Moviebox

Moviebox

By Filmnørdens HjørneTV & FilmFilm Reviews
Download on the App Store

Moviebox episodes

  • S05E09 - "Menneskejagtsæson"

    Få koncepter er så selvskrevet til en Moviebox-filmaften som "menneskejagt". Uskyldige ofre må kæmpe for livet som målet for andres sportsjagt. Der ligger så mange potentielle historier og gemmer sig i dette koncept, at det ikke burde kunne overraske, hvor mange forskellige film, der kommer ud af det på denne fantastiske filmaften.

    Sonny søsætter episoden med en ægte Moviebox-klassiker fra Stephen King: Maximum Overdrive (1986), hvor alle mennesker pludselig jages af alle maskiner. Det lyder ambitiøst og det er det. Mindre ambitiøs (men lige så underholdende) er Niels' halvfemser-fimsede bud: Slave Girls From Beyond Infinity (1987). Og så bringer Ask en ægte positiv overraskelse med Surviving the Game (1987), der har den måske mest imponerende og lokkende rolleliste, af nogen Movieboxfilm nogensinde.

    Rigtig god fornøjelse og husk: Spol altid episoden tilbage, når du har lyttet færdigt!

    Med venlig hilsen, Ask, Sonny, Niels & Casper

    32 min
  • S05E08 - "Det var en anden tid!"

    I løbet af Moviebox-podcastens leveralder er enkelte udtryk blevet genbrugt om og om igen. En af de absolut mest slidste talemåder, vi ofte bruger, er: "Det var en anden tid". Derfor valgte redaktøren at give en episode netop denne titel for at se, hvad de fiffige filmnørder dog ville blive inspireret til at tage med. Resultatet blev faktisk en overraskende solid filmaften, med ren førsteklasses VHS-underholdning fra ende til anden. Sonny lægger stille og roligt ud med William Friedkins homo-forskrækkede 'Cruising' ført an af Al Pacino iklædt meget mere læder, end han kan holde til. Niels hiver en af de helt tunge drenge frem, da han introducerer Ken Russells grænseoverskridende arthouse-nunsploitation-klassiker 'The Devils'. Og Ask fyrer en fest af til sidst med den fuldstændigt sindssyge 'Never Too Young to Die' med sin transkønnede hermafrodit-skurk.

    Episoden er optaget foran et live publikum i Grand Teatret i København under vores 2 Års Fødselsdags Show tilbage i august '20. Har vi i øvrigt sagt, at vi gentager fødselsdags-successen i år? Vi har i hvert fald booket Grand igen d. 20. august 2022, så sæt kryds i kalenderen allerede nu.

    Rigtig god fornøjelse og husk: Spol altid episoden tilbage, når du har lyttet færdigt!

    Med venlig hilsen, Ask, Sonny, Niels & Casper

    43 min
  • S05E07 - "Mageløse misdannelser"

    En af sæsonens absolut højest ønskede episoder ser dagens lys her, hvor "Mageløse misdannelser" kravler ud af videokælderen og skriger skingert, da sollyset rammer dens lysoverfølsomme øjne. Og redaktøren skal da også blankt indrømme, at forventningerne var meget høje til de tre film som Moviebox-panelet ville ta' med til netop denne episode. Åh... hvor var han naiv. For denne episode er blevet sin helt egen mageløse misdannelse. Følg nu med...

    Man kunne håbe, det bare er en hård begyndelse, men Niels sætter simpelthen tonen for episoden, når han åbner showet med Chakes Bands hovedløse 'Head of the Family' (1996). Det bliver kun værre, når Sonny følger trop med den Charles Band-producerede og Stuart Gordon-instruerede direkte-på-video-"klassiker" 'Castle Freak' (1995). Og slutteligt sørger Ask for, at HELE episoden kommer til at stinke af 90'er-fims, når han runder torturseancen af med 'Freaked' (1993) - en film hvis trailer indeholder ti uafbrudte sekunders skrigen af Bobcat Goldthwait. Det her ér nok en af de mest ufordrende filmaftner vi nogensinde har sat sammen, og vi undskylder på forhånd, men I er her på eget ansvar.

    Rigtig god fornøjelse og husk: Spol altid episoden tilbage, når du har lyttet færdigt!

    Med venlig hilsen, Ask, Sonny, Niels & Casper

    36 min
  • Rewind-episode #10 - "Film med umotiveret nøgenhed"

    For tiende gang tager vi på eventyr i fortiden og finder guld fra vores "barndom" på Filmnørdens Hjørne, inden vi blev en podcast på egne ben. Denne gang skal vi se nærmere på den slibrige filmaften "Film med umotiveret nøgenhed". Og allerede her fornemmer den skarpe lytter, hvor uprøvede vi er, for mere fantasiforladt episodetitel skal man lede længe efter. Derudover fejler to ud af tre Movieboxværter faktisk fuldstændigt i deres filmvalg, for hverken Niels eller Sonny har film med, der rent faktisk byder på UMOTIVERET nøgenhed. Et faktum, der pludselig går op for værterne undervejs. Når det så er sagt, så er der altså absolut intet galt med filmene denne gang. Class A Moviebox VHS-lir fra alle hylder!

    Niels lægger ud med en klassiker, som de færreste nok husker for dens umotiverede nøgenhed. Til gengæld byder 'Re-animator' på umådeligt mange andre sindssyge ting. Sonny tager os med ud på en øde teen-ø sammen med Brooke Shields, og det er næsten mere end hvad Moviebox' morfar-bande kan håndtere. Til sidst runder Ask af med et legendarisk filmvalg i form af 'The Sinful Dwarf', der for alvor sætter fut i værtspanelet.

    Rigtig god fornøjelse og husk: Spol altid episoden tilbage, når du har lyttet færdigt!

    Med venlig hilsen, Ask, Sonny, Niels & Casper

    25 min
  • S05E06 - "Dyr der dræber VIII"

    Tæller man vores Den om VHS-episoder fra Filmnøderns Hjørne med, så er det nu ottende gang, at vi kaster os over den mest elskede af alle elskede Moviebox-genrer: Dyr der dræber! En genre, der til stadighed viser sin levedygtighed, men som også har fået et kærligt, kritisk ord med på vejen af et par faste lyttere. Det overflødghedshorn af fatal fauna, som disse særlige filmaftner indtil videre har budt på, har nemlig indtil videre undgået særligt ét dyr, der ellers unægteligt forbindes med genren: Hajen. Dette er flere gange faldet Hr. Christian Bogh for brystet, hvilket ikke er så overraskende, eftersom Christian sidste år udgav bogen 'Fra Gud til filmskurk – 90 år med hajer på det store lærred'. Derfor har vi valgt give denne sæsons Dyr der dræber-episode et særligt haj-twist.

    Sonny lægger for med 'Shark's Treasure' (1975) - aftenens første hajfilm, der egentlig byder på meget mere latent homoerotik end haj-action. Niels følger op med endnu en australsk film i den Miami Vice-inspirerede 'Shark's Paradise' (1986), der er underholdende, men trods titlen heller ikke byder på særlig meget egentlig haj-action. Men hvor Sonny og Niels ikke helt leverer på dræberhaj-kontoen, så redder Ask aftenen med en omgang ægte Moviebox-skrald: 'Sangue negli abissi' aka. 'Deep Blood' (1989).

    Rigtig god fornøjelse og husk: Spol altid episoden tilbage, når du har lyttet færdigt! Med venlig hilsen, Ask, Sonny, Niels & Casper
    34 min
  • S05E05 - "På date med Moviebox"

    Vi har en tendens til at gå direkte over til hylderne med action og horror, når vi hænger ud i videobutikken fredag efter arbejde. Det er lissom der, vi oftest får vores bedste VHS-fix, men som vi efterhånden har bevist ved flere lejligheder, så kan podcastens tre videohoveder sagtens også finde guld i andre genrer. Denne gang hed kategorien "På deta med Moviebox", og selvom den med lethed kunne være blevet tolket anderledes, så valgte Niels, Ask og Sonny uafhængigt af hinanden, at tage den 1:1 alvorligt.

    Niels inviterer på date med den ultra charmerende 'Mannequin' (1987), hvor en mannequin-mager forelsker sig i sin egen skabelse. Ask inviterer på en vild 80'er-tur med 'Something Wild' (1986), der ender meget mere Movieboxet, end den begynder. Og Sonny slutter af med en publikumsfavorit, når han runder aftenen af med 'My Demon Lover' (1987) med ham der fra Blomsterbørns Børn. En guldrandet 80'er-aften venter på jer!

    Rigtig god fornøjelse og husk: Spol altid episoden tilbage, når du har lyttet færdigt!

    Med venlig hilsen, Ask, Sonny, Niels & Casper

    39 min
  • S05E04 - "Dommedag Down Under"

    50 episoder! Det lyder jo helt absurd, men siden vi søsatte Moviebox tilbage i 2019, har vi nu optaget 50 originale episoder. Der skulle åbenbart 50 forsøg til, inden vi fik booket billetter til en af de helt store Moviebox-nationer: Australien! For Australien har nemlig en blomstrende filmindustri, der med sin helt egen genre (Ozploitation) har givet verden et væld af VHS-klassikere op gennem tiden. Film, der passer utroligt godt til Moviebox, hvilket denne episode afslører.

    Bruce Paridon lægger ud med en "hyggelig" weekendtur ud i outback'en med 'Long Weekend', hvor et kærestepar finder ud af, at man ikke skal undervurdere den australske natur. Bruce Lahey introducerer os til hans helt særlig ven 'Patrick', der kan få ting til af flytte sig med tankerne. Og Bruce Hasselbalch runder tingene af med en omgang alkoholiseret paranoia i den skumle 'Wake in Fright' aka. 'Outback'.

    Det sjove ved netop disse tre film er, at de så tydeligt illustrerer, at grænsen mellem skraldet B-film og rå arthouse næsten ikke findes i Australien, men det kan du høre meget mere om i episoden. Rigtig god fornøjelse og husk: Spol altid episoden tilbage, når du har lyttet færdigt!

    Med venlig hilsen, Bruce, Bruce, Bruce & Bruce

    36 min
  • Rewind-episode #09 - "Danske VHS-film"

    Spol tiden tilbage til Den om VHS III, hvor vi for alvor fandt formen for VHS-formidling. En tonselang episode, med et væld af filmaftner, hvoraf den sidste skulle vise sig at blive ekstra mindeværdig. Det lyder ellers tilforladeligt nok med "Danske VHS-film", men gutterne havde vitterligt tre meget aparte bud med.

    Sonny lægger så hårdt ud som nogensinde med John & Åges skjult kamera-film 'Huller i suppen' fra 1988. En tidsakapsel af pinlighed fra Danmark anno 1988. Niels smider et af de tunge barndomsminder på bordet med Lasse Spang Olsens 'Operation Cobra' fra 1995. En film der endnu kun er udgivet på VHS. Og Ask slutter af med et brag af en fortælling om den legendariske 'Stenbroens Helte' (1965) og filmens sagnomspundne instruktør, Poul Nyrup.

    Rigtig god fornøjelse og husk: Spol altid episoden tilbage, når du har lyttet færdigt!

    Med venlig hilsen, Ask, Sonny, Niels & Casper

    26 min
  • S05E03 - "Sømmet i bund"

    Den største sejr for en Movieboxvært er, når han har en film med til en filmaften, som ingen af de andre nogensinde har hørt om, og som de får lyst til at se MED DET SAMME. Netop dette yderst sjældne fænomen finder sted i denne episode, hvor vi fylder tanken, spænder sikkerhedsselen og trykker sømmet i bund!

    Ask lægger stille og roligt ud med ozploitation-klassikeren 'Road Games'. Sammenhængende og dybt plot, kendte skuespillere, velskrevet manus. Det lyder jo ikke som en Ask-film, men det er den i høj grad. Niels håber bare hans film er halvt så fed som forsiden på kassetteomslaget, for George A. Romeros 'Knightriders'. Og Sonny har kørt til helvede tur-retur med den helt afsindige B-roadmovie 'Highway to Hell'.

    Rigtig god fornøjelse og husk: Spol altid episoden tilbage, når du har lyttet færdigt!

    Med venlig hilsen, Ask, Sonny, Niels & Casper

    33 min
  • S05E02 - "Min ven med pels"

    Moviebox har traditionelt budt på nogle af de største overraskelser netop i de kategorier, hvor værterne tvinges til at tænke kreativt. 'Min ven med pels' lyder umiddelbart som en familievenlig kategori, men der findes jo også masser af monstre eller morderiske dyr med pels. Det er dog ikke faldet en eneste vært ind. De holder sig 100% på den familievenlige falde-på-halen-side af hegnet.

    Niels lægger ud med en ægte pels-klassiker fra 80'erne, når John Lithgow står i front for Big Foot-komedien 'Harry and the Hendersons' (1987). Ask bringer creme de la creme de la merde, når han introducerer resten af Moviebox for den bogstaveligt talt utrolige "talende hest"-komedie 'Hot to Trot' (1988). Heldigvis runder Sonny af med en helt standard Moviebox-affære, når Chuck Norris og en køter er på sagen i 'Top Dog' (1995).

    Redaktøren havde egentlig regnet med, at gutternes film var endt lidt længere fra hinanden, men gjort er gjort, og resultatet er blevet tre komedier på stribe. Rigtig god fornøjelse og husk: Spol altid episoden tilbage, når du har lyttet færdigt!

    Med venlig hilsen, Ask, Sonny, Niels & Casper

    35 min

About Moviebox

From the publisher's feed

Velkommen til Moviebox! - en podcast om de vildeste videofilm fra de skumle hylder i din barndoms videoudlejningsbutik. I hver episode prøver VHS-nørderne Niels Paridon, Sonny Lahey og Ask Hasselbalch…

Best of Moviebox

Ranked by our users in the last 21 days

More shows like Moviebox

Filmnørdens Hjørne by Filmnørdens Hjørne

Filmnørdens Hjørne

12 Listeners

Dårligdommerne by Dårligdommerne, Podads

Dårligdommerne

15 Listeners

Hakkedrengene by Dommerne

Hakkedrengene

6 Listeners

Vanvittig Verdenshistorie by Alexander Janku og Peter Løhde

Vanvittig Verdenshistorie

31 Listeners

STREAM TEAM by Frederik Dirks Gottlieb og Kasper Lundberg

STREAM TEAM

4 Listeners

Troldspejlet - podcast by DR

Troldspejlet - podcast

8 Listeners

Adfærd by Morten Münster

Adfærd

30 Listeners

Genstart by DR

Genstart

95 Listeners

Flyvende tallerken by DR

Flyvende tallerken

7 Listeners

Den Hvide Væg by Anders Matthesen

Den Hvide Væg

23 Listeners

Så har vi balladen by Mark Le Fêvre og Pelle Lundberg

Så har vi balladen

11 Listeners

Betacritic by Arkaden

Betacritic

3 Listeners

Prompt by DR

Prompt

3 Listeners

Wichmaskinen by Morten Wichmann, Podads

Wichmaskinen

9 Listeners

100% komiker by Rayo

100% komiker

3 Listeners