Nationalbanken vurderer, at pengepolitikken vil være neutral for dansk økonomi i 2025. Det vil sige, at renten, som Nationalbanken sætter, hverken vil skubbe til dansk økonomi eller bremse den. Det fortæller Nationalbankens vicedirektør Thomas Harr til Teis Hald Jensen i en ny udgave af Nationalbankens podcast om økonomi.

Presset på arbejdsmarkedet er aftaget yderligere det seneste halve år, og dansk økonomi er aktuelt i en neutral konjunktursituation. Inflationen er lav, og med udsigt til lønstigninger, der er forenelige med lav, stabil inflation, ventes inflationen at stabilisere sig lidt under 2 pct. i de kommende år.

Dog kan geopolitiske og handelsmæssige risici få stor betydning for vækstudsigterne. Flere europæiske lande, herunder Danmark, har meldt ud, at der er behov for en hurtig og markant forøgelse af forsvarsudgifterne de kommende år. Hvis kapacitetspresset i Danmark øges nævneværdigt, bør det modsvares af finanspolitiske tiltag, der reducerer det tilsvarende.

Kan man få flere unge ind på boligmarkedet, hvis de får lov til at bruge deres pensionsopsparing til udbetalingen, eller til at betale de månedlige ydelser med deres pensionsindbetalinger i en periode?
 
Forslaget dukkede op i efteråret og satte igen gang i debatten om unges adgang til at købe ejerbolig. Unge købere står for mere end hver tredje bolighandel, og ejerboligen er mange danskeres vigtigste finansielle aktiv, så det er bestemt ikke lige meget, hvordan de unge agerer på boligmarkedet, og derfor har Nationalbanken undersøgt, hvad konsekvenserne af et sådant forslag ville kunne blive. 
 
Simon Juul Hviid og Rikke Rhode Nissen er to af de økonomer i Nationalbanken der har analyseret emnet, og de har besøgt Peter Levring i podcast-studiet for at fortælle om, hvor få unge der ville få gavn af pensionsmidler ved et boligkøb. Og hvordan det vil hæve priserne for alle.

Danskernes betalingsadfærd har ændret sig markant på få årtier, og i dag foretages 9 ud af 10 betalinger i butikkerne digitalt. Det fysiske betalingskort er stadig den mest anvendte betalingsløsning, men en tredjedel af betalingerne i den fysiske handel er nu mobilbetalinger.

Frederik Ræbild Kjemtrup og Marcus Clausen Brock står bag Nationalbankens analyse ”Markedet for digitale detailbetalinger er under forandring,” og er i podcaststudiet for at fortælle Peter Levring og lytterne om status på markedet for betalingskort. Blandt andet fortæller de om, hvor hurtigt mobilbetalinger vinder frem og popularitet skaber forskydninger på markedet for kortbetalinger i Danmark.

Vidste du, at det i 2025 er 150 år siden, den danske krone blev skabt som en del af en nordisk møntunion? 
  
Økonom og “hushistoriker” i Nationalbanken Kim Abildgren deler i det seneste afsnit af Nationalbankens podcast ud af sin viden om kronens og møntunionens tilblivelse. Han tager os med tilbage til en tid, hvor Nationalbanken kun var lidt over 50 år gammel, og hvor bankvæsenet stadig var i sin vorden.

Der er gang i opsparingen i Danmark, og det er navnlig de største virksomheder, der står bag. Det er konklusionen i memoet ”The Danish savings surplus: Trends in firm and household savings,” som Nationalbanken udgav tidligere i år. 

”De danske virksomheders investeringer er på niveau med virksomheders investeringer i andre lande, men deres opsparing er derimod høj,” siger Morten Spange i podcasten.

Morten er pengepolitisk chefrådgiver i Nationalbanken og medforfatter til memoet sammen med Lars Risbjerg, Robert Wederkinck og Henrik yde Andersen,

Risikobilledet for den finansielle sektor afhænger ikke kun af forholdene herhjemme. For eksempel har geopolitiske spændinger og udviklingen af ny teknologi stor betydning for cyberrisikoen, og internationale undersøgelser har vist, at flere europæiske banker oplever cyberangreb, der leder til alvorlige operationelle hændelser.

Peter E. Storgaard, chef for Finansiel stabilitet, er i studiet hvor han bl.a. taler med Peter Levring om cybertrusler, hvem der skal beskytte bankerne mod cybertrusler, geopolitiske spændinger, bankernes indtjening, nedskrivninger og en del andre ting.

Det danske realkreditmarked er robust, og selv i tider med international markedsuro er det muligt at handle danske realkreditobligationer.  

Men omsætningen og priserne er enkelte gange blevet påvirket af renteudsving, og realkreditmarkedet er samtidigt karakteriseret ved, at det består af få store aktører, som potentielt kan påvirke markedet betydeligt gennem større frasalg.  


De risici har Lizette Eistrup Jensen, Magnus Stenfeldt Madsen, Kristian Nørgaard Bentsen og Erik Grenestam analyseret i en netop udgivet analyse den 21 november, og i denne podcast taler vi om analysens hovedpunkter. 

I afsnit 112 af Nationalbankens podcast om økonomi har Peter Levring inviteret Thomas Sangill, chef for bankens sektion for international økonomi, i podcast-studiet til en overflyvning af, hvordan amerikanernes økonomi ser ud få dage før præsidentvalget, og hvordan den påvirker danskerne.

Tirsdag 5.november beslutter cirka 160 mio. registrerede amerikanske vælgere, om Kamala Harris eller Donald Trump skal bo i Det Hvide Hus fra januar 2025 og fire år frem.  

Op til valget er det amerikansk økonomi, der er trækdyret for den globale økonomi. I hvert fald hvis man skal tro Den Internationale Valutafond, IMF, der i oktober spåede, at den amerikanske vil vokse med 2,8 pct. i år.  

Amerikansk økonomi er kommet stærkere igen efter Covid-pandemien end Europa og Kina, Ikke desto mindre er økonomi, og hvem der får glæde af det nuværende opsving, et af de væsentlige temaer, der kan afgøre valget.  

Thomas Sangill fortæller blandt andet om, hvordan amerikansk økonomi kom gennem Covid-pandemien, og hvilken forskel immigration og tech-firmaer som NVIDIA og Tesla gør for vækst og produktivitet på den anden side af Atlanterhavet.

Geoøkonomi fragmentering: Politiseret verdenshandel finder nye veje

Verdenshandlen har fundert nye veje de seneste år. Allerede inden corona-pandemien og Ruslands invasion af Ukraine var globaliseringen begyndt at tabe fart, og  i de senere år har den stigende politiske polarisering i verden og problemer med forsyningskæder fået – og tvunget - virksomhederne til at finde nye veje. Mange tør ikke længere lægge deres produktion for langt væk, andre skal forholde sig til handelshindringer eller sanktioner mod lande. Det har ikke fået verden til at holde op med at handle, men handlen har fundet nye veje.

I den seneste udgave af Nationalbankens podcast om økonomi er Amy Yan Zhuang og Victoria Havsteen Branner i studiet, der sammen med deres kollegaer fra banken, Oliver Hammershøj Bentsen og Madeleine Sophia van Deurs i sidtste uge publicerede en analyse, der netop giver et overblik over konsekvenserne af geoøkonomisk fragmentering.

Alene siden 2019 er mængde af handelshindringer i den globale handel blevet tredoblet og potentielt kan fortsat tilbagerulning af verdenshandlen få voldsomme konsekvenser, har forfatterne estimeret. Imidlertid peger pilen aktuelt på, at virksomhederne snarere finder nye handelsveje end at de holder op med at handle.