Det danske pensionssystem har over de sidste fire årtier gennemgået en udvikling, hvor man i stigende grad har bevæget sig væk fra garanterede pensionsordninger og over mod mere markedsbaserede ordninger. Det har betydet, at pensionssystemet bidrager med risikovillig kapital til virksomhederne. En model, som Europa-Kommissionen fremhæver som et godt eksempel på, hvordan pensionssystemer kan bidrage med risikovillig kapital for europæiske virksomheder. Det fortæller senioranalytiker Simon Gade Søndergaard og chef for Analyse af Finansielle Institutter Jens Skovsted Halsnæs til Teis Hald Jensen i en ny episode af Nationalbankens podcast om økonomi.

Der er stadig masser af potentiale i EU's indre marked for Danmark og dansk økonomi. 

For 32 år efter at det indre marked så dagens lys, for at sikre at blandt andet varer og tjenester frit kunne handles over EU-landenes grænser, er der fortsat et utal af handelsbarrierer mellem de nu 27 EU-lande.

Så selvom dansk økonomi de sidste 32 år har haft stor gavn af det indre marked, er der fortsat et stort potentiale for at skabe mere velstand, hvis mængden af barrierer reduceres. Det er konklusionen i en ny analyse fra Nationalbanken som økonomerne Amy Yuan Zhuang, Madeleine Sophia van Deurs og Oliver Hammershøj Bentsen står bag.

Amy og Madeleine er i podcast-studiet til en snak med Peter Levring om analysen i afsnit 124 af Nationalbankens podcast om økonomi. Her fortæller de to forfattere også om, at EU er Danmarks største marked, og at EU-landene langt fra handler så meget med hinanden som for eksempel delstaterne i USA og Canada,

Derfor kan dybere integration på det indre marked også afbøde de negative konsekvenser af en mere fragmenteret global handel.

Øger højere toldsatser risikoen for tab i bankerne, eller får geopolitisk uro cyber-truslen til at vokse? Det er nogle af de spørgsmål, som vicedirektør i Nationalbanken Peter Ejler Storgaard svarer på i den seneste udgave af Nationalbankens podcast om økonomi. Peter er chef for Nationalbankens afdeling for finansiel stabilitet. Den holder blandt andet øje med, om bankerne er i stand til at låne ud og løse andre samfundsvigtige funktioner – også når det går skidt - og han har været i podcast-studiet for at tale om netop sundhedstilstanden i den danske finanssektor med kommunikationsrådgiver Peter Levring, efter at Nationalbanken udgav sin halvårlige analyse af netop finansiel stabilitet.

Klimaforandringer rammer samfund forskelligt, ikke mindst når det kommer til økonomien. Den samme globale temperaturændring kan påvirke inflationen meget forskelligt i forskellige geografier, og det har Nationalbankens Sarah Hjortshøj Papsø set nærmere på i et såkaldt Economic Memo, som hun har været i podcast-studiet og talt med Peter Levring om.

Landets største virksomheder får mere og mere betydning for dansk økonomi, og de har en stigende andel af deres aktiviteter i udlandet. Det har betydning for, hvordan man skal analysere dansk økonomi og tilrettelægge den økonomiske politik. Det fortæller pengepolitisk chefrådgiver Morten Spange til Teis Hald Jensen i en ny episode af Nationalbankens podcast.

Nationalbanken vurderer, at pengepolitikken vil være neutral for dansk økonomi i 2025. Det vil sige, at renten, som Nationalbanken sætter, hverken vil skubbe til dansk økonomi eller bremse den. Det fortæller Nationalbankens vicedirektør Thomas Harr til Teis Hald Jensen i en ny udgave af Nationalbankens podcast om økonomi.

Presset på arbejdsmarkedet er aftaget yderligere det seneste halve år, og dansk økonomi er aktuelt i en neutral konjunktursituation. Inflationen er lav, og med udsigt til lønstigninger, der er forenelige med lav, stabil inflation, ventes inflationen at stabilisere sig lidt under 2 pct. i de kommende år.

Dog kan geopolitiske og handelsmæssige risici få stor betydning for vækstudsigterne. Flere europæiske lande, herunder Danmark, har meldt ud, at der er behov for en hurtig og markant forøgelse af forsvarsudgifterne de kommende år. Hvis kapacitetspresset i Danmark øges nævneværdigt, bør det modsvares af finanspolitiske tiltag, der reducerer det tilsvarende.

Kan man få flere unge ind på boligmarkedet, hvis de får lov til at bruge deres pensionsopsparing til udbetalingen, eller til at betale de månedlige ydelser med deres pensionsindbetalinger i en periode?
 
Forslaget dukkede op i efteråret og satte igen gang i debatten om unges adgang til at købe ejerbolig. Unge købere står for mere end hver tredje bolighandel, og ejerboligen er mange danskeres vigtigste finansielle aktiv, så det er bestemt ikke lige meget, hvordan de unge agerer på boligmarkedet, og derfor har Nationalbanken undersøgt, hvad konsekvenserne af et sådant forslag ville kunne blive. 
 
Simon Juul Hviid og Rikke Rhode Nissen er to af de økonomer i Nationalbanken der har analyseret emnet, og de har besøgt Peter Levring i podcast-studiet for at fortælle om, hvor få unge der ville få gavn af pensionsmidler ved et boligkøb. Og hvordan det vil hæve priserne for alle.

Danskernes betalingsadfærd har ændret sig markant på få årtier, og i dag foretages 9 ud af 10 betalinger i butikkerne digitalt. Det fysiske betalingskort er stadig den mest anvendte betalingsløsning, men en tredjedel af betalingerne i den fysiske handel er nu mobilbetalinger.

Frederik Ræbild Kjemtrup og Marcus Clausen Brock står bag Nationalbankens analyse ”Markedet for digitale detailbetalinger er under forandring,” og er i podcaststudiet for at fortælle Peter Levring og lytterne om status på markedet for betalingskort. Blandt andet fortæller de om, hvor hurtigt mobilbetalinger vinder frem og popularitet skaber forskydninger på markedet for kortbetalinger i Danmark.

Vidste du, at det i 2025 er 150 år siden, den danske krone blev skabt som en del af en nordisk møntunion? 
  
Økonom og “hushistoriker” i Nationalbanken Kim Abildgren deler i det seneste afsnit af Nationalbankens podcast ud af sin viden om kronens og møntunionens tilblivelse. Han tager os med tilbage til en tid, hvor Nationalbanken kun var lidt over 50 år gammel, og hvor bankvæsenet stadig var i sin vorden.