For at forstå Nøddeknækkeren som ballet må vi tilbage til kilden: E.T.A. Hoffmanns mørke og fantasifulde eventyr fra 1816. Her møder vi den syvårige Marie, en forhekset nøddeknækker, en syvhovedet musekonge og et sukkerunivers, der balancerer mellem drøm og virkelighed. Men Hoffmanns gotiske fortælling var alt for dyster til balletscenen. Lyt med – og kom med bag kulissen på eventyret, der blev til verdens mest berømte juleballet.

I afsnit 3 møder vi Marius Petipa, den visionære balletmester bag den russiske ballettradition. Mens han skriver detaljerede instruktioner til Nøddeknækkeren, forsøger en modvillig Tjajkovskij igen og igen at slippe for opgaven. Og mens de to kæmper om musikken, står Clara stadig ved sit juletræ og venter på, at magien begynder.

I februar 1891 ankommer Tjajkovskij modvilligt til Sankt Petersborg for at arbejde på Iolanta og Nøddeknækkeren. Operaen begejstrer ham, men balletens sukkersøde univers gør ham både trist og fornærmet. Da Spar Dame fjernes fra plakaten, ulmer en konflikt med teaterdirektøren — mens Clara, i en helt anden verden, står klar til at træde ind i sit eget eventyr.

I et iskoldt Sankt Petersborg anno 1891 befinder Tjajkovskij sig på toppen af sin karriere og i dyb personlig tvivl. Han bliver bedt om at skrive musik til en juleballet, han finder fjollet og smagløs.

Da han bliver bedt om at komponere musikken til en ny juleballet, er hans entusiasme mildest talt begrænset. Historien om en nøddeknækker, musekonger, dukker og sukkerglaserede fantasivæsener virker fjollet for en komponist, der længes efter dybde og alvor. Alligevel er projektet sat i gang af en af hans største beundrere: Ivan Vsevolozhsky, den visionære direktør for De Kejserlige Teatre. Vsevolozhsky arbejdede utrætteligt for at gøre teatret til et oplysende og folkeligt kunstnerisk kraftcenter, og hans samarbejde med Tjajkovskij havde allerede båret frugt med succesen Tornerose året før.

Samtidig står Clara hjemme i stuen og beundrer et juletræ, der snart vil føre hende ind i en verden af snefnug og sukkerfeer. Podcastjulekalenderen binder deres to historier sammen i en rejse mod noget forunderligt.

Tivolis balletchef, Peter Bo Bendixen, fortæller videre om koreografien af en Nøddeknækker med et særligt touch af Tivoli.

Nøddeknækkeren er en ballet, der fanger julemagien med fortryllende musik og en drømmelignende verden. Når Tivoli siden 1994 hvert år har lagt sig i selen for at omdanne den gamle forlystelseshave til et juleeventyr, så manglede det da næsten også bare, at Tivoli har haft sin helt egen Nøddeknækkerballet. Tivolis balletchef, Peter Bo Bendixen, har koreograferet en Nøddeknækker med et særligt touch af Tivoli.

Hvordan dirigerer man en ballet, når man skal have musik og dans til at gå op i en højere enhed? Hvorfor danser man ikke Nøddeknækkeren i samme tempo alle steder i verden? Og hvad gør man som dirigent, når musikerne i orkestergraven pludselig begynder at synge med på Tjajkovskis smukke musik? Robert Houssart fortæller om de store forskelle på at dirigere Nøddeknækkeren med forskellige orkestre og balletkompganier.

Denne gang dykker vi ned i musikken. Robert Houssart har dirigeret Nøddeknækkeren mange gange i både København og Dresden. Han finder hver eneste takt i Nøddeknækkeren fængslende, og musikken er så sansemættet, at man næsten også kan dufte den....

Den 18. december 1892 er det overdådige Mariinsky Teater i Skt. Petersborg fyldt til bristepunktet. Forventningerne til premieren på dobbeltforestillingen Nøddeknækkeren og Iolanta er tårnhøje, men publikum kommer hurtigt til at kede sig. Dog giver en anmelder udtryk for, at det er synd, at så meget fin musik bliver brugt på så meget nonsens som en ballet som Nøddeknækkeren.

Året er 1891 og forberedelserne til Nøddeknækkeren er i gang, og de involverede parter i opsætningen må gang på gang erkende, at Nøddeknækkeren som ballet er en temmelig hård nød at knække.