Der er gang i den, sang i den og faktisk også både mere ramasjang og tjubang i den. 
Er Pyrus med, tænker du? 
Nej. Kæmpe skuffelse. Jeg ringede til Jan Linnebjerg, men hans kalender er helt bollet de her dage. Den står på det ene storcenter efter det andet, som skal straffes af en omgang omvendt kasket-hue.

Har prøvet ny strategi her. Hvis du ikke er normal lytter, men er faldet over titlen, fordi du vil være klar til at blive forarget over mig og skrive et læserbrev til en avis og få mig cancelled – så kys dine børn og spis en æbleskive. Det handler bare om, at jeg synes, at det er gået for vidt, at jeg skal hente min egen julegave i en pakkeshop, fordi det er "min tjans". 

God lytter. 
Kh.

Pissemeget undskyld. Der var ingen afsnit i starten af ugen, og der har generelt været for mange udeblivelser den seneste måneds tid (læs: to). Vi gør os umage og retter op på det. Ikke på en måde, så vi laver ekstra for dem, vi mangler, men prøver at sørge for, at der ikke sker flere af den slags svipsere.


Jeg synes I skal lytte med. For helt ærligt. Hvad fanden skulle I ellers lave?

Nyt afsnit. Som altid. Sygt, hvis det havde været et gammelt afsnit, egentlig.

Men der er ægte nyheder, faktisk. Eller... Ikke på den der "Ny lov vedtaget på Christiansborg" eller noget med Trump. Så ikke nyheder, der betyder noget for verden. Men sådan er det jo. Går man op i den slags, lytter man jo ikke med her.

Der er også nyt billede. Nyd det lige. Også selvom den her tekst er skrevet, inden jeg helt ved, om det virker.

God fredag, venner.

Jeg har været ved lægen, vi hader æbleskiver og så er vi lidt i tvivl om oprindelsen bag One Night in Bangkok. 

Alt er godt. God lytter.

Vi er tilbage. Men vi skal lige ryste det jetlag af os, som den ene times tidsforskel mærkeligt nok har sat sig dybt i os. Derfor er tempoet nok derefter – og det beklager vi selvfølgelig. Især fordi der heller ikke kom et afsnit i tirsdags. Egentlig en frygtelig uge, især efter at vi i sidste uge peakede. Snak om at smide momentum!

Vi er stadig i charter-land. Vi vender det hele. Buffeten – og det bevidste valg om mangel på samme. Hvor bøvlet det er at få en taxa, når man er en familie på fem. Og at en svensk guide tror, at vores barn hedder noget helt andet. 

God lytter.

Nyt afsnit! Nyt fra Riffen. Jeg har været ved massør, voldsom oplevelse. Og jeg bruger podcasten til at fortælle Lisa Marie om det i tilfælde af en farlig reaktion. 

Det går forrygende. Vi har skiftet hotel. Jeg er lidt irriteret over, at Lisa Marie er irriteret over, at jeg var irriteret over, at det nye hotel ligger irriterende langt fra alt. Sådan er det jo. Ellers er alt godt. Send flere penge. 

Kh.

Nyt afsnit. Stadig på Tenerife. Vi taler om ferie og om de ting, man sætter større pris på nu, når man rejser. Du kan lytte til det her. Til trods for det frække episodenummer kommer jeg kun med et par enkelte tøhø-kommentarer

Vi er på Tenerife. Livet er skønt. Men livet er også hårdt. For engang var livet et skænderi i sin entre på vej ud af døren, om hvorvidt der skulle hue og vanter på, eller om det var tid til overgangs- eller vinterjakke. Den slags problematikker døjer vi sgu ikke med hernede. Men som C.V. Jørgensen også sang det, så "kæmper vi af helvede til med den forbandede solcreme". Om han egentlig synger det, eller om det bare er noget, jeg husker, efter de 12 Doradas (som øllen, de drikker hernede, hedder) jeg har drukket på altanen til aften, ved jeg ikke. 


Handler afsnitet om noget af det, jeg har lige har skrevet her? Overhovedet ikke. God lytter.