Det er påske. Der er et afsnit. God påske. God lytter.

Ja. Det her er lavet med nachos i ovnen. Et dogme der ville presse de fleste podcasts. Men det ville klæde verden. Fat dig i korthed eller æd brændte chips. 

God påske.

Og udover at være dét – hvis jeg da har forstået det rigtigt – får jeg også kaldt mig selv en mellemting mellem Uffe Holm og Clement Kjærsgaard. Og Lisa Marie har været sindssygt akavet. Alt det – og meget mere. God lytter

Vi er omkring, at voksne mennesker ikke kan vælge specifikke kager, når man bestiller ved bageren. Og at jeg har forsinket en ambulance. Og nå ja, at jeg så har et bygkorn og er på vej ud ad døren.

God lytter.

Sikke en rutsjebanetur, jeg er ude på. Først en lykkerus over, at vi har made it til IMDb – for så lynhurtigt at opdage, at de har kaldt mig Emil Korndrup. Og nå ja, så kommer vi også lige omkring både Helle Thorning og Margrethe Vestager. God lytter – og god weekend!

Det slår mig, her mens jeg uploader, at det jo er 1. april afsnittet udkommer. Så derfor har jeg lige givet den lidt gas i navnet på episoden. Problemet er så lidt, at vi slet ikke snakker om det i afsnittet. Så det bliver sgu lidt fesent det hele. 

God dag.

Jeg kører den ind alene, med morbide jokes og ananas-historier. Det er ikke et afsnit, du skal høre færdig af medlidenhed. Så skifter du bare over og holder dig en dejlig weekend. Vi er til gengæld tilbage på tirsdag, mere friske end nogensinde.

Nyt! Ude nu. Og allerede pisseforsinket, så der er ikke tid til et skriv her. 

Ses.

For første gang i hvad der føles som evigheder, er der rent faktisk noget at berette om – noget, den anden ikke har været en del af.

God weekend.

Vi har koncertet derudaf. I lidt forskellige boldgader, dog. Og så snakker vi om, at jeg er pissekedelig, hvis jeg er ædru, og pisseirriterende når jeg er fuld – hvilket jo gør, at jeg uanset hvad bare er dårligt selskab. 

God lytter.