Her er show notes til denne udgave af podcasten, hvor der deles tre væsentlige anbefalinger til dig, der arbejder med markedsføring og kommunikation.

Bog: "Obviously Awesome" af April Dunford

Lars Skjoldby anbefaler bogen, der har givet ham en dybere forståelse for værdien af positionering.

Hvad handler den om?

Bogen fokuserer på, hvordan man positionerer sit produkt korrekt, så kunderne forstår værdien af det med det samme.

Hvorfor læse den?

Mange virksomheder bruger vage "positioning statements", som medarbejdere og kunder ikke forstår. Bogen giver 10 konkrete trin til at skabe en knivskarp positionering..

Format:

Den er under 200 sider og findes også som lydbog. Den er skrevet i et underholdende storytelling-format med mange cases.

Hovedpointen:

"Hvis folk ikke forstår dit produkt i løbet af de første 30 sekunder, er det ikke nødvendigvis produktet, der er dårligt, men din positionering, der er forkert".

2. Nyhedsbrev: "Helt Digitalt"

Katrine Theilke anbefaler det norske nyhedsbrev, som hun har abonneret på i flere år.

Indhold:

Udgives af journalisten Marius, der screener internettet for alt om digitale nyheder, AI, sociale medier og patenter.

Format:

Man modtager en mail mandag og fredag. Det er kendetegnet ved at være ultra kortfattet og præcist uden overflødigt indhold.

Sproget:

Selvom det er på norsk, er det så koncist, at det er nemt at forstå for danskere.

Hvorfor følge det?

Det giver hurtigt overblik (læsetid på 3-5 minutter) og sikrer, at man kender de vigtigste digitale nyheder først.

3. Tool: Notebook LM (Google)

En AI-drevet forsknings- og noteassistent, der fungerer markant anderledes end ChatGPT eller Gemini.

Grounding:

Notebook LM svarer kun baseret på de kilder, du selv uploader (PDF, Google Docs, lydfiler, YouTube-links mv.).

Nøglefunktioner:

Audio Overview: Kan omdanne dine dokumenter til en engagerende podcast-samtale mellem to AI-værter.

Kildecitater: Hvert svar indeholder fodnoter, der linker direkte til det specifikke sted i dit kildemateriale.

Strukturering: Genererer automatisk FAQ, studieguides, tidslinjer og briefing-dokumenter ud fra dit materiale.

Datasikkerhed:

Ifølge Google bruges dine uploadede data ikke til at træne deres generelle AI-modeller.

Anvendelse:

Ideelt til at trække essensen ud af lange rapporter, interviews eller komplekst lovstof.

Kenneth Dürr: Optimering af LinkedIn-arbejdet

Kenneth Dürr, der til daglig fungerer som ghostwriter for ledere, sætter fokus på de praktiske udfordringer ved at skabe indhold direkte i LinkedIns eget interface. Hans indlæg kredser om nødvendigheden af at have bedre kontrol over det visuelle udtryk, inden man trykker "udgiv". Kenneth introducerer et værktøj, han kalder "Author Up" (eller blot "Up"), som fungerer som et plugin, der lægger et redigeringslag over LinkedIn.

Hovedargumentet for at bruge værktøjet er muligheden for at se præcis, hvordan opslaget vil se ud på både desktop, iPad og smartphone, mens man skriver. Dette er især kritisk for at placere sine "hooks" korrekt, så de ikke gemmes bag "se mere"-knappen. Desuden fremhæver Kenneth muligheden for at formatere tekst med fed og kursiv samt få en vurdering af sprogets sværhedsgrad, så man undgår lange, kringlede sætninger. En anden væsentlig feature, han er begejstret for, er analyse-delen og muligheden for nemt at finde og genudgive gammelt indhold, der tidligere har performet godt, hvilket ellers er besværligt på LinkedIn. Han nævner også, at værktøjet har hjulpet ham med at gennemskue ændringer i algoritmen, eksempelvis faldende visninger trods stabil interaktion.

Opsummering af anbefalingen.Kenneth anbefaler værktøjet Author Up til alle, der vil professionalisere deres LinkedIn-arbejde. Værktøjet koster cirka 100-150 kr. om måneden og hjælper med alt fra visuelt layout og formatering til dybdegående statistik og genbrug af indhold.

Kristina Maj: Farvel til demografi, goddag til livsfaser

Kristina Maj, der arbejder med forretningsudvikling og kommunikation inden for design, leverer et opråb om at ændre vores syn på målgrupper fundamentalt. Hun argumenterer for, at de klassiske markører som alder, køn, titel og indkomst ikke længere er tilstrækkelige til at forklare, hvem mennesker er, eller hvad de har brug for. Ifølge Kristina har globalisering og digitalisering udvisket alder som en stabil markør; vi bliver mentalt voksne tidligere, men bliver "gamle" senere, både biologisk og socialt.

I stedet for at kigge på fødselsattesten, bør markedsføring fokusere på "livsfaser". Kristina påpeger, at to personer på 25 år kan være vidt forskellige steder i livet, mens en på 22 og en på 55 mentalt kan have mere til fælles. Det handler om mentale stadier: Er man i opbygning eller afvikling? Søger man kontrol eller mening? Har man lige købt hus, eller er man ramt af stress?. Hun bruger eksempler fra køkkenbranchen, hvor købsadfærden ikke længere er dikteret af at være "40 plus", men af hvor man står i livet. Tilgangen kræver en mere holistisk forståelse af mennesket og en dybere arbejde med "pains og gains" frem for overfladiske data.

Opsummering af anbefalingen.Kristina Majs anbefaling er at droppe den traditionelle segmentering baseret på alder og demografi. I stedet skal man arbejde med livsfaser som den primære målgruppe-definition, hvor man fokuserer på mentale stadier, brudflader i livet og emotionelle behov.

Simon Linde: Den nørdede AI-vidensbank

Simon Linde, der er copywriter, slutter af med en anbefaling, der henvender sig til vidensarbejdere, som ønsker at forstå AI i dybden. Han anbefaler et specifikt nyhedsbrev på LinkedIn, skrevet af professor og ph.d. Claus Nygaard. Simon beskriver nyhedsbrevet som "langt og nørdet", og det er ment som en stor ros. I en tid med hurtige overskrifter skiller dette nyhedsbrev sig ud ved at være ekstremt grundigt.

Indholdet fokuserer typisk på ét værktøj ad gangen, som bliver gennemgået i detaljer med screenshots, "how-to"-guides og ærlige vurderinger af, hvad der virker, og hvad der ikke gør. Simon understreger, at det ikke er læsning, man lige skimmer på et halvt minut; det kræver, at man har den store kaffekande klar og sætter tid af til fordybelse. Til gengæld får man viden fra en ekspert, der er god til at spotte trends, investerer masser af tid i research og formår at perspektivere teknologien til forskellige brancher. Det er indhold for dem, der vil lære noget og gøre det for deres egen skyld, frem for blot at blive underholdt.

Opsummering af anbefalingen.Simon Linde anbefaler Claus Nygaards nyhedsbrev "AI og ChatGPT nyheder" på LinkedIn. Anbefalingen er specifikt rettet mod dem, der er klar til at investere tid i at læse lange, grundige og nørdede gennemgange af AI-værktøjer for at opnå dybere indsigt.

For bare et par år siden stod Kristian Scharling (som så mange andre tekstforfattere), med korslagte arme i hjørnet. Han fnøs lidt af de tidlige sprogmodeller og frygtede, at AI ville hive skønheden og sjælen ud af det kreative arbejde.

Men i dag? I dag er virkeligheden en anden. Nu bruger Scharling AI aktivt hver eneste arbejdsdag – ikke bare for at blive mere effektiv, men for at levere et bedre slutresultat.

Her er præcis hvordan han gør det. Og nej, det handler ikke bare om at bede ChatGPT om at "skrive et blogindlæg". Det handler om proces, struktur og en sund portion kildekritik.

Her er de vigtigste takeaways fra episoden:

1. Projekter frem for Custom GPTs Mange kender efterhånden Custom GPTs, men Kristian sværger til "Projects" i ChatGPT, når han arbejder med kunder over længere tid.

Forskellen: Hvor en Custom GPT er god til specifikke værktøjer (f.eks. en korrekturlæser eller en overskrifts-generator), fungerer "Projects" som dedikerede mapper til hver kunde.

Kontekst er konge: I et projekt uploader han alt fra tone-of-voice og brand guidelines til tidligere nyhedsbreve og produktmanualer. Det betyder, at AI'en kender konteksten, hver gang han starter en ny opgave i mappen.

2. Behandl AI som en uerfaren junior Kristian anskuer ikke AI som en tryllestav, men som en uerfaren junior copywriter.

Hvis du beder en junior om at skrive en landingsside uden briefing, får du et dårligt resultat. Det samme gælder AI.

Han giver den ekstremt meget kontekst og styrer processen stramt: Først beder han om en outline. Så giver han feedback. Så skriver den første afsnit. Så giver han feedback igen. Det er i vekselvirkningen, at magien opstår.

3. Transskriberinger er guld værd En af de ting, der har ændret Kristians arbejde mest, er brugen af transskriberinger.

I stedet for at lade AI’en halluciniere viden frem, uploader han transskriberinger af interviews, podcasts eller foredrag.

Når AI’en arbejder ud fra det talte ord, bevares "nerven" og de personlige vendinger, hvilket modvirker det generiske "AI-sprog".

4. Pas på "Slop" og hallucinationer Selvom Kristian er begejstret, advarer han også kraftigt. AI er en "pleaser", der gerne vil give dig et svar – uanset om den kender svaret eller ej.

Den kan finde på citater, opfinde tal og referere til undersøgelser, der ikke findes.+1

Derudover har den dårlige vaner: Den elsker stringente strukturer, staccato-sætninger og mangler ofte evnen til at lave flydende overgange. Derfor kræver det et menneskeligt øje at luge ud i det, man kalder "AI slop".

Konklusionen? Kristian sammenligner sin rejse med en præst, der gik fra at kalde AI-prædikener for sjælløse til at kalde teknologien for "Guds gave" – men med den vigtige tilføjelse, at der stadig skal et menneske bag.

Det er præcis sådan, vi skal bruge det. Som en sparringspartner, der løfter os, men aldrig erstatter den menneskelige indsigt.

🎧 Vil du have hele Kristians opskrift? Vi gennemgår hans konkrete prompts og metoder i den fulde episode. Har du selv flyttet dig fra skeptiker til superbruger ligesom Kristian?

Som marketingprofessionel er du konstant på jagt efter smartere måder at arbejde på og nye metoder til at holde dig foran trends. Men hvordan finder man de mest effektive værktøjer i en verden fyldt med støj? 

Her får du tre konkrete tips, der repræsenterer et strategisk skifte i tankegangen om alt fra inspiration og kreativitet til automation.

Gør Din Hovedløse Scrolling til Målrettet Research

Den første anbefaling kommer fra Andreas Obel fra Slidehub. Han identificerer et centralt problem: marketingteams kan nemt blive et ekkokammer, hvor kvaliteten af beslutninger afhænger direkte af det daglige input, teamet modtager.

Hans løsning er et mindset-skifte. At træne Instagram Reels-algoritmen (eller TikTok) til bevidst at fungere som et personligt feed for marketingtrends og inspiration. I stedet for at lade tilfældighederne råde, kan du aktivt fodre algoritmen med det indhold, du gerne vil blive klogere på.

Den praktiske tilgang er at oprette en separat, "falsk" konto, der udelukkende bruges til marketing. På den måde undgår du, at dit feed bliver fortyndet med personlige interesser som kattevideoer. Fordelen er, at du passivt kan opdage nye formater, hooks, kampagneidéer og endda tekniske tips – som f.eks. RegEx-redigeringer i Search Console – uden at skulle dedikere aktiv tid til research. Det bliver en inspirationskilde, der altid er klar i lommen.

Så det er sådan, det er marketing research, der kører i baggrunden, som jeg kan hive op og sidde og rulle og blive inspireret af.

2. Byg dine egne værktøjer uden at skrive kode

Den næste anbefaling kommer fra Daniel Polddd, AI lead hos No Zebra, og den handler om at give marketingafdelingen superkræfter. Mindsettet er at gå fra at være afhængig af udviklere til selv at blive skaberen af de interne løsninger, man mangler. Værktøjet er det danske "vibe coding"-værktøj Henosia.

"Vibe coding" betyder, at du med ord beskriver, hvad et værktøj eller et website skal kunne, hvorefter AI'en bygger det for dig. Henosia er et dansk alternativ til det mere kendte svenske værktøj, Lovable, og er med en pris på $20/måned en mere prisvenlig indgang (Lovable ligger på omkring $50/måned for et vist antal tokens).

Daniel Pold fremhæver flere konkrete anvendelsesmuligheder:

Byg interne værktøjer: F.eks. en CRO-analysator, der kommer med forbedringsforslag baseret på et screenshot af en hjemmeside.

Skab brugervenlige dashboards: Dette løser et reelt problem. Forestil dig "Mette der sidder marketing", som ikke er AI-ekspert og synes, komplekse workflows i et Google Sheet er uoverskuelige. Med Henosia kan man bygge et simpelt dashboard, hvor hun blot skal trykke på en knap for at starte en avanceret proces.

Generér hurtige landingssider: Perfekt til messer og events, hvor hurtig eksekvering er afgørende.

Et afgørende pro-tip til ikke-udviklere er at bruge en sprogmodel som Gemini til at skrive den detaljerede og strukturerede prompt. Processen sparer både tid og penge i form af lavere token-omkostninger. Vær dog opmærksom på, at disse værktøjer ikke er ideelle til en hel virksomheds-hjemmeside på grund af potentielle SEO-udfordringer med deres JavaScript-baserede struktur.

Så den måde jeg bruger Henosia meget på er ved at lave nogle dashboards, nogle små websites hvor afdelinger kan arbejde fra, så det bliver meget nemmere for marketingafdelingerne, at de bare har et sted at skulle gå hen i stedet for alle mulige steder.

3. Automatiser Dit LinkedIn-Opsøgningsarbejde (Med Omtanke)

Den sidste – og mest kontroversielle – anbefaling kommer fra Jacob Elton fra LinkedInter. Hans filosofi er bygget på to principper: at have det sjovt og at beskytte sin tid benhårdt. "Tid er faktisk den eneste ting, vi aldrig får igen," siger han. Dette mindset er fundamentet for hans anbefaling: LinkedIn-automatiseringsværktøjet Dripify.

Værktøjet løser et velkendt problem ved at automatisere det tidskrævende "rugbrødsarbejde" med at sende forbindelsesanmodninger. Det frigør tid til de værdiskabende opgaver, som at opbygge relationer og føre reelle samtaler. For at understrege potentialet nævner Jacob en tankevækkende statistik: kun 1% af LinkedIns 1,2 milliarder brugere delte indhold i sidste kvartal af 2023. Det efterlader et "kæmpe uudnyttet potentiale" for dem, der tør agere.

Kontroversen er tydelig: brugen af bots er imod LinkedIns servicevilkår. Jacob har selv været udelukket seks gange, men har altid fået sin profil tilbage. Han peger på LinkedIns ambivalente situation: de forbyder officielt bots, men er afhængige af den aktivitet, de skaber. Hans kernemessage er ansvarsfuldhed. Brugere har en "ford forbandet pligt" til at sætte sig ind i værktøjet og anvende det med omhu. Fokus skal være på små, målrettede kampagner – ikke massespam. Det ultimative mål er at flytte dialogen hurtigst muligt væk fra platformen og over til en reel samtale på telefon eller til et møde.

Nu kan jeg sætte mig ned, trykke på en knap, og så går der en robot i gang digitalt og sidder og connecter med de her mennesker, mens jeg sidder og nyder en god film i sofaen sammen med mine børn.

Altså - tre vidt forskellige, men handlingsorienterede takeaways: en metode til at forvandle sociale medier til et researchværktøj, en platform til at bygge skræddersyede værktøjer uden kode, og en strategi til at automatisere opsøgende arbejde for at genvinde sin mest dyrebare ressource – tid.

Det leder til det afsluttende spørgsmål, inspireret af Jacob Elton: Hvilket af disse værktøjer kunne transformere din arbejdsdag – og hvad holder dig tilbage fra at prøve det?

Har du svært ved at finde de gode historier i din virksomhed? Mangler du forståelse og et par værktøjer, måske mere modeller, så skal du komme denne episode af podcasten PotterCut i øret.

Du finder episode er på Spotify & Apple Podcast.

Kenneth Dürr lever af at fortælle historier. Og han får det til at lyde legende let. At spotte og fortælle de gode historier fra virksomheder. Kenneth deler en model og et framework. Metoder han selv bruger, når han skal ”spotte” og fortælle en god historie.

Modellen STOR får du her - Frameworket ”De Fire Esser” får du ved at signe dig op her.

Frameworket skal du bruge, når du sidder med en god idé (godkendt af STOR-modellen) og skal skrive selve teksten. Det sikrer, at du ikke "begraver" det mest spændende, men i stedet leder læseren gennem en dramaturgisk kurve, der skaber en følelsesmæssig reaktion.

Men først får du STOR modellen.

STOR-modellen er et praktisk værktøj, der hjælper dig med at vurdere, om en hverdagsoplevelse faktisk har potentiale til at blive en god historie. Altså, om det er en "stor" historie frem for en "lille" historie, der måske ikke er værd at fortælle.

Modellen fungerer som en tjekliste af fire elementer. Hvis din fortælling indeholder alle fire (eller de fleste af dem), har den ingredienserne til at fange og fastholde modtageren.

S – Spænding

Der skal være et element af uvished. For at fange opmærksomheden skal modtageren føle, at vi ikke helt ved, hvordan det ender, eller hvad der vil ske.

Hvorfor det virker: Spænding udløser dopamin i hjernen. Det gør os fokuserede og villige til at lytte videre.

Eksempel: En kunde kommer ind i en butik med et spædbarn og er nervøs for, hvordan besøget skal gå. Spændingen ligger i spørgsmålet: "Går det galt, eller går det godt?".

T – Transformation

Ofte det vigtigste punkt. Der skal ske en forandring. Vi skal bevæge os fra A til B. Historien må ikke være statisk (f.eks. "vi var gode, så gjorde vi noget godt, og nu er vi stadig gode" - det er kedeligt). Der skal være en udvikling, hvor en person eller en virksomhed har rykket sig eller lært noget.

Hvorfor det virker: Når vi oplever, at tingene falder på plads eller løser sig gennem en forandring, udløser hjernen oxytocin, hvilket giver en følelse af velvære og forbindelse.

O – Overraskelse

En god historie indeholder noget uventet. Det kan være en handling, der skiller sig ud fra det normale, eller en drejning, man ikke havde set komme.

Hvorfor det virker: Overraskelser kan få os til at smile, grine eller blive rørte. Det udløser endorfiner, som hjælper os med at huske historien bedre.

Eksempel: I historien med spædbarnet var overraskelsen, at personalet trådte til og vuggede barnevognen, mens moderen fik tjekket øjnene – en uventet ekstra service.

R – Risiko

Der skal være noget på spil. Risiko betyder ikke nødvendigvis liv eller død, men at der er en chance for, at projektet eller situationen kunne mislykkes. Uden risiko er sejren ligegyldig.

Anvendelse: Risiko fungerer ofte godt som starten på historien (et "hook"), hvor man præsenterer problemet eller tvivlen, før man udløser spændingen.

Hvordan bruger du modellen i praksis?

Du bruger STOR-modellen som et filter. Når du tror, du har en idé til et opslag eller en case, stiller du dig selv spørgsmålene:

Er der Spænding?

Sker der en Transformation?

Er der en Overraskelse?

Var der en Risiko?

Hvis svaret er "nej" til det hele, er det en "lille" historie, som du nok bør lade ligge. Hvis du kan svare ja til flere af elementerne, har du en historie, der er værd at arbejde videre med.

Du kan tænke på STOR-modellen som en kvalitetskontrol ved et samlebånd. Inden du sender en historie ud i verden, lader du den køre igennem STOR-maskinen. Hvis den mangler alle fire dele, bliver den sorteret fra som skrot. Men hvis den lyser op på parametre som Risiko og Transformation, får den et kvalitetsstempel og er klar til at blive delt med dit publikum.

Få Kenneths Framework

Og så skal den gode historie fortælles. Det gør du nemt ved at bruge Kenneths Framework ”De Fire Esser” – som han forærer væk, mod at du opgiver din e-mailadresse.

Bliv klogere på - og bliv inspireret til - hvordan du bruger ChatGPT til at gøre din e-mailmarkedsføring endnu bedre. Du får her 6 kampagne "hacks": opdeling af e-mailskrivning i mindre bidder, anvendelse af en før-og-efter-tankegang for at skabe oplevet værdi, brug af incitamenter som drivkraft tidligt i e-mailen, udvikling af emnelinjer og preheaders til sidst i processen for at sikre relevans, og at placere call-to-actions strategisk flere steder i e-mailen for at reducere friktion.

Christina Klitsgaard har forelsket sig i ChatGPT. Hun understreger vigtigheden af, at brugeren (det er dig) styrer AI'en, snarere end omvendt, for at undgå generiske resultater og forbedre tekstens kvalitet.

Kltsgaard præsenterer også er bonushack om at skrive bullet points, der fascinerer frem for blot at informere.

Skriv dig op og få direkte adgang til at teste Christinas "Bullet ChatGPT" ud.

Sådan bruger du ChatGPT, når du arbejder med e-mail marketing

Som altid, så er Christina Klitsgaard skarp og velforberedt. Det er en af de længere episoder, men jeg lover dig, den er alle minutterne værd.

Her er nogle af alle de spørgsmål du får svar på.

Hvad er den klassiske fejl, når man bruger ChatGPT til e-mailmarkedsføring, og hvordan kan man undgå den? Den klassiske fejl er at bede ChatGPT om at skrive en hel e-mail i ét hug, f.eks. "Skriv en salgsmail om mit produkt." Selvom det føles effektivt, resulterer det ofte i generisk, upersonligt og gennemsnitligt indhold, fordi ChatGPT fungerer som en statistisk forudsigelsesmaskine, der leverer, hvad den "plejer" at se. For at undgå det, ja, så skal du "skrive mailen i bidder – ikke i ét hug" og agere som en arkitekt, der styrer processen. Start med vinklen, og byg derefter e-mailen op trin for trin (f.eks. vinkel, derefter bullets, åbning og til sidst CTA). Dette giver dig skarpere tone, mere kontrol og indhold, der føles skrevet til en specifik modtager, ikke bare af en maskine. Hvordan kan man få læserne til at "mærke", hvad de får ud af et produkt eller en ydelse i en e-mail? Den typiske fejl er kun at liste produktets features uden at forklare, hvordan de forandrer læserens hverdag. For at få læserne til at mærke udbyttet skal du bruge "før/efter-tænkning" og "det betyder at..."-teknikken. I stedet for blot at sige, hvad produktet indeholder (f.eks. "Du får 12 oplæg med eksperter"), skal du oversætte fakta til "oplevet værdi" ved at tilføje en sætning, der starter med "Det betyder, at..." eller "Så du kan...". For eksempel: "Du får 12 oplæg fra branchens skarpeste. Det betyder, at du kan gå hjem med konkrete ideer, du ellers skulle bruge uger på at finde selv." Dette hjælper læseren med at visualisere forbedringen og skaber en følelse af, at de "må have" produktet. Hvorfor er det vigtigt at placere incitamenter tidligt i e-mailen, og hvordan gør man det effektivt? Mange (også ChatGPT) gemmer incitamenter som fodnoter eller nederst i e-mailen (f.eks. i et PS). Dette er ineffektivt, da det svarer til at gemme omkvædet til sidst i sangen. For at få læseren til at handle nu, skal incitamentet bruges som en "motor" for hele e-mailen. Placer det i emnelinjen, preheaderen og/eller den første linje i brødteksten. Dette skaber nysgerrighed, momentum og lyst til at handle hurtigt. Et eksempel kunne være at bruge social proof i emnelinjen, som "47 har allerede lagt den her i kurven," for at skabe et øjeblikkeligt incitament til at åbne og læse videre. ChatGPT vil ikke selv foreslå dette, da den skriver kronologisk, så du skal eksplicit instruere den i at prioritere incitamentet. Hvordan skriver man effektive emnelinjer og preheaders med ChatGPT? Den mest almindelige fejl er at starte med generiske fraser som "Så er der nyt!" eller at prøve for hårdt med Click Bait lignende sætninger. For at skabe effektive emnelinjer og preheaders, der lover noget værdifuldt, bør du vente med at skrive dem, indtil du har defineret e-mailens indhold og vinkel. Dette sikrer, at de bygger på en stærk strategisk basis. En god emnelinje og preheader skal love et konkret udbytte eller en følelsesmæssig gevinst, pirre nysgerrigheden og matche e-mailens vinkel. Emnelinjen kan stille et spørgsmål eller skabe et billede, mens preheaderen uddyber og forstærker, hvad man får ud af at åbne e-mailen. Du skal eksplicit bede ChatGPT om at skrive menneskelige, ikke-generiske linjer, der fungerer som en "1-2-punch." Hvordan kan man optimere placeringen af "Call to Actions" (CTA'er) i e-mails? Den typiske fejl, både for afsendere og for ChatGPT, er at placere CTA'en (f.eks. "Tilmeld dig her" eller "Køb nu") helt i slutningen af e-mailen, som om hele mailen er et langt tilløb til én enkelt handling. Dog handler læsere, når lysten rammer, ikke nødvendigvis når e-mailen er færdig. Christina siger, at du derfor bør inkludere flere CTA'er i samme e-mail, strategisk placeret i starten, midten og slutningen. Den første CTA kan komme allerede efter første afsnit. Sørg for at variere CTA'erne, og inkluder mindst én med en "lav tærskel" (f.eks. "Læs mere" eller "Se programmet"), så læseren ikke behøver at tage hele springet med det samme. ChatGPT skal instrueres eksplicit i at placere CTA'er strategisk og med variation. Hvad er "fascinations-hooks" og hvordan kan de bruges til at fange læserens opmærksomhed? "Fascinations-hooks" er en teknik, der bruges til at skabe nysgerrighed og interesse, især i punktlister (bullets), så selv en scroller stopper op. I stedet for at give ren information (f.eks. "Du lærer at bruge LinkedIn-annoncer"), pakkes løftet ind i en hemmelighed, en kontrast, et uventet tal eller en fræk formulering. Eksempler inkluderer: "Fejlen 83 % af B2B-teams begår – uden at opdage den" eller "Brug INGEN A/B-tests før du har set slide 17." Sådanne hooks rejser et spørgsmål i læserens hjerne, hvilket skaber et nysgerrighedsgab, som de ønsker at lukke. ChatGPT foreslår ikke selv disse hooks, da den leverer komplette forklaringer, så du skal instruere den i at "tease" i stedet for at "tømme posen." Hvordan kan man bruge ChatGPT til at adressere læserens "mentale barrierer" tidligt i e-mailen? Efter at have valgt en vinkel for e-mailen er næste strategiske skridt at identificere og adressere læserens potentielle indvendinger eller "mentale barrierer" – selv de skjulte eller ubehagelige. Så som tanker som "Det har jeg prøvet før – uden effekt" eller "Jeg har ikke tid." Hvis disse barrierer ikke adresseres tidligt, kan de skabe en usynlig væg mellem dig og læserens handling. Den rette tilgang er at anerkende barrieren tidligt i e-mailen, ikke som en undskyldning, men som en validering af læserens virkelighed, og derefter vende den til tryghed, håb eller nysgerrighed. ChatGPT tænker ikke som en skeptisk læser og vil typisk undgå det negative, så du skal eksplicit prompte den til at identificere og formulere sætninger, der anerkender og afbøder disse indvendinger.

Halfdan Timm & Kristian Tinho giver dig tjeklisten, en hurtig 101, til din markedsføring. Og de kommer langt omkring. Her er de anbefalinger de kommer igennem.

Du skal samle på permissions, din vigtigste database. E-mailadresser og mobil-numre.Kryds & Tværs, brug så mange Touch Points du kan.Facebookgrupper virker stadig.Send flere mails.Der er meget at hente på dine omkostningerSamarbejdet mellem marketing & salg.Optimer din Google Business Profil.Få styr på din 404 fejl, meta titles & description.Opdater (og brug) din søgeordsanalyse.Free ListingsGoogle Ads – husk negative søgeord.Giv Google Ads noget arbejde med. Lav flere annoncer.Meta – du skal have styr på pixel og tracking.Fokuser på dit indhold til Meta. Det er guldet ligger.Affiliate Marketing – banditter og guld værd.

En kæmpe opfordring til at følge Halfdan og Kristian og deres podcast.

Du finde dem her på Spotify.

Og så er de gået all in på Youtube.

Glemt alt om klassiske SEO-tekster og få i stedet inspiration til, hvordan du som marketer, med Content Drevet Søgemaskineoptimering, skaber indhold, som både dine kunder, målgruppe og søgemaskinerne vil elske.

I denne episode af PotterCut får du en række redskaber til, hvordan du skaber resultater i søgemaskinerne med indhold, som den primære driver. Og dem får du fra episodens ekspert - Kristin Scharling.

Første gang jeg hørte om Kristian var over en kop kaffe med Dineros daværende marketingchef Patrick. Patrick var helt oppe at køre. Han var nået op på næsten 100.000 besøgende fra Google… om måneden. Og det med en hammer simpel teknik: ordbogen der svarer på alle de spørgsmål relateret til regnskaber. 

Og manden bag teksterne: yes, Kristian Scharling. 

Vi kommer omkring:

Forskellige indholdsformater og hvordan du bruger dem

Hvordan du arbejder med Søgeordsanalyse

Hvordan du planlægger og laver en content plan

Hvordan du måler dine resultater løbende

Hvordan du konstant får optimeret på det arbejde, du har lavet

Episoden her er til dig der er  Marketingchef og ansvarlig i B2B-virksomheder, der er villige til at arbejde langsigtet med jeres SEO - uden at skyde genvej med mere lyssky metoder.

Contentdrevet SEO – Kvalitet over Kvantitet

Kristian Scharling, stifter af content marketingbureauet Somera, definerer "contentdrevet SEO" som en SEO-strategi, hvor indholdet spiller den primære rolle. I modsætning til traditionel SEO, hvor linkbuilding og teknisk SEO fylder meget, er indholdet her den "helt klare primære driver". Scharling understreger, at fokus skal være på at skabe mindre, men bedre indhold frem for blot at masseproducere.

"Altså content SEO er helt kort i en SEO-strategi, hvor ens indhold spiller den primære rolle. Hvor til forskel fra sådan mere traditionel CEO, så har vi både link building og den tekniske SEO, som rigtig stor del øh og så fylder det gode ind eller måske lidt mindre alt efter hvem du spørger hvor koncentreret SEO der er indholdet den helt klare primær driver."

"fuldstændig man kan godt lave meget indhold hvis man har ressourcerne til at lave meget rigtig godt indhold det bliver tit enten eller for øh rigtig mange virksomheder så hellere lave mindre og godt."

Indhold skal ikke kun laves for søgemaskinerne, men skal også være noget, folk har lyst til at besøge, dele og bruge i resten af organisationen. Hvis indholdet ikke er af høj nok kvalitet til at blive brugt i marketingmixet, er det en fiasko, selvom det rangerer på Google.

Fundamentet: Teknisk SEO og Målsætning

Før man overhovedet begynder at kigge på content, skal det tekniske fundament være på plads. Dette inkluderer:

Korrekt indeksering af hjemmesiden.

Hurtig indlæsningstid.

En god brugeroplevelse på hjemmesiden.

Efter det tekniske fundament skal målet med SEO-indsatsen defineres klart. Er målet:

Flere besøgende (KPI for organiske besøgende)?

Større kendskabsgrad til brandet?

Flere kunder fra søgemaskinerne (fordi nuværende strategi ikke fungerer eller ikke kan skaleres)?

Målsætningen danner grundlaget for retningen af hele SEO-strategien. Scharling bemærker, at dette ofte bliver en "halv forretningsudvikling", hvor kunden må træffe interne valg om retning og positionering.

Søgeordsanalyse i B2B: Fokus på Intention frem for Volumen

For B2B-virksomheder er søgeordsanalysen afgørende, men den skal gribes anderledes an end den traditionelle tilgang.

Fra søgeord til emner: Fokus er ikke længere på enkelte søgeord, men på at "etablere sig som ekspert inden for et givent emne." Eksempel med Dinero og deres regnskabsordbog: I stedet for at optimere for "regnskabsprogram", kan man dykke ned i emner som "skat" og finde alle relaterede søgninger.

Værktøjer og dialog: Brainstorming med Google Keyword Planner, Ahrefs, og også ChatGPT/OpenAI til inspiration for relevante søgefraser og spørgsmål.

Værdifulde, specifikke søgninger: Scharling understreger, at B2B ofte har lav volumen på søgeord, men disse kan være langt mere værdifulde. En søgning som "indberetning af skat for medarbejdere" med lav volumen er mere relevant for Dinero end "hvad er a-skat" med høj volumen. Det handler om at tiltrække besøgende, der er længere i deres beslutningsproces og har et "logisk valg at træffe" for virksomheden.

Samarbejde med kunden: Somera ser sig selv som en samarbejdspartner, ikke kun en leverandør. De kræver kundens involvering, da de ikke er "klogere end jer på jeres forretning og jeres kunder." Dialog sker typisk med marketingchefen, ejeren eller CEO, sjældent salgsafdelingen direkte, medmindre det er til customer experience interviews.

Contentplan og Indholdsformater: Ud over Blogindlægget

Efter søgeordsanalysen laves en brutto-liste af relevante søgeord (200-300+), som kunden godkender. Herefter kortlægges og kategoriseres indholdet.

Kategorisering i kunderejsen: Indholdet inddeles i faser som "awareness", "consideration" og "decision". Dette hjælper med at prioritere SEO-indsatsen baseret på målsætningen (volumen vs. konvertering).

Indholdsformater: Det handler ikke kun om blogindlæg. Scharling kritiserer den vedvarende fokus på blogindlæg som en "old school" og ofte for nem løsning, der ikke altid tjener SEO-formålet.

Alternativer til blogindlæg: Informationsunivers/inspirationsunivers: Tænk "magasin" eller "nyhedsmedie" med fokus på opbygning, taksonomi og kvalitet.

Landingssider: Specifikke landingssider designet til søgeintentioner, med fokus på brugeroplevelse, call-to-actions og relevant tekst, der ikke dør efter en kampagne. De bør integreres i navigationsstrukturen for at opnå SEO-værdi og længere levetid.

Værdi af kategorisering: Gør det lettere for Google og brugere at forstå virksomhedens ekspertise. Undgår at hjemmesiden bliver en "blog" med usystematisk indhold som "vi vandt en Gazelle" eller "ny direktør".

Topic Clusters: Verdens Nemmeste Content Marketing Strategi

Topic Clusters er en central strategi for at strukturere indhold og demonstrere ekspertise over for Google.

Koncept: Vælg et overordnet emne (pillar page), skriv en udtømmende artikel om det. Identificer derefter underemner, som læseren måske ikke er ekspert i, og skriv kortere "supporting pages" om disse. Link frem og tilbage mellem pillar page og supporting pages.

Fordele:Struktur: Giver en naturlig struktur for indholdet.

Intern linkbuilding: Let og naturlig intern linkbuilding.

Rangering: Pillar page rangerer lettere på grund af dybde og relateret indhold.

Ekspertise: Sender et stærkt signal til Google om, at man er ekspert inden for et emne, ikke kun et enkelt søgeord.

Kunderejsen: Afdækker naturligt forskellige steder i kunderejsen og leder brugere videre.

Kundevenligt: Let at forklare og forstå for kunden, hvilket faciliterer intern eksekvering af supporting pages.

Ulemper/Overvejelser:Tidskrævende: En pillar page og et helt cluster kan tage meget tid (f.eks. 50-60 mandetimer).

Prioritering: Hvis budgettet er begrænset, kan det være bedre at starte med klare "købssøgninger" (bottom funnel) og arbejde sig baglæns op mod awareness-fasen, efterhånden som resultater opnås.

Fra "SEO Content" til "Helpful Content"

Google's "Helpful Content"-opdatering (sommer 2022) understreger vigtigheden af at skabe indhold "by people to people" – altså for mennesker, ikke kun søgemaskiner.

Formål: Målet er ikke kun at få besøgende, men at få besøgende, der tager handling og får en god oplevelse.

Premium oplevelse: Indhold skal være engagerende og værdifuldt. Dette inkluderer:

Ny information: Bidrag med ny viden og vis virksomhedens ekspertise.

Udtømmende: Dæk emnet fuldstændigt, men ikke unødvendigt langt.

Nem at navigere: Brug indholdsfortegnelser, indledende resuméer og beskrivende underoverskrifter, så brugeren nemt kan finde svar.

Visuelle elementer: Inkluder grafik, billeder, videoer for at understøtte indholdet og forbedre brugeroplevelsen.

Merværdi: Tilbyd mere værdi end konkurrenterne. F.eks. ved at inddrage uafhængige eksperter.

Vis "Byline": Angiv forfatteren af artiklen (og evt. deres profil/baggrund). Dette skaber troværdighed, især i en tid med AI-genereret indhold.

Vis ekspertise/erfaring: Brug cases, eksempler for at demonstrere viden.

Opdateringsdato: Vis hvornår indlægget er skrevet og senest opdateret.

Løbende Optimering: Nitrogen til Eksisterende Arbejde

SEO er ikke en engangsindsats. Løbende optimering er afgørende.

Kvartalsvis optimering:

Lavthængende frugter: Gennemgå søgeresultater, hvor man rangerer fra 4. til 10./20. pladsen. Optimering her kan give stor effekt med minimal indsats. Anvend "Helpful Content" tjeklisten.

Content Gap Analyse: Sammenlign eget indhold med konkurrenternes for at identificere emner, der mangler dækning.

Internt linkbuilding: Gennemgå ældre indhold og link til nyere, relevant indhold.

Optimer CTR i SERP (Click-Through Rate i Søgeresultaterne): Optimer meta-titler og meta-beskrivelser. Disse skal være ligeså gennemtænkte som en e-mail emnelinje, da de er det første møde med indholdet på Google.

Skema-markup: Brug skema-markup (f.eks. FAQ, reviews) for at optage mere plads i søgeresultaterne og tiltrække opmærksomhed. ChatGPT kan hjælpe med at generere koden.

Contentplan 3 måneder frem: En struktureret plan for fremtidigt indhold.

Årlig optimering:

Ny søgeordsanalyse: Lav en frisk søgeordsanalyse "for bunden", som om man startede forfra. Identificer nye tendenser og uudnyttede søgninger.

Content Pruning: Fjern irrelevant eller værdiløst indhold, der ikke bidrager med organisk trafik eller forretningsværdi. Omdiriger til mere relevante sider. Døde sider signalerer manglende opdatering til Google.

Opdater gamle artikler: Især evergreen-indhold bør opdateres årligt med ny viden og en tydelig opdateringsdato (f.eks. "SEO artikel af 2023").

Hvad er et "hook", og hvorfor er det så vigtigt i tekstforfatning? Et "hook", eller en "krog" på dansk, er den første sætning eller linje i brødteksten af et opslag, en artikel, en e-mail eller lignende. Hookens vigtigste formål er at fange læserens opmærksomhed og tvinge vedkommende til at læse videre. På platforme som LinkedIn, hvor der ikke er overskrifter i traditionel forstand, er den første linje selve krogen. I e-mails er emnelinjen overskriften, der får folk til at åbne, men krogen er den første linje, der får dem til at læse selve indholdet. Hvis krogen ikke fanger læseren med det samme, er der stor risiko for, at de mister interessen og dropper teksten. Det er spild af tid at skrive tekster, der ikke skaber engagement og får læseren til at reagere, uanset om målet er et klik, et signup eller et køb. Hvad er forskellen på en overskrift og et hook? Overskriften er titlen på en artikel, et blogindlæg eller emnelinjen i en e-mail. Overskriften skal give et overblik over indholdet og lokke læseren til at åbne eller klikke sig ind på teksten. Et hook derimod, er den allerførste sætning i selve brødteksten, efter overskriften er læst eller e-mailen er åbnet. Her gælder det om at trække læseren videre ned i teksten. På platforme som LinkedIn, hvor man typisk ikke har en overskrift på samme måde som i en blogpost, fungerer den første linje som både overskrift og hook i ét, da den skal få folk til at læse "mere" eller fortsætte med at scrolle. Hvilke overordnede principper skal et godt hook bygge på? Et godt hook fanger læserens opmærksomhed og vækker nysgerrighed, især på platforme som LinkedIn. Det skal være overraskende, anderledes eller på en eller anden måde skille sig ud, for at prikke til folks nysgerrighed, som er en stærk drivkraft. Målet er at få modtageren til at spærre øjnene op og få lyst til at læse videre. Dette indebærer ofte at spille på psykologiske triggere og kognitive beslutningsprocesser for at opfordre til en specifik handling. Hvad er "Ja-spørgsmålet" som en hook-formel? "Ja-spørgsmålet" er en enkel hook-formel, hvor den første linje er et spørgsmål, som læseren kun kan svare "Ja" til. Formålet er at etablere en umiddelbar genkendelse og enighed med læseren, så de føler sig motiverede til at læse videre. Et eksempel kunne være: "Vil du gerne have 1000 nyhedsbrevsmodtagere på 10 minutter?" Læseren vil sandsynligvis tænke "Ja, for pokker!" og dermed være mere tilbøjelig til at fortsætte læsningen for at finde ud af, hvordan det er muligt. Hvordan bruges "Det vilde postulat" og "Rasmus modsat" som hooks? Både "Det vilde postulat" og "Rasmus modsat" handler om at komme med en uventet, provokerende eller åbenlyst forkert påstand for at vække læserens nysgerrighed og få dem til at stoppe op.Det vilde postulat er en påstand, der er "over the top" og fuldstændig vanvittig, f.eks. "E-mailmarkedsføring er død." Læseren skal tænke "Det kan da ikke passe!" og dermed føle sig tvunget til at læse videre for at forstå, hvorfor afsenderen kommer med sådan en påstand.Rasmus modsat minder om det vilde postulat, men modsiger almindeligt anerkendt viden, f.eks. "Rygning er sundt" eller "Jorden er flad." Dette er særligt effektivt, hvis afsenderen har en vis autoritet eller tillid hos målgruppen, da læseren vil undre sig over, hvorfor afsenderen siger noget så kontroversielt, og derefter læse videre for at få en forklaring. Begge formål med at "chokere" læseren ind i teksten.

Den første sætning skal sidde lige i skabet. Ellers læser folk ikke videre. Så der ligger et stort pres på dig, når du skal skrive et opslag. Og specielt når det er på LinkedIn… for LinkedIn er pjattet med brugere der klikker på “Læs mere….”

Et hook er den sproglige fiskekrog, som fanger din læser og tvinger læseren til at læse videre. Og det er episodes ekspert … ekspert i. Emnet er Hooks og eksperten er … Heine Aaen.

I denne episode, der får du 10 formler, du kan bruge til at skrive et uimodståeligt hook.

Episoden er inspireret af Heines blogindlæg.

Heine Aaen er dødtræt af kedelige tekster, der ikke skaber begejstring og vækker interesse hos læseren.

Helt seriøst. Det er spild af tid.

Så det får du ikke fra Heine…

Gode tekster får læseren til at reagere.

Det er hele formålet. Du har ikke tekster på dit website og i dine mails for sjov. De skal sælge. Dine ord skal få målgruppen til at foretage en bestemt handling. Et klik, et signup til dit nyhedsbrev, et køb, whatever.

Det kræver viden at skrive så målgruppen handler.

Viden om salgspsykologi, triggers, kognitive beslutningsprocesser, målgruppen, skrivemodeller og -teknikker. For bare at nævne lidt.

Og så er det godt at der findes dudes som Heine Aaen. Hvis du ikke allerede følger ham på LinkedIn - eller følger hans blog - så har du meget i vente. For Heine er mega god til at tale til os “ikke tekst kyndig”.

Heine deler sine, 10 formler du kan bruge når du skal skrive Hooks…. Og så hjælper han mig med at finde nogle gode hooks til nogle af de opdateringer jeg har i planen.

"Krogen" er vigtig for at få folk til at læse. Men SEO er også vigtigt. Så giv denne podcast episode med Kristian Scharling et lyt også.

Effektiv brug af "Hooks" i marketingtekster

Hovedformålet med tekster og "Hooks"

Teksters Formål: Kernen i al marketingtekst, især på platforme som LinkedIn, emails eller websites, er at drive en specifik handling hos målgruppen. Som Heine Aaen udtaler: "Dine ord skal få målgruppen til at foretage sig en bestemt handling. Et klik, et sign up til et nyhedsbrev, et køb, whatever." Tekster skal "skabe en reaktion" og ikke bare være "spild af tid".

Definition af en "Hook": En "hook" (krog) er "en sproglig fiskekrog, som fanger din læser og tvinger læseren til at læse videre." Det er den første sætning eller linje i brødteksten. Dens formål er at vække læserens nysgerrighed og få øjnene ned på den anden sætning.

"Hook" vs. Overskrift/Emnefelt:Overskrift/Emnefelt: Titlen på en artikel eller emnelinjen i en email. Deres primære formål er at få folk til at åbne eller klikke sig ind på indholdet.

"Hook": Den første sætning i selve teksten (brødteksten). På LinkedIn, hvor der ikke er en overskrift, er første sætning den primære hook. Den skal få læseren til at fortsætte ned i teksten.

Vigtigheden af en god "Hook": "Den første sætning skal sidde lige i skabet, ellers så læser folk ikke videre. Så der ligger et kæmpe pres på dig, når du skal skrive et opslag, og specielt når det er til LinkedIn. For LinkedIn er pjattet med brugere, der klikker på læs mere." En god hook skal være "overraskende eller anderledes eller på en eller anden måde skille sig ud", da den pirkker til folks "nysgerrighed", som er en af de stærkeste drivkræfter.

Heines 10 formler for "Hooks"

Ja-spørgsmålet: Et spørgsmål i første linje, som læseren kun kan besvare med et rungende "Ja". Målet er at vække motivation og lyst til at læse videre.Eksempel: "Vil du gerne have 1000 nyhedsbrevslæsere på 10 minutter?"Podcast-anvendelse: "Vil du gerne have 1000 emailadresser på to timers arbejde?"Det eftertænksomme spørgsmål: Et spørgsmål, der får læseren til at reflektere og vækker nysgerrighed, ofte med et underliggende element af ego.Eksempel: "Hvad siger folk egentlig om dig, når du ikke er der?"Det vilde postulat: En påstand, der tydeligvis er overdrevet, vanvittig eller usand, for at få læseren til at stoppe op og tænke "Hvad fanden, det kan da ikke passe!" og dermed pirke til nysgerrigheden.Eksempel: "Email markedsføring er død."Faktakrogen: Deling af en lille faktabid eller statistik for at vække interesse og nysgerrighed.Eksempel: "Er du blot 2% dehydreret, så påvirker det din koncentrationsevne."Rasmus modsatModsige almindeligt anerkendt viden (ligner det vilde postulat, men er mere kontekstafhængig, da afsenderens troværdighed kan spille ind). Målet er at få læseren til at undre sig over, hvorfor afsenderen siger sådan noget.Eksempel: "Rygning er sundt."Mini cliffhanger.Opbygger en forventning om en pointe, der kommer lige i næste linje, ofte markeret med et kolon (:) visuelt. Hjernen vil gerne afslutte ting, så den bliver drevet videre.Eksempel: "Forestil dig dette:…" eller "Så skete det, der bare ikke måtte ske:…"Den personlige historie.Begynder med en historie, der vækker nysgerrighed og lyst til at vide mere. Kan også centreres omkring kunden i stedet for afsenderen.Eksempel: "Det var det pinligste øjeblik i mit liv, men det bedste for min karriere."Podcast-anvendelse: "Jeg troede simpelthen ikke mine egne øjne kolon."

Det store løfte.Fortæller læseren, hvilket udbytte de får ved at læse teksten. Sætter et klart mål for læseren.Eksempel: "Se her, hvordan du får dobbelt så meget trafik til din hjemmeside på 20 minutter."Podcast-anvendelse: "Sådan fik jeg 1284 emailadresser på fem dage colon."Smigerfælden.Plejer læserens ego og får dem til at tænke, at de enten allerede er dygtige eller ønsker at blive det.Eksempel: "Alle dygtige marketers, de ved det allerede."Podcast-anvendelse: "Kloge marketingfolk, de bruger Piggy back taktikken."Mal et billede.Bruger sanseord og storytelling til at male et levende billede, som læseren kan relatere til eller drømme om, ofte med et element af ego.Eksempel: "Der lyder et pling fra din mobil. Du hæver blikket fra den seneste Iron ranking Krimny og se ud over det krystallklare blå hav. Der sidder sand på din arm, som du børster af, inden du rækker ud efter mobilen. Endnu et salg er gået igennem, og du har ikke løftet en finger."

Heines foretrukne "Hook" formel

Heine Aaen foretrækker selv at bruge Mini cliffhangeren med et kolon, da han finder den "fandens effektiv", fordi den skaber en forventning og får øjnene ned i næste linje med det samme.

Hvornår skal "Hooken" skrives?

Heine skriver sjældent hooken først. Han fokuserer på indholdet og skriver teksten færdig. Derefter går han tilbage til introduktionen og kigger på, hvordan han bedst muligt kan lave en hook,

Skal du have dit logo med i dine Facebookannoncer? Eller hvad med billeder af dine kolleger eller din CEO?

Og hvad konverter egentligt bedst? Annoncer med meget tekst eller annoncer med meget lidt tekst?

Det får du svaret på i denne episode af PotterCut, hvor emnet er Facebook annoncer og eksperten er, Andreas Nielsen.

Andreas Nielsen er Co-founder og CEO i Confect. Confect hjælper eCommerces og retailers med at forbedre deres ad performance ud fra bedre designs.

De hjælper blandt andet Intersport, LEGO Wear, Telia, Bestseller og mange flere med at automatisere og distribuere deres visuelle content (billeder, videoer, gifs) på platforme som social, emails, in-store monitors og andre steder.

Og når du skal glæde dig til at få Andreas i øret, ja, så er det fordi han har samlet en lang række “Takes” fra mere end - og hold nu fast - 61.541 annoncer - der tilsammen har fået mere end 7.4 milliader visninger.

Så kan du altså godt pakke din mavefornemmelse væk. Det er fuldstændigt crazy hvad Andreas har af data.

Andreas deler her, hvad der virker bedst i Facebook annoncer.

Vi kommer omkring :

Skal der være tekst i billeder?

Hvor meget tekst er bedst?

Hvilken effekt har det at vise logo i annoncer?

Er billeder af modeller bedre end produktbilleder

skal du bruge priser i dine annoncer?

Til sidst slutte Andreas af med at dele de 3 ting de bedste annoncører gør lige nu.

Klik her, hvis du vil have fingrene i den PDF Andreas har lavet til denne episode.