Som marketingprofessionel er du konstant på jagt efter smartere måder at arbejde på og nye metoder til at holde dig foran trends. Men hvordan finder man de mest effektive værktøjer i en verden fyldt med støj? 

Her får du tre konkrete tips, der repræsenterer et strategisk skifte i tankegangen om alt fra inspiration og kreativitet til automation.

Gør Din Hovedløse Scrolling til Målrettet Research

Den første anbefaling kommer fra Andreas Obel fra Slidehub. Han identificerer et centralt problem: marketingteams kan nemt blive et ekkokammer, hvor kvaliteten af beslutninger afhænger direkte af det daglige input, teamet modtager.

Hans løsning er et mindset-skifte. At træne Instagram Reels-algoritmen (eller TikTok) til bevidst at fungere som et personligt feed for marketingtrends og inspiration. I stedet for at lade tilfældighederne råde, kan du aktivt fodre algoritmen med det indhold, du gerne vil blive klogere på.

Den praktiske tilgang er at oprette en separat, "falsk" konto, der udelukkende bruges til marketing. På den måde undgår du, at dit feed bliver fortyndet med personlige interesser som kattevideoer. Fordelen er, at du passivt kan opdage nye formater, hooks, kampagneidéer og endda tekniske tips – som f.eks. RegEx-redigeringer i Search Console – uden at skulle dedikere aktiv tid til research. Det bliver en inspirationskilde, der altid er klar i lommen.

Så det er sådan, det er marketing research, der kører i baggrunden, som jeg kan hive op og sidde og rulle og blive inspireret af.

2. Byg dine egne værktøjer uden at skrive kode

Den næste anbefaling kommer fra Daniel Polddd, AI lead hos No Zebra, og den handler om at give marketingafdelingen superkræfter. Mindsettet er at gå fra at være afhængig af udviklere til selv at blive skaberen af de interne løsninger, man mangler. Værktøjet er det danske "vibe coding"-værktøj Henosia.

"Vibe coding" betyder, at du med ord beskriver, hvad et værktøj eller et website skal kunne, hvorefter AI'en bygger det for dig. Henosia er et dansk alternativ til det mere kendte svenske værktøj, Lovable, og er med en pris på $20/måned en mere prisvenlig indgang (Lovable ligger på omkring $50/måned for et vist antal tokens).

Daniel Pold fremhæver flere konkrete anvendelsesmuligheder:

Byg interne værktøjer: F.eks. en CRO-analysator, der kommer med forbedringsforslag baseret på et screenshot af en hjemmeside.

Skab brugervenlige dashboards: Dette løser et reelt problem. Forestil dig "Mette der sidder marketing", som ikke er AI-ekspert og synes, komplekse workflows i et Google Sheet er uoverskuelige. Med Henosia kan man bygge et simpelt dashboard, hvor hun blot skal trykke på en knap for at starte en avanceret proces.

Generér hurtige landingssider: Perfekt til messer og events, hvor hurtig eksekvering er afgørende.

Et afgørende pro-tip til ikke-udviklere er at bruge en sprogmodel som Gemini til at skrive den detaljerede og strukturerede prompt. Processen sparer både tid og penge i form af lavere token-omkostninger. Vær dog opmærksom på, at disse værktøjer ikke er ideelle til en hel virksomheds-hjemmeside på grund af potentielle SEO-udfordringer med deres JavaScript-baserede struktur.

Så den måde jeg bruger Henosia meget på er ved at lave nogle dashboards, nogle små websites hvor afdelinger kan arbejde fra, så det bliver meget nemmere for marketingafdelingerne, at de bare har et sted at skulle gå hen i stedet for alle mulige steder.

3. Automatiser Dit LinkedIn-Opsøgningsarbejde (Med Omtanke)

Den sidste – og mest kontroversielle – anbefaling kommer fra Jacob Elton fra LinkedInter. Hans filosofi er bygget på to principper: at have det sjovt og at beskytte sin tid benhårdt. "Tid er faktisk den eneste ting, vi aldrig får igen," siger han. Dette mindset er fundamentet for hans anbefaling: LinkedIn-automatiseringsværktøjet Dripify.

Værktøjet løser et velkendt problem ved at automatisere det tidskrævende "rugbrødsarbejde" med at sende forbindelsesanmodninger.

Har du svært ved at finde de gode historier i din virksomhed? Mangler du forståelse og et par værktøjer, måske mere modeller, så skal du komme denne episode af podcasten PotterCut i øret.

Du finder episode er på Spotify & Apple Podcast.

Kenneth Dürr lever af at fortælle historier. Og han får det til at lyde legende let. At spotte og fortælle de gode historier fra virksomheder. Kenneth deler en model og et framework. Metoder han selv bruger, når han skal ”spotte” og fortælle en god historie.

Modellen STOR får du her - Frameworket ”De Fire Esser” får du ved at signe dig op her.

Frameworket skal du bruge, når du sidder med en god idé (godkendt af STOR-modellen) og skal skrive selve teksten. Det sikrer, at du ikke "begraver" det mest spændende, men i stedet leder læseren gennem en dramaturgisk kurve, der skaber en følelsesmæssig reaktion.

Men først får du STOR modellen.

STOR-modellen er et praktisk værktøj, der hjælper dig med at vurdere, om en hverdagsoplevelse faktisk har potentiale til at blive en god historie. Altså, om det er en "stor" historie frem for en "lille" historie, der måske ikke er værd at fortælle.

Modellen fungerer som en tjekliste af fire elementer. Hvis din fortælling indeholder alle fire (eller de fleste af dem), har den ingredienserne til at fange og fastholde modtageren.

S – Spænding

Der skal være et element af uvished. For at fange opmærksomheden skal modtageren føle, at vi ikke helt ved, hvordan det ender, eller hvad der vil ske.

Hvorfor det virker: Spænding udløser dopamin i hjernen. Det gør os fokuserede og villige til at lytte videre.

Eksempel: En kunde kommer ind i en butik med et spædbarn og er nervøs for, hvordan besøget skal gå. Spændingen ligger i spørgsmålet: "Går det galt, eller går det godt?".

T – Transformation

Ofte det vigtigste punkt. Der skal ske en forandring. Vi skal bevæge os fra A til B. Historien må ikke være statisk (f.eks. "vi var gode, så gjorde vi noget godt, og nu er vi stadig gode" - det er kedeligt). Der skal være en udvikling, hvor en person eller en virksomhed har rykket sig eller lært noget.

Hvorfor det virker: Når vi oplever, at tingene falder på plads eller løser sig gennem en forandring, udløser hjernen oxytocin, hvilket giver en følelse af velvære og forbindelse.

O – Overraskelse

En god historie indeholder noget uventet. Det kan være en handling, der skiller sig ud fra det normale, eller en drejning, man ikke havde set komme.

Hvorfor det virker: Overraskelser kan få os til at smile, grine eller blive rørte. Det udløser endorfiner, som hjælper os med at huske historien bedre.

Eksempel: I historien med spædbarnet var overraskelsen, at personalet trådte til og vuggede barnevognen, mens moderen fik tjekket øjnene – en uventet ekstra service.

R – Risiko

Der skal være noget på spil. Risiko betyder ikke nødvendigvis liv eller død, men at der er en chance for, at projektet eller situationen kunne mislykkes. Uden risiko er sejren ligegyldig.

Anvendelse: Risiko fungerer ofte godt som starten på historien (et "hook"), hvor man præsenterer problemet eller tvivlen, før man udløser spændingen.

Hvordan bruger du modellen i praksis?

Du bruger STOR-modellen som et filter. Når du tror, du har en idé til et opslag eller en case, stiller du dig selv spørgsmålene:

Er der Spænding?

Sker der en Transformation?

Er der en Overraskelse?

Var der en Risiko?

Hvis svaret er "nej" til det hele, er det en "lille" historie, som du nok bør lade ligge. Hvis du kan svare ja til flere af elementerne, har du en historie, der er værd at arbejde videre med.

Du kan tænke på STOR-modellen som en kvalitetskontrol ved et samlebånd. Inden du sender en historie ud i verden, lader du den køre igennem STOR-maskinen. Hvis den mangler alle fire dele, bliver den sorteret fra som skrot. Men hvis den lyser op på parametre som Risiko og Transformation, får den et kvalitetsstempel og er klar til at blive delt med dit publikum.

...

Bliv klogere på - og bliv inspireret til - hvordan du bruger ChatGPT til at gøre din e-mailmarkedsføring endnu bedre. Du får her 6 kampagne "hacks": opdeling af e-mailskrivning i mindre bidder, anvendelse af en før-og-efter-tankegang for at skabe oplevet værdi, brug af incitamenter som drivkraft tidligt i e-mailen, udvikling af emnelinjer og preheaders til sidst i processen for at sikre relevans, og at placere call-to-actions strategisk flere steder i e-mailen for at reducere friktion.

Christina Klitsgaard har forelsket sig i ChatGPT. Hun understreger vigtigheden af, at brugeren (det er dig) styrer AI'en, snarere end omvendt, for at undgå generiske resultater og forbedre tekstens kvalitet.

Kltsgaard præsenterer også er bonushack om at skrive bullet points, der fascinerer frem for blot at informere.

Skriv dig op og få direkte adgang til at teste Christinas "Bullet ChatGPT" ud.

Sådan bruger du ChatGPT, når du arbejder med e-mail marketing

Som altid, så er Christina Klitsgaard skarp og velforberedt. Det er en af de længere episoder, men jeg lover dig, den er alle minutterne værd.

Her er nogle af alle de spørgsmål du får svar på.

Hvad er den klassiske fejl, når man bruger ChatGPT til e-mailmarkedsføring, og hvordan kan man undgå den? Den klassiske fejl er at bede ChatGPT om at skrive en hel e-mail i ét hug, f.eks. "Skriv en salgsmail om mit produkt." Selvom det føles effektivt, resulterer det ofte i generisk, upersonligt og gennemsnitligt indhold, fordi ChatGPT fungerer som en statistisk forudsigelsesmaskine, der leverer, hvad den "plejer" at se. For at undgå det, ja, så skal du "skrive mailen i bidder – ikke i ét hug" og agere som en arkitekt, der styrer processen. Start med vinklen, og byg derefter e-mailen op trin for trin (f.eks. vinkel, derefter bullets, åbning og til sidst CTA). Dette giver dig skarpere tone, mere kontrol og indhold, der føles skrevet til en specifik modtager, ikke bare af en maskine. Hvordan kan man få læserne til at "mærke", hvad de får ud af et produkt eller en ydelse i en e-mail? Den typiske fejl er kun at liste produktets features uden at forklare, hvordan de forandrer læserens hverdag. For at få læserne til at mærke udbyttet skal du bruge "før/efter-tænkning" og "det betyder at..."-teknikken. I stedet for blot at sige, hvad produktet indeholder (f.eks. "Du får 12 oplæg med eksperter"), skal du oversætte fakta til "oplevet værdi" ved at tilføje en sætning, der starter med "Det betyder, at..." eller "Så du kan...". For eksempel: "Du får 12 oplæg fra branchens skarpeste. Det betyder, at du kan gå hjem med konkrete ideer, du ellers skulle bruge uger på at finde selv." Dette hjælper læseren med at visualisere forbedringen og skaber en følelse af, at de "må have" produktet. Hvorfor er det vigtigt at placere incitamenter tidligt i e-mailen, og hvordan gør man det effektivt? Mange (også ChatGPT) gemmer incitamenter som fodnoter eller nederst i e-mailen (f.eks. i et PS). Dette er ineffektivt, da det svarer til at gemme omkvædet til sidst i sangen. For at få læseren til at handle nu, skal incitamentet bruges som en "motor" for hele e-mailen. Placer det i emnelinjen, preheaderen og/eller den første linje i brødteksten. Dette skaber nysgerrighed, momentum og lyst til at handle hurtigt. Et eksempel kunne være at bruge social proof i emnelinjen, som "47 har allerede lagt den her i kurven," for at skabe et øjeblikkeligt incitament til at åbne og læse videre. ChatGPT vil ikke selv foreslå dette, da den skriver kronologisk, så du skal eksplicit instruere den i at prioritere incitamentet. Hvordan skriver man effektive emnelinjer og preheaders med ChatGPT? Den mest almindelige fejl er at starte med generiske fraser som "Så er der nyt!" eller at prøve for hårdt med Click Bait lignende sætninger. For at skabe effektive emnelinjer og preheaders, der lover noget værdifuldt, bør du vente med at skrive dem, indtil du har defineret e-mailens indhold og vinkel. Dette sikrer,

Halfdan Timm & Kristian Tinho giver dig tjeklisten, en hurtig 101, til din markedsføring. Og de kommer langt omkring. Her er de anbefalinger de kommer igennem.

Du skal samle på permissions, din vigtigste database. E-mailadresser og mobil-numre.Kryds & Tværs, brug så mange Touch Points du kan.Facebookgrupper virker stadig.Send flere mails.Der er meget at hente på dine omkostningerSamarbejdet mellem marketing & salg.Optimer din Google Business Profil.Få styr på din 404 fejl, meta titles & description.Opdater (og brug) din søgeordsanalyse.Free ListingsGoogle Ads – husk negative søgeord.Giv Google Ads noget arbejde med. Lav flere annoncer.Meta – du skal have styr på pixel og tracking.Fokuser på dit indhold til Meta. Det er guldet ligger.Affiliate Marketing – banditter og guld værd.

En kæmpe opfordring til at følge Halfdan og Kristian og deres podcast.

Du finde dem her på Spotify.

Og så er de gået all in på Youtube.

Glemt alt om klassiske SEO-tekster og få i stedet inspiration til, hvordan du som marketer, med Content Drevet Søgemaskineoptimering, skaber indhold, som både dine kunder, målgruppe og søgemaskinerne vil elske.

I denne episode af PotterCut får du en række redskaber til, hvordan du skaber resultater i søgemaskinerne med indhold, som den primære driver. Og dem får du fra episodens ekspert - Kristin Scharling.

Første gang jeg hørte om Kristian var over en kop kaffe med Dineros daværende marketingchef Patrick. Patrick var helt oppe at køre. Han var nået op på næsten 100.000 besøgende fra Google… om måneden. Og det med en hammer simpel teknik: ordbogen der svarer på alle de spørgsmål relateret til regnskaber. 

Og manden bag teksterne: yes, Kristian Scharling. 

Vi kommer omkring:

Forskellige indholdsformater og hvordan du bruger dem

Hvordan du arbejder med Søgeordsanalyse

Hvordan du planlægger og laver en content plan

Hvordan du måler dine resultater løbende

Hvordan du konstant får optimeret på det arbejde, du har lavet

Episoden her er til dig der er  Marketingchef og ansvarlig i B2B-virksomheder, der er villige til at arbejde langsigtet med jeres SEO - uden at skyde genvej med mere lyssky metoder.

Contentdrevet SEO – Kvalitet over Kvantitet

Kristian Scharling, stifter af content marketingbureauet Somera, definerer "contentdrevet SEO" som en SEO-strategi, hvor indholdet spiller den primære rolle. I modsætning til traditionel SEO, hvor linkbuilding og teknisk SEO fylder meget, er indholdet her den "helt klare primære driver". Scharling understreger, at fokus skal være på at skabe mindre, men bedre indhold frem for blot at masseproducere.

"Altså content SEO er helt kort i en SEO-strategi, hvor ens indhold spiller den primære rolle. Hvor til forskel fra sådan mere traditionel CEO, så har vi både link building og den tekniske SEO, som rigtig stor del øh og så fylder det gode ind eller måske lidt mindre alt efter hvem du spørger hvor koncentreret SEO der er indholdet den helt klare primær driver."

"fuldstændig man kan godt lave meget indhold hvis man har ressourcerne til at lave meget rigtig godt indhold det bliver tit enten eller for øh rigtig mange virksomheder så hellere lave mindre og godt."

Indhold skal ikke kun laves for søgemaskinerne, men skal også være noget, folk har lyst til at besøge, dele og bruge i resten af organisationen. Hvis indholdet ikke er af høj nok kvalitet til at blive brugt i marketingmixet, er det en fiasko, selvom det rangerer på Google.

Fundamentet: Teknisk SEO og Målsætning

Før man overhovedet begynder at kigge på content, skal det tekniske fundament være på plads. Dette inkluderer:

Korrekt indeksering af hjemmesiden.

Hurtig indlæsningstid.

En god brugeroplevelse på hjemmesiden.

Efter det tekniske fundament skal målet med SEO-indsatsen defineres klart. Er målet:

Flere besøgende (KPI for organiske besøgende)?

Større kendskabsgrad til brandet?

Flere kunder fra søgemaskinerne (fordi nuværende strategi ikke fungerer eller ikke kan skaleres)?

Målsætningen danner grundlaget for retningen af hele SEO-strategien. Scharling bemærker, at dette ofte bliver en "halv forretningsudvikling", hvor kunden må træffe interne valg om retning og positionering.

Søgeordsanalyse i B2B: Fokus på Intention frem for Volumen

For B2B-virksomheder er søgeordsanalysen afgørende, men den skal gribes anderledes an end den traditionelle tilgang.

Fra søgeord til emner: Fokus er ikke længere på enkelte søgeord, men på at "etablere sig som ekspert inden for et givent emne." Eksempel med Dinero og deres regnskabsordbog: I stedet for at optimere for "regnskabsprogram", kan man dykke ned i emner som "skat" og finde alle relaterede søgninger.

Værktøjer og dialog: Brainstorming med Google Keyword Planner, Ahrefs, og også ChatGPT/OpenAI til inspiration for relevante søgefraser og spørgsmål.

Værdifulde, specifikke søgninger: Scharling understreger,

Hvad er et "hook", og hvorfor er det så vigtigt i tekstforfatning? Et "hook", eller en "krog" på dansk, er den første sætning eller linje i brødteksten af et opslag, en artikel, en e-mail eller lignende. Hookens vigtigste formål er at fange læserens opmærksomhed og tvinge vedkommende til at læse videre. På platforme som LinkedIn, hvor der ikke er overskrifter i traditionel forstand, er den første linje selve krogen. I e-mails er emnelinjen overskriften, der får folk til at åbne, men krogen er den første linje, der får dem til at læse selve indholdet. Hvis krogen ikke fanger læseren med det samme, er der stor risiko for, at de mister interessen og dropper teksten. Det er spild af tid at skrive tekster, der ikke skaber engagement og får læseren til at reagere, uanset om målet er et klik, et signup eller et køb. Hvad er forskellen på en overskrift og et hook? Overskriften er titlen på en artikel, et blogindlæg eller emnelinjen i en e-mail. Overskriften skal give et overblik over indholdet og lokke læseren til at åbne eller klikke sig ind på teksten. Et hook derimod, er den allerførste sætning i selve brødteksten, efter overskriften er læst eller e-mailen er åbnet. Her gælder det om at trække læseren videre ned i teksten. På platforme som LinkedIn, hvor man typisk ikke har en overskrift på samme måde som i en blogpost, fungerer den første linje som både overskrift og hook i ét, da den skal få folk til at læse "mere" eller fortsætte med at scrolle. Hvilke overordnede principper skal et godt hook bygge på? Et godt hook fanger læserens opmærksomhed og vækker nysgerrighed, især på platforme som LinkedIn. Det skal være overraskende, anderledes eller på en eller anden måde skille sig ud, for at prikke til folks nysgerrighed, som er en stærk drivkraft. Målet er at få modtageren til at spærre øjnene op og få lyst til at læse videre. Dette indebærer ofte at spille på psykologiske triggere og kognitive beslutningsprocesser for at opfordre til en specifik handling. Hvad er "Ja-spørgsmålet" som en hook-formel? "Ja-spørgsmålet" er en enkel hook-formel, hvor den første linje er et spørgsmål, som læseren kun kan svare "Ja" til. Formålet er at etablere en umiddelbar genkendelse og enighed med læseren, så de føler sig motiverede til at læse videre. Et eksempel kunne være: "Vil du gerne have 1000 nyhedsbrevsmodtagere på 10 minutter?" Læseren vil sandsynligvis tænke "Ja, for pokker!" og dermed være mere tilbøjelig til at fortsætte læsningen for at finde ud af, hvordan det er muligt. Hvordan bruges "Det vilde postulat" og "Rasmus modsat" som hooks? Både "Det vilde postulat" og "Rasmus modsat" handler om at komme med en uventet, provokerende eller åbenlyst forkert påstand for at vække læserens nysgerrighed og få dem til at stoppe op.Det vilde postulat er en påstand, der er "over the top" og fuldstændig vanvittig, f.eks. "E-mailmarkedsføring er død." Læseren skal tænke "Det kan da ikke passe!" og dermed føle sig tvunget til at læse videre for at forstå, hvorfor afsenderen kommer med sådan en påstand.Rasmus modsat minder om det vilde postulat, men modsiger almindeligt anerkendt viden, f.eks. "Rygning er sundt" eller "Jorden er flad." Dette er særligt effektivt, hvis afsenderen har en vis autoritet eller tillid hos målgruppen, da læseren vil undre sig over, hvorfor afsenderen siger noget så kontroversielt, og derefter læse videre for at få en forklaring. Begge formål med at "chokere" læseren ind i teksten.

Den første sætning skal sidde lige i skabet. Ellers læser folk ikke videre. Så der ligger et stort pres på dig, når du skal skrive et opslag. Og specielt når det er på LinkedIn… for LinkedIn er pjattet med brugere der klikker på “Læs mere….”

Et hook er den sproglige fiskekrog, som fanger din læser og tvinger læseren til at læse videre. Og det er episodes ekspert … ekspert i. Emnet er Hooks og eksperten er … Heine Aaen.

I denne episode, der får du 10 formler, du kan bruge til at skrive et uimodståeligt hook.

Skal du have dit logo med i dine Facebookannoncer? Eller hvad med billeder af dine kolleger eller din CEO?

Og hvad konverter egentligt bedst? Annoncer med meget tekst eller annoncer med meget lidt tekst?

Det får du svaret på i denne episode af PotterCut, hvor emnet er Facebook annoncer og eksperten er, Andreas Nielsen.

Andreas Nielsen er Co-founder og CEO i Confect. Confect hjælper eCommerces og retailers med at forbedre deres ad performance ud fra bedre designs.

De hjælper blandt andet Intersport, LEGO Wear, Telia, Bestseller og mange flere med at automatisere og distribuere deres visuelle content (billeder, videoer, gifs) på platforme som social, emails, in-store monitors og andre steder.

Og når du skal glæde dig til at få Andreas i øret, ja, så er det fordi han har samlet en lang række “Takes” fra mere end - og hold nu fast - 61.541 annoncer - der tilsammen har fået mere end 7.4 milliader visninger.

Så kan du altså godt pakke din mavefornemmelse væk. Det er fuldstændigt crazy hvad Andreas har af data.

Andreas deler her, hvad der virker bedst i Facebook annoncer.

Vi kommer omkring :

Skal der være tekst i billeder?

Hvor meget tekst er bedst?

Hvilken effekt har det at vise logo i annoncer?

Er billeder af modeller bedre end produktbilleder

skal du bruge priser i dine annoncer?

Til sidst slutte Andreas af med at dele de 3 ting de bedste annoncører gør lige nu.

Klik her, hvis du vil have fingrene i den PDF Andreas har lavet til denne episode.

Du kan ikke "bare" række ud til dine kunder og bede dem komme med en udtalelse. Det er bare ikke godt nok. Det ender med noget overordnet sukkersødt og kan nemt virke "utroværdigt".

Og det er ikke fordi dine kunder ikke vil dit bedste. Men du er nød til at guide dem. Anspore, hvad det er du gerne vil have dem til at svare på.

Christina Klitsgaard har et mega godt bud på, hvordan det skal gøre. Og det deler hun med os i denne podcast episode.

Bonus: Christina deler (for første gang) den spørgeramme hun bruger, for at “spotte” de gode testimonials. Jeg har lovet at den kun er tilgængelig et få dage, så det er nu du skal downloade den.

For at få fingre i Sådan laver du kunde-udtalelser, der sælger din ydelse, bygger din troværdighed og gør tvivlere til købere klikker du dig ind på landingssiden her, signer op og tjekker din mail asap. Afsender er [email protected].

Værd at vide om brugen af testimonials.

Snakken med Christina Klitsgaard afslører, at det er ikke vare liiiige, at lave testimonials. Eller, det er det, men ikke dem der fungerer bedst. Men det er vigtigt at forstå, at testimonials er unikke. Dine konkurrenter kan ikke kopiere dem og det vil altid være "unikt indhold", og det er vigtigere end nogensinde før. Her er hvad der er værd at vide om testimonials.

Hvad er en testimonial, og hvorfor er den så vigtig i markedsføring? En testimonial er et vidnesbyrd fra dine kunder, som bekræfter, hvad du som virksomhed siger, er sandt. Den er et "mega vigtigt værktøj i din markedsføringsværktøjskasse." Christina Klitsgaard understreger, at testimonials er afgørende, fordi de fungerer som bevis for de påstande, en virksomhed kommer med. I stedet for at virksomheden selv fortæller, hvor god den er, lader en testimonial faktiske kunder dele deres oplevelser og, vigtigst af alt, den forandring eller det konkrete udbytte, de har fået. Dette skaber troværdighed og differentierer din markedsføring, da specifikke kundeudtalelser ikke kan kopieres af konkurrenter. Testimonials er "trin tre ud af i alt fire trin" i Christina Klitsgaards konverteringstrappe og er det "vigtigste trin," da det "er der ikke nogen, der kan tage fra dig eller kopiere." Hvordan skal testimonials IKKE bruges? Mange virksomheder bruger testimonials forkert ved at lade kunder sige noget pænt om virksomheden eller produktet uden at fokusere på det konkrete udbytte. Eksempler på dårlige testimonials er udtalelser som "MarketingCamp var en fantastisk oplevelse" eller "Jeg kunne flere gange høre englene synge" efter et forløb til 40.000 kr. Disse "sukkerklistrende" testimonials er for vage og giver ikke potentielle kunder klarhed over den konkrete værdi, de får for deres investering. De hjælper ikke med konverteringen, fordi de ikke neutraliserer kundens indvendinger eller viser en konkret forandring. Desuden opstår de ofte, fordi virksomheden blot beder om en "kort kundeudtalelse" uden at give kunden retning eller stille konkrete spørgsmål, hvilket overlader det til kunden at gætte, hvad virksomheden gerne vil høre. Hvad er den ideelle tilgang til at indhente og bruge testimonials strategisk? Den ideelle tilgang er at bruge testimonials til at neutralisere potentielle kunders indvendinger. Som Christina Klitsgaard forklarer, har kommende kunder ofte de samme indvendinger, som tidligere kunder havde, før de købte. Derfor skal man "stille de rigtige spørgsmål," der går på, "hvad det for et specifikt output, du fik ud af at købe X, Y, Z eller deltage i vores konference?" Testimonials skal bevise en påstand, for eksempel at "ingen ekstra regninger og altid færdige til tiden," ved at lade en kunde bekræfte dette med en konkret oplevelse. Processen involverer at opsætte et system (f.eks. SurveyMonkey) til automatisk at indsamle svar på specifikke spørgsmål, der fokuserer på kundens oplevelse før (indvendingen) og efter (udbyttet/forandringen). Herefter skal testimonialet "klippes" og redigeres, så det fokuserer på det konkrete udbytte og den opnåede fo...

Ingen tvivl. Det giver god mening at bruge testimonials i din markedsføring. Skilte med glade kunder, kunder som synes, det du laver er guld værd. 

Det er hammer nemt.

Tager ingen tid.

En hurtig mail til 4-5 glade kunder. Så sender de et godt billede af sig selv, med et par søde ord om dig og din virksomhed. 

2 minutter senere ligger det på websites. 

Bum!!! 

S.T.O.P.

Det er opskriften på at få dine testimonials med i lærebøgerne. 

Lærebøgerne for, hvordan man løfter sine konverteringer ved at bruge testimonials. 

Som eksempel på, hvordan du ikke skal arbejde med testimonials!

Testimonials giver konverteringer!

Christina Klitsgaard er vildt dygtig til at skrive. Skrive tekster der får læseren til at gøre det, som Christina gerne vil have læseren til at gøre.

Atlså. Skrive tekster der konverterer. 

Det er en kunst.

Af alle de værktøjer du har i din markedsføring-værktøjskasse, da er testimonials den mest effektive til at skabe konverteringer. 

Hvis du altså bruger dem rigtigt.

58 minutters G.U.L.D.

Du må ikke snyde dig selv for at bruge 58 minutter i selskab med Christina Klitsgaard. Tro mig, det er vigtigt det her.

Bonus: Christina deler (for første gang) den spørgeramme hun bruger, for at “spotte” de gode testimonials. Jeg har lovet at den kun er tilgængelig et få dage, så det er nu du skal downloade den.

For at få fingre i “Sådan laver du kunde-udtalelser, der sælger din ydelse, bygger din troværdighed og gør tvivlere til købere” klikker du dig ind på landingssiden her, signer op og tjekker din mail asap. Afsender er [email protected] 

Det er vildt hvad testimonials gør for en tekst. Christina kommer eksempler på testimonials, hvordan hun selv bruger dem, hvordan hun bruger dem på sine kurser og lærerbøger.

Klitsgaard siger: “Testimonials er det ene element der skaber flest konverteringer”. 

Ikke kun salg & mødebookinger.

Og hvis de er pjattet med denne episode, så skal du give Derfor skal du aldrig bede dine tilfredse kunder om en testimonial et lyt også

Hvilken type opslag virker bedst på LinkedIn? Det handler om at skabe kløe i pillefingeren. Og som altid, skal opslaget jo være relevant og værdifuldt for dit netværk. Altid. Men der er bare formater der klarer sig bedre end andre.

Her er anden og sidste udgave af podcast episoden “LinkedIn Tips, Tricks & Hacks med Tonny Mikkelsen”. Et “Must Hear” til dig der er aktiv på LinkedIn eller stadig går med tanken om at lave opdateringer på LinkedIn.

Tonny har flere opdaterings-favoritter.

LinkedIn eksperten Tonny Mikkelsen og værten Ib Potter diskuterer effektive strategier for LinkedIn, især med fokus på opslagstyper og værktøjer. De understreger vigtigheden af visuelt indhold som billeder og GIF'er, samt dokumentfunktionen for at fastholde brugere på platformen. Selvom links kan reducere rækkevidde, anbefales det at inkludere tilstrækkelig information i selve opslaget for at opfordre til engagement. Diskussionen berører også meningsmålinger som et middel til at aktivere brugere og videoindhold, der trods lavere direkte engagement forbedrer erindring.

Til sidst gennemgås værktøjer som Recruiter, Sales Navigator og Shield til henholdsvis rekruttering, salg og analyse, samt betydningen af at kommentere på andres indlæg for at opbygge relationer og øge relevans.

10 hurtige om opslag der virker på LinkedIn

Hvilken type opslag fremhæves som den mest effektive på LinkedIn, og hvad er anbefalingen for at maksimere dens effekt? Billeder, især flere billeder (over fem), er de mest effektive. Hvis man kombinerer det første billede med en kort GIF-video (under 10 sekunder), kan det yderligere øge opmærksomheden og skille sig ud. Hvordan kan brugen af GIF-filer forbedre et LinkedIn-opslag med billeder, og hvad skal man være opmærksom på ved upload? GIF-filer skaber bevægelse i det første billede, hvilket fanger opmærksomheden og får opslaget til at skille sig ud. Man skal være opmærksom på, at når man uploader over fem billeder (inkl. GIF), bliver de kvadratiske, og beskæring kan være nødvendig for at sikre, at tekst eller vigtige detaljer ikke skæres væk. Hvorfor anbefales det nogle gange at poste et "mindre vigtigt" indlæg med mange klik, før et "virkelig vigtigt" indlæg? Et "mindre vigtigt" indlæg med mange klik kan bruges som "bait" for algoritmens relevans. Når folk klikker på dette indlæg, øges sandsynligheden for, at de får det efterfølgende, mere vigtige indlæg at se, da algoritmen vurderer dem som mere relevante. Hvilken fordel giver dokumentfunktionen på LinkedIn i forhold til at få folk til at downloade indhold, selvom man ikke får deres e-mailadresser? Dokumentfunktionen tillader brugere at se og downloade indhold direkte i feedet uden at forlade LinkedIn-platformen. Selvom man ikke får e-mailadresser, kan dette føre til en bredere distribution og øget rækkevidde for indholdet. Ifølge Tonny Mikkelsen, straffer links i LinkedIn-opslag rækkevidden, og hvis ja, under hvilke omstændigheder? Tonny Mikkelsen mener ikke, at links straffer rækkevidden, medmindre man fjerner link-previewet. Faren ligger i at poste et link med et preview, da folk så forlader platformen uden at engagere sig med indlægget. Hvad er den primære fordel ved at bruge meningsmålinger på LinkedIn, især i forhold til "lurerne"? Meningsmålinger aktiverer "lurerne" – de mange brugere, der kun tjekker deres nyhedsstrøm uden at poste eller kommentere. For at se resultatet af en meningsmåling skal de selv stemme, hvilket engagerer dem og kan afsløre interessante forbindelser i andet og tredje led. Hvorfor er videoer, på trods af at de har lavere engagement i form af likes og kommentarer, stadig et stærkt format på LinkedIn? Videoer huskes markant bedre end tekst (95% mod 10%), hvilket styrker den mentale effekt og relationen til afsenderen. Selvom de måske ikke genererer mange likes eller kommentarer, er de effektive til branding og at bygge tillid. Hvilket værktøj anbefales til rekruttering på LinkedIn,