Her er de tre skarpe profiler fra marketingverdenen, der hver især deler deres absolutte favoritter:

Kenneth Dürr: Storyteller, underviser og konsulent.

Katrine Mølgaard Thielke: Forfatter og foredragsholder.

Andreas Obel: CMO ved Slideup.

Kan man skabe dopamin hos sit publikum blot ved hjælp af ord? Lær hvordan storytelling påvirker hjernekemien direkte.

Format: TED Talk (video).

Anbefalet af: Kenneth Dürr.

Hvad kan du lære: David JP Phillips forklarer på 16 underholdende minutter, hvordan storytelling fungerer hjernekemisk. Han viser i praksis, hvordan man opbygger spænding, så publikum mærker de kemiske reaktioner – som dopamin – i egen krop.

Hvem er det for: Alle der skal overbevises om, at storytelling er et uundværligt værktøj i markedsføring, og som ønsker grundlæggende indsigt i, hvorfor det virker.

Relevant link: The Magical Science of Storytelling af David JP Phillips.

Hook: Drømmer du om at få de mest ikoniske og vilde marketingkampagner serveret direkte i dit feed? Her er din genvej til konstant inspiration.

Anbefalet af: Katrine Mølgaard Thielke.

Hvad kan du lære: Få adgang til en kurateret samling af de mest berømte kampagner nogensinde – fra de nyeste eksekveringer til historiske klassikere. Det er en kilde til at se, hvordan “det ypperste” inden for marketing ser ud, herunder outdoor-kampagner og kreative videoer, som man kan spejle i sin egen strategi.

Hvem er det for: Marketingfolk (også inden for B2B), der har brug for et kreativt pusterum og faglig inspiration til at turde gå “til stregen”.

Relevant link: Famous Campaigns på LinkedIn.

Hook: Hvorfor dør så mange gode marketinginitiativer for tidligt? Lær at overvinde “det kolde startproblem” og skabe ægte momentum.

Format: Bog.

Anbefalet af: Andreas Obel.

Hvad kan du lære: Selvom bogen beskrives som “drønkedelig” og tung, er indholdet guld værd. Den giver et framework til at arbejde med fasen, før et produkt eller community har fået traction. Du lærer om netværkseffekter (som set hos Uber og Slack) og vigtigheden af at skabe værdi for en lille, defineret målgruppe – en “atomic network” – før man skalerer.

Hvem er det for: CMOs, community-byggere og alle, der skal lancere nye produkter eller formater, hvor to sider skal bidrage til hinanden.

Relevant link: The Cold Start Problem af Andrew Chen

Lyt med nu!

Uanset om du vil mærke dopaminen bruse, dykke ned i reklamehistoriens perler eller nørde de strategiske netværkseffekter, så giver denne episode dig værktøjerne til at løfte din marketing til næste niveau.

Rigtig god fornøjelse!

I denne episode får du tre skarpe anbefalinger til din markedsføring. Vi dykker ned i, hvordan AI kan supercharge din opsøgende strategi, hvorfor du skal med i maskinrummet til oktober, og hvorfor lineær vækst faktisk er smukkere end den evige jagt på eksponentielle kurver.

[00:00] Velkomst ved Potter og intro til dagens tre anbefalinger.

Værktøj: Eleven Labs – til AI stemmer.

Inden for B2B-salg er “Inside-Out” kommunikation den hurtigste vej til irrelevans. Søren Vasø demonstrerer, hvordan AI fungerer som den nødvendige katalysator for at vende denne dynamik til en “Outside-In” tilgang, hvor kunden er centrum for enhver interaktion. Ved at bruge AI til at skalere 1:1 relevans, ændres outreach fra at være en salgsforstyrrelse til at være et professionelt produkt i sig selv.

For at konkretisere potentialet har Søren udviklet en proces, der beriger virksomhedens Ideal Customer Profile (ICP) med dybdegående data. Ved at føde specifikke strategidokumenter ind i en AI (f.eks. Gemini eller ChatGPT), kan man generere en komplet “Account Plan” på få minutter. I eksemplet med Zürich Lufthavn trækker AI’en data på alt fra passagertal og ejerskabsstruktur til governance-modeller og digital modenhed.

Processen fødes med følgende dokumentation:

Denne dybe indsigt bruges til at konstruere unikke landing pages (f.eks. i Webflow) og tilpasset outreach. I stedet for generiske links, sender man kunden til et skræddersyet univers, der adresserer deres specifikke strategiske fokus. Dette skaber en helt anden grad af respekt hos modtageren og resulterer i markant højere klikrater, fordi kommunikationen føles som en kvalificeret investering i relationen.

Når AI håndterer den tekniske skalering af relevans, bliver det menneskelige netværk og de fysiske fællesskaber den afgørende differentieringsfaktor – hvilket fører os direkte til Marketing Camp.

Segmentet om Marketing Camp i denne episode er i sig selv et strategisk AI-eksperiment: Teksten er genereret af Google Gemini og oplæst af stemmen “Liam” fra 11 Labs. Dette understreger pointen om, at vi befinder os i en tid, hvor grænserne for produktion flytter sig, men hvor behovet for substans forbliver intakt.

Hvor LinkedIn-feedet ofte er præget af overfladiske algoritme-tips, fungerer Marketing Camp som et maskinrum, hvor teorien lægges væk. Under ledelse af “Lejrchef” Ib Potter samles 47 oplægsholdere og 200-300 deltagere for at dele det, der rent faktisk flytter bundlinjen.

De tre differentieringsfaktorer for Campen er:

Logistik: Marketing Camp afholdes mandag den 5. oktober på Nyborg Strand. Strategien er her at deltage som et samlet team for at dække alle spor og bringe en konkret implementeringsliste med hjem til virksomheden mandag morgen.

Mens teknologien og campen giver os hastighed, minder Bo Møller os om, at den ultimative vækst findes i at turde sænke farten

Bo Møller præsenterer en radikal modpol til branchens besættelse af hastighed. Hans filosofi er enkel: Lineær vækst er smukkere end eksponentiel vækst. Hvor den eksponentielle kurve ofte er et “fatamorgana”, bygger den lineære vækst på tålmodighed og ordentlighed.

Bo var med til at bygge Terapeutbooking, som blev solgt for over 100 millioner kroner. Succesen blev ikke skabt ved at brænde kapital af på rekordtid, men via “Skildpaddemetoden”.

Denne filosofi videreføres i dag i hans virksomhed langsom.com.

Strategien hviler på tre fundamentale investeringsområder:

For at illustrere risikoen ved hastværk bruger Bo metaforen om at bære en kaffekop og for mange andre ting op ad trappen til sit kontor på anden sal. Hvis man skynder sig for meget og taber koppen, tager oprydningen (reparationen af fejlen) markant længere tid, end hvis man var gået sikkert og langsomt fra starten. I marketing svarer dette til at opbygge “technical debt” eller erodere sit brand ved at hoppe fra disciplin til disciplin uden at mestre nogen af dem.

Konklusion og strategisk opsamling: Denne episode forener to tilsyneladende modstridende kræfter: Søren Vasøs teknologiske optimering via AI og Bo Møllers strategiske tålmodighed. Den ultimative opskrift på succes i det nuværende marked er at bruge AI til at fjerne friktion og øge relevansen i outreach (hastighed), men samtidig have modet til at fastholde en “skildpadde-mentalitet” i selve forretningsopbygningen. Succes handler ikke om at løbe hurtigst, men om at gå i den rigtige retning – længe nok.

Her er fjerde udgave af Marketing Favoritter. Denne episode er ikke blot en gennemgang af værktøjer, men en strategisk dybdeboring i den “hellige treenighed” for moderne organisk vækst: Præcis copywriting, AI-optimeret videoproduktion og menneskecentreret LinkedIn-strategi. V

Dagens eksperter:

Hvad du vil lære i denne episode:

For at bryde gennem støjen på sociale medier kræver det mere end blot “godt indhold” – det kræver modet til at være strategisk sårbar. Simon Linde introducerer konceptet om at “holde en flanke åben”. Den logiske kerne i taktikken er kontraintuitiv: Ved bevidst at udelade dine forsvarsværker skaber du et vakuum, som dine læsere føler sig tvunget til at udfylde med interaktion.

Denne metode har en tung faglig arv og er gennem årtiet blevet givet videre som en “hemmelighed” fra adfærdspsykolog Morten Münster til Henrik Hilstrøm, og videre til Simon Linde under deres tid på den prisvindende Bro Blog.

Mange marketingfolk fejler ved at pakke deres budskaber ind i uendelige gendrivelser – de små forbehold som “det er blot min holdning,” “det afhænger af konteksten,” eller “det gælder ikke alle.” Selvom det føles trygt, dræber det engagementet. Hvis du dækker alle vinkler, efterlader du intet rum til dialog. Ved at slette disse sikkerhedsnet inviterer du bevidst til kritik, hvilket er selve brændstoffet for algoritmen.

Når den første kommentar lander, og du svarer lynhurtigt og kompetent, skabes en social sneboldeffekt. Det signalerer til andre brugere, at her foregår en aktiv, tryg diskussion, hvilket øger den samlede rækkevidde markant.

Når “Den Åbne Flanke” har skabt liv i dit kommentarspor, er næste skridt at fastholde brugernes opmærksomhed i feedet. Josephine Stavnsbjerg evaluerer her, hvordan AI kan optimere din videoproduktion og eliminere en af branchens mest tidstunge flaskehalse: undertekster. Da størstedelen af videoindhold i dag forbruges uden lyd, er undertekster ikke længere en bonus – det er fundamentet for din fastholdelsesrate.

Værktøjet Captions.ai transformerer arbejdsgangen fra manuelt slids til automatiseret præcision:

Josephine bemærker, at mens værktøjet er imponerende, møder det udfordringer ved specifikke danske dialekter (som tungt nordjysk) eller niche-fagtermer (f.eks. franske udtryk i champagne-branchen). For standarddansk er præcisionen dog tæt på 100%.

PRO-TIP: “Jyde-hacket” til omkostningsoptimering For at sikre maksimal cost-efficiency foreslår Josephine en “batching-strategi”: I stedet for et løbende abonnement bør du producere og færdigklippe en stor mængde videoindhold (f.eks. til et helt kvartal). Køb derefter adgang til Captions i én måned, kør alle videoer igennem, og opsig abonnementet igen. Det er professionel værktøjsbrug på et optimeret budget.

Mange B2B-virksomheder ser deres LinkedIn-side som en statisk opslagstavle for årsrapporter, hvilket resulterer i minimal rækkevidde. Tonny Mikkelsen præsenterer en model for at transformere disse sider til menneskelige vækstmotorer ved at bruge indsigter fra den australske ekspert Michelle Jay Raymond.

Tonny anbefaler at følge Michelle Jay Raymond tæt. Udover hendes podcast “Social Media for B2B Growth” og hendes nyhedsbreve, tilbyder hun en transkriberet version af sit indhold for dem, der foretrækker at læse frem for at lytte – en vigtig detalje for tilgængelighed og hurtig vidensoptagelse.

Dette koncept handler om at vende fortegnet for medarbejderaktivering. I stedet for kun at spørge, hvad medarbejderne kan gøre for siden, skal man fokusere på, hvad siden kan gøre for medarbejderne.

Argumentet til direktionen: En aktiv virksomhedsside er ikke et “nice-to-have” branding-projekt; det er et salgssupport-værktøj. Ved at lade siden interagere med og fremhæve medarbejdernes ekspertise, menneskeliggøres brandet. Det gør det personlige salgsarbejde lettere, da virksomheden allerede fremstår som en aktiv, lyttende og menneskelig autoritet i markedet, frem for en ansigtsløs facade.

Her er show notes til denne udgave af podcasten, hvor der deles tre væsentlige anbefalinger til dig, der arbejder med markedsføring og kommunikation.

Lars Skjoldby anbefaler bogen, der har givet ham en dybere forståelse for værdien af positionering.

Hvad handler den om?

Hvorfor læse den?

Format:

Hovedpointen:

Katrine Theilke anbefaler det norske nyhedsbrev, som hun har abonneret på i flere år.

Indhold:

Format:

Sproget:

Hvorfor følge det?

En AI-drevet forsknings- og noteassistent, der fungerer markant anderledes end ChatGPT eller Gemini.

Grounding:

Nøglefunktioner:

Datasikkerhed:

Anvendelse:

Kenneth Dürr: Optimering af LinkedIn-arbejdet

Kenneth Dürr, der til daglig fungerer som ghostwriter for ledere, sætter fokus på de praktiske udfordringer ved at skabe indhold direkte i LinkedIns eget interface. Hans indlæg kredser om nødvendigheden af at have bedre kontrol over det visuelle udtryk, inden man trykker “udgiv”. Kenneth introducerer et værktøj, han kalder “Author Up” (eller blot “Up”), som fungerer som et plugin, der lægger et redigeringslag over LinkedIn.

Hovedargumentet for at bruge værktøjet er muligheden for at se præcis, hvordan opslaget vil se ud på både desktop, iPad og smartphone, mens man skriver. Dette er især kritisk for at placere sine “hooks” korrekt, så de ikke gemmes bag “se mere”-knappen. Desuden fremhæver Kenneth muligheden for at formatere tekst med fed og kursiv samt få en vurdering af sprogets sværhedsgrad, så man undgår lange, kringlede sætninger. En anden væsentlig feature, han er begejstret for, er analyse-delen og muligheden for nemt at finde og genudgive gammelt indhold, der tidligere har performet godt, hvilket ellers er besværligt på LinkedIn. Han nævner også, at værktøjet har hjulpet ham med at gennemskue ændringer i algoritmen, eksempelvis faldende visninger trods stabil interaktion.

Opsummering af anbefalingen.
Kenneth anbefaler værktøjet Author Up til alle, der vil professionalisere deres LinkedIn-arbejde. Værktøjet koster cirka 100-150 kr. om måneden og hjælper med alt fra visuelt layout og formatering til dybdegående statistik og genbrug af indhold.

Kristina Maj: Farvel til demografi, goddag til livsfaser

Kristina Maj, der arbejder med forretningsudvikling og kommunikation inden for design, leverer et opråb om at ændre vores syn på målgrupper fundamentalt. Hun argumenterer for, at de klassiske markører som alder, køn, titel og indkomst ikke længere er tilstrækkelige til at forklare, hvem mennesker er, eller hvad de har brug for. Ifølge Kristina har globalisering og digitalisering udvisket alder som en stabil markør; vi bliver mentalt voksne tidligere, men bliver “gamle” senere, både biologisk og socialt.

I stedet for at kigge på fødselsattesten, bør markedsføring fokusere på “livsfaser”. Kristina påpeger, at to personer på 25 år kan være vidt forskellige steder i livet, mens en på 22 og en på 55 mentalt kan have mere til fælles. Det handler om mentale stadier: Er man i opbygning eller afvikling? Søger man kontrol eller mening? Har man lige købt hus, eller er man ramt af stress?. Hun bruger eksempler fra køkkenbranchen, hvor købsadfærden ikke længere er dikteret af at være “40 plus”, men af hvor man står i livet. Tilgangen kræver en mere holistisk forståelse af mennesket og en dybere arbejde med “pains og gains” frem for overfladiske data.

Opsummering af anbefalingen.
Kristina Majs anbefaling er at droppe den traditionelle segmentering baseret på alder og demografi. I stedet skal man arbejde med livsfaser som den primære målgruppe-definition, hvor man fokuserer på mentale stadier, brudflader i livet og emotionelle behov.

Simon Linde: Den nørdede AI-vidensbank

Simon Linde, der er copywriter, slutter af med en anbefaling, der henvender sig til vidensarbejdere, som ønsker at forstå AI i dybden. Han anbefaler et specifikt nyhedsbrev på LinkedIn, skrevet af professor og ph.d. Claus Nygaard. Simon beskriver nyhedsbrevet som “langt og nørdet”, og det er ment som en stor ros. I en tid med hurtige overskrifter skiller dette nyhedsbrev sig ud ved at være ekstremt grundigt.

Indholdet fokuserer typisk på ét værktøj ad gangen, som bliver gennemgået i detaljer med screenshots, “how-to”-guides og ærlige vurderinger af, hvad der virker, og hvad der ikke gør. Simon understreger, at det ikke er læsning, man lige skimmer på et halvt minut; det kræver, at man har den store kaffekande klar og sætter tid af til fordybelse. Til gengæld får man viden fra en ekspert, der er god til at spotte trends, investerer masser af tid i research og formår at perspektivere teknologien til forskellige brancher. Det er indhold for dem, der vil lære noget og gøre det for deres egen skyld, frem for blot at blive underholdt.

Opsummering af anbefalingen.
Simon Linde anbefaler Claus Nygaards nyhedsbrev “AI og ChatGPT nyheder” på LinkedIn. Anbefalingen er specifikt rettet mod dem, der er klar til at investere tid i at læse lange, grundige og nørdede gennemgange af AI-værktøjer for at opnå dybere indsigt.

For bare et par år siden stod Kristian Scharling (som så mange andre tekstforfattere), med korslagte arme i hjørnet. Han fnøs lidt af de tidlige sprogmodeller og frygtede, at AI ville hive skønheden og sjælen ud af det kreative arbejde.

Men i dag? I dag er virkeligheden en anden. Nu bruger Scharling AI aktivt hver eneste arbejdsdag – ikke bare for at blive mere effektiv, men for at levere et bedre slutresultat.

Her er præcis hvordan han gør det. Og nej, det handler ikke bare om at bede ChatGPT om at “skrive et blogindlæg”. Det handler om proces, struktur og en sund portion kildekritik.

Her er de vigtigste takeaways fra episoden:

1. Projekter frem for Custom GPTs Mange kender efterhånden Custom GPTs, men Kristian sværger til “Projects” i ChatGPT, når han arbejder med kunder over længere tid.

2. Behandl AI som en uerfaren junior Kristian anskuer ikke AI som en tryllestav, men som en uerfaren junior copywriter.

3. Transskriberinger er guld værd En af de ting, der har ændret Kristians arbejde mest, er brugen af transskriberinger.

4. Pas på “Slop” og hallucinationer Selvom Kristian er begejstret, advarer han også kraftigt. AI er en “pleaser”, der gerne vil give dig et svar – uanset om den kender svaret eller ej.

Konklusionen? Kristian sammenligner sin rejse med en præst, der gik fra at kalde AI-prædikener for sjælløse til at kalde teknologien for “Guds gave” – men med den vigtige tilføjelse, at der stadig skal et menneske bag.

Det er præcis sådan, vi skal bruge det. Som en sparringspartner, der løfter os, men aldrig erstatter den menneskelige indsigt.

🎧 Vil du have hele Kristians opskrift? Vi gennemgår hans konkrete prompts og metoder i den fulde episode. Har du selv flyttet dig fra skeptiker til superbruger ligesom Kristian?

Som marketingprofessionel er du konstant på jagt efter smartere måder at arbejde på og nye metoder til at holde dig foran trends. Men hvordan finder man de mest effektive værktøjer i en verden fyldt med støj? 

Her får du tre konkrete tips, der repræsenterer et strategisk skifte i tankegangen om alt fra inspiration og kreativitet til automation.

Den første anbefaling kommer fra Andreas Obel fra Slidehub. Han identificerer et centralt problem: marketingteams kan nemt blive et ekkokammer, hvor kvaliteten af beslutninger afhænger direkte af det daglige input, teamet modtager.

Hans løsning er et mindset-skifte. At træne Instagram Reels-algoritmen (eller TikTok) til bevidst at fungere som et personligt feed for marketingtrends og inspiration. I stedet for at lade tilfældighederne råde, kan du aktivt fodre algoritmen med det indhold, du gerne vil blive klogere på.

Den praktiske tilgang er at oprette en separat, “falsk” konto, der udelukkende bruges til marketing. På den måde undgår du, at dit feed bliver fortyndet med personlige interesser som kattevideoer. Fordelen er, at du passivt kan opdage nye formater, hooks, kampagneidéer og endda tekniske tips – som f.eks. RegEx-redigeringer i Search Console – uden at skulle dedikere aktiv tid til research. Det bliver en inspirationskilde, der altid er klar i lommen.

Så det er sådan, det er marketing research, der kører i baggrunden, som jeg kan hive op og sidde og rulle og blive inspireret af.

Den næste anbefaling kommer fra Daniel Polddd, AI lead hos No Zebra, og den handler om at give marketingafdelingen superkræfter. Mindsettet er at gå fra at være afhængig af udviklere til selv at blive skaberen af de interne løsninger, man mangler. Værktøjet er det danske “vibe coding”-værktøj Henosia.

“Vibe coding” betyder, at du med ord beskriver, hvad et værktøj eller et website skal kunne, hvorefter AI’en bygger det for dig. Henosia er et dansk alternativ til det mere kendte svenske værktøj, Lovable, og er med en pris på $20/måned en mere prisvenlig indgang (Lovable ligger på omkring $50/måned for et vist antal tokens).

Daniel Pold fremhæver flere konkrete anvendelsesmuligheder:

Et afgørende pro-tip til ikke-udviklere er at bruge en sprogmodel som Gemini til at skrive den detaljerede og strukturerede prompt. Processen sparer både tid og penge i form af lavere token-omkostninger. Vær dog opmærksom på, at disse værktøjer ikke er ideelle til en hel virksomheds-hjemmeside på grund af potentielle SEO-udfordringer med deres JavaScript-baserede struktur.

Så den måde jeg bruger Henosia meget på er ved at lave nogle dashboards, nogle små websites hvor afdelinger kan arbejde fra, så det bliver meget nemmere for marketingafdelingerne, at de bare har et sted at skulle gå hen i stedet for alle mulige steder.

Den sidste – og mest kontroversielle – anbefaling kommer fra Jacob Elton fra LinkedInter. Hans filosofi er bygget på to principper: at have det sjovt og at beskytte sin tid benhårdt. “Tid er faktisk den eneste ting, vi aldrig får igen,” siger han. Dette mindset er fundamentet for hans anbefaling: LinkedIn-automatiseringsværktøjet Dripify.

Værktøjet løser et velkendt problem ved at automatisere det tidskrævende “rugbrødsarbejde” med at sende forbindelsesanmodninger. Det frigør tid til de værdiskabende opgaver, som at opbygge relationer og føre reelle samtaler. For at understrege potentialet nævner Jacob en tankevækkende statistik: kun 1% af LinkedIns 1,2 milliarder brugere delte indhold i sidste kvartal af 2023. Det efterlader et “kæmpe uudnyttet potentiale” for dem, der tør agere.

Kontroversen er tydelig: brugen af bots er imod LinkedIns servicevilkår. Jacob har selv været udelukket seks gange, men har altid fået sin profil tilbage. Han peger på LinkedIns ambivalente situation: de forbyder officielt bots, men er afhængige af den aktivitet, de skaber. Hans kernemessage er ansvarsfuldhed. Brugere har en “ford forbandet pligt” til at sætte sig ind i værktøjet og anvende det med omhu. Fokus skal være på små, målrettede kampagner – ikke massespam. Det ultimative mål er at flytte dialogen hurtigst muligt væk fra platformen og over til en reel samtale på telefon eller til et møde.

Nu kan jeg sætte mig ned, trykke på en knap, og så går der en robot i gang digitalt og sidder og connecter med de her mennesker, mens jeg sidder og nyder en god film i sofaen sammen med mine børn.

Altså – tre vidt forskellige, men handlingsorienterede takeaways: en metode til at forvandle sociale medier til et researchværktøj, en platform til at bygge skræddersyede værktøjer uden kode, og en strategi til at automatisere opsøgende arbejde for at genvinde sin mest dyrebare ressource – tid.

Det leder til det afsluttende spørgsmål, inspireret af Jacob Elton: Hvilket af disse værktøjer kunne transformere din arbejdsdag – og hvad holder dig tilbage fra at prøve det?

Har du svært ved at finde de gode historier i din virksomhed? Mangler du forståelse og et par værktøjer, måske mere modeller, så skal du komme denne episode af podcasten PotterCut i øret.

Du finder episode er på Spotify & Apple Podcast.

Kenneth Dürr lever af at fortælle historier. Og han får det til at lyde legende let. At spotte og fortælle de gode historier fra virksomheder. Kenneth deler en model og et framework. Metoder han selv bruger, når han skal ”spotte” og fortælle en god historie.

Modellen STOR får du her – Frameworket ”De Fire Esser” får du ved at signe dig op her.

Frameworket skal du bruge, når du sidder med en god idé (godkendt af STOR-modellen) og skal skrive selve teksten. Det sikrer, at du ikke “begraver” det mest spændende, men i stedet leder læseren gennem en dramaturgisk kurve, der skaber en følelsesmæssig reaktion.

Men først får du STOR modellen.

STOR-modellen er et praktisk værktøj, der hjælper dig med at vurdere, om en hverdagsoplevelse faktisk har potentiale til at blive en god historie. Altså, om det er en “stor” historie frem for en “lille” historie, der måske ikke er værd at fortælle.

Modellen fungerer som en tjekliste af fire elementer. Hvis din fortælling indeholder alle fire (eller de fleste af dem), har den ingredienserne til at fange og fastholde modtageren.

Der skal være et element af uvished. For at fange opmærksomheden skal modtageren føle, at vi ikke helt ved, hvordan det ender, eller hvad der vil ske.

Ofte det vigtigste punkt. Der skal ske en forandring. Vi skal bevæge os fra A til B. Historien må ikke være statisk (f.eks. “vi var gode, så gjorde vi noget godt, og nu er vi stadig gode” – det er kedeligt). Der skal være en udvikling, hvor en person eller en virksomhed har rykket sig eller lært noget.

En god historie indeholder noget uventet. Det kan være en handling, der skiller sig ud fra det normale, eller en drejning, man ikke havde set komme.

Der skal være noget på spil. Risiko betyder ikke nødvendigvis liv eller død, men at der er en chance for, at projektet eller situationen kunne mislykkes. Uden risiko er sejren ligegyldig.

Du bruger STOR-modellen som et filter. Når du tror, du har en idé til et opslag eller en case, stiller du dig selv spørgsmålene:

Hvis svaret er “nej” til det hele, er det en “lille” historie, som du nok bør lade ligge. Hvis du kan svare ja til flere af elementerne, har du en historie, der er værd at arbejde videre med.

Du kan tænke på STOR-modellen som en kvalitetskontrol ved et samlebånd. Inden du sender en historie ud i verden, lader du den køre igennem STOR-maskinen. Hvis den mangler alle fire dele, bliver den sorteret fra som skrot. Men hvis den lyser op på parametre som Risiko og Transformation, får den et kvalitetsstempel og er klar til at blive delt med dit publikum.

Og så skal den gode historie fortælles. Det gør du nemt ved at bruge Kenneths Framework ”De Fire Esser” – som han forærer væk, mod at du opgiver din e-mailadresse.

Bliv klogere på – og bliv inspireret til – hvordan du bruger ChatGPT til at gøre din e-mailmarkedsføring endnu bedre. Du får her 6 kampagne “hacks”: opdeling af e-mailskrivning i mindre bidder, anvendelse af en før-og-efter-tankegang for at skabe oplevet værdi, brug af incitamenter som drivkraft tidligt i e-mailen, udvikling af emnelinjer og preheaders til sidst i processen for at sikre relevans, og at placere call-to-actions strategisk flere steder i e-mailen for at reducere friktion.

Christina Klitsgaard har forelsket sig i ChatGPT. Hun understreger vigtigheden af, at brugeren (det er dig) styrer AI’en, snarere end omvendt, for at undgå generiske resultater og forbedre tekstens kvalitet.

Kltsgaard præsenterer også er bonushack om at skrive bullet points, der fascinerer frem for blot at informere.

Skriv dig op og få direkte adgang til at teste Christinas “Bullet ChatGPT” ud.

Som altid, så er Christina Klitsgaard skarp og velforberedt. Det er en af de længere episoder, men jeg lover dig, den er alle minutterne værd.

Her er nogle af alle de spørgsmål du får svar på.

Den klassiske fejl er at bede ChatGPT om at skrive en hel e-mail i ét hug, f.eks. “Skriv en salgsmail om mit produkt.” Selvom det føles effektivt, resulterer det ofte i generisk, upersonligt og gennemsnitligt indhold, fordi ChatGPT fungerer som en statistisk forudsigelsesmaskine, der leverer, hvad den “plejer” at se.

For at undgå det, ja, så skal du “skrive mailen i bidder – ikke i ét hug” og agere som en arkitekt, der styrer processen. Start med vinklen, og byg derefter e-mailen op trin for trin (f.eks. vinkel, derefter bullets, åbning og til sidst CTA). Dette giver dig skarpere tone, mere kontrol og indhold, der føles skrevet til en specifik modtager, ikke bare af en maskine.

Den typiske fejl er kun at liste produktets features uden at forklare, hvordan de forandrer læserens hverdag. For at få læserne til at mærke udbyttet skal du bruge “før/efter-tænkning” og “det betyder at…”-teknikken. I stedet for blot at sige, hvad produktet indeholder (f.eks. “Du får 12 oplæg med eksperter”), skal du oversætte fakta til “oplevet værdi” ved at tilføje en sætning, der starter med “Det betyder, at…” eller “Så du kan…”.

For eksempel: “Du får 12 oplæg fra branchens skarpeste. Det betyder, at du kan gå hjem med konkrete ideer, du ellers skulle bruge uger på at finde selv.” Dette hjælper læseren med at visualisere forbedringen og skaber en følelse af, at de “må have” produktet.

Mange (også ChatGPT) gemmer incitamenter som fodnoter eller nederst i e-mailen (f.eks. i et PS). Dette er ineffektivt, da det svarer til at gemme omkvædet til sidst i sangen. For at få læseren til at handle nu, skal incitamentet bruges som en “motor” for hele e-mailen. Placer det i emnelinjen, preheaderen og/eller den første linje i brødteksten. Dette skaber nysgerrighed, momentum og lyst til at handle hurtigt.

Et eksempel kunne være at bruge social proof i emnelinjen, som “47 har allerede lagt den her i kurven,” for at skabe et øjeblikkeligt incitament til at åbne og læse videre. ChatGPT vil ikke selv foreslå dette, da den skriver kronologisk, så du skal eksplicit instruere den i at prioritere incitamentet.

Den mest almindelige fejl er at starte med generiske fraser som “Så er der nyt!” eller at prøve for hårdt med Click Bait lignende sætninger. For at skabe effektive emnelinjer og preheaders, der lover noget værdifuldt, bør du vente med at skrive dem, indtil du har defineret e-mailens indhold og vinkel. Dette sikrer, at de bygger på en stærk strategisk basis. En god emnelinje og preheader skal love et konkret udbytte eller en følelsesmæssig gevinst, pirre nysgerrigheden og matche e-mailens vinkel. Emnelinjen kan stille et spørgsmål eller skabe et billede, mens preheaderen uddyber og forstærker, hvad man får ud af at åbne e-mailen. Du skal eksplicit bede ChatGPT om at skrive menneskelige, ikke-generiske linjer, der fungerer som en “1-2-punch.”

Den typiske fejl, både for afsendere og for ChatGPT, er at placere CTA’en (f.eks. “Tilmeld dig her” eller “Køb nu”) helt i slutningen af e-mailen, som om hele mailen er et langt tilløb til én enkelt handling. Dog handler læsere, når lysten rammer, ikke nødvendigvis når e-mailen er færdig. Christina siger, at du derfor bør inkludere flere CTA’er i samme e-mail, strategisk placeret i starten, midten og slutningen.

Den første CTA kan komme allerede efter første afsnit. Sørg for at variere CTA’erne, og inkluder mindst én med en “lav tærskel” (f.eks. “Læs mere” eller “Se programmet”), så læseren ikke behøver at tage hele springet med det samme. ChatGPT skal instrueres eksplicit i at placere CTA’er strategisk og med variation.

“Fascinations-hooks” er en teknik, der bruges til at skabe nysgerrighed og interesse, især i punktlister (bullets), så selv en scroller stopper op. I stedet for at give ren information (f.eks. “Du lærer at bruge LinkedIn-annoncer”), pakkes løftet ind i en hemmelighed, en kontrast, et uventet tal eller en fræk formulering. Eksempler inkluderer: “Fejlen 83 % af B2B-teams begår – uden at opdage den” eller “Brug INGEN A/B-tests før du har set slide 17.” Sådanne hooks rejser et spørgsmål i læserens hjerne, hvilket skaber et nysgerrighedsgab, som de ønsker at lukke. ChatGPT foreslår ikke selv disse hooks, da den leverer komplette forklaringer, så du skal instruere den i at “tease” i stedet for at “tømme posen.”

Efter at have valgt en vinkel for e-mailen er næste strategiske skridt at identificere og adressere læserens potentielle indvendinger eller “mentale barrierer” – selv de skjulte eller ubehagelige. Så som tanker som “Det har jeg prøvet før – uden effekt” eller “Jeg har ikke tid.” Hvis disse barrierer ikke adresseres tidligt, kan de skabe en usynlig væg mellem dig og læserens handling. Den rette tilgang er at anerkende barrieren tidligt i e-mailen, ikke som en undskyldning, men som en validering af læserens virkelighed, og derefter vende den til tryghed, håb eller nysgerrighed.

ChatGPT tænker ikke som en skeptisk læser og vil typisk undgå det negative, så du skal eksplicit prompte den til at identificere og formulere sætninger, der anerkender og afbøder disse indvendinger.

Halfdan Timm & Kristian Tinho giver dig tjeklisten, en hurtig 101, til din markedsføring. Og de kommer langt omkring. Her er de anbefalinger de kommer igennem.

Du skal samle på permissions, din vigtigste database. E-mailadresser og mobil-numre.
Kryds & Tværs, brug så mange Touch Points du kan.
Facebookgrupper virker stadig.
Send flere mails.
Der er meget at hente på dine omkostninger
Samarbejdet mellem marketing & salg.
Optimer din Google Business Profil.
Få styr på din 404 fejl, meta titles & description.
Opdater (og brug) din søgeordsanalyse.
Free Listings
Google Ads – husk negative søgeord.
Giv Google Ads noget arbejde med. Lav flere annoncer.
Meta – du skal have styr på pixel og tracking.
Fokuser på dit indhold til Meta. Det er guldet ligger.
Affiliate Marketing – banditter og guld værd.

En kæmpe opfordring til at følge Halfdan og Kristian og deres podcast.

Du finde dem her på Spotify.

Og så er de gået all in på Youtube.