Varslingen om endnu en stor fyringsrunde hos et af de helt store mediehuse herhjemme sætter streg under, at lokaljournalistikken har trange kår. Og dermed går dette også ud over det helt nære demokrati. En borgmester foreslår nu, at det bør kræves af dagblade, der modtager mediestøtte, at de også dækker det lokale liv i yderområderne.
Svensk politis særlige Palme-gruppe lukker nu efterforskningen af mordet på Olof Palme i 1986. På et pressemøde i dag pegede efterforskningsleder Hans Melander på Stig Engström, kaldet Skandiamanden, som den sandsynlige gerningsmand. Men da Engström døde i år 2000, betragter politiet nu sagen som lukket.
Danske virksomheder er gået glip af milliarder i tabte indtægter under Corona-krisen. Og der er tale om milliarder, som de indtil for tre måneder siden faktisk havde ret til at få erstattet af den danske statskasse. Sådan lyder det fra erhvervsorganisationer og fra professor i økonomi, Christian Bjørnskov.
Mette Vibe Utzon og Søren Carlsen er dagens værter.
Birgitte Gadegaard er redaktør.
www.dr.dk/Orientering