Landets banker har hjulpet mindst 5400 virksomheder med ondt i økonomien på grund af Corona, og i det hele taget har bankerne i "stor stil" hjulpet både privatkunder og virksomheder under Corona-krisen.
Sådan lyder det i dag, fra bankernes interesseorganisation Finans Danmark. Faktisk har bankerne hjulpet 98 procent af de virksomheder, som har henvendt sig.
Sverige blev i går rost af WHO for landets håndtering af corona-pandemien. Frivilligheds-strategien, og den begrænsede nedlukning kan måske være fremtidens model til at håndtere en pandemi. Men dykker man ned i rosen, så finder man også en del forbehold.
Dagens nyhed er, at lægemidlet Remdesivir virker over for COVID19. Danske patienter har været med i et amerikansk ledet forsøg, som lederen af den danske del Jens Lundgren, professor i infektionssygdomme på Rigshospitalet, kalder lovende. Men hvornår kan det blive en del af standardbehandlingen, og hvad koster det?
Solveig Bjørnestad og Mathias Bay Lynggaard er dagens værter.
Birgitte Gadegaard er redaktør.
www.dr.dk/orientering