For journalister er det nærmest børnelærdom, at når der er krig, bliver sandheden det første offer. Derfor vil vi meget gerne være sikre på, at de informationer, vi får fra krigen i Ukraine, kan bekræftes. Det så vi blandt andet i forbindelse med billederne af de dræbte civile i Kyiv-forstaden Butja forleden. Når medierne fortalte historien eller rapporterede derfra, tog de forbehold for, at de ikke kendte sandheden om, hvorvidt det var russerne eller ukrainerne, der stod bag. Men risikerer vi på den måde at gå Ruslands ærinde, når medierne i forsøget på at overholde de presseetiske regler sår tvivl om russernes ansvar for for eksempel drab på civile? Det mener en militærekspert. Vi tager debatten.

Drab på civile, plyndringer og voldtægter var nogle af de beskrivelser, der kom fra Kyiv-forstæderne, efter de russiske tropper forlod området for lidt over en uge siden. Nu får FN flere og flere rapporter om voldtægter fra krigen i Ukraine. Blandt andet at kvinder og piger er blevet systematisk voldtaget i en kælder under et hus i byen Butja. Selvom krig ofte handler om våben og mandskab, bliver voldtægt også brugt strategisk til at dehumanisere, ydmyge og fordrive folk.

Mens manges øjne er rettet mod Ukraine og Rusland, har det officielt neutrale Serbien modtaget et jord-til-luft missilsystem fra Kina. Det skete i lørdags, da seks kæmpestore kinesiske militære fragtfly landede i den serbiske hovedstad Beograd. Det drejer sig tilsyneladende om en leverance fra en handel, der blev lavet i 2019, og har ifølge parterne ikke noget med den aktuelle krig i Ukraine at gøre. Men når våbenleverancen alligevel vækker opmærksomhed, så er det fordi, den spiller ind i en dybere europæisk frygt for, at det lille balkanland og de nyankomne våben kan ende som brik i den russiske krig mod Ukraine.

Mette Vibe Utzon og Søren Carlsen er dagens værter, Tine Linde er redaktør.

www.dr.dk/orientering