Plus en

Plus en

By PolitikenSociety & Culture
Download on the App Store

Plus en episodes

  • #10: Navn rimer på ravn

    Hvad sker der, hvis man som forælder simpelthen ikke kan finde ud af at finde et navn til sit barn? Hør mere om navngivning, skildpadder, skinnende fugle i Grand Canyon og ubeslutsomme individer i denne episode af 'Plus En - Politikens podcast om livet med børn'.

    Hvorfor har Hanne Budtz-Jørgensens ældste søn en forbindelse til en skinnende, hellig fugl i Grand Canyon? Hvordan fik Krister Moltzens datter sit navn på grund af en skildpadde? Hvorfor går Christina Haugaard så meget op i at finde et navn så smukt som Hugo Balthasar? Hvor kommer navnet 'Plus En' fra? Og hvorfor betyder navngivning egentlig så meget?

    I denne episode af 'Plus En - Politikens podcast om livet med børn' kan du høre eksempler på nogle af de udfordringer, man kan stå over for, hvis man som forælder skal give navn til sit barn.

    Vært: Hanne Budtz-Jørgensen

    Produceret af: Hanne Budtz-Jørgensen

    Optagelser af: Silke Fensman og Astrid Skov

    Final cut og lydmix: Hanne Budtz-Jørgensen

    Medvirkende: Christina Haugaard, Krister Moltzen, Birgit Eggert

    Redaktion: Hanne Budtz-Jørgensen, Mikkel Vuorela, Astrid Skov og Silke Fensman

    Jingle: Sandra Boss

    Musik: komponist og musiker Katrine Møllebæk i samarbejde med Mads Bendsen (bas og mixing) og Sven Meinild (sax)

    Find 'Plus En' i iTunes, på pol.dk/podcast eller i vores app 'Politiken Podcast'

    Find os på Facebook

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    32 min
  • #11: Fødsel uden smerte

    De fleste sætter nok lighedstegn mellem fødsler og smerte. På film er fødsler lig med blodige lagener, fostervand der vælter ud mellem benene og skrigende kvinder, der taler grimt til deres kærester, når der kommer en ve. Det virker da også usandsynligt, at man kan presse et barn på gennemsnitligt 3,5 kg ud, uden at det gør bare en lille smule ondt. Men måske kan det lade sig gøre?

    Elisabet Kiss havde en forfærdelig førstegangsfødsel, og da hun blev gravid igen, forberedte hun sig ved hjælp af fænomenet 'Smertefri Fødsel' - et program der lover en smertefri fødselsoplevelse, hvis man laver særlige vejrtræknings- og visualiseringsøvelser. Det endte med at Elisabet fødte sin datter på toilettet i sin lejlighed, næsten ude at mærke noget som helst. XX havde også en smertefri fødsel, men hun opnåede den ved hjælp af selvhypnotisering og en kæreste, der hjalp til ved at hviske mantra i hendes øre. Ja, i nogle kulturer er der ligefrem tale om, at manden fuldstændig overtager kvindens smerter.

    Men er det en myte, det her med at kunne føde sit barn uden smerter? Eller handler det måske om, hvordan vi opfatter smerten og håndterer den? Og hvordan kan det være, at kvinder i nogle kulturer bare sætter sig på hug når de skal føde, og vender tilbage til arbejdet umiddelbart bagefter, mens vi i vores kultur nærmest behandler børnefødsels som var det en sygdom og fødende som var de syge?

    I denne episode af 'Plus En' - Politikens podcast om livet med børn' undersøger vært Hanne Budtz-Jørgensen smerten ved fødsler, og forskellige kvinders måde at håndtere smerten på.

    Vært: Hanne Budtz-Jørgensen

    Produceret af: Hanne Budtz-Jørgensen

    Medvirkende: Elisabet Frederikke Vollquarts Kiss, Sofie Raiser, Astrid Skov, Lars Bjarnø

    Redaktion: Hanne Budtz-Jørgensen, Mikkel Vuorela, Astrid Skov og Silke Fensman

    Jingle: Sandra Boss

    Musik (smertemusik): Katrine Møllebæk

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    35 min
  • #12 »Far skal dø!«

    Sarah Engell er magnetisk. Hun har krystalklare, mandelformede øjne og kridhvidt hår. Hun er mor til to drenge, Jonathan og Julius. Og så er hun den absolutte nummer et, både for børnene og for deres far René, som elsker hende over alt på jorden. Men kan man være alles nummer et?

    I denne uges 'Plus En - Politikens podcast om livet med børn' kan du høre en fuldblodig og levende karikatur af Sofokles' berømte tragedie om Ødipus udspille sig for fuld udblæsning i et helt normalt hjem. Sarah Engells ældste søn Jonathan ønskede nemlig i den allermest ødipale fase af sin barndom at faren skulle dø, så han kunne få sin mor helt for sig selv. I to år var Jonathans kærlighed til sin mor så besidderisk, at han flere gange ugentligt forklarede sin mor, hvordan han ville dræbe sin far og hvordan han på alle måder skulle blive væk. Hvad gør man? Er det egentlig normalt? Eller hvordan skal vi forstå Ødipuskomplekset anno 2017?

    Hør mere i denne episode af 'Plus En', hvor du kan møde Sarah Engell, hendes mand René,deres to drenge Jonathan og Julius samt psykoanalytiker og professor i Psykologi, Bent Rosenbaum.

    Vært: Hanne Budtz-Jørgensen

    Produceret og tilrettelagt af: Hanne Budtz-Jørgensen

    Medvirkende: Bent Rosenbaum, Sarah Engell, René Kumar Engell, Jonathan Kumar Engell og Julius Kumar Engell

    Redaktion: Hanne Budtz-Jørgensen, Mikkel Vuorela, Astrid Skov og Silke Fensman

    Jingle: Sandra Boss

    Musik: Jonas Olesen

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    30 min
  • #13: Mit usynlige barn, Esther

    I sæsonens første afsnit af 'Plus En' kan du høre Marianne og Stephans personlige fortælling om sorgen over at miste et barn kun få timer efter fødslen.

    »Jordemoderen kom ind med en trækasse, der allermest lignede en kasse, man kommer vin i. Det er simpelthen det værste, jeg nogensinde har oplevet. At tage fra hospitalet uden det barn, du lige har født og har siddet med« fortæller Marianne, som er en ud af de 2000 kvinder, der hvert år mister deres barn i den sidste del af graviditeten eller ved fødslen.

    I podcasten sætter Marianne ikke bare ord på sorgen over at miste et barn. Hun beskriver også den overvældende og magtesløse følelse det er at blive mor til et, for hende selv og omverdenen, usynligt barn, som det ikke er muligt at give kærlighed til:

    »Mange glemmer i en samtale, at jeg faktisk også har de følelser, som de har, men jeg kan ikke give den kærlighed til mit barn, som de kan til deres.«

    Hør Marianne og hendes mand Stephan fortælle om deres usynlige barn Esther, om en stærkere kærlighed til hinanden og om ikke at blive opfattet som forældre. Men lyt også til en fortælling om håb og fremtid og om at indfri et løfte, forældrene gav Esther ved fødslen:

    »Jeg kan huske, at vi sagde til hende, at hun får en lillebror eller lillesøster en dag. Det lovede vi hende, at hun nok skulle få.«

    Og det fik Esther. Lillebroren August.


    Medvirkende: Mariannne Paabøl Christensen og Stephan Marius Aynsley

    Historien er lavet af Signe Thomsen

    Vært, producent og redaktør: Hanne Budtz-Jørgensen

    Redaktion: Kathrine Eggert Wadsholdt og Sille Westphal

    Jingle: Sandra Boss

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    40 min
  • #14: Vi snakker om de usynlige børn

    I podcasten 'Vi snakker om de usynlige børn' forsøger vi at få greb om sorgen over at have mistet et barn, før det har taget sit første åndedrag eller kort tid efter. For hvordan skal vi forstå og tackle den?

    Vi har derfor samlet et panel bestående af en sorgforsker, en hospitalspræst samt to kvinder, der begge har oplevet at miste et eller flere børn under graviditeten. Den ene er Marianne Paabøl Christensen, som er mor til Esther, vi hørte om i podcasten 'Mit usynlige barn, Esther'. Den anden er journalist Signe Thomsen, der har lavet fortællingen om Esther.

    Sammen forsøger panelet at sætte forskellige ord på sorgen, men kaster også et nuanceret og kritisk blik på en række problematikker, der relaterer sig til spædbarnsdød. Derudover diskuterer de spørgsmål og tematikker, som en række læsere og lyttere har bidraget med tanker og spørgsmål omkring.

    Hvordan skal pårørende agere på lang sigt? Hvad gør man som par, når sorgen ikke er ens? Og skal en juridisk skillelinje på 22 uger virkelig afgøre, om der er tale om en abort eller en dødfødsel, og om man har ret til barsel eller ej?

    Medvirkende: Marianne Paabøl Christensen, mor til Esther; Signe Thomsen, journalist på Politiken og kvinden bag 'Mit usynlige barn, Esther', Christian Busch, hospitalspræst på Rigshospitalet; Ester Holte Kofod; sorgforsker og psykolog på Aalborg Universitet.

    En særlig tak til aller jer lyttere, der har skrevet ind og delt jeres historie.

    Vært, producent og redaktør: Hanne Budtz-Jørgensen

    Redaktion: Signe Thomsen, Kathrine Eggert Wadsholt og Sille Westphal

    Jingle: Sandra Boss

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    1 hr 10 min

About Plus en

From the publisher's feed

Politikens podcast om livet med børn. Her kan du dykke ned i intime dokumentariske fortællinger om det at blive forælder.

More shows like Plus en

Politikens podcastserier by Politiken

Politikens podcastserier

0 Listeners

Bogfolk by Politiken

Bogfolk

0 Listeners

Poptillægget by Politiken

Poptillægget

7 Listeners

Kongerækken hos Politiken Historie by Politiken

Kongerækken hos Politiken Historie

6 Listeners

Du lytter til Politiken by Politiken

Du lytter til Politiken

31 Listeners

Enden er nær by Politiken

Enden er nær

1 Listeners

Lydspor by Politiken

Lydspor

0 Listeners

Bogen der ændrede mit liv by Politiken

Bogen der ændrede mit liv

0 Listeners

Scandinavian Star - kampen for at få svar by Politiken

Scandinavian Star - kampen for at få svar

0 Listeners