Radiovagabond

VÍTEJTE V ČESKÉ REPUBLICE

Hovedårsagen til at jeg tog til Tjekkiet på dette tidspunkt var på grund af TBEX – en konference for rejsebloggere og andre der (som mig) laver indhold om rejse og destinationer.

Deres konferencer, som de holder rundt omkring i verden, har altid en masse spændende talere og interessante workshops. Faktisk havde jeg selv en om, hvordan man starter en rejsepodcast.

Den fandt sted i Ostrava, som er en mindre by i den østlige del af landet – og ikke i hovedstaden Prag, som man måske ville tro.

Jeg er faktisk glad for, at det var her, for jeg har været i Prag mange gange før, og selvom det er en fantastisk skøn by, så jeg nød at se en anden del af landet.

Og efter konferencen kom jeg til at se endnu mere, som jeg ikke havde set før. Jeg var inviteret på en pressetur i Liberec Regionen i den nordlige del af landet.

De kaldte turen "Finding your peace in a Bohemian paradise"… deraf titlen til denne episode.

En hurtig disclaimer: Selvom dette er en pressetur, hvor jeg var blevet inviteret, naturligvis med den bagtanke, at jeg dermed nok ville sige nogle pæne ting om området, så har jeg fået frie hænder til at sige, hvad jeg vil. Og alt, du kommer til at høre, er min helt ærlige og oprigtige mening.

FAKTA OM TJEKKIET

• Tjekkiet … The Czech Republic har også et kort navn: Czechia. Det ligger midt i Centraleuropa og grænser op til Østrig mod syd, Tyskland mod vest, Polen mod nordøst og Slovakiet mod øst.
• Landet rangerer som det tiende mest fredlige land i verden – ifølge Fredsindexet – Global Peace Index 2019. Danmark ligger i øvrigt på en femteplads.
• Tjekkiet er det land med flest slotte i Europa – mere end 2000.
• Øl er en vigtig ting i landet. Tjekkerne drikker flere øl pr. indbygger end noget andet land i verden. Den første pilsner, Urquell, blev første gang brygget i den tjekkiske by Plzeň i 1842.
• Bløde kontaktlinser blev opfundet her, af en tjekkisk kemiker i 1959.
• Den verdensberømte Škoda kommer fra Tjekkiet – en bil, der kan købes i mere end 100 lande.

VELKOMMEN TIL LIBEREC REGIONEN

Selvom det er den næstmindste region i Tjekkiet, er Liberec bestemt et besøg værd. De er kendt for glas- og smykkekunst, der er flot arkitektur og gamle slotte og så er der en smuk romantisk natur med klippebyer og bjergkæde.

Liberec Regionen ligger I den nordlige del af landet og grænser op til Polen og Tyskland.

På vores første dag tager vi lidt udenfor regionens hovedstad, der også hedder Liberec for at besøge toppen af Ještěd Hill. Herfra er der en fantastisk udsigt og en meget speciel bygning, der rummer både et hotel, en restaurant og har et TV-tårn på taget.

Denne bakketop bliver betragtet som et kendemærke for Liberec Regionen.

Vores guide på turen hedder Eva Hornová.

SOLOPGANG VED JEŠTED HILL

Efter vores besøg spurgte Eva, om vi havde lyst til at stå tidligt op næste morgen og komme tilbage hertil. At se solopgangen heroppe fra, skulle være en helt speciel oplevelse. Det sagde de fleste af os ja til, satte vækkeuret til omkring klokken 4 om morgenen.

GLAS KUNST I LIBEREC

Efter morgenmad tilbage på hotellet tog vi ud for at se noget, som denne region er berømt for: Glas kunst.

Stedet hedder Pačinek Glass og er opkaldt efter en mester indenfor glaskunst, Jiri Pacinek. Denne glaskunstner virkelig en mester indenfor sit felt. Hans kunst er noget mange samlere og museer rundt omkring i verden valfarter til Tjekkiet for at købe. Men det er ikke kun ham, der kan sit kram. Han samarbejder med mange andre kunstnere og designere.

Haven er meget unik. Ingen af glasblomsterne og glasplanterne findes andre steder i verden. Kun lige her.

Man kan besøge haven når som helst på dagen, og det bør man gøre, siger de. Den ser helt anderledes ud om morgenen, i middagssolen eller ved solnedgang. Og der dukker nye "glasplanter" op hele tiden.

Haven er åben året rundt, man behøver ikke at bestille tid, og det er gratis at komme ind.

JEG PUSTER GLAS I TJEKKIET

Og så rækker glaskunstneren mig et langt rør med en klump smeltet glas for enden og jeg begynder at puste stille og roligt, mens jeg drejer røret så den bløde glasboble, der langsomt vokser, ikke rammer gulvet.

Resten af gruppen står omkring mig i en cirkel g er synligt imponerede. Jeg kunne mærke, at de tænkte: "Hva' katten… den der radiomand er i virkeligheden en professionel glaskunstner… det har han sgu holdt hemmeligt længe…".

Men så bristede boblen. Bogstaveligt.

CVIKOW BREWERY

Som jeg nævnte tidligere, så er øl vigtigt i Tjekkiet. Og dette lille mikrobryggeri hedder Cvikov Brewery.

Her bryggede de første gang øl i 1560, da de fik tilladelse til at lave hvedeøl og fremstille malt. Det fortsatte de med i fire hundrede år, men i 1968 var det slut.

Først næsten et halvt århundrede senere blev den stolte tradition på stedet genoptaget, da en iværksætter købte de forfaldne bygninger i 2013 og genoptog produktionen.

KUNST OG EN HAJ

Efter en dejlig morgenmad startede vi den næste dag med at kigge på kunst i The Regional Art Gallery Liberec.

Ikke alene er det et interessant galleri, men det ligger også i en meget smuk gammel bygning.

ART AND BOTANICAL GARDEN

Inden besøget i den botaniske have, spiste vi frokost i Restaurant ZOO1320. Det er en fantastisk smuk restaurant, som jeg varmt anbefaler, at du besøger, hvis du er i området.

FØLER MIG NUTTET I TJEKKIET

Herefter tog vi videre til Palace Plus, som er den største smykkebutik i Centraleuropa. Den er på 700 m2 og de sælger mere en 4500 forskellige slags smykker. Efter en præsentation af stedet, fik vi selv chancen for at designe vores egne smykker.

Så her sad jeg og satte perler på snor i Tjekkiet. Det er ikke noget, jeg havde forestillet mig, at jeg nogensinde skulle gøre.

TROPISK BOBSLÆDE-RÆS

Mens jeg var i Liberec Regionen var det højsommer og meget varmt. Over 30 grader. Så jeg havde ikke forventet, hvad der skulle ske herefter: Vi skulle køre bobslæder – og denne gang på et sjovere og mere action-fyldt sted end, hvor jeg var da jeg forlod dig.

Stedet hedder Bobová Dráha og det var så sjovt at føle sig som en ti-årig i et par minutter.

Mens jeg drøner nedad, er det også tid til at sige farvel til Liberec i Tjekkiet … og det er samtidig også ved at være slut på denne sæson fra Europa.

Jeg må sige, at det var fedt at se dele af Tjekkiet, som jeg ikke havde set før. Jeg håber, at det har inspireret dig til at tage et smut nordpå næste gang du er i Prag. Det eneste, der er svært ved at være her, er udtalen på de forskellige steder i landet. Og her til sidst prøver Eva at lære mig lidt mere.

Tak til Visit Liberec for at invitere mig på denne pressetur og til Eva Hornová for at være så flink til at lære mig at tale tjekkisk. Ja, noget i den stil.

Nu tager jeg tilbage over på den anden side af Atlanten for at tage på endnu en roadtrip i USA. Jeg vil besøge alle seks stater I New England og en hel del mere. Vi starter i Boston og det glæder jeg mig rigtig meget til.

Jeg hedder Palle Bo og jeg skal videre. Vi ses.

BEMÆRK: OPTAGET FØR UROLIGHEDER

Denne episode er optaget inden urolighederne i Hviderusland i efteråret 2020, hvor politiet slog hård ned på fredelige demonstrationer og anholdte flere hundrede mennesker. Videoer fra Minsk viste, at politiet ikke var bange for at tage hårde metoder i brug for at stoppe demonstranterne.

I den seneste episode sagde Carsten, at der er gode ting ved at bo i et diktatur. Blandt andet at det er trygt og sikkert at gå rundt i byen. I dag siger han noget helt andet:

"Jeg ved, at jeg tidligere sagde, at det var sikkert at gå på gaden, men det er det ikke mere! De anholder helt tilfældige mennesker. Så lige nu er der absolut INGEN gode ting ved at have en diktator i Hviderusland og det kan kun gå for langsomt med at komme af med ham".

С возвращением в Минск

Vi er tilbage i Minsk, Hviderusland, hvor jeg går rundt i byen sammen med den herboende dansker, Carsten Skov. I denne episode hører jeg historier, jeg ikke kendte til. Og så tager vi en køretur udenfor byen og besøger et sted med en tragedie.

KOMMUNISMEN STARTEDE HER I ET LILLE GRØNT HUS

Vi fortsætter hen til et lille grønt hus, og Carsten fortæller mig et par historier, jeg aldrig havde hørt før. Der ligger et lille grønt hus, hvor de allerførste møder, der var starten til Kommunistpartiet blev holdt i 1898. Og lige overfor boede Lee Harvey Oswald i starten af 60'erne – inden han tog til Dallas og skød Kennedy.

Da Oswald var færdig ved the U.S. Marine Corps afhoppede han til Sovjetunionen og kom til at bo lige her i starten af 60'erne. Men han var faktisk ikke vild med det. Han skrev i sin dagbog:

"Jeg er begyndt at overveje om det nu også var den rigtige beslutning. Mit arbejde er kedeligt og der er ikke rigtigt nogen stedet at bruge de få penge jeg tjener. Der er ingen natklubber, ingen bowlingbaner og ingen steder at hygge sig, bortset fra fagforeningens danseaftener. Jeg har fået nok".

Med andre ord: Havde de haft bowlingbaner og natklubber her i Minsk på det tidspunkt, var Kennedy måske aldrig blevet skudt den dag i Dallas. Hvis du da ikke er tilhænger af konspirationsteorien om at det ikke har ham, der gjorde det. Men det er en helt anden sag.

Men han boede altså lige her, hvor han fra sit vindue i "Kommunistgade" kunne kigge lige ned på det grønne hus, hvor kommunismen startede.

KHATYN MINDEPARK

Dagen efter inviterer Carsten mig på en drengetur ud ad byen sammen med sin søn Simon.

Vi kører udenfor byen, 50 km nordpå for at besøge et mindesmærke, der hedder Khatyn Memorial Site, der var sted for en tragedie under Anden Verdenskrig.

Her var engang en lille landsby med 26 huse. Den 22. marts 1943 blev næsten hele befolkningen i byen massakreret af nazisterne som gengældelse på et angreb af sovjetiske partisaner på tyske tropper.

Befolkningen havde intet med angrebet at gøre – og anede ikke noget om det. Alligevel blev 149 mennesker – herunder 75 børn dræbt – de blev brændt, skudt eller kvalt I ilden. Den yngste var en baby på bare 7 uger.

Herefter blev byen tømt for værdier og brændt ned til grunden.

Denne massacre var ikke en usædvanlig til i Hviderusland under krigen. Mindst 5.295 hviderussiske bebyggelser brændt og ødelagt af nazisterne. Og ofte blev alle indbyggerne dræbt. Op til 1500 mennesker mistede livet på denne måde. Mange af landsbyerne blev ovenikøbet brændt ned flere gange.

I alt blev der dræbt 2 millioner mennesker i Hviderusland under den treårige besættelse, hvilket svarer til næsten en fjerdedel af befolkningen.

MØD VALERIE FRA MINSK

Tilbage i Minsk møder vi Valerie, en af Carstens venner. Hun er født og opvokset her, og hun fortæller mig, hvad hun kan lide ved at bo i landet. Et par af de ting, hun nævner er, at det er en by, der aldrig sover. Du kan altid finde en hyggelig bar eller livlig natklub – uanset, hvornår på ugen det er. Åbenbart en hel del anderledes end dengang Lee Harvey livede her.

HVIDERUSLAND VAR EN POSITIV OPLEVELSE

Det var alt fra Hviderusland, som viste sig at være en meget positiv oplevelse. Som Albanien var det ikke et land, jeg havde ventet mig særlig meget af, men hvis jeg kigger tilbage på alle de lande i den østlige del af Europa, jeg har besøgt i denne sæson, er Albanien og Hviderusland nok mine favoritter. Måske netop fordi, jeg ikke havde ventet mig så meget.

Mit næste stop bliver det sidste i denne sæson… jeg skal til Tjekkiet og det glæder jeg mig rigtig meget til.

Jeg hedder Palle Bo og jeg skal videre. Vi ses.

Da jeg rejser mod Hviderusland, kunne man få et fem-dages visum ved ankomsten. Derfor kunne jeg kun være der i fire dage – mit fly videre var fem dage og et par timer. Denne fem dages visumregel blev faktisk ændret samme dag som jeg forlod landet. Nu hedder det 30 dage.

Hviderusland grænser på til Polen, Ukraine, Letland, Litauen og Rusland – og er et ret overset hjørne af Østeuropa. Der bor omkring 9,5 millioner mennesker I landet, hvilket placerer dem som nummer 93 på listen over lande inddelt efter befolkning. Men arealet er ret stort, så det er ikke særlig tæt befolket. Hovedstaden Minsk har omkring 2 millioner mennesker, hvilket placerer dem som den 11. mest befolkede hovedstad i Europa.

Efter en times bustur fra lufthavnen ankommer jeg til det gadehjørne, hvor min lejlighed ligger og møder min Airbnb-værtinde Svetlana. Hun lukker mig ind i en dejlig stor lejlighed med et kæmpe badekar.

GÅTUR I MINSK MED EN HERBOENDE DANSKER

Jeg har en ven af en ven, der bor fast i Minsk. Jeg har været i kontakt med ham længe, og møder ham nu for første gang her i centrum af Minsk. Han har været bosat i Hviderusland siden 2011 og har før det boet og arbejdet i Estland, Letland, Litauen, Rusland og Kasakhstan… Faktisk har han boet i det tidligere USSR gennem de sidste 26 år.

Da Carsten kom til Hviderusland, opstartede han et dansk logistikfirma, men har i dag et firma hvor de hjælper Danske og europæiske webshops med at sælge til Rusland.

Han har 3 børn med en hviderussisk kvinde, som han nu er separeret fra. De er stadig gode venner og arbejder sammen. I dag er børnene 9, 12 og 17 år. De to yngste børn bor stadig i Minsk mens den ældste (siden jeg var der) er startet på gymnasium i Danmark.

Vi går rundt i byen og kommer vi forbi den bygning, hvor præsidenten arbejder fra, men ikke hvor han bor, så det er ikke det Hviderussiske Hvide Hus.

BOR I ET DIKATUR

Hviderusland er et diktatur. Præsiden Lukasjenko har styret landet med en jernnæve siden 1994, og landet bliver ofte kaldt Europas sidste diktatur. Det er et land, hvor der stort set ikke er rettigheder for homoseksuelle og hvor en fri presse ikke findes.

Et par dage inden mit besøg, delte jeg en video på Facebook om præsidenten, hvor han havde sagt dette: "Jeg synes, det er bedre at være diktator – end at være bøsse". Ja, det sagde han faktisk.

Kort inden mit besøg delte jeg denne video på Facebook og fik en skarp kommentar:

"Uhhh .. hvor fordømmende og fordomsfuld, du er, Palle Bo Når du er så forudindtaget og negativ, så forstår jeg slet ikke, at du vælger at rejse til Hviderusland."

Det medførte en længere debat frem og tilbage. Og det er noget, jeg også hørte i forbindelse med mit besøg i Nordkorea. Men jeg føler ikke, at jeg støtter et styre ved at besøge landet. Jeg kommer med et åbent sind og forholder mig kritisk til, hvad jeg mener er forkert og fremhæver de positive sider. Det gjorde jeg også i min episode fra Nordkorea.

Faktisk var der en amerikaner, der (på et af mine besøg i USA) spurgte mig om jeg da ikke følte at jeg støtter Kim Jong-un ved at besøge Nordkorea. Hertil svarede jeg, at jeg jo også var i USA selvom jeg nødvendigvis ikke er en stor fan af Trump.

Men hvad mener du? Er det forkert af mig at besøge lande, der ikke har et styre, som vi kender fra vores del af verden. Og hvor går grænsen? Kan jeg i så fald heller ikke besøge Kina, De Forenede Arabiske Emirater og mange lande i Afrika?

Lad mig høre fra dig enten på Facebook.com/theradiovagabond, eller ved at sende en mail på [email protected]eller en talebesked ved at klikke på "Sig Noget-banneret" på radiovagabond.dk.

Men ifølge Carsten er der lidt flere nuancer på udtalelsen og at det ikke er noget, han mærker meget til i hverdagen. Faktisk siger han, at han godt kan lide at der er styr på tingene. Der er meget rent, der er ingen korruption og det er meget trygt og sikkert. Han siger med et grin: "Ja, der er faktisk gode ting ved at bo i et diktatur".

FAKTA OM HVOR VI ER:

• Omkring 40% af Hviderusland er dækket af skove. Og landet bliver ofte kaldt Europas lunger.
• Hviderusland er det sidste land i Europa, der stadig har dødsstraf.
• Landet er Europas Las Vegas. Da spil blev ulovligt i Rusland åbnede der mange kasinoer i Hviderusland, hvilket er en af grundene til at mange russere besøger landet.
• Hviderusland er et af de få lande, der ikke skifter til vintertid.
• Landet har en meget lav arbejdsløshed – mindre end 1%. Tiggere og hjemløse er også et meget sjældent syn her.
• Hovedstaden Minsk er både grøn og ren. Ikke alene har de mange parker, men de har også den tredje største botaniske have i verden.
• Independence Avenue strækker sig mere end 15 km gennem hovedstaden. Gennem historien er den ikke alene vokset i både længde og bredde, den har også skiftet navn hele 14 gange. Det er en af de længste gader i Europa og er kandidat til at blive optaget i UNESCOs Verdensarv liste.

MINSK METRO, GORKY PARK OG SEJRSPLADSEN

Fra Metroen bevæger vi os stadig under jorden hen mod Sejrspladsen i den historiske del af Minsk – tæt ved Gorky Park. Ja, som Moskva har de også en Gorky Park her i byen.

I midten af pladsen, der er omringet af en rundkørsel, er der et monument, der blev rejst for at hylde de soldater der faldt i anden verdenskrig. Og så er der en evig ild, der brænder tæt ved.

Denne episode, som du får her lillejuleaftensdag, er et lille afbræk fra mine almindelige episoder, hvor vi i øjeblikket bevæger os rundt i Østeuropa.

Dette er noget, jeg har optaget, mens jeg var i Los Angeles. Som du ved, så opsøger jeg ofte udenlandsdanskere, som er landet et eller andet sted i verden. Og ham jeg er på vej til at besøge bor i Hollywood Hills – nærmest i skyggen af det ikoniske HOLLYWOOD skilt.

Han er født i 1968 i Gug ved Aalborg. Han hedder Carsten Højer Schack, men de fleste af os kender ham bedre som Soulshock.

Siden 1993 været han været bosat her i Los Angeles. Han flyttede herover for at få succes med at lave musik og det må man sige er lykkedes.

I sin tid I USA har han skrevet og produceret numre for Seal, Backstreet Boys, Mary J. Blige, 2Pac, Toni Braxton, Usher, Kelly Rowland, Pitbull, Craig David og Sting. Og ikke mindst Whitney Houston.

Du husker ham måske også fra TV-skærmen. I begyndelsen af 2010 var Soulshock dommer i tredje sæson af talentkonkurrencen X Factor, hvor han erstattede Thomas Blachman.

Trafikken mod Hollywood Hills fra, hvor jeg bor i Santa Monica, er præcis lige så tæt, som jeg havde frygtet (10 km på 40 minutter). Måske endda endnu mere, for jeg er tæt på at komme for sent til min aftale.

Det lykkedes mig dog at få indhentet lidt tid og finde hans dejlige hus. Jeg parkerer min lejebil og går op ad trappen til døren, som står åben. Her bliver jeg mødt af en meget smilende mand, som sender mig ud på terrassen med en utrolig udsigt over Los Angeles, mens han selv henter lidt vin og snacks til os.

Glæd dig til en snak om, hvordan han sammen med Mick Cutfather Hansen fik succes med at remixe danske kunstnere mens de stadig var meget unge, om hvorfor det var nødvendigt at flytte til USA for at få succes herovre og om forskellen på USA og Danmark.

Hør også om hvor ambitiøs og drevet han var, om bruddet med Cutfather, om hvordan succesen var ved at stige ham til hovedet, om hvordan han mistede sin kone i en tragisk ulykke hjemme i huset, og om han stadig føler sig dansk efter så mange år i overhalingsbanen i USA.

Alt i alt kommer vi langt omkring og det er en meget spændende snak, med en dreng fra Gug ved Aalborg, der fik stor succes i USA.

Det var alt for denne gang. Mit navn er Palle Bo – du må have en fantastisk jul og et godt nytår.

WITAM Z WARSZAWY

Jeg tror faktisk, at jeg sagde, at det ville være to uger i Kraków og en uge i Warszawa, men det er ikke helt som det blev. Det blev til hele 22 dage i Kraków og bare fire dage i Warszawa. Så meget var jeg vild med min tid i Kraków. Helt snydes for Polens hovedstad ville jeg ikke, så det er der, vi skal hen i denne episode.

Vi kommer til at møde med en englænder, der er landet her. Jeg er interesseret i at høre hvordan og hvorfor han er landet lige her. Og få et kig på Polen og deres hovedstad med vestlige øjne.

Du kan også tage med mig når jeg møder det polske sundhedsvæsen. Jeg skal på hospitalet fordi jeg kunne mærke, at mit blodtryk var mega-højt.

Men vi starter tilbage i Kraków, hvor jeg er på vej mod deres lufthavn, der er opkaldt efter pave John Paul, den anden, hvor jeg sludrer med min Uber chauffør.

FLYVER TIL WARSZAWA

Og så afsted til Warszawa. Der er faktisk ikke så langt derop. Kun omkring 300 km, som jeg helt sikkert kunne have gjort i bus på 4-5 timer. Men LOT Polish Airlines havde en billig flyvning – kun 750 kr., så jeg besluttede mig for at spare lidt tid og anstrengelser. Jeg landede lige over middag og tog straks ind til byen, hvor jeg så ikke vidste helt præcist hvor jeg skulle gå hen. Det lykkedes mig dog at ringe min vært op, som skynder sig, at forlade sit arbejde for at komme og lukke mig ind i sin lejlighed.

6 INTERESSANTE FAKTA OM WARSZAWA

• The Palace of Culture and Science i Warsaw blev bygget som en gave til den polske nation fra Sovjetunionens diktator Stalin. Med sine 237 meter er det den højeste bygning i Polen, og med 165 meter er klokketårnet det højeste i Europa.
• Når det kommer til luftforurening, er Polen Europas Kina. Ifølge World Health har Polen 33 af de 50 mest forurenede byer i Europa. Og hovedstaden er en af dem.
• Men Warszawa er også en grøn by. Deres Lazienki Park er en af de største parker i Europa, og før Corona pandemien afholdes der gratis søndags-koncerter i parken fra maj til oktober. Formentlig igen i 2021.
• Trafikpropper er en ting i Warszawa. Det er den værste by med trafikkøer i Europa: Polakker bruger i gennemsnit 106 timer om året med at sidde fast i trafikken.
• Med omkring 1,8 millioner mennesker er Warszawa den 7. største hovedstad i EU.
• Det ældste bevis for osteproduktion er blevet fundet i udkanten af Warszawa. Det viser, at der blev produceret ost her for omkring 8.000 år siden.

BLODTRYK VAR PÅ KOGEPUNKTET

I et par uger har jeg følt mig som en trykkoger. Jeg har haft fornemmelsen af, at mit blodtryk pludselig var meget højt. Det ringede for mine ører, jeg havde tit hovedpine og i det hele taget følte jeg, at der var noget galt.

Så jeg besøgte et apotek og fik taget et par hurtige tests, som bekræftede min mistanke. Så jeg bestemte mig for at købe min egen lille maskine og så ellers finde et hospital og få en læges vurdering – og måske noget medicin.

Som dansker er vi jo dækket i mange lande med gule og blå sygesikringskort. Men jeg bor jo ikke i Danmark mere, så jeg har en privat forsikring, som dækker mig over hele kloden. Også her i Polen.

Først tager de en hurtig test og så bliver jeg præsenteret for udsigten til at skulle tilbringe meget lang tid i et trist polsk venteværelse. Sygeplejersken kommer dog i tanke om en anden mulighed –lige rundt om hjørnet ligger der en anden klinik, som kan tale med mig en halv time senere. Det her er faktisk bare skadestuen.

Her siger en læge, at mit blodtryk var for højt, men ikke så alarmerende, at hun ville give mig en recept på blodtrykssænkende medicin lige nu. I stedet gav hun mig lektier for: Måle mig selv tre gange om dagen og lave et skema i tre uger. Og så opsøge en anden læge, hvis det stadig er højt.

Så sørg for stadig at abonnere, for at høre hvad der sker videre i denne sag.

MØDER EN ENGLÆNDER

Hvis du er åben og ikke er bange for at falde i snak med folk, så kan der opstå nogle spændende oplevelser. I dette tilfælde opstod der en god hyggelig snak på sportsbaren i Kraków, hvor jeg hjalp englænderne med at synge "It's coming home". Som du sikkert hørte i den seneste episode, så skete det jo ikke. VM-pokalen kom ikke hjem til England for første gang siden 1966. Faktisk tabte de også bronze-kampen – og så mod Belgien, og landede på 4. pladsen. Englænderne var skuffede, selvom dette var deres bedste resultat på landsholdsniveau i mange år.

I sportsbaren mødte jeg Mark. Han er en englænder, der bor fast i Warszawa. Han var taget til Kraków for at hænge ud med venner, der havde taget turen fra England for at hygge sig, se fodbold og drikke pints.

Mark og jeg faldt hurtigt i snak, og da jeg hørte han var fra Warszawa inviterede jeg mig selv til at besøge ham. Jeg skrev hans nummer ind i telefonen og hans navn… Matt. Først da jeg møder ham i sit hjem finder jeg ud af, at jeg har fået galt fat i navnet. Pinligt.

Hvordan landede han her? Hvad laver han her? Og hvad tænker han om sproget, landet og dets befolkning? Lyt til episoden for at høre ham fortælle.

FREE WALKING TOUR I WARSZAWAS OLD TOWN.

Også her tager jeg på en Free Walkative Tour. Jeg vil udforske den gamle bydel, som faktisk ikke er så gammel.

Under Nazi-Tysklands besættelse af Polen havde de en plan om at jævne byen med jorden. Warszawa bar blevet udvalgt til at blive ødelagt og genopbygget som en del af Nazisternes "tysk-ifisering" af Centraleuropa under deres "Generalplan Ost".

I slutningen af 1944, gik de videre med planen, selvom det var klart at krigen var tabt og ødelæggelsen af byen ikke havde nogen militær eller koloniseringsformål. Det var udelukkende som hævn.

80-90% af Warszawas bygninger blev helt meningsløst ødelagt. Herunder en stor mængde museer, kunstgallerier, teatre, kirker, parker og historiske bygninger som f.eks. slotte og paladser. De blev revet ned, brændt og en stor del af Warszawas kulturelle arv blev stjålet.

Efter krigen blev der gjort et stort arbejde med at genopbygge byen med hjælp af før-krigs-tegninger og historiske dokumenter. Warszawas gamle bydel blev genopbygget med hjælp af gamle malerier fra det 17. og 18. århundrede.

Den er I dag beskyttet af UNESCO og et fantastisk eksempel på genopbygning af byens kulturarv.

NEXT STOP: HVIDERUSLAND

I morgen tager jeg til Minsk i Hviderusland, og det glæder jeg mig rigtig meget til.

Jeg hedder Palle Bo og jeg skal videre.

Velkommen til anden halvdel af mit besøg i en af mine nye favoritbyer i Østeuropa – eller er det Centraleuropa? Det vender vi tilbage til.

Hvis du endnu ikke har hørt den første her fra Kraków, skal du måske gå tilbage at lytte til den først, så du er med på, hvad jeg laver her.

Vi starter, hvor vi sluttede, i en samtale med min nye ven og Walkative! Free Walking Tour guide, Thomasz – en kæmpe blandt turguider her i Kraków. Bogstaveligt… han er mere end to meter høj.

DANMARK VED VM I FODBOLD

Inden jeg siger farvel, skal vi lige tale lidt om VM i fodbold, som blev spillet i Rusland, mens jeg var i Kraków. Polen var allerede blevet slået ud og nu var det tid til at Danmark skulle spille en "vind-eller-forsvind-kamp". Thomasz gav sine bedste ønsker til mig, og sagde, at Kroatien ville blive en svær modstander for os. Så nerverne var begyndt at melde sig.

Jeg fandt en fantastisk sportsbar tæt på Kraków Square i midten af den gamle by, som viste kampen mellem Danmark og Kroatien. Allerede i det første minut scorer Danmark, men begejstringen holdt ikke længe, for bare tre minutter senere udlignede Kroatien. Den ordinære spilletid endte 1-1, så vi skulle ud i overtid.

Mit blodtryk var på kogepunktet, da Kroatien fik straffespark kort før tiden udløb… men heldigvis har vi en Schmeichel bag stængerne, som tager den, og er nationalhelt. Helt som Schmeichel Senior var det i 1992.

Og så skule det hele afgøres på straffesparkskonkurrence. Og her var det desværre Danmark, der trak det korteste strå, men det var meget tæt og det kunne have gået begge veje.

Baren var fuld af engelske fodboldfans, som hjalp mig med at heppe for Danmark – ind imellem deres egen slagsang "It's coming home". Så jeg lovede dem, at jeg ville komme og hjælpe dem med at heppe for deres hold, hver gang de skulle spille ved dette VM.

KRAKÓWS JØDISKE KVARTER

For at komme ovenpå igen tager jeg på endnu en Walkative! Free Walking Tour med Big Tom. Denne gang i byens jødiske kvarter.

I begyndelsen af turen, fortæller Thomasz noget, jeg har hørt ofte i den østlige halvdel af Europa. Polakker foretrækker at blive kaldt "central-europæere" og ikke "�st-europæere". Det er noget, jeg har hørt helt fra mit første land på rejsen, Estland helt ned gennem Balkan regionen. Måske er det fordi, det har en undertone af den gamle østblok.

Thomasz bad os komme lidt tætter på, og så siger han med en dæmpet stemme, at han mener, at det er lidt noget sludder. Efter hans mening er Polen i Østeuropa. Punktum. Jeg kunne mærke, at det ikke var noget han havde lyst til at sige offentligt, så naturligvis måtte jeg da stikke en mikrofon op i hovedet på ham og spørge "hvor er vi?", da vi bevæger os videre til det næste stop.

Han slår en høj latter op og siger:

"Som historiker og guide, betragter jeg Polen som en del af Østeuropa. Men nogle 'stolte' polakker mener noget andet. Jeg kan godt forstå, hvor tanken kommer fra. Vi blev i gamle dage behandlet som et satellitland til Sovjet Unionen, og jeg tænker, at dette er en måde for polakker at lægge afstand til den tid. Men helt ærligt, efter min mening er grænsen mellem Tyskland og Polen der, hvor vi går fra Central- til Østeuropa".

AUSCHWITZ-BIRKENAU

Den næste dag besluttede jeg mig for at tage på tur til den berømte og berygtede Auschwitz-Birkenau koncentrationslejr. Det er et af de ting, man skal besøge, hvis man er i den sydlige del af Polen, selvom jeg vidste, at det ikke ville blive en opløftende dag. Men nogle gange skal man gøre noget, der er svært.

Overalt i verden er Auschwitz et symbol på terror, folkemord og Holocaust. Det blev grundlagt af tyskerne i 1940, og ligger godt en times kørsel fra Kraków. Det blev faktisk startet som et fængsel for polakker, da de lokale fængsler hurtigt blev overfyldt af folk, der ikke var vilde med at deres land blev invaderet af Nazister. Det fungerede som sådan helt til slut, men hurtigt blev det også den største udryddelseslejr, hvor Nazisterne udførte deres "endelig løsning på det jødiske spørgsmål" fra begyndelsen af 1942.

OPDELING AF LEJREN

Den første og ældste del af lejren var den såkaldte "main camp", senere kendt som "Auschwitz I". Den blev anlagt, hvor der i forvejen var nogle gamle polske barakker, og kunne huse 15.000 fanger – selvom der ofte var mere end 20.000 mennesker stuvet sammen her.

Tre kilometer herfra ligger Birkenau lejren – "Auschwitz II", som husede 90.000 fanger i 1944. Det var den største del af koncentrationslejren, og det var også her de fleste gaskamre og krematorier var. Det var bygget til at udrydde jøder og fra 1942 var langt de fleste, der blev sendt hertil jøder.

Selvom der altså stadig var polske fanger, var det jøderne, der fik den mest brutale behandling. De tyske SS-fangevogtere betragtede jøder som lavest form for mennesker, og behandlede dem med til tider raffineret ondskab. De sultede, de frøs, de arbejdede hårdest og var udsat for eksperimenter til, hvordan de kunne slås ihjel.

AUSCHWITZ SOM CENTER FOR JØDEUDRYDELSE

Auschwitz fungerede som nazisternes største center for udryddelse af jøder fra de europæiske lande, der var besat eller allierede med tyskerne. Langt de fleste af de jøder, der ankom med tog direkte ind i lejren, blev sendt direkte i gaskamrene efter deres ankomst. "Vi starter med et brusebad – denne vej". Mindst 1,1 millioner mennesker, hvoraf mere end 200.000 var børn og unge.

BESØG AUSCHWITZ-BIRKENAU

Det er gratis at komme ind i Auschwitz-Birkenau-området, men du bør bestille din billet på visit.auschwitz.org.

For at få en bedre forståelse af historien anbefaler jeg, at du betaler lidt for at gå rundt med en guide. Og hvis du som vi er mere end ti personer i en gruppe, vil jeg råde dig til, at du lejer hovedtelefoner, der trådløst er forbundet til guidens mikrofon.

Som jeg havde forventet var det et deprimerende besøg. På kvalmepunktet. Men jeg er stor tilhænger af at holde live i historien, så den ikke gentager sig. Derfor besøgte jeg stedet og derfor vil jeg anbefale dig at gøre det samme, når du kommer til Kraków.

FORLÆNGER MIT BESØG I KRAKÓW

Det var min oprindelige plan at tilbringe tre uger i Polen og dele min tid ligeligt mellem Kraków og Warszawa. Men efter min første uge i Kraków kunne jeg lide det så meget, at jeg bestemte mig til at gøre det til to uger her og bare en enkelt i landets hovedstad.

Og så havde jeg lyst til at prøve at bo i det hyggelige jødiske kvarter, som også ligger i gåafstand til sportsbaren i den gamle bydel. Så jeg fandt en Airbnb, der så hyggelig ud, men da jeg så var flyttet ind, skete der noget: De påbegyndte en renovering af bygningen, satte plastik for mine vinduer og altan, og brugte faktisk min altan som arbejdsplads og sted, de kunne stille sække med betonplader og værktøj. Der blev hamret puds fra morgen til aften og det både larmede og støvede. Ikke optimalt, og noget, jeg synes, det ville være rimeligt, at udlejeren havde nævnt, inden jeg flyttede ind.

FODBOLD HOOLIGANS

Og så var det tid til at jeg skulle holde mit løfte om at støtte de engelske fodboldfans tilbage i sportsbaren. En ting, jeg ikke lige havde tænkt på var, at de skulle spille mod mit broderfolk: Sverige. Men der var hundredevis af syngende englændere og kun et par enkelte svenskere, så det var ikke svært at lade sig rive med af stemningen.

Engelsk fodbold har altid klaret sig godt, men mest på klub-niveau. Det er mange år siden, de har gjort meget væsen af sig i de internationale slutrunder med landsholdet. Men dette år var det anderledes. De klarede sig faktisk ret godt, og stemningen var høj (som du kan høre i episoden).

De slog svenskerne, men som du måske husker, så var der også et farvel til England. Pokalen kom ikke hjem. I det sidste kvarter af deres sidste kamp var der et par fans, der pustede sig op (i bar mave) og agerede ret aggressive, så jeg besluttede mig for at liste hjemad inden de fik lyst til at slå på nogen, der kom for tæt på. Men det var kun et par enkelte. Langt de fleste var bare glade folk, der kunne lide fodbold, sang og fadøl.

Og det var det hele fra Kraków. Nu skal jeg mod den polske hovedstad, Warszawa. Og det glæder jeg meget til.

Mit navn er Palle Bo, og jeg skal videre. Vi ses.

WITAMY W KRAKÓWIE

Siden den seneste episode fra Slovenien, har jeg besøgt et par stede i Europa. Men da det var I forbindelse med mit arbejde, bestemte jeg mig for ikke at optage Radiovagabond episoder herfra. Men lad mig da lige holde dig opdateret med, hvor jeg har været siden jeg forlod Ljubljana:

Først tog jeg til Tjekkiet for at lave optagelser til sæson 2 af The LEGO Technic podcast. I den første sæson fulgte jeg tilblivelsen af LEGO Technics 1:8 model af superbilen, Bugatti Chiron. Den nye sæson handler om deres vilde projekt med at bygge en Bugatti Chiron i fuld størrelse i de små LEGO Technic klodser, uden brug af lim – og få den til at køre udelukkende med LEGO Technic Power-Function motorer. Derfor var jeg i Kladno, lidt udenfor Prag I Tjekkiet. Her har LEGO en stor fabrik og et område, hvor de producerer alle de store modeller til LEGOLAND og store butikker rundt omkring i verden.

Efter Tjekkiet tog jeg til Rotterdam i Nederlandene for at deltage i en rejseblogger konference, der hedder Traverse, inden jeg tog omkring Danmark for at besøge familie, deltage i en podcast konference i København og møde lidt kunder. Herefter gik turen til Cannes i Frankrig, hvor jeg deltog i Cannes Lions festivallen. Det er et kæmpe arrangement og et rigtig godt sted at møde potentielle kunder, network'e og sippe kølig rosé på stranden.

Så til Wolfsburg, igen I forbindelse med LEGO Technic Podcasten. Her har Volkswagen Group deres hovedkvarter og et lukket område, hvor de tester deres biler. Og det var her Bugatti Chiron'en satte sin rekord om at køre fra 0 til 400 km/t og tilbage til 0 på bare 42 sekunder.

Nu skulle LEGO så teste om de kunne få deres model til at køre. Ikke 400 km/t. Bare køre. Det var ikke uden udfordringer. Mens de indspillede en film, stod jeg i vejkanten med min mikrofon og fulgte alle disse udfordringer.

Så det har været en måned med masser af bevægelse rundt i Europa… pyh. Nu er jeg nået til Kraków og klar til at tage dig med på min rejse igen.

UDFORSKER KRAKÓW

Dagen jeg kommer til Kraków, spiller det polske fodboldlandshold en afgørende kamp mod Columbia ved VM i Fodbold i Rusland. Desværre for Polen tabte de 3-0 og var dermed ude af VM.

Søndag morgen bestemte jeg mig for at tage en oplevelsesdag efter en lang arbejdsuge bag skærmen, og mødte op til en Free Walking Tour i den gamle bydel. Du ved fra tidligere episoder, hvor meget jeg nyder at blive introduceret til et ny sted med sådan en tur. Efter en kort tur omkring Google besluttede jeg mig for at bruge dem, der hedder Walkative! Free Walking Tour.

Vores guide hedder Thomasz, men han har flere kælenavne: Calen, Big Tom, The Giant. Og han er en kæmpe på godt to meter, og udover hans skaldede hoved, piercing i begge øjenbryn og gedebukkeskæg er det nok den måde, man bedst genkender ham.

Han er født og opvokset i Kraków og uddannet fra Jagiellonian University med historie som hovedfag. Hans hovedopgave var om Kraków, så han er den perfekte til at fortælle historier om den gamle bydel. Han er fantastisk med et mix af varme, humor og et stort overblik over sin gruppe (fra højden).

Her er noget af, hvad jeg kan huske, han fortalte:

FAKTA OM HVOR VI ER

• Krakóws gamle by, bade med Wawel Castle, det store torv og det jødiske kvarter, var noget af det første, der var med op listen, da UNESCO skabte deres World Heritage List i 1978.
• I 2013 udråbte Lonely Planet Kraków Square til den bedste markedsplads i verden. På polsk hedder den Rynek Główny og det er også det største torv i Europa. Det er en kvadratisk plads omkranset af gamle byhuse og kirker. I midten af torvet finder man den ikoniske Cloth Hall med to tårne – det ene lidt højere end det andet.

• Der hænger en kniv i et reb på væggen af Cloth Hall. Ifølge legenden fortæller den en historie om de to brødre der byggede tårnene. Da det gik op for den ene af dem, at hans tårn ikke kunne blive så højt som det andet (på grund af et svagt fundament), blev han så misundelig, at han slog sin bror ihjel med denne kniv. Kniven hænger der som en påmindelse om, at man bør være lidt ydmyg.

• Ifølge en anden legend boede der engang en drage ved foden af Wawel Hill, som krævede at blive fodret med husdyr for ikke at begynde, at spise den lokale menneskelige befolkning. Dragen blev omsider slået ihjel af enten sønnerne til byens grundlægger, Kong Krakus, eller af skrædderens lærling – alt efter hvem der fortæller historien.

GIGANT TOUR GUIDEN THOMASZ

Vi sluttede turen ved Wawel Castle og Thomasz var venlig nok til at tilbringe lidt ekstra tid med mig til et kort interview.

Ifølge Walkative! Free Walking Tours website er Big Tom en stor fan af britisk humor og kaffe. Han var fuldtidsguide for sine børn, inden han blev en del af Walkative Holdet i 2016.

Vi starter snakken med at Thomasz giver mig en lille indføring i det polske sprog – omkring den specielle slaviske måde, at sige hans navn på. Han fortæller mig lidt om de forskellige portugisisk-lignende vokaler i det polske sprog, hvor nogle er korte og flade og andre er lange og dybe. Det fører os ud i en længere snak om de forskellige sprog rundt omkring i Europa, og det viser mig noget om, hvor bred en viden han har, om den verden, han bor i.

Da jeg spørger ham, hvorfor folk kommer til Kraków, svarer han meget "Thomaszsk". "Der forskel på, hvorfor folk kommer her, og hvorfor jeg synes, folk skulle komme", starter han.

"Folk kommer til Kraków fordi det er en del af den nye popularitet af de østeuropæiske byer. I begyndelsen af nullerne var der mange turister, der fik øjnende op for byer som Prag. Heldigvis er Kraków tæt på Prag, og det gjorde, at mange også fik øjnene op for Kraków, da Prag begyndte at blive lidt overfyldt. Da folk så var her, fik de øjnene op for, hvor uberørte mange af disse østeuropæiske byer er. Jeg tror f.eks. også at Slovenien står foran et stort opsving i turisme".

"Turismen har ændret den måde vi polakker betragter vores land, og det har givet os en fornyet passion for vores kultur – da vi indså, at vi har en meget multikulturelt samfund", siger han.

Thomasz fortæller mig, at Kraków og især den gamle bydel, er meget speciel og heldig ved at være næsten uberørt af krigen – i sammenligning med Warszawa, der næsten var jævnet med jorden. Warszawa skulle genopbygges, mens Kraków bare skulle renoveres, og stadig har byen bevaret med sine gamle mursten.

TAG EN TUR I KRAKÓW

Walkative! Free Walking Tour tilbyder fire forskellige ture: 'Det gamle Kraków', 'Det jødiske Kraków', 'Det kommunistiske Kraków' og 'Det makabre Kraków'.

Hvis du kommer på en tur og møder den høje mand, så hils fra mig. Han er en kæmpe blandt guider på flere måder. Han er passioneret, sjov og begejstret. Han elsker sin by – og det skinner igennem.

TAKE A TOUR OF KRAKÓW

Walkative! Free Walking Tour offers 4 different tours in Kraków: 'Old Town Kraków', 'Jewish Kraków', 'Communist Kraków', and 'Macabre Kraków'.

If you go on a tour with Thomasz, please make sure to say hi from me. This giant among guides is very passionate, excited, and fascinated about Kraków. He loves his city, and it shows.

Thomasz forklarer: "Walkative" tilbyder disse Free Walking Tours til at tiltrække gæster til byen. Vi opfordrer folk til at betale, hvad de synes turen er værd. Og det er noget, jeg gerne så indført på andre områder. Og vil de ikke betale noget, er der ingen sure miner", siger han og tilføjer at "karma is a bitch".

I NÆSTE UGE I RADIOVAGABOND

Jeg er tilbage med mere fra Kraków om området omkring. Næste uges episode bliver både festlig og deprimerende. Jeg tager dig med på et besøg til den tidligere Nazi koncentrationslejr, Auschwitz-Birkenau. Og så kan du komme med på en festlig sportsbar sammen med hundredevis af engelske fodboldfans.

Mit navn er Palle Bo, og jeg skal videre. Vi ses!

FORTÆL EN VEN

Jeg vil meget gerne bede dig om at gøre mig en tjeneste. Hvis du kan li' denne episode, så fortæl en ven om Radiovagabond. Jeg mener det helt alvorligt. Tag din telefon lige nu og ring eller skriv til en ven.

Det er den bedste måde at udbrede kendskabet til en podcast og jeg ville blive meget glad (og motiveret), hvis du vil bruge 2 minutter på det. Du er verdens bedste lytter.

RADIOGURU

Radiovagabond er produceret af mig og mit produktionsselskab, Radioguru. Hvis du har brug for hjælp til at starte en podcast, har brug for speak (uanset sprog), en radioreklame eller andet lyddesign, kan jeg hjælpe.

Tag med til den sidste del af min Balkan rejse, hvor jeg besøger Slovenien og hovedstaden Ljubljana. Som jeg gør ofte, gør starter jeg med en Free Walking Tour for at gøre mig bekendt med en hovedstad.

10 FUN FACTS OM SLOVENIEN

1. Slovenien er det eneste land I verden med LOVE i deres navn. Og deres hovedstad, Ljubljana kan oversættes til 'The Loved One'.
2. Slovenerne er vilde med bier. Der er omkring 90.000 biavlere i et land med en befolkning på bare 2 millioner. Det er en ud af 20 mennesker.
3. Det er et meget lille land. Deres areal er mindre end 0,004% af verdens overflade og som nævnt en befolkning på bare 2 millioner. Deres største by og hovedstad, Ljubljana er også meget lille: Mindre end 300.000 mennesker bor her.
4. Det er en af verdens mest miljøvenlige lande ifølge The Environmental Performance Index. Det er en liste, der afspejler om et land møde det internationale miljømål. Kun fire lande i verden gør det bedre: Finland, Island, Sverige og Danmark.
5. Hele 53,6% af Slovenien er beskyttet land. Det er en højere procentdel end noget andet land i verden – med undtagelse af Venezuela. Med mere en halvdelen af landet dækket i skove er det også et af de grønneste lande i verden – og Ljubljana blev kåret som Europas grønneste hovedstad i 2016. Desuden er der mere end 500 brune bjørne, der lever frit i deres sjove.
6. De er høje, gamle og elsker vin. Er der en sammenhæng? Slovenerne er et af de 10 højeste nationer i verden – en gennemsnitsmand er 1,8 m og de er et af de 10 ældste nationer i verden med en gennemsnitsalder på 43,5 år.
7. Der er en vingård for hver 70-75 personer og i Maribor har de verdens ældste træ, der stadig har druer. Det er mere end 400 år gammel. Slovenerne er også vilde med at drikke vin. De har det 6. højeste vinforbrug per person.
8. Slovenien har en lille kystlinje – på bare 46 km.
9. Du kan komme I fængsel i Ljubljana – uden at gøre noget ulovligt. Hostel Celica er et nedlagt fængsel, hvor cellerne er lavet om til værelser. De ligner stadig fængselsceller, så det er en meget speciel oplevelse.
10. Slovenien har verdens højeste skihop. Planica er et fantastisk sted, hvis du er vild med at stå på ski. Specielt hvis du kan lide højder. Selve skihopbakken er legendarisk og der er sat rigtig mange verdensrekorder her.

MØD VINMANDEN SASO PAPP

Jeg møder min gode slovenske ven, Saso Papp. Han driver et firma, der hedder vinoo.co, som sælger vin online. Ikke kun til sine landsmænd, men også til resten af Europa. Det er lidt sjovt, at slovenerne er så vilde med vin, når resten af Balkanlandene primært drikker Rakia.

I min samtale med Saso nævner han, at han vil gerne give en speciel rabat til dig som lytter. Gå til vinoo.co og brug promo-koden "RADIOVAGABOND15" for at få 15% rabat og fri fragt til hele Europa, når du bestiller mindst 6 flasker fra den samme vingård. Denne kode virker i 1 år (indtil 18. november 2021) og kun én gang pr. bruger – så bestil nu rigeligt.

I DE SLOVENSKE MEDIER

Den næste dag har jeg to interviews linet op. Et på radio og senere mødes jeg med journalist Janez Usenik fra den nationale TV station, 24UR.

Vi lavede interviewet på gaden, og du kan se det her: https://www.24ur.com/video/62077414

Det var lidt sjovt at se mig selv på national TV den samme aften, og da jeg dagen efter kom ind i flyet sagde min sidemand til mig: "Sig mig, er du ikke ham den hjemløse, jeg så på TV i aftes?"

METELKOVA ART CENTRE

Ljubljana har noget, der minder meget om Christiania. Og hvis du er vild med gadekunst, skal du helt klart besøge dette sted, som hedder Metelkova Art Centre – eller Metelkova Mesto. Det er et alternativt kulturcenter lige midt i byen og startede som et BZ'er område i en tidligere militærbarak. Det er et af det mest kendte attraktioner I byen.

Der er mange natklubber, der har koncerter og aftener med undergrundskunstnere og DJs fra hele verden. Der er også kunstudstillinger, happenings og en lille festival nu og da.

Metelkova Mestos historie om kulturelt center startede i 1993, da den nordlige del af barakkerne blev besat af omkring 200 mennesker.

Initiativet kom fra en uafhængig organisation, der hed Metelkova Network, og deres formål var at stoppe den forladte militærbarak i at blive revet ned. Det er et meget kreativt område i konstant forandring.

Jeg var her en stille eftermiddag, men det var stadig et meget interessant sted at besøge. Jeg har taget en masse billeder, du kan se på RadioVagabond.dk – men ingen billeder af mennesker. Der er nemlig et skilt hvor der står "Ingen billeder af mennesker. Dette er ikke en zoo". Så husk at respektere det, når du besøger det.

Alt i alt var Slovenien endnu en stor oplevelse.

Mit navn er Palle Bo, og jeg skal videre.

DOBRO DOŠLI U HRVATSKU

Find billeder her.

Lad mig opsummere min Balkan rejse indtil nu. Jeg startede i Albanien, og herefter tog jeg til Kosovo, Montenegro, Bosnien-Hercegovina og nu er jeg ankommet til Kroatien. Hvis du ikke allerede har hørt episoderne fra denne region, vil jeg anbefale, at du tager tilbage og hører dem også.

Kroatien er et land i Sydeuropa med en spændende historie, kultur og tonsvis af fantastiske udendørs attraktioner og historiske monumenter.

Hovedstaden er Zagreb og det officielle sprog er kroatisk – som jeg har fået at vide minder om en del af de andre sprog i Eksjugoslavien.

I modsætning til Kosovo og Montenegro har de ikke Euro her… deres valuta er "Kuna", selvom de rent faktisk er medlem af EU; noget de to andre lande ikke er.

De blev medlem i 2013, hvilket gør Kroatien til det nyeste EU-land. Det er noget en del andre lande i dette område er misundelige på. Både Nord Makedonien, Montenegro, Serbien og Albanien har ansøgt, men er endnu ikke optaget. Det er indtil nu kun Kroatien, der er kommet gennem nåleøjet.

Med en befolkning på omkring 4 millioner og et område på 56.000 km2 er det et lille land – bare lidt større end Danmark.

De grænser op til Ungarn, Serbien, Montenegro, Slovenien og Bosnien-Hercegovina. På den anden side af Adriaterhavet ligger Italien.

Om et par minutter får du lidt fun-facts, men først skal vi tilbage i de små gader i Split, hvor jeg er på vej til at tage på en Free Walking Tour.

FREE WALKING TOUR I SPLIT

En af de ting, jeg ofte gør når jeg kommer til et nyt sted, er at tage på en såkaldt "Free Walking Tour". Jeg finder dem stort set overalt i verden og det er en fantastisk måde at blive introduceret til et nyt sted. Det er teknisk set gratis, men dog forventet, at du giver lidt drikkepenge. Hvis du ikke kan lide turen, er det okay ikke at gøre det, men det er noget alle normalt gør.

Her i Split er der så meget historie, så jeg tog på en tur med en guide, der virkelig kender sin by og historien bag den. Hun viste også, hvor hun bor – i en bygning, der er mere end 400 år gammel.

GAME OF THRONES KULISSE UDEN DRAGER

Vi kom også til det sted, hvor scener med drager i Game of Thrones blev filmet. Dragerne var der ikke mere, men der opstod dog en del uro. En lokal mand var kravlet under afspærringen for at vaske sit ansigt i en ønskebrønd. Da en af vagterne sagde til ham, at det ikke var tilladt begyndte de at skændes. Det endte med at han kastede vand i ansigtet af vagten og væltede en del af afspærringen. Det var ret voldsomt, og de var tæt på at komme i slagsmål.

Vore guide fortalte, at han havde råbt, at vagten ikke skulle ydmyge os foran os. Og tilføjede at det måske var PTSD fra krigen, der gjorde, at han reagerede så voldsomt.

ET KORT VISIT TO ØEN HVAR

Øen Hvar er en times smuk sejltur fra Split og kaldes "dronningen blandt de kroatiske øer". Takket være et mildt klima med varme vintre og behagelige somre tiltrækker Hvar mange gæster hvert år. Ifølge hjemmesiden HvarInfo.com kommer vi til øen for at opleve den tætte middelhavsnatur, deres historie, smukke arkitektur og deres natteliv.

Båden ankommer til Stari Grad. Det er den ældste by i Kroatien, der blev etableret helt tilbage i 385 før Kristi fødsel, da grækerne bosatte sig på øen og kaldte den Pharos. Nu hedder den Stari Grad, hvilket betyder "den gamle by", og er i et smukt landskab, hvor den blå farve fra den dybe bugt møder de grønne marker med vingårde og olivenlunde.

Jeg tilbragte 3-4 timer i byen, hvor jeg bevægede mig rundt i de små gader med masser af bakker. Jeg osede i de små butikker og boder på havnen og fik mig en dejlig frokost med udsigt. En frokost, jeg også fik lov til at betale for. Man kan godt mærke, at de mange turister presser priserne op.

Det er faktisk en ø, det nok ville være en idé at tilbringe et par dage på, siden den byder på meget mere end bare Stari Most.

7 FUN FACTS OM KROATIEN

1. Du tænker måske, at Kroatien er et ret nyt land – efter opløsningen af Jugoslavien. Men rent faktisk så har de været et land før. I år 870 blev Kroatien anerkendt internationalt som en uafhængig stat, og 46 år senere blev de et kongerige og var uafhængigt i et par århundrede.
2. Kroatien har 1.200 øer ud for deres kyst, men kun 48 af dem er beboede.
3. Byen Dubrovnik i den sydlige del af landet havde en af de første kloak-systemer i Europa.
4. Apropos Dubrovnik … så var det den primære kulisse for King's Landing i Game of Thrones. Split (hvor jeg er nu) var også brugt som filmkulisser i den populære serie.
5. Nikola Tesla blev født i Kroatien – i den nordlige region, Lika.
6. Kroatien er et af de grønneste lande i verden. De kan prale af at have 11 naturparker, 8 nationalparker og 2 natur reserver.
7. Ifølge Alfred Hitchcock, så har byen Zadar, det han kaldte "den smukkeste solnedgang i verden, mere smuk end den de har i Key West i Florida".

SMUK SOLNEDGANG I ZADAR

Og Zadar var faktisk mit næste stop… Jeg blev da nødt til at se om Alfred havde ret.

Et par andre ting, der taler for et besøg i Zadar 160 km længere nordpå, er at den ligger i en region, der også er rig på historie og naturlig skønhed, og stadig ret uopdaget. Det er ikke så overrendt her som længere sydpå, hvor man finder Split og Dubrovnik. Her kan man vandre rundt i de stille gader og opleve mere rimelige priser. Hvis du vil besøge Zadar så har både Ryanair og EasyJet direkte fly til byen.

KREATIVE KUNSTVÆRKER PÅ HAVNEFRONTEN

Det bedste sted at opleve "verdens bedste solnedgang" som Hitchcock kaldte den, med en drink i hånden, er nok på Café Brazil tæt ved det berømte the Monument to the Sun. Dette kunstværk er en cirkel med en diameter på 22 meter på havnefronten. Den er lavet af flere lag glas med solceller under. Og så er der installeret lys i flere farver, som laver et fantastisk smukt lysshow om aftenen. Du kan bevæge dig rundt på den – som et stort rundt dansegulv.

Noget, der vil gøre den endnu sejere er, at de har planer om at optimere oplevelsen, så den bliver interaktiv. Du vil kunne danse rundt på solen, som den kaldes og opleve, hvordan lyset reagerer på dine bevægelser.

Der er en anden kreativ attraktion lige ved siden af. Det hedder the Sea Organ, og er en kunst installation, der er udformet meget smart på promenaden i trapperne ned til vandet. Her er dele af cementen udformet sådan, at de fungerer som store orgelrør, som spiller toner, når bølgerne fra havet fylder dem. De laver dermed en harmonika effekt, der næsten lyder som om at havet synger.

De har også planer om at få lyset i Sun Monument til at reagere på lyden fra the Sea Organ.

DEN BEDSTE STRAND ER EN HEMMELIGHED … SÅ SCHYYYYY

En kort færgetur fra Zadar er øen Saharun, som har en af landet bedste strande. Dens hvide sand, hvilket faktisk er unormalt for Kroatien – og turkisblå vand har fået folk til at sammenligne den med Carribien. Og det bedste er, at den er ret uopdaget. Hvis man ser bort fra højsæsonen i juli og august er der rent faktisk ikke så mange mennesker her. Lad os holde det hemmeligt, så fortæl det ikke til nogen.

DRIKKER MED DE LOKALE

Indenfor Zadars gamle bymur ligger der gode fiskerestauranter siden om side, også med mere rimelige priser end hvad man oplever lidt længere sydpå.

Der er også en del gode barer, så for at udforske den lokale kultur, så måtte jeg da også prøve det. Jeg driblede ind på en af dem og satte mig ved et par af de lokale ved bardisken. Det virkede som om, at de havde været der et stykke tid.

Vi faldt hurtigt i snak og jeg hev min mikrofon frem. Eller som en af dem kaldte den: Mit "apperature".

Efter et forfejlet forsøg på at få et semi-seriøst interview på bånd, lagde jeg den tilbage i tasken og fik en drink, så jeg kunne sige živjeli (skål) til dem i stedet.

"Hvis du vil ha' en seriøs samtale, må du godt nok komme tidligere på dagen", sagde en af dem med sløret stemme.

Da jeg var på vej tilbage til mit værelse, bestilte jeg en Uber. Og helt tilfældigt fik jeg den same chauffør, jeg havde kørt med tidligere på dagen. Han hedder Marco, er superflink og havde ikke noget imod at snakke i en mikrofon… og ædru, så jeg tænkte at der ville være lidt større chance for at få en snak med en lokal på bånd. Det lykkedes. Lyt til episoden for at høre denne samtale.

Jeg hedder Palle Bo, og jeg ska' videre. Næste stop: Slovenien.

DOBRO DOŠLI U MOSTAR

Igen tager jeg med bus til min næste destination her i Balkan regionen, nordpå fra Kotor i Montenegro til Mostar i den sydlige del af Bosnien og Hercegovina.

Grunden til at det lige blev Mostar og dette vandrehjem er en engelsk fyr ved navn Edward… en af de andre gæster, jeg mødte i Kosovo. Det var ham, der anbefalede mig at tage til Mostar og bo på det hyggelige vandrehjem Rooms Deny. Det er en af ​​fordelene ved at bo på vandrerhjem, hvor du snakker med andre rejsende og får gode råd.

Der er en flod, der løber gennem Mostar fra nord til syd og deler byen i to meget separate dele. Floden havde stor betydning under krigen

DENY ER DEN PERFEKTE TURGUIDE

Min vært på ​​vandrerhjemmet, som han har opkaldt det efter sig selv hedder Deny Kadric. Han hentede mig på busstationen, og selvom vandrehjemmet ligger på samme side af floden skal vi køre en omvej ind i den vestlige del af byen, da vi ikke kan køre gennem den gamle bydel. Det gav ham rig mulighed for at lege turguide, mens vi kører gennem byen. Han er en ung mand, som både er snakkesalig, åben og har en enorm viden om sit land og sin by.

Da vi ser den ikoniske Stari Most Bro for første gang, spørger han mig, hvad jeg ved om Mostar – udover naturligvis broen. Men jeg må indrømme, at jeg ikke engang vidste noget om broen. Og da det er den mest ikoniske ting ved Mostar, vidste jeg ikke meget. Ikke mere end hvad Edward havde fortalte mig. At det er en smuk lille by med en masse historie.

Det med broen og hvorfor den er så vigtig, er noget vi kommer tilbage til senere.

Deny er lidt af en type... ikke som de fleste. Og heldigvis.

LILLE LAND MED TO NAVNE

Der bor 3,8 millioner mennesker i Bosnien-Hercegovina – og det er vigtigt at du siger både Bosnien og Hercegovina, og ikke blot Bosnien. Faktisk er vi slet ikke i Bosnien, som er i den nordlige del af landet. Mostar ligger i den sydlige Hercegovina region og har en befolkning på 113.000.

Mostar er Bosnien-Hercegovinas mest splittede by. Begge sider har deres eget nationale teater, posthus og andre separate offentlige kontorer. Bosniske kroater bor på den vestlige side af Neretva-floden og bosniakker bor på den østlige side. Sådan var det under den bosniske krig og sådan er det for det meste også i dag – mere end 25 år efter krigen. Det er sjældent at dem på den ene side har så meget at gøre med dem på den anden side. Deny fortæller mig, at han dog har venner på begge sider, men han er undtagelsen end reglen.

MAN SER STADIG AR FRA KRIGEN I MOSTAR

Da jeg ankommer til vandrehjemmet, anbefaler Deny, at jeg ser en dokumentarfilm inden jeg hår ud i byen. Dokumentarfilmen Unfinished Business fra BBC blev filmet i 1993 i og omkring Mostar, hvor​ den bosniske krig var på sit højeste.

Jeg tager hans råd, og allerede et minut inde i filmen ser vi nogle mænd komme løbende med en trillebør for at hente en gammel mand, der lige var blevet skudt. En trillebør er den bedste måde at få ham til hospitalet i en fart.

Den gamle mand var blot gået ud af sit hus for at hente noget vand, da det skete. På hospitalet giver en læge ham hjertemassage i et forsøg på at genoplive ham. Men det var forgæves og det er hjerteskærende, at se hvordan hans kone bryder sammen.

Disse første par minutter af dokumentaren sætter på den måde tonen for resten af ​​den. Det er ikke rart at se, men jeg anbefaler, at du ser den. Vi bør alle se en dokumentar som denne og lære af den. Du finder det på RadioVagabond.dk.

Bagefter er det surrealistisk at gå rundt i byen, som jeg lige har set som en krigszone. Og jeg kan stadig se ar fra krigen. Mange bygninger er stadig ruiner og der er skudhuller i væggene overalt.

STARI MOST BROEN ØDELAGT

Belejringen af ​​Mostar blev udkæmpet under den bosniske krig først i 1992 og derefter igen senere i 93-94. Under den første belejring flygtede omkring 90.000 indbyggere fra Mostar ... og mange religiøse bygninger, kulturinstitutioner og broer blev beskadiget eller ødelagt.

Mellem juni 93 og april 94, var det Bosniak-koncentrerede Øst-Mostar belejret, hvilket resulterede i mange civile dødsfald, en afskæring af humanitær hjælp, beskadigelse eller ødelæggelse af ti moskeer, og sprængningen af ​​den historiske Stari Most-bro den 9. november 1993.

Den kroatiske general Slobodan Praljak blev anset for at være hovedansvarlig for ødelæggelsen af ​​broen og dømt til tyve år bag tremmer.

Stari Most (som bogstaveligt talt betyder 'Den Gamle Bro') er også kendt som Mostar Bridge og forbinder de to dele af byen. Det var en smuk osmannisk bro fra det 16. århundrede og den stod i 427 år, indtil den famøse dag i 93.

Efter krigen blev et projekt sat i gang for at få den rekonstrueret. Den genopbyggede bro, der ser ud som den gamle, åbnede den 23. juli 2004.

Det er nu byens mest ikonisk turistattraktion, fra toppen er der 20 meter ned til floden, og ofte kan du se folk hoppe ned i vandet fra den.

MUSEUM OM KRIG OG FOLKEMORD

Jeg besluttede mig for at bruge et par timer i 'Museum of War and Genocide Victims'. Det er et lille, men interessant og meget bevægende museum om begivenhederne, der førte til opløsningen af ​​det tidligere Jugoslavien.

Den måde, krigens historie forklares på, er ekstremt rørende og ikke for sarte sjæle. Det, som befolkningen i Bosnien- Hercegovinas og især her i Mostar var igennem under krigen, er uhyrligt. De personlige historier er som altid de mest bevægende. Og dem er der masser af.

Det er en vigtig del af Bosnien-Hercegovinas og Mostars historie, og enhver, der besøger Mostar, bør besøge museet, for at lære noget og af respekt for ofrene og lokalbefolkningen.

Der vises nogle meget chokerende fotos. Der er tre skærme, der hver viser forskellige historier om krigen og koncentrationslejrene. Der er også en hel del at læse, da hver skærm og billede har en historie bag sig.

Bevæger du dig ned i underetage kommer du til at se det værste, så hvis har let til tårer – eller hvis du har børn med, vil jeg måske overveje at springe denne del over.

Alt i alt er det forfærdeligt at se, hvad der skete, men jeg føler, at det er vigtigt at besøge sådan et museum for at få et klarere overblik over, hvad der skete, og hvorfor det aldrig må ske igen.

Der er en del af museet, der taler om krigsforbrydelser – med der er mange billeder af mennesker, der gør noget der stred imod Haag- og Genève-konventionerne.

Og det er det, der chokerer mig mest. Hvordan kunne dette ske - med Anden Verdenskrig i frisk erindring? Hvorfor lærte vi ikke noget?

Som det står på væggen i museet:

"The terror of forgetting is greater than the terror of having too much to remember"

Derfor føler jeg, det er vigtigt at besøge The 'Museum of War and Genocide Victims 1992-1995', selvom det bestemt ikke er en opløftende oplevelse.

7 FUN FACTS OM BOSNIEN HERZEGOVINA

1. Bosnien-Hercegovina har tilnavnet det "hjerteformede land" fordi landet med lidt go' vilje har form som et hjerte.
2. Og når du tjekker det på et kort, ville du tro, at Bosnien-Hercegovina er landfast, men hvis du ser lidt nærmere, vil du bemærke, at de har en lille bitte del af landet ud til Adriaterhavet. De har kun cirka 25 kilometers kyststrækning.
3. En af Europas sidste jungler kan findes her. Den ligger på grænsen til Montenegro, hedder Perućica og en af ​​de to resterende jungleskove i Europa. Nogle af træerne her er 300 år gamle, og den uforstyrrede skov er mere end 20.000 år gammel.
4. Bosnien-Hercegovinas har tre officielle sprog: bosnisk, kroatisk og serbisk. De er ret ens, og de forstår allesammen hinanden. Lidt som dansk norsk og svensk ... eller amerikansk, irsk og australsk ... tror jeg.
5. Navnet "Bosnien" kommer fra ordet Bosana, som betyder vand. Hercegovina stammer fra det serbokroatiske udtryk lånt fra tysk, et land regeret af en Herzog – det tyske udtryk for en hertug.
6. De er vilde med kaffe her. Bosnien-Hercegovina har det tiende højeste kaffeforbrug pr. indbygger i verden.
7. Og endelig Mostar har en venskabsby i Danmark: Vejle.

HERCEGOVINA TOUR SYD FOR MOSTAR

Sammen med en håndfuld af de andre gæster fra vandrehjemmet, tager jeg på en Hercegovina-dagstur med Deny som guide. Han os med med omkring 30 kilometer syd for Mostar.

Efter en meget lokal morgenmad tager vi på en vandretur i fantastisk smukke landskaber ned til vandfaldene i Kravica og derefter til Počitelj – en historiske landsby og et friluftsmuseum med en fæstning i bjergene. I middelalderen var det regionens administrative centrum, regeringsby og regionens vestligste punkt, som gav den stor strategisk betydning.

Det anslås, at byen og dens bymure blev bygget i 1383. Og den er helt klart et besøg værd.

BRUCE LEE STATUE IN MOSTAR

Af en eller anden grund er der her i Mostar en statue af kong fu-eksperten Bruce Lee. Statuen var det første offentlige monument med Bruce Lee noget sted i verden og blev afsløret i november 2005.

"Hvorfor" kan man spørge: Ja, ideen kom fra en ungdomsgruppe kaldet Mostar Urban Movement, og de så statuen som "et symbol på loyalitet, dygtighed, venskab og retfærdighed".

I en by, der var revet midt over i krig af etniske modsætninger, ser de karate-filmstjerne som en del af deres idé om universel retfærdighed – at de gode altid vinder. De føler, at Bruce Lee repræsenterede en ting, der kunne bygge bro over skelene mellem Mostar-beboerne: "En ting, vi alle har tilfælles, er Bruce Lee", sagde de.

Kort efter den blev rejst blev skulpturen vandaliseret, fjernet til reparation og bragt tilbage i slutningen af ​​maj 2013. Både bosniere og kroater havde klaget over, at statuen var en provokation, fordi de troede, at den pegede mod deres område i en kampposition, så da den kom tilbage, drejede de statuen i en neutral retning.

HIT THE ROAD JACK

Tilbage i Mostar går vi i samlet flok over den gamle bro til vest-siden, til middag og drinks på den ikoniske Black Dog Pub, og synger alle sammen med Hit the Road Jack.

Og så er jeg skal jeg ellers selv til at "hitte the road" igen... og mit næste stop er Kroatien.

Jeg hedder Palle Bo, og jeg skal videre.

JEG VIL GERNE HØRE FRA DIG

Jeg meget gerne vil høre fra dig, og nu har jeg fået en ny og enkel måde for dig at sende mig en talebesked på. Det er en sej lille webbaseret app, der hedder Tellbee, og alt hvad du skal gøre, er at klikke på banneret hvor der står 'SIG NOGET'på RadioVagabond.dk og så bare snakke.

Fortæl mig, hvor du er, og hvad du laver, mens du lytter til denne podcast. Det er superenkelt, og en af ​​de seje ting er, at du kan lytte til det, du har indtalt, og gøre det om, hvis du ikke er tilfreds med det - inden du klikker på send.

Jeg får en lille lydbid, som jeg kan spille her i programmet, og det er altid skønt at høre fra dig, der sidder ude på den anden side.

Du kan naturligvis også bare udfylde formularen under kontakt på hjemmesiden.

SPONSOR

Denne episode er delvist sponsoreret af Hotels25.dk, hvor du altid kan finde de bedste priser på hoteller, pensionater og vandrerhjem - som f.eks. Rooms Deny, som jeg boede på her i Mostar.