Radiovagabond

Zdravo!

I den seneste episode af Radiovagabond, var jeg i Prizren Kosovo. Herfra tog jeg en 300 km bustur vestpå til min næste destination, Montenegro. Det er et land, jeg ikke har besøgt før, og denne bustur tog mig tilbage gennem Albanien, som grænser op til dette lille, men smukke land. Inden jeg går i detaljer med denne del af min tur, vil jeg nævne, at det at rejse med bus gennem Balkan-landene er en god måde at komme fra sted til den i denne region. Afstandene er ikke så store og denne bus var ganske fin. Og det bedste er, at det samtidig er billigt.

FALDER FOR MONTENEGRO

Jeg havde planlagt to stop i Montenegro. Det første var Ulcinj, en lille by på den sydvestlige kyst og derefter Kotor, som er berømt for sin middelalderlige atmosfære.

I Ulcinj havde jeg booket en Airbnb, der havde navnet 'New Cozy Apartment with Perfect Sea View' og den levede helt sikkert op til sit navn. Den havde en helt fantastisk udsigt, som du kan se på Radiovagabond.dk.

Min vært, Marko er en 24-årig fyr, der studerer ved University of Tourism and Hospitality. Han måtte havde lært noget, for han gjorde noget ekstra, som ikke var forventet: Han sendte sin far til busstationen for at hente mig. Han skal nok klare sig godt i turistindustrien.

MERE OM ULCINJ

Ulcinj har en befolkning på bare lidt mere end 10.000 mennesker, hvor de fleste er albanere. Det er derfor også den albanske "hovedstad" i Montenegro. Det er en af de ældste bosættelser langs Adriaterhavskysten og blev grundlagt i det 5. århundrede før Kristi fødsel. Det har været en del af Romerriget, i middelalderen var det under sydslavisk styre i et par århundreder og det har også været en del af Republikken Venedig og det osmanniske imperium. Så, som du sikkert kan forestille dig, er dette sted der bare er fuld af historie.

I dag er det en populær turistdestination, dels på grund af deres lange strand (som de sjovt nok kalder Long Beach), men også Lake Šas, øen Ada Bojana og for deres 2000-år gamle Ulcinj Castle. Og det var præcis der, jeg var på vej hen, så snart, jeg havde parkeret min rygsæk hos Marko.

RART AT VIDE OM MONTENEGRO

Inden jeg fortsætter min fortælling om mine oplevelser i Montenegro, vil jeg lige dele et par detaljer om dette smukke land. Det er som nævnt på Adriaterhavskysten i det sydøstlige Europa og er som nævnt et meget lille land. Der bor kun 622.000 mennesker og det er kun 14.000 km2 i størrelse. Jeg er med andre ord i et land, der er mindre end Danmark. Til gængæld har de mange flere bjerge, end vi har, de har smukke strande og Middelhavs-klima med milde vintre og en lang, varm og tør sommer. Og bevæger du dig op i bjergene, kan du stå på ski.

ULCINJ SLOT OG DEN GAMLE BY

At besøge Ulcinj Slot eller "Kalaja", som de kalder det, er en stor oplevelse. Området bag slotsmurene er samtidig også Ulcinj Gamle By, og det hele er bygget på en lille halvø i Adriaterhavet. Resten af byen, som ligger udenfor slottets mure, er mere moderne.

Ulcinjs Gamle By har noget af den ældste arkitektur ved Adriaterhavet, og der er dem, der siger, at slottet ligner et skib, der er gået på grund. Det er en oplevelse at gå rundt i de smalle gader med små to- og tre-etagers stenhuse. Hele området er betragtet som et af de mest specielle områder med middelalder arkitektur i Montenegro.

Jeg afslutter en spændende dag, sidder jeg på en lille restaurant med et glas vin i den gamle by og kigger på solen, der forsvinder ned i Adriaterhavet. Livet er skønt.

ET PAR OVERRASKENDE FAKTA OM MONTENEGRO

• Selvom landet er kendt som en smuk sommerdestination med smukke strande, har landet fået sit navn fra de sorte bjerge. På italiensk betyder 'monte' bjerge og 'negro' sort. Så Montenegro er altså landet med de sorte bjerge.
• Apropos strande, så har Montenegro 117 af dem langs deres 293 km kystlinje, og der er lidt af hvert. Du finder både lange hvide sandstrande, små gemte strande, strande med klipper og dem med lyserøde småsten.
• Montenegrinere er meget afslappede og tager ikke livet særlig alvorligt. Faktisk har de deres egne 10 Bud, de lever efter. Blandt dem er "Elsk din seng som du elsker dig selv", "Hvis du ser en mand slappe af, så hjælp ham" og "Hvis du får lyst til at arbejde, så sæt dig ned og vent til følelsen går over".
• Hvis du er James Bond fan, så husker du måske scener fra Casino Royal, hvor Bond og Vesper Lynd nød champagne på et tog gennem landet, hvordan de spillede på Hotel Splendids kasino og kom til hægterne på et hospital ved en smuk kystlinje. Disse scener satte for alvor Montenegro på verdenskortet og tusindevis af turister valfartede til landet. Men jeg har lidt skuffende nyheder… intet af det var filmet i Montenegro. Ikke et sekund. Montenegros jernbane serverer ikke champagne, kasino-scenerne er optaget i Tjekkiet og hospitalet ligger i Italien. Men det betyder ikke, at dette lille land ikke er et af de smukkeste steder, jeg har været i.
• Nu vi snakker om film, så er der rent faktisk optaget en film her i 1988. Filmen The Dark Side of the Sun, som var Bratt Pitts første hovedrolle, var filmet i Kotor i Montenegro. Han fik en "fyrstelig" hyre på 1.523 dollars for syv ugers arbejde. Selvom han ikke fik så meget for rollen, så må han have haft en god oplevelse, for han tog sin daværende hustru, Angelina Jolie med på besøg for at vise hende det smukke land i 2010.

PÅ VEJ TIL KOTOR

Kotor var faktisk præcis, hvor jeg var på vej hen efter to skønne dage i Uljinj. Jeg hoppede på endnu en bus mod nord langs med den smukke kystlinje, og da jeg ankom, kunne jeg ikke vente med at komme ud og udforske Kotor. Men en overraskelse ventede på mig, da jeg ankom til det vandrehjem, jeg havde booket. Jeg havde overset noget, der stod med små bogstaver på hjemmesiden. Hvem læser den slags?

Da jeg stod i receptionen, fik jeg at vide, at jeg ikke var velkommen, fordi jeg var for gammel…!!! Ifølge deres politik skal man være mellem 18 og 40 og det værste var, at de ikke engang kiggede på mit pas for at se min alder.

Jeg var lidt knust over, at jeg ikke længere kan gå for en person på 40, gik jeg slukøret ned til et andet vandrehjem – et vandrehjem for 'gamle mennesker'. Det var dog et plaster på såret at tænke på, at Bratt Pitt faktisk er et år ældre end mig og derfor heller ikke kunne bo her. Ikke at han kunne finde på det.

På det nye vandrehjem forklarede jeg, hvad der var sket, grinede receptionisten og sagde "vi er bedøvende ligeglad med din alder!".

Jeg var faktisk ikke den eneste over 40, der var fornærmet over deres politik. På det nye vandrehjem mødte jeg en 70-årig, som var sur over, at de sagde, at han var for gammel. Han fortalte at han havde været i en lang diskussion med den unge mand i receptionen og udfordret ham til at se, hvem af dem, der først kunne komme op på en bakketop i byen. "Hvis jeg kommer først, giver du mig lov til at bo her". Han bed dog ikke på krogen, og som mig måtte han (som mig) gå ned til det andet sted med skrammer i stoltheden.

SIKKE DOG EN HYGGELIG LILLE BY

Da jeg havde tjekket ind her i den gamle bydel i Kotor, var jeg klar til at udforske byen med smalle brostensbelagte gader uden biler og meget gamle huse. Jeg besluttede mig for at tage en lille pause på en café overfor en gammel kirke, der var bygget i 1166. Bag den kunne jeg se store bjerge, som indrammer den lille by på den smukkeste måde. Da jeg sad på caféen klokken 16.30 med en kold øl og frokost følte jeg næsten, at jeg befandt mig i Middelalderen.

Den næste dag startede med lidt støvregn, men alligevel vrimlede det med mennesker. Et stort krydstogtskib havde netop lagt til i byen. Det var et kæmpe skib og jeg var overrasket over, at sådan et stort skib kunne komme herind. Som du kan se på kortet, så er det en meget speciel kystlinje, hvor skibe skal igennem nogle ret smalle farvande for at komme ind til byen.

Mens jeg var på en "Free Walking Tour" i den gamle Kotor, slog det mig, hvor meget det føles som Game of Thrones. Jeg ventede næsten, at der ville dukke en drage op omkring et gadehjørne.

MØD PHILLIP

Efter turen og lidt frokost, tog jeg tilbage på vandrehjemmet for at snakke med ejeren, Philip. Han fortalte mig, at turisterne fra krydstogtskibene betyder meget for byen. Det største skib, der har været her var 330 meter langt.

Da jeg nævnte, hvor meget jeg føler, jeg er i Game of Thrones, sagde han:

"Det er faktisk interessant, at ingen helt præcis ved, hvor gammel byen er, men vi mener, den er mere end 1500 år gammel… hvilket betyder, at den er bygget i det femte århundrede".

Han tilføjer, at den gamle katedral, jeg besøgte dagen før, faktisk er ældre end den nu brændte Notre Dame i Paris. Philip har en stor viden om sit land, der har masser af historie og på samme tid er et meget ungt land. De fik deres uafhængighed i 2006.

Vi snakkede videre om alle de fantastiske ting, Montenegro har at byde på, og Philip opfordrede mig til at tilbringe mindst en uge og se hele landet.

Jeg opfordrer dig til at besøge Philip og hans vandrehjem Montenegro Hostel B&B uanset om du er ung eller gammel. Du kan booke det gennem Hotels25.dk. Husk at hilse fra mig.

I den næste episode tager jeg dig med til Bosnien Hercegovina, så husk at komme tilbage og hør mere om min næste destination.

Jeg hedder Palle Bo, og jeg skal videre.

Tungjatjeta fra Kosovo!

Efter en overraskende fantastisk tid i Albanien er mit næste stop Kosovo – en af de yngste nationer i Europa. Som du ved, er det mit mål at besøge samtlige FN Nationer i verden, så teknisk set er Kosovo ikke på min liste. Men min rejse handler ikke bare om at sætte flueben ved lande, den handler om oplevelser. Og når jeg nu var så tæt på, blev jeg nødt til at besøge landet. Og det viste sig at være en god idé.

EN INTRODUKTION TIL KOSOVO

Da krigen i Balkan sluttede i 2001, var Kosovo en del af Serbien indtil februar 2008, da det lille land erklærede sig uafhængigt. Denne uafhængighed er kun blevet godkendt af 116 lande, som ikke er nok til at komme på listen af de 193.

Selvom de således ikke er en officiel FN Nation, deltog de ved de Olympiske Lege i Rio de Janeiro i 2016. De sendte 8 atleter og kom hjem med en enkelt guldmedalje (i judo).

Der bor 1,8 millioner mennesker i Kosovo (90% af dem er albanere) og er omkring 10.900 km2 stort. Kosovo er desuden overvejende et muslimsk land.

VELKOMMEN TIL PRIZREN

Jeg havde besluttet mig for at bo i Prizren i den sydlige del af landet. Det er en tre timers køretur på en ny flot motorvej fra, hvor jeg var i Tirana i Albanien. Vejen bliver kaldt et ingeniør-mesterværk og den tager mig gennem og over flotte bjerge med en fantastisk udsigt.

Da min albanske ven, Adam fra Albania Express Travel tilfældigvis skulle til Kosovo i forbindelse med noget forretning, tilbød han mig et lift. Det var en hyggelig køretur i godt selskab, men da vi kom til grænsen, var der problemer med grænsekontrollen. Tilsyneladende skal man have en speciel tilladelse, når man som Adam er i turist branchen og kører med en "gæst". Adam blev godt sur i skralden og forklarede, at jeg var en ven og ikke en gæst. Efter en heftig diskussion fik vi dog lov til at køre videre, og Adam var sikker på, at det blot var et forsøg på at få noget bestikkelse.

Adam satte mig af i Prizren, og vi fik sagt farvel – eller rettere "på gensyn" for jeg har på fornemmelsen, at vi vil se hinanden igen.

Som den historiske hovedstad i Kosovo og en af de ældste beboelsesområder i landet, er Prizren en lille by med 178.000 indbyggere. Gennem min sponsor, http://hotels25.dk/ havde jeg fundet Driza's House, et hyggeligt vandrehjem tæt på Sinan Pasha Mosque.

Jeg bad min vært, Erdis Driza om at fortælle lidt om den komplicerede situation med at Kosovo ikke er i FM, og hvorfor Serbien og andre lande ikke vil anerkende dem.

Erdis forklarede, at Kosovo og Serbien har haft en turbulent historik, og selvom de ikke vil anerkende et Kosovo pas, så vil de godt godtage et Kosovo ID-kort. Visse ting kan være svære at forstå.

Prizren er en charmerende lille by, der huser både smukke moskéer og klostre, der er helt tilbage fra det 14. århundrede. Heldigvis gik byen meget fri fra den kommunistiske idé om at "rive gammelt ned og bygge nyt". Noget der ifølge Adam også var udbredt i Albanien.

Desuden blev byen også sparret en del i Balkan krigen, så den har den bedst bevarede gamle bydel i landet, og bliver derfor også omtalt som den kulturelle hovedstad.

Prizren Fortress er et fort der ligger på en bakketop i byen, og det var bestemt de 15 minutters anstrengelse værd, at komme på til toppen fra den gamle bydel. Herfra har man en utrolig udsigt over byen og området. Takket være de arkæologiske udgravninger kan man se tårne, labyrintagtige gange og små rum. Der er fundet rester her, der kan dateres helt tilbage til år 1100 før Kristi fødsel.

FAKTA OM KOSOVO

• Tony Blair og Bill Clinton bliver betragtet som helte i Kosovo. Hovedstaden Pristina har store veje opkaldt efter dem, og der står en 3 meter høj statue af Bill Clinton. Desuden er der mange børn, der hedder Toni, Bler eller Tonibler for at ære den tidligere Premier Minister i Storbritannien, for hans støtte af Nato bomningerne i 1999.
• Selvom Kosovo ikke er medlem af EU, er den officielle valuta Euro. I de områder, hvor der er flest serbere, bruger de dog serbiske Dinarer (ulovligt).
• Nationalhymnen, der hedder "Europe" har ingen tekster. Den albansk talende regering ville ikke risikere at fornærme det serbiske mindretal i landet ved at have tekst på albansk.
• Mere end 70% af befolkningen er under 35, hvilket gør Kosovo til den yngste nation i Europa. Gennemsnitsalderen for folk i landet er bare 29,1 år.
• Deres flag er ret usædvanlig blandt nationalflag, da de har et kort over landet som et grafisk element. Cypern og Kosovo er de eneste to lande i verden, der gør det.
• Næstefter Moldova er Kosovo det fattigste land i Europa, med 30% under fattigdomsgrænsen. De fleste indbyggere har en månedlig indkomst på under 500 Euro (3.721 kr.).

ROADTRIP I KOSOVO

Jeg blev anbefalet at besøge det berømte Visoki Dečani kloster i nærheden af byen Deçan et par timer nord for Prizren. Så jeg slog mig sammen med en af de andre gæster på vandrehjemmet, Holly Michelle fra San Diego, og vi hoppede ombord på en bus for en lille "roadtrippin' oplevelse".

Visoki Dečani er et UNESCO World Heritage site og en serbisk ortodoks-kristent kloster fra middelalderen. Det blev indviet i den første halvdel af det 14. århundrede af den serbiske konge, Stefan Dečanski.

De ligger idyllisk ved foden af Prokletije Bjergene og er helt klart et besøg værd, hvis du er på disse kanter. Og minkene dyrker vin.

Efter besøget på klosteret fortsatte vi en halv time længere nord på til Peja, den fjerde mest befolkede by i Kosovo. Her lykkedes det Holly og jeg at finde en lille café for at få lidt frokost og skygge. Og en snak om vores indtryk af landet.

ERDIS, EN GOD FORTÆLLENDE VÆRT

Tilbage på vandrehjemmet snakkede jeg mere med Erdis Driza om hans land, og om hvordan det er at bo her. Han fortæller om, hvordan de befriede sig selv efter den Jugoslaviske krig, og hvordan dem der styrer landet, er frihedskæmpere og ikke politikere. Det er naturligvis ikke det mest optimale, men efterhånden er landet begyndt at blive ledet lidt bedre.

Det er så underligt at være her i Balkan regionen – midt i den østlige del af Europa, hvor der var sådan en brutal krig i nyere tid. Erdis var 9 år gammel da krigen sluttede, så han husker en del fra den.

Fordi han voksede op her i Prizren, der som nævnt var lidt afskærmet fra krigens rædsler, oplevede han ikke det værste med egne øjne. Han fortæller mig dog om hvordan han og hans familie blev ført væk fra deres hjem, og måtte tilbringe fire måneder i en flygtningelejr i Albanien. I forhold til mange andre var det billigt sluppet. Mange familier blev myrdet.

Det var hjerteskærende at høre de historier Erdis kunne fortælle mig om sin og sin hustrus familier. Og om hvad deres landsmænd måtte gå igennem.

Men han ser lyst på fremtiden, og han har høje forventninger til fremtiden for Kosovo.

I næste uge fortsætter jeg min rejse gennem Europa. Hør hvordan jeg bliver smidt ud af mit hostel i Montenegro – fordi jeg er for gammel…!

Indtil da. Mit navn er Palle Bo, og jeg ska' videre.

Vi ses.

RADIOGURU

Denne episode er produceret af mig og mit produktionsselskab, Radioguru. Hvis du (eller dit firma eller organization) har brug for hjælp med at starte en podcast, kan jeg hjælpe. Også hvis du har brug for speak (uanset stil og sprog) til videoer, reklamer eller andet.

BREV FRA EN LYTTER

Jeg har fået endnu et brev fra en lytter. Dette er fra Alan i Christchurch, New Zealand.

Hi Palle Bo

I've been listening to The Radio Vagabond for a while. Typically, I listen when I take my dogs for a walk in the outskirts of Christchurch, New Zealand.

It's exciting to hear about your journey in the Balkans, and I must admit that I felt like you about Albania. It's never been on my list but after listening to your episodes from there it is now.

I hope to be able to do a three months trip in Europe – when the pandemic allows us to travel again. I'm in my late 40's and a good thing that has come out of the work at home situation around the world is that it's become more normal and acceptable to work from anywhere.

So, I'm hoping to become more nomadic and location independent in the future.

But I don't think I'll ever be fully nomadic like you. So, please let me know when you make it to New Zealand. I'll show you a bit of our hospitality and take you out for a beer or two.

We even have a spare room here at the house, and you're welcome to stay here for a bit.

Keep it up,

Alan

Wow, tak Alan!

Jeg tager dig nok på ordet, for New Zealand er højt på min "bucket list". Når jeg omsider når dertil vil jeg tage kontakt.

Så vi ses (forhåbentlig) i en ikke så fjern fremtid.

JEG VIL OGSÅ GERNE HØRE FRA DIG

Det er altid spændende at høre, hvem der sidder i den anden ende, så send mig en mail på [email protected] eller udfyld formularen på Radiovagabond.dk.

Du kan også sende en talebesked ved at bruge denne smarte app.

SPONSOR

En speciel tak til min sponsor, Hotels25.dk, som altid hjælper mig med at finde den skarpeste pris på et sted at overnatte.

Përshëndetje for sidste gang fra Albanien!

Som jeg har nævnt før er Albanien et land, jeg ikke havde forventet meget af, men som tog mig med storm. Hvis du vil vide, hvorfor jeg nyder at være her, så sørg for at lytte til de to første episoder herfra – hvis du ikke allerede har gjort det.

En af grundene til at jeg fik så meget ud af mit besøg, var min nye ven Adam. Han er en fantastisk fyr, der arbejder i turist-branchen, som tog sig tid til at vise mig rundt.

Jeg vil gerne understrege, at disse episoder ikke er sponsorerede. Når jeg siger pæne ting om Albanien, er det ikke fordi, nogen forventer det. Det er min helt ærlige mening.

PIK & BOLLER… HVA' ER DET MED MIT NAVN?

Hvis du har lyttet til de tidligere episoder, har du måske opdaget, at Adam kun kalder mig "Bo". Da jeg mødte ham den første dag, spurgte han om det var okay, at han ikke sagde mit fornavn.

Da jeg spurgte ham hvorfor, rødmede han og fortalte mig at ordet 'Palle' på albansk er en meget grim måde at sige pikhoved. Undskyld mit sprog.

Det er i ikke første gang, jeg er blevet til grin på grund af mit navn. Da jeg var på Nomad Cruise, mødte jeg en italiener som kiggede på mit navneskilt, grinede og sagde "Bliv der … jeg er straks tilbage". Et par minutter kom han tilbage med en anden italiener og pegede på mit navneskilt. Og så knækkede de begge sammen af grin. Da jeg bad om en forklaring sagde han: "På italiensk betyder mit navn 'boller'! De fortalte mig også, at de har et udtryk, der hedder 'che palle', hvilket betyder 'hvor irriterende' … eller 'røvtur'.

Og på finsk betyder mit navn 'klovn'. Nej, mine forældre har bestemt ikke givet mig et rejsevenligt navn. Enten havde de en syg form for humor eller også var de lykkelig uvidende om de forskellige ting mit navn betyder rundt omkring i verden.

Okay. Nok om boller – og det der værre.

JEG BLIVER BERØMT I ALBANIEN … IGEN

Adam var stadig i gang med at holde sit løfte om at gøre mig berømt i sit land, og søndag morgen skulle vi mødes med Mohammed, en reporter, som interviewede mig til Report TV. Se interviewet og min vej til berømthed i Albanien.

Report TV er en privatejet TV-station, som sender nyheder og dokumentar-udsendelser 24 timer i døgnet.

Efter interviewet vendte jeg mikrofonen og havde en god snak med Mohammed. Han fortalte mig om sit liv som journalist i Albanien, hvor der nu er pressefrihed.

Stationen blev startet i 2015 af Carlo Bollino, en tidligere Albanien-korrespondent for det italienske medie, ANSA. Nu er der fri presse, men det var der (naturligvis) ikke i kommunist-tiden op til midten af 90'erne. Så det er stadig relativt nyt, hvilket kan være lidt af en udfordring. Men Mohammed fortæller mig, at god journalistik breder sig i landet.

SEJ T-SHIRT … LAD MIG BRÆNDE DEN

Adams far var en magtfuld kommandør i det albanske militær, og var ret berømt i hele landet dengang. Adam fortalte mig en historie, der illustrerer, hvordan det var at leve i et kommunistisk diktatur. En historie, der fik min kæbe til at ramme bordet.

Da Adam var 7-8 år gammel var der en politibetjent, der så ham med en t-shirt, der så lidt for "kapitalistisk" ud – og absolut forbudt dengang. T-shirten havde et billede af en abe på brystet og var en gave fra Adams far efter en tur til Tanzania. Betjenten stoppede Adam og spurgte, hvor han havde den fra. Adam fortalte, at det var en gave fra sin far.

Betjenten gav den unge Adam et par lussinger, flåede t-shirten af ham og brændte den på gaden for øjnene af chokerede tilskuere. Herefter blev han sendt i fængsel, hvor han tilbragte natten – helt nøgen. Adams forældre anede ikke, hvor han var. Da Adams far gik til politiet for at spørge, om de kunne hjælpe med at finde hans søn, var der en der sagde, at de da vist havde en dreng i en celle. Faren blev rasende og krævede at få at vide, hvem der var ansvarlig for det. Da Adams far var en berømt militærmand, fik han alle politifolkene til at stille sig op på række og fik Adam til at udpege den ansvarlige. Stadig den dag i dag, ved Adam ikke, hvad der skete med politimanden. Men det var sikkert ikke rart.

BERAT

Den næste dag tog jeg til Berat – en smuk by i det centrale Albanien omkring 70 km fra Tirana. Det er en lille by med en befolkning på omkring 46.000.

De kalder den "byen med tusinde vinduer", og jeg har set den beskrevet som en af Albaniens mest smukke steder. Den har en speciel arkitektur, der er influeret af flere forskellige civilisationer, der har levet her gennem flere århundrede. Den gamle bydel blev et UNESCO World Heritage site I 2008.

Alt i alt var Albanien en meget positiv overraskelse for mig. Landet har meget mere at byde på, end jeg havde forventet. Smuk natur, interessant historie og kultur, godt vejr, rimelige priser og mest af alt meget venlige mennesker.

Og jeg nåede kun at se en lille del af landet. For eksempel nåede jeg aldrig ud til kysten, som efter sigende er meget smuk. Den albanske riviera er berømt for nogle af de smukkeste strande vid Adriaterhavet. Den sydlige del har store hvide sandstrande, små hemmelige strande, strande med lyserøde småsten og et par små øer.

Jeg tror på, at Albanien meget nemt kunne blive den næste store destination for folk, der leder efter en anderledes ferie i den sydlige del af Europa uden for mange turister … endnu.

Et af de spørgsmål, Muhammad stillede mig i interviewet, var, hvad jeg troede, der skal til for at verden opdager Albanien. Så da jeg vendte mikrofonen om, stille jeg ham det samme spørgsmål.

"Albanien var et lukket land for resten af verden i næsten 50 år, på grund af det kommunistiske styre. Det betød, at det albanske folk blev tætte, samlet omkring en fælles fjende. Det skabte en kultur af gæstfrihed, hvilket nok er det mest specielle ved mit land. Vores kystlinje er smuk, vi har en næsten uberørt natur, og vi har fantastisk vejr året rundt".

TAK ALBANIEN

Mens jeg den sidste aften sidder på en café med et glas rødvin reflekterer jeg over mine dage i Albanien.

Jeg vil gerne sige en stor tak til Mohammed fra Report TV, Elira fra Dritare, Clod fra Skanderbeg Museum – og naturligvis mest af alt til min nye ven Adam fra Albania Express Travel.

Hvis du beslutter dig for at besøge landet, så start med at besøge Albania Express Travel, og hvis du får fat i Adam, så hils fra mig… bare sig "Bo" sendte dig.

Det næste stop bliver Kosovo, og det kan du høre om i næste uge. Mit navn er Palle Bo, og jeg skal videre.

PËRSHËNDETJE IGEN FRA ALBANIEN

Det er endnu en dag i Albaniens hovedstad, Tirana og jeg er på vej til at møde min albanske ven og Elira Kadriu, En journalist fra det albanske online medie og TV kanal, Dritare. Vi skal mødes på det luksuriøse Tirana International Hotel. Du kan måske huske, at Adam jokede med at han ville gøre mig berømt i Albanien, i første del af mine albanske oplevelser … så noget tyder på, at han måske mente det alvorligt.

Vi satte os ned i hotellets café, og mens TV-holdet satte lys og kamera op, fortalte Adam, hvad der skulle ske: Jeg skulle interviewes om mine første indtryk af Albanien – som en "berømt radio podcaster". Du kan se video interviewet, og læse artiklenpå Dritares website, og selv konstatere, at jeg nu er en stor stjerne i Albanien. Bare rolig, jeg opgiver endnu ikke mig daglige job. :)

OM KRUJË

Efter mine 15 minutters berømthed var overstået, kørte Adam og jeg til Krujë, en lille historisk by omkring 35 km fra Tirana. Adam ville vise mig byen, som betyder meget for albanerne og som er berømt for Albaniens nationalhelt, Skanderbeg, som skabte et kongerige der. Byen har også landets ældste bazar (omkring 300-400 år gammel).

I 1190 blev Krujë hovedstad i den første albanske stat i middelalderen. Og senere blev det hovedstad i det albanske kongerige. I det tidlige 15. århundrede blev Krujë erobret af det Ottomanske Rige, men blev genvundet i 1443 af deres berømte nationalhelt, Skanderbeg.

"Da Skanderbeg var 8 år gammel, blev han bragt til Tyrkiet af ottomanerne, og trænet til at kæmpe for det Ottomanske Rige", fortæller Adam mig. "Efter træningen blev han hurtigt højtstående i deres hær. Da han var i 30'erne, flygtede han fra Tyrkiet og vendte tilbage tilbage til Albanien og var ret oprørt over, hvad der var sket med sit moderland. Han begyndte herefter sin kamp for at samle alle albanere under kristendom og samlede en hær for at kæmpe mod den tyrkiske besættelsesmagt. Og forhindrede det Ottomanske Rige i at komme ind til resten af Europa via det Adriaterhavet".

ALBANIENS SEJE FLAG

Det albanske flag (efter min mening ét af de sejeste flag i verden) er blodrødt med en stor sort dobbelt-hovedet ørn i midten. Adam fortæller mig, at det stort set er det samme flag, som Skanderbeg brugte helt tilbage i 1443, hvilket gør det til et af de ældste nationalflag i verden. Men det er ikke det ældste flag i verden, som er helt tilbage fra 1219… det kommer fra en lille ydmyg, men stolt nation: Danmark. :) #stoltdansker

RELIGION FOR ALLE

Som jeg kort nævnte I del 1, var Albanien verdens første ateist stat i kommunisttiden. Her var al religion forbudt og du ville blive smidt i fængsel, hvis du blev taget i at tilbede en gud – uanset hvilken.

I dag er religion dog tilbage, og Albanien har mange forskellige religioner. De fleste albanere er muslimer, men de bor side om side med mange andre religioner. Adam fortæller mig, at Albanien er ret unik på det punkt.

Albanien er ret speciel fordi vi har flest muslimer, men staten blander sig ikke i folks tro. Vi har blandede ægteskaber, vi drikker alkohol og spiser svin. Jeg er katolik og mange af mine venner er muslimer, så jeg går i kirke, de går i moske, og bagefter mødes vi og bliver fulde sammen", fortæller han med et grin. "I sidste ende er vi alle albanere".

GEORGE W. BUSH I... ALBANIEN?

På vej mod Krujë, kørte vi gennem Fushë-Kruje, en lille landsby, som pludselig blev berømt i 2007, da de fik besøg af en siddende amerikansk president, George W. Bush. Byen er meget lille og har ikke meget at byde på, så det var lidt af et mysterium, hvorfor han valgte at holde en tale lige her.

Adam fortæller mig en sjov historie om en af de lokale, der stjal præsidentens armbåndsur da han gav ham hånden. Han returnerede naturligvis uret, men det chokerede mange, at det var muligt. Adam påstår at Bush fyrede sine sikkerhedsmedarbejdere, da han kom tilbage til USA.

Byen er nu kendt for to ting: en statue af George W. Bush og en cementfabrik, som måske indeholder et hemmeligt CIA-kontor. Mystikken breder sig.

KRUJË CASTLE

Omsider ankom vi til den historiske by, Krujë, som er indhyllet i bjerge og har en fantastisk udsigt helt ud til Adriaterhavet.

Den gamle basar I Krujë blev startet helt tilbage i det 17. århundrede. Allerede dengang havde den omkring 200 små butikker helt fra byens rådhus op til portene til Skanderbergs borg, Krujë Castle. Det ligger på toppet af et bjerg, 680 meter over havets overflade.

Udsigten fra slottet strækker sig helt til Mount Tomori mod syd til Ulcinj i Montenegro i nord (et sted, jeg har planer om at besøge senere på denne tur). Der er en buet tunnel som indgang, og når man er indenfor, kan man kigge på den gamle arkitektur, borgens udsigtstårn, to museer, et par restauranter og hjem, der stadig er beboede i dag.

Indenfor I borgen besøgte vi Skanderbeg Museum og her møder jeg Clod, så har arbejdet som guide i museet siden 2005. Så han ved et par ting om Skanderbeg. Museet er centreret omkring denne vigtige person fra det 15. århundrede, som holdt ottomanerne tilbage fra at invadere dem i 25 år. Museet anerkender hans styrke og beskriver også det uundgåelige nederlag.

Clod gav mig en meget interessant privat rundvisning på næsten en time, og jeg følte mig meget privilegeret over at være på sådan et historisk sted med en ekspert som ham. Han fortalte mig også om den dobbelt-hovedet ørn i deres flag – og imponerede mig med at vide, at det danske flag var det ældste i verden. Respekt!

HVAD VENTER FORUDE?

I den næste episode fortæller Adam mere om, hvordan det var at vokse op i et diktatur. Han har en vanvittig historie om hvordan han som barn blev anholdt for at bære en t-shirt, der åbenbart så lidt for kapitalistisk ud. Hør hele historien i næste uge.

Det var det hele for nu. Mit navn er Palle Bo og jeg ska' videre. Vi ses.

Përshëndetje fra Albanien!

Efter min fantastiske tur ombord på Nomad Cruise, var det tid til at komme tilbage til virkeligheden. Desværre var jeg ikke i stand til at tage med de andre nomader på Santorini til en "efter-cruise-oplevelse". Jeg havde allerede planlagt min tur i Balkan regionen, men jeg lovede mig selv, at jeg ville blive hængende i længere tid efter den næste Nomad Cruise – ja, jeg var sikker på, at der ville blive en 'næste'.

Så efter et tårevædet nomade-farvel i Athen, hoppede jeg ombord på et fly mod et land lidt nordpå, som aldrig havde rangeret særlig højt på min liste over lande, jeg ville besøge. Men måske netop fordi mine forventninger ikke var høje viste sig det sig at være et af de bedste lande jeg besøgte det år. Jeg skulle til Albanien.

ALBANEREN ADAM

Som en flot, interessant (og beskeden) vagabond, får jeg ofte venne-anmodninger fra folk, jeg ikke kender. Og en måned inden mit besøg i Albanien, fik jeg en fra en fyr, der hedder Adam. Jeg var lige ved at afslå, men så så jeg, at vi havde en fælles ven (en dansk ekstrem-rejsende, som jeg respekterer meget). Samtidig kunne jeg se, at Adam arbejder i turistindustrien valgte jeg at acceptere. Og det viste sig at være en rigtig god beslutning, og Adam tilbød, at vise mig rundt, når jeg kom til Tirana.

Adam er direktør for Albania Express, et rejsebureau med stor erfaring i at arrangere ture i Albanien og nabolandene, Montenegro, Nord Makedonien, Kosovo, Kroatien, Serbien, Bosnien & Hercegovina, Grækenland, Rumænien, Bulgarien og Slovenien.

De sørger for overnatning, transport, gruppe- og individuelle ture og har guider, der taler flere forskellige sprog. De arrangerer også events og meetups, vandreture og meget andet.

Jeg landede i Albaniens hovedstad Tirana, og Adam havde tilbudt at hente mig. Desværre skulle han på en tur med nogle gæster, så han fik en god ven til at hente mig, og køre mig til min lejlighed i byen. Den næste dag mødte jeg Adam til en kop kaffe.

Inden jeg fortæller dig om min snak med Adam, så får du lige lidt fakta om hvor vi er:

FAKTA OM ALBANIEN

• Deres tidligere diktator, Enver Hoxhas officielle title var 'Comrade-Chairman-Prime Minister-Foreign Minister-Minister of War-Commander in Chief of the People's Army' – lidt a fen mundfuld!
• Under hans regime blev Albanien erklæret verdens første ateist stat i 1967.
• Albaniens hovedstad, Tirana er den eneste europæiske hovedstad uden en McDonald's. De har dog en fastfood-kæde, der hedder Kolonat, som ligner meget. Selv logoet minder om McDs gyldne måge.
• Det officielle navn for Albanien er "Republika e Shqiperise", som betyder Republikken Albanien.
• Mellem 1950 og 1985 blev der bygget omkring 150.000 bunkere i Albanien. De er næsten umulige at fjerne, så mange er der stadig.
• Når du ryster på hovedet, siger du "ja", og når du nikker, siger du "nej". Noget, der kan være ret forvirrende for turister.
• På det nærmeste punkt er Albanien kun 10 km væk fra den græske ø Korfu. Landet grænser på til Monenegro i nord, Kosovo mod nordøst, Nord Makedonien mød øst og Grækenland mod sydøst.

FORTIDENS ALBANIEN

Lad os være helt ærlige. De færreste vesterlændinge tænker på Albanien først når de skal i gang med at planlægge en ferie i det sydlige Europa. Men måske burde vi, og måske vil vi gøre det i fremtiden. Ifølge Adam er landet midt i en forandring.

"Albanien var et kommunistisk land i 50 år, hvor ingen kunne hverken komme ud eller ind. Vi havde vores første demokratiske valg i 1992. Det var en meget turbulent tid at gå fra diktatur til demokrati, og der var meget fattigdom. Vi vidste ikke noget om 'den frie verden'. Vi vidste ikke engang hvordan en Coca-Cola smagte. Landet var som ét stort fængsel", fortæller Adam.

"Men siden har Albanien vokset meget økonomisk. Vi er blevet en del af resten af verden, og vi har et smukt land midt i Europa med masser af naturlig skønhed. Det er desuden en kulturel perle med masser af gæstfrihed", siger han.

Forestille dig, at vokse op i et diktatur, som er totalt isoleret fra resten af verden. Og efter 50 år kom revolutionerne i 1989 og Jerntæppets fald. Også her i Albanien begyndte befolkningen (især studenterne), at blive politisk aktive og protestere mod regeringen. Det resulterede i det første flerparti-valg I de tidlige '90'ere og sejren for Det Demokratiske Parti i 1992. Og så kom frihed, valg og åbne grænser. Det var ikke så nemt, som det måske lyder.

Så nu har systemet ændret sig, og landet er demokratisk. Det var helt anderledes i kommunisttiden. Det var vildt, hvad de gjorde for at holde folk i skak. Adam fortæller mig en historie om, hvad der skete for hans nabo. Han var ved bageren og brokkede sig over at brødet var tørt. Nogen i bageriet meldte ham til myndighederne og han blev dømt 10 år i fængsel – blot for at sige det.

ALBANIEN I DAG

Jeg ved ikke helt, hvad jeg havde forventet af Albanien, men det var afgjort mere moderne end, jeg havde troet. Tirana er en moderne by, med masser af butikker og restauranter. Vi passerede også en Kolonos restaurant (McDonald's klonen). Men Adam fortalte mig, at de ikke er så populære – og der var da også kun én gæst derinde.

Bilerne er også større og bedre end forventet. Jeg bemærkede at der var mange Mercedes'er. Faktisk kalder Adam dem for 'Albaniens national-bil'. Det er lidt ironisk, at et af Europas fattigste lande har flere Mercedes'er end jeg havde set noget andet sted i verden. Adam fortalte mig, at det er fordi det var den eneste bil, der var stærk nok til at køre på de dårlige veje i landet.

På vores gåtur rundt i byen kunne vi også se, at arkitekturen er ret moderne. Man kan dog se både den russiske og kinesiske kommunistiske indflydelse i nogle af bygningerne.

Da vi er på vej til at krydse en bro, peger Adam på et af de sjoveste skilte, jeg har set i lang tid. Med små tændstik-mænd viser det, at hvis du tisser i floden vil du blive filmet og lagt på YouTube!

Og så kommer vi til endnu en ikonisk bygning i Tirana – en stor pyramide, der var designet af diktatorens datter. Denne bygning blev brugt som mausoleum for ham, da han døde i 1985.

Adam fortæller mig, at korruption stadig er et problem i Albanien. Landets økonomi er dårlig, og det skyldes delvist forskellige skandaler med højtstående politikere i parlamentet.

JO MERE JEG REJSER

Jo mere jeg rejser, jo mere ved jeg. Jeg joker tit med at livet som nomade vil gøre mig til en bedre Trivial Persuit spiller. For eksempel ved jeg, hvor Mother Teresa er født. Det ved jeg fra mit besøg i Skopje i Nord Makedonien.

Så jeg blev lidt overrasket, da vi kom til et torv og Adam fortæller mig, at dette er Mother Teresa Square og at hun rent faktisk er albaner. Forklaringen er, at Skopje den gang var en del af Albanien, så ifølge Adam (og de fleste andre albanere) er Mother Teresa albaner.

Jeg tjekkede, hvad Wikipedia havde at sige om det. Her stod der, at hun blev født i Skopje, nu hovedstaden i Nord Makedonien, dengang en del af det ottomanske rige. Hendes var fra hvad der nu er Albanien og hendes mor fra det nuværende Kosovo. Ja, det kan være forvirrende med grænser og navne på lande, der ændrer sig.

DEN GAMLE BASAR OG FISKEMARKEDET

Efter vi havde gået rundt i byen et par timer, kom vi til sidst til Den Gamle Basar og Fiskemarket. Det er et ret specielt område, da det er et af de eneste steder, hvor en del af de gamle bygninger stadig står. Under kommunisttiden ødelagde de alt gammelt og byggede nyt. Så trist at en stor del af landets historie på denne måde blev slettet.

Og det var dagens sidste stop med min nye albanske ven, Adam. Vi satte is ned og fik en skøn middag og et par glas vin. Jeg er så taknemmelig over, at Adam havde tid til at bruge tid sammen med mig og vis mig sin by. Han er sådan en flink fyr og en god repræsentant for sit land.

Jeg ville se ham igen den næste dag, og han havde fortalt mig, at han havde store planer for mig. Det kan du høre mere om i den næste episode.

Mit navn er Palle Bo – og jeg ska' videre.

Hvor er du og hvad laver du lige nu, mens du lytter til denne episode. Du kan enten sende mig en email på [email protected] eller udfylde formularen på Radiovagabond.dk. Eller sende en stemmebesked via WhatsApp. Mit nummer her er +45 40 105 105. Uanset hvad du gør, vil jeg meget gerne høre fra dig. Det er altid sjovt at høre, hvem der sidder ude på den anden side af højttaleren.

Som altid tak til min sponsor, Hotels25.dk. Det er et sted, du altid kan finde de bedste priser på overnatning rundt omkring i verden.

I næste uge kan du tage med til Albanien. Og du kan godt glæde dig... det var en kæmpe overraskelse.

Velkommen til den tredje og sidste del af mine oplevelser på Nomad Cruise, hvor jeg sprang ombord på det gode krydstogtskib, Horizon og sejlede fra Spanien til Grækenland i 9 dage sammen med en flok fantastisk talentfulde digitale nomader. Hvis du endnu ikke har hørt del 1 og 2, bør du gå tilbage og høre dem, inden du fortsætter.

Lad os komme tilbage ombord på Horizon.

KRETA

Vi ankom til den skønne græske ø, Kreta lørdag morgen. Jeg havde virkelig set frem til dette stop, for jeg havde aftalt med en håndfuld andre nomader, at vi skulle ud at dykke. Desværre blev det aflyst på grund af dårligt vejr, hvilket var præcis det samme der skete, da jeg sidst skulle ud at dykke, da jeg var på Bahamas. Det lader til, at jeg de højere magter synes, jeg skal hænge ud med fiskene under havoverfladen. 

Så i stedet var vi en flok, der besluttede os for at leje tre biler og tage ud og udforske øen. Jeg blev (naturligvis) udpeget til chauffør – når jeg var i stand til at køre op til Sani Pass i KwaZulu-Natal, Sydafrika i en lille Toyota Corolla, kan jeg helt sikkert klare et par almindelige veje langs med kysten i Kreta.

Fordi jeg skulle fokusere på at skifte gear og styre bilen, udpegede jeg en af de andre i bilen, Rosanna, som reporter. Hun lavede et skarpt kritisk interview med et par af de andre på bagsædet af bilen. Vores digital nomade konvoj stoppede et hyggeligt sted ved stranden. Her solede vi os, fik en god frokost og havde nogle gode snakke og masser af grin. Godt fyld op med D-vitamin fra den græske sol og lidt græsk Ouzo i maven trillede vi tilbage til skibet og slutte os til de andre nomader.

RYAN/RIAAAAAN (FRANSK)

Ryan har været fuldtidsrejsende i 8 år og har en populær fransk rejseblog, der hedder Le sac à dos. Selvom han ikke har tal på, hvor mange lande, han har været i er det helt sikkert flere end han ikke har været i.

Som de fleste af os andre, er Ryan taget med på Nomad Cruise for at få nye nomade venner. Han har en interessant historie om, hvordan han blev fuldtids-nomade, og hans blog fortæller om hans specielle måde, at rejse på. Han har også udviklet en iPhone app, der hedder Budji, som hjælper dig med at holde styr på dit budget, mens du rejser.

Du kan følge Ryan på hans website/blog (hvis du forstår fransk) og på Instagram.

NAFPLIO

Vi ankom til den smukke lille havneby, Nafplio på den græske halvø Peloponnes. Med udsigt til den Argolske Golf er det en meget hyggelig lille by, hvor havnen er for lille til at det store krydstogtskib kan lægge til, så vi kastede anker lidt ude, og sejlede ind i redningsbåde. Jeg besluttede mig for lidt alenetid, så jeg vandrede rundt i byen et par timer, og satte mig på en café med en kop kaffe.

Med udsigt over havnen reflekterede jeg over, hvor fantastisk denne Nomad Cruise havde været indtil nu. Jeg har fået så mange nye venner på utrolig kort tid, og fået mange nære relationer med ligesindede mennesker. Jeg er stadig i kontakt med mange af dem i dag – vi har så meget tilfælles så disse forbindelser giver så meget mening.

FARVEL I SPISESALEN

I forbindelse med vores sidste middag på cruisen, gik alle tjenere og kokke "catwalk" mellem bordene – mens høj musik buldrede gennem det store lokale – og modtog vores hyldest. Her prøvede jeg at få en snak med min gode ven Carou Llou, som du måske husker fra episode #42, hvor jeg møde hende og hendes mand i Chiang Mai. Men hun havde snakket så meget, at hun ingen stemme havde tilbage.

NOMAD CRUISE AFSLUNINGSCEREMONI

For at vi ikke skulle blive for triste over at skulle sige farvel, havde Johannes og hans Nomad Cruise team sammensat en afslutningsceremoni for os nomader. Her fik de flere af de talentfulde nomader på scenen, heriblandt en verdensklasse guitarist (og nu min gode ven), Tobias Rauscher, som blæste os alle bagover med hans sang, Memories.

En udfordring for mange nomader er, at der ikke rigtigt er et sted for de dybe nære forbindelser, da vi ofte er på vej videre til det næste sted. Men det er præcis det Nomad Cruise giver os: De har skabt et sted for rejsende, hvor vi kan hygge os sammen og hjælpe hinanden. Med så mange i Nomad Cruise Alumni-Facebook-gruppen er det altid nemt at finde nogen i nærheden. Og alle disse mennesker forstår dig. De forstår, hvordan livet som fuldtids-rejsende er, og hvorfor du gør det, du gør.

Jeg føler mig velkommen, og det har ingen betydning, at jeg ikke er en af de yngste (og heller ikke den ældste). Jeg føler virkeligt, at jeg har fundet min 'tribe', og kalder dem ofte 'min udvidede familie'.

Så, jeg havde en klar fornemmelse af, at dette ikke ville blive min sidste Nomad Cruise. Da Johannes afslørede, at den næste Nomad Cruise ville blive fra Barcelona i Spanien over Atlanterhavet til Recife i Brasilien, vidste jeg, at jeg ville gøre alt, hvad jeg kunne for at være med ombord.

Om det lykkedes mig, kan du høre i en senere sæson af podcasten.

Mit navn er Palle Bo – og jeg ska' videre. Næste episode kommer fra Albanien.

VIL DU MED PÅ NOMAD CRUISE?

Som jeg nævnte, er dette optaget inden pandemien. Lige nu er alle krydstogter naturlivis aflyst, men når verden engang bliver normal igen, er jeg sikker på, at der kommer flere.

Er du interesseret I at tage med på en Nomad Cruise, så smid mig en linje. Jeg har mulighed for at skaffe dig en god rabat – som Radiovagabond lytter.

Du kan enten udfylde formularen på Kontakt siden på Radiovagabond.dk eller blot sende mig en mail på [email protected].

BREV FRA EN LYTTER

Her er endnu et brev fra en lytter. Denne er fra Kelvin, der skriver fra Wales:

Hej Palle,

Jeg hørte om dig i Jasons podcast. Jeg har også lavet grafisk design her i mit hjemland Wales.

Jeg har også altid godt kunne li' radio, men aldrig rigtigt set det som en karriere (jeg antyder ikke noget). Jeg har selv rejst i mere end 20 år, men jeg har indtil nu kun været i 52 lande. Hvad gør jeg forkert?

Bortset fra det, så glæder jeg mig altid til at lytte til din podcast her under lockdown.

De bedste hilsner,

Kelvin Hayes

Mange tak for din mail, Kelvin! At have besøgt 52 lande er da ikke dårligt. I øvrigt handler det jo om oplevelserne og ikke om kun at tælle lande. Jeg ville næsten ønske, at jeg kunne sige, at jeg ikke tæller, men det gør jeg – og mit "landetal" er 90 lige nu.

Den podcast Kelvin taler om er Zero To Travel med Jason Moore, hvor jeg var gæst for omkring et halvt år siden. Her talte jeg om min baggrund som reklametegner, inden jeg gik fuld tid med min karriere i radio.

Og ja, det er en karriere. Med mit produktionsselskab Radioguru, som jeg startede i 2007, producerer jeg podcasts, radioreklamer, lyddesign og leverer stemmer til kunder både i Danmark og rundt omkring i verden. Alt dette er noget, jeg er i stand til at gøre, mens jeg er på farten. Faktisk har jeg netop produceret internationale soundtracks for LEGO og deres nye produkt for voksne, LEGO Art. Her dykker vi ned i den spændende verden bag Star Wars, Andy Warhol og Marvels Iron Man.

Du kan lytte til dem på LEGO.com/art.

JEG VIL OGSÅ GERNE HØRE FRA DIG

Hvor er du og hvad laver du lige nu, mens du lytter til denne episode. Du kan enten sende mig en email på [email protected] eller udfylde formularen på Radiovagabond.dk. Eller sende en stemmebesked via WhatsApp. Mit nummer her er +45 40 105 105. Uanset hvad du gør, vil jeg meget gerne høre fra dig. Det er altid sjovt at høre, hvem der sidder ude på den anden side af højttaleren.

SPONSOR

Som altid tak til min sponsor, Hotels25.dk. Det er et sted, du altid kan finde de bedste priser på overnatning rundt omkring i verden.

Ohøj sømænd…!

Velkommen tilbage til sæson 6 af Radiovagabond. I denne episode 2 i denne sæson er jeg igen sammen med en flok skønne nomader ombord på Nomad Cruise 6, der sejler i Middelhavet fra Spanien til Grækenland på ni dage. Hvis du har misset første del af min nomade krydstogt, så sørg for at lytte til episoden eller læse bloggen.

Er du klar? Lad os hoppe tilbage ombord på det gode skib, Horizon.

Vi fortsætter, hvor vi slap i den seneste episode, i en samtale med Rod, Tilo og Austin. Vi er midt i et "meet-up", jeg havde arrangeret og har en rundbordssamtale om livet som digital nomade. Rod og jeg er begge en slags veteraner (Rod dog mere end mig) og vi deler ud af vores erfaringer ud i livet som fuldtidsrejsende til de to "nye drenge i klassen", Tilo og Austin.

MENORCA

Den næste dag lagde skibet til ved den første på vores liste af spændende destinationer på vores vej. Vi var ankommet til den lille spanske ø, Menorca i Middelhavet. Den har fået sit navn fra det latinske Insula Minor, der betyder "lille �", hvilket senere blev til Menorca. Navnet kommer naturligvis fra øens lille størrelse, i sammenligning med nabo-øen, Mallorca, der betyder "større �". Der bor næsten 95.000 mennesker på øen, og det højeste punkt er El Toro or Monte Toro, som er 358 meter over havets overflade.

Her møder jeg Judy, en britisk kvinde, der har boet på øen i 37 år. Hun og hendes mallorcanske mand besluttede at forlade Storbritannien og åbne en restaurant på Menorca og har ikke fortrudt det et øjeblik. Det har været et godt sted for dem og deres børn – selvom det ind imellem kan føles som om man bor på en klippe. De er to af de mange europæere, der er faldet for den lille spanske ø efter en ferie, og har besluttet at blive hængende.

TALENTFULDE NOMADER

Der er så meget talent på en Nomad Cruise, at det er blevet en tradition at vi overtager det store teater på skibet en enkelt aften og arrangere en Talent Aften.

Her underholder de talentfulde alle os andre, der ikke umiddelbart har modet eller talentet til at indtage den store scene. Og de skuffede ikke: der var optræden med standup, musikere, sangere, magi og dansere.

MALTA

På den femte dag af krydstogtet var vi kommet til Malta, som er et lille ørige på bare 316 km² (på størrelse med Als) med en befolkning på næsten 450.000 mennesker – hvilket gør det til et af verdens mindste og mest befolkede lande. De taler maltesisk og engelsk og var en del af Storbritannien indtil 1964.

Jeg hoppede på en bustur, som de kaldte 'The Best of Malta', hvilket var super informativt – og jeg lærte en masse, som jeg ikke vidste om landet. Hvis du endnu ikke har været på Malta, kan jeg klart anbefale dig, at besøge det lille ørige lige syd for Italien.

GRÆSK Ø OG VIN

Det næste stop var det første af fire planlagte i Grækenland. Jeg slog mig sammen med to af mine nye venner, Angus og Scott, og vi besluttede os for at leje en bil og tage ud for at udforske området.

Først tog vi til Olympia, en lille by på Peloponnes-halvøen, der er berømt for det nærliggende arkæologiske sted med samme navn. Det er en af de vigtigste udgravninger i Grækenland, og det var her de første Olympiske Lege blev afholdt. Disse lege blev holdt for at hylde guden Zeus og var en række atletiske konkurrencer med repræsentanter fra alle de græske bystater. Det var en stor ære for bystater at have en Olympisk vinder. Vinderen fik blot en olivenkrans for sin indsats.

Vi gik lidt rundt og kiggede på det gamle stadion, Zeus og Heras templer og alt det andet i det store område. Det var en stor oplevelse at se dette historiske sted.

Bagefter kørte vi videre til en lille vingård, hvor vi med et glas og udsigt til vinmarkerne fik en snak. Scott og Angus er et par mænd på min egen alder, så vi er tre af de "gamle" blandt de mange yngre nomader.

Angus er en skotte, der bor i Australien, hvor han driver sit firma. Han er ikke fuldtidsnomade, men har så meget frihed, at han er i stand til at rejse. Så han ser sig selv som nomade, selvom han har en hjemmebase.

Scott er fra Toronto i Canada, som også er i stand til at arbejde hvor som helst. Han har en teenager søn og kunne sagtens forestille sig, at gøre som jeg gjorde, da mine døtre flyttede hjemmefra. Han nyder at være en del af dette digital nomade-community, og er begejstret med at være blandt ligesindede.

Vi havde en fantastisk eftermiddag på land – og smagte samtidig noget fantastisk græsk vin. Jeg fik også en snak med Amanda fra vingården, som har eksisteret i næsten hundrede år.

I næste uge kommer tredje og sidste del af mine oplevelser på Nomad Cruise. Flere stop i Grækenland og flere snakke med nomader.

Indtil da: Jeg hedder Palle Bo – og jeg ska' videre. Vi ses.

VIL DU MED PÅ DEN NÆSTE NOMAD CRUISE?

Som jeg har nævnt, er denne episode optaget inden, der var noget, der hed Covid19. Så lige nu er der naturligvis ingen cruise, men jeg er sikker på, at der bliver flere, når verden bliver normal igen.

Hvis du kunne tænke dig at være med på en af de næste, så smid mig en linje. Jeg har en mulighed for at skaffe dig en rabat. Ja, der er skam fordele ved at være Radiovagabond lytter!

Udfyld formularen på Radiovagabond.dk/kontakt, eller send mig en email på [email protected].

SPONSOR

Endnu engang tak til min sponsor, Hotels25.dk, som altid giver mig de bedste priser på overnatning, uanset hvor i verden jeg er.

Ohøj sejlere!

Velkommen til sæson 5 af Radiovagabond. Tag med mig på en episk 9-dages krydstogt i Middelhavet fra Malaga i Spanien til Athen i Grækenland med en stor gruppe digitale nomader. Er du klar til at hoppe ombord på Nomad Cruise 6 sammen med mig? Lad os komme afsted.

Efter lidt småproblemer med at komme ombord på krydstogtskibet (mit pas lå i en af ​​mine check-in tasker...), befandt jeg mig hurtigt i pool-baren på det øverste dæk med iskold cocktail til at køle mig ned i den brændende spanske sol. Mens jeg sipper min piña colada, så lad mig fortælle dig lidt om Nomad Cruise, og hvorfor jeg overhovedet er på denne båd.

EN BÅDFULD NOMADER

Nomad Cruise blev startet i oktober 2015 af tyske Johannes Voelkner som en måde at samle ligesindede nomader på et sted for at netværke, dele historier og starte et officielt digitalt nomadefællesskab. Tre år senere er jeg en del af denne "tribe" på Nomad Cruise 6. Her samler de 249 nomader på en båd og skaber et miljø, hvor vi lærer, deler, skaber og mest af alt at networker.

Vi får nogle fantastiske sessions. Her er blot nogle få af de foredrag og workshops, der blev tilbudt:

• How to design a winning morning routine
• How to hire remote employees
• Creating a Social Business
• Learn how to create your own Facebook Messenger Chatbot
• A Fresh Perspective on Cryptocurrency for Nomads and Entrepreneurs
• How to start your Affiliate Marketing Channel
• Reframe your brand with great photography
• How to become Google's best friend
• Turn your passion into a fully automated 6 figure business
• Strategies for sustaining a Digital Nomad lifestyle

• How to travel the world for a year with carry-on luggage only…And look good while you're doing it!

Kort sagt: Nomad Cruise en flydende konference for rejsende, digitale nomader og mennesker, der er i stand til at arbejde hvor som helst. Men også for folk, der bare vil udforske, hvad en nomadisk livsstil kan tilbyde – og gerne vil dyppe tæerne ned i oplevelsen.

Men det er ikke bare en konference: fordi vi er på en båd, går vi ikke hjem efter dagens program; vi hænger ud sammen på båden, netværker og lærer hinanden at kende. Vi er alle i den samme båd, ka' man sige. Og du vil blive overrasket over, hvor tætte bånd du kan danne med mennesker på denne måde på få dage – det er utroligt!

Nomader er en særlig type mennesker, og vi er ikke som de fleste. Mange af os har ingen hjemmebase og lever et liv med fuldtidsrejser med få ejendele, mange historier og megen usikkerhed, hvilket altid er et godt udgangspunkt for en god samtale.

I denne episode vil jeg introducere dig til et par af disse underlige, vidunderlige, skøre og inspirerende mennesker.

ALLE OMBORD

Da vi er på et skib, er vi alle nødt til at gennemgå den obligatoriske øvelse, så vi ved, hvad vi skal gøre i tilfælde af en nødsituation. Det var sjovt at se alle passagerer i store røde redningsveste.

Efter øvelsen samledes vi alle på skibets diskotek (dog ikke for at feste endnu), som er hvor de fleste foredrag og workshops finder sted, så det var vores base de næste dage ... et konferencerum med en bar.

Her modtog vi vores Nomad Cruise armbånds- og programmer. Vores armbånd er så vi kan skelne mellem alle os nomader og almindelige passagerer.

Johannes bød os alle velkommen til vores livs sejltur. Han fortalte os, at vi var 249 digitale nomader fra 42 forskellige lande. En lykkelig global familie. Derefter introducerede han Nomad Cruise-teamet, som vil styre os igennem konferencen og alt hvad der ellers skal ske.

Johannes og jeg har mødt hinanden før. Da jeg var i Cape Town et par måneder tidligere, var han også der og organiserede den vintur, som jeg var på. Faktisk var 10-15 af dem, der var med på denne vintur også her på dette krydstogt. Jeg havde en fornemmelse af, at dette ville blive en fantastisk uge.

DAG 2

Dette Nomad Cruise-armbånd var en rigtig god måde let at finde andre nomader at starte en snak. Når vi skulle spise, blev vi opfordret til at sidde ved nye borde for at lære nye nomader at kende. Og da jeg jo altid har en mikrofon på mig, brugte jeg den under hele krydstogtet så jeg kunne dele min oplevelse med dig.

En af de første, jeg sludrede med, var Maya fra Bosnien. Hun er også en første-gangs-Nomad Cruiser og hun fortalte mig om sit arbejde i personaleafdelingen i et Sarajevo-baseret tech-firma. Hun er ikke digital nomade, men bliver det måske på et tidspunkt. Så hun er begejstret for at møde nomader og blive inspireret.

Vi blev derefter placeret i grupper og bedt om at udvikle en forretningsidé på 20 minutter som en teambuilding-øvelse. Vi vores opgave var også at præsentere en 60 sekunders reklame på scenen for resten af ​​vores nomadevenner. Det var sjovt og en fantastisk måde at bryde isen og interagere med andre cruisere på en underholdende måde.

Ud over foredrag og workshops kan vi også selv organisere meet-ups om stort set hvad som helst. Alt hvad vi skal gøre, er at udfylde et lille stykke papir med emnet, et tidspunkt og et sted.

Så jeg organiserede et møde, hvor jeg bare skrev "Lad os mødes, og jeg optager vores snak om at være nomade til min podcast".

Heldigvis dukkede nogen op ... godt nok kun tre. Jeg fik selskab af Austin Lichtman fra USA, Tilo Riemann fra Tyskland og Rod Cook fra, ja, ingen steder og alle vegne. Vi mødtes i et hjørne af restauranten og snakkede bare om vores indtryk af Nomad Cruise indtil nu. Austin fortalte, at han fornylig forlod sit arbejde som sælger og brugte denne tur til at udforske, om nomadelivet vil være noget for ham. Rod, der er på min alder, startede sin tilværelse som nomade i en alder af 19 og har levet sådan det meste af sit liv. Tilo var ikke en nomade endnu, men da han er online pokerspiller og det er noget han kan gøre overalt i verden, overvejede han at blive det.

OPFØLGNING: HVOR ER DE NU?

Jeg talte for nylig Austin for at finde ud af, om han var blevet nomade siden Nomad Cruise. Det er han ikke, da han fik muligheden for at blive skuespiller og model. Han bor stadig i Philadelphia.

Tilo er siden blevet nomade og startede en 'poker staking stable' for et par måneder siden. Det er et firma, hvor han og to partnere underviser i de strategier, der er nødvendige for at blive professionel pokerspiller. De kalder det Coffee Grinders og tager hele den økonomiske risiko. Deres studerende behøver aldrig at investere deres egne penge, og til gengæld modtager Coffee Grinders en del af deres studerendes gevinster.

Rod er en af de faste på Nomad Cruise og har fortsat med at opbygge sine Retreats, og oprettet Coliving Hub med et team. De afholdt den første globale Coliving-konference i Las Palmas efter dette krydstogt og planlagde at lave en anden i Los Angeles – men den blev aflyst på grund af pandemien.

Det er alt i denne episode. Sørg for at holde øje med den næste, hvor jeg fortsætter mit fantastiske krydstogt gennem Middelhavet på en båd fuld af ligesindede digitale nomader.

Jeg hedder Palle Bo, og jeg skal videre.

EMAIL FRA EN LYTTER

Hej Palle,

Jeg har nu lyttet alle dine episoder. Jeg har nydt at lytte til din rejse, mens jeg går, luger haven eller laver mad. Jeg var glad for at høre dig sige i et interview, at du havde nok materiale til mange flere episoder. Et par gange omtalte du kommende rejser, og jeg mener, ​​du sagde, at du ville komme til Vermont, USA.

Var du i stand til at besøge Vermont inden pandemien? Hvis du endnu ikke har været her, og du rejser til Central Vermont / Montpelier-området efter pandemien, er du velkommen til at besøge vores lille sukkerhytte i baghaven.

Pas på dig selv,

Marcy

Tak for din e-mail, Marcy.

Ja, jeg har faktisk været i Vermont før pandemien. Jeg var på en roadtrip i alle de seks stater i New England, herunder også Vermont. Jeg tilbragte en uge i Lunenburg og et par dage i Burlington. Dette er noget, der kommer i sæson 6 af The Radio Vagabond.

Tak fordi du tilbød mig at besøge din sukkerhytte i baghaven. Det lyder spændende! Måske en anden gang.

JEG VIL OGSÅ GERNE HØRE FRA DIG

Jeg vil virkelig gerne høre fra dig. Fortæl hvor er du, og hvad laver du, når du lytter til denne episode. Du kan enten sende mig en e-mail på [email protected] eller gå ind under Kontakt på Radiovagabond.dk.

Eller send mig en talebesked via WhatsApp, så vi kan høre din stemme i næste episode. Mit WhatsApp-nummer er +4540105105. Uanset hvad du gør, vil jeg meget gerne høre fra dig. Det er så rart at vide, hvem der er ude på den anden side af højttaleren.

SPONSOR

En særlig tak til min sponsor, Hotels25.dk, der altid hjælper mig med at finde den skarpeste pris på overnatning uanset hvor jeg er i verden.

Radiovagabond er tilbage med nye episoder på onsdag.

I den kommende sæson rejser jeg rundt i Europa. Vi skal til Albanien, Bosnien, Kosovo, Montenegro, Kroatien, Slovenien, Polen, Hviderusland og Tjekkiet.

Men vi starter på en cruise fra Spanien til Grækenland.