Radiovagabond

Hej fra New Hampshire og Maine i USA

Efter at have forladt Belinda Rathbone i Cambridge og stadig havde den spændende historie om Boston Raphael skandalen i tankerne, kørte jeg videre mod Portsmouth i nabostaten, New Hampshire. Her skulle jeg Couchsurfe hos en kinesisk professor, men også forbi forskellige klinikker for at få undersøgt mit forhøjede blodtryk – og få noget medicin til at holde det nede.

BLODTRYK OG DÆKTRYK

Ved en grundig undersøgelse hos en venlig læge fik jeg forskellige anbefalinger om, hvordan jeg skulle ændre mit liv for at passe på mig selv. Sundere mad, mere motion og mindre vin. Jeg blev også sendt videre til en anden klinik, der tog blodprøver for at undersøge mig nærmere.

Desuden blev jeg bedt om at få lavet en EKG om et par uger og komme til øjenlæge, da forhøjet blodtryk også kan skade synet. Og så fik jeg en recept til noget blodtrykssænkende medicin, som allerede den første dag, fik tallene på min blodtryksmåler til at falde. Det hele var meget grundigt og jeg følte mig i gode hænder.

Durham, hvor jeg boede i New Hampshire, er en hyggelig by og det var smukt i Portsmouth ude ved havet. Selvom jeg brugte det meste af min tid i kløerne på det amerikanske sundhedsvæsen, nåede jeg at se en del. Men nu skulle jeg videre, og med både blodtryk og dæktryk perfekt trillede jeg nordpå. Jeg skulle langt ud på landet til det nordøstligste hjørne af USA. Jeg var på vej til Maine, hvor jeg skulle bo på en gård.

ENESTE STAT MED ÉN STAVELSE

Maine er en stat med masser af skov. Faktisk er 89,5% af staten dækket af frodige skove, hvilket placerer dem på førstepladsen på listen over amerikanske stater med mest skov. Nummer to er New Hampshire, som jeg kommer fra. Så to stater med masser af skov og begge med et indbyggertal på omkring 1,3 millioner. Men Maine er næsten fire gange større end New Hampshire.

Min køretur fra Durham, New Hampshire ved min næste Couchsurfing vært, Ben og hans blåbær farm, Burke Hill Farm i Cherryfield, Maine er en køretur på 385 km. Jeg lavede derfor et stop undervejs ved det ikoniske fyrtårn, Portland Light Head. Det ligger i Portland – ikke at forveksle med Portland i Oregon, som måske er mere kendt, men faktisk opkaldt efter denne Portland.

INTERESSANTE FAKTA OM MAINE

• Det officielle dyr i Maine er en elg. Denne delstat har omkring 76,000 vilde elge, så er flere end nogen af de 48 stater her syd for Canada.
• Det officielle insekt i Maine er en honningbi. TheMaine Beekeepers Association blev startet i 1976 for at promovere dette insekts vigtighed.
• Maine er den eneste delstat i USA, der kun deler grænse med én enkelt anden delstat. Resten af grænsen er til Canada mod nord.
• Maine er den eneste stat i USA, som kun har én stavelse i sit navn.
• Maine er den absolut største producent af blåbær. Faktisk bliver 99% af alle de blåbær, der bliver spist i dette land, dyrket her. Så meget passende, at jeg er på vej mod en blåbær-farm for at lære mere om dette.

BENS BLÅBÆR-FARM

En af grundene til at jeg valgte at bo så langt ude på landet, var, at det ligger tæt på den smukke Acadia National Park. Den ligger smukt på en lille ø ved havet, og er blevet omtalt til mig som et "must see", når man er i Maine, så jeg har planlagt at bruge en hel dag i parken.

Køreturen på til Bens gård var virkelig smuk. Mens jeg kom længere og længere ud i naturen kørte jeg forbi mange gårde og søer. Han havde advaret mig om, at det kunne være svært at finde og havde givet mig en lang beskrivelse af, hvad jeg skulle holde øje med for at finde vej. Normalt vil jeg blot kode en adresse ind i Google Maps og køre efter den. Men da der ikke er signal herude, ville det ikke være en mulighed.

Hans rutebesked til mig sluttede sådan: "Du skal bare pege sextanten mod Nordstjernen og så tage den derfra. Det skal nok gå".

Min indre alfa-han gjorde, at jeg mandede mig op og fandt de små skilte og kendetegn på skovvejen – og trillede ind i gårdspladsen. Ben bød mig indenfor i sit nybyggede træhus og hans veninde, Jezebel bød mig en kop kaffe. Da jeg nævnte, at jeg var fra Danmark kastede Ben sig ud i at imponere mig med, at han kunne tælle til ti på dansk. "En, do, dre, fir, fem, sex, sieben, ot, ni, di"… Jeg var imponeret – også selvom der var en smule tysk i talrækken.

Bens gård hedder Burke Hill Farm og her dyrker de vilde organiske blåbær. Den ligger i Cherryfield, i hjertet at Maines blåbær-land. De dyrker førsteklasses blåbær på omkring 80 hektar land og høster med håndkraft.

Indenfor i huset kunne man næsten dufte savsmuld og det friske træ. Ben har bygget det hele selv fra da han fældede det første træ til huset for 15 år siden – og er kun lige flyttet ind for tre uger siden. Så der er stadig et par småting, der mangler at blive lavet.

Ben fortæller, at det er dejligt stille – indtil de begynder at arbejde nedenunder. Og kort derefter kunne jeg høre, hvad han talte om. Under boligen gik en håndfuld medarbejdere i gang med at sortere de friskplukkede bær.

SORTERER BLÅBÆR

Efter blåbær er blevet plukket og samlet bliver de bragt hertil, og lagt på et transportbånd. Først bliver blade og smågrene blæst væk, herefter bliver de små og bløde bær sorteret fra og til sidst bliver de halvdårlige sorteret fra, så det kun er de allerbedste tilbage. En simpel men imponerende proces at være vidne til.

SPISER SYLTEDE HAV-SNEGLE

Den næste morgen tog jeg afsted for at besøge Acadia National Park, en kort køretur fra Bens hus. Og på vejen stoppede jeg (efter Bens anbefaling) på et sted, der hedder "The Pickled Wrinkles" for at smage en lokal delikatesse: Syltede havsnegle. Mums.

Pickled Wrinkles er et gammel delikatesse. Hummerfiskere får dem i deres fælder, som de trækker hen over havbunden og herefter bliver de syltet og serveret på dette ikoniske sted. Tjeneren fortæller mig lidt om syltningsprocessen, som består af en blanding af eddike og forskellige krydderier.

Traditionen med at spise noget så underligt som havsnegle går tilbage til gammel tid, hvor fattige i området begyndte at spise dem – i mangel af andet. Og så fandt de på at sylte dem for at bevare proteiner i dem. Jeg fik serveret en tallerken med tre snegle (mere en rigeligt), som kostede 7 dollars – ca. 15 kr. pr. snegl (også rigeligt).

De var ret seje og lidt den samme fornemmelse som at bide i en blæksprutte. Det var ikke så dårligt, men jeg har ikke travlt med at smage det igen.

Restauranten er godt klar over, at det ikke er for alle, så på deres hjemmeside står der "prøv en, hvis du tør"… og det gjorde jeg.

ACADIA NATIONAL PARK

Med maven fyldt af syltede snegle hoppede jeg tilbage i bilen og fortsatte mod Acadia National Park, som er kendt som kronjuvelen på den atlantiske kyst. Med 3,5 millioner besøgende om året er en af de ti mest besøgte nationalparker i USA, og der er masser af planter og natur, dyr og en rig kulturarv. Jeg fik kørt en smule af vejene og kom ud og gå en lille brøkdel af de 250 km stier. Jeg endte ved havet, hvor jeg sad og filosoferede over mit helbred og udfordringerne ved at være digital nomade.

Det var alt, vi havde plads til i denne episode, men jeg er tilbage med mere herfra i den næste episode.

Mit navn er Palle Bo og jeg skal videre. Vi ses.

VELKOMMEN TILBAGE TIL BOSTON-OMRÅDET

Vi skal til et område med to af de bedste universiteter i USA - måske i verden og derfor mange smarte mennesker. Tag med til Cambridge, Massachusetts tæt på Boston.

Det er også en historie om, hvordan opdagelsen af ​​et tidligere ukendt maleri af Raphael, den italienske renæssancemester, gik fra mediesensation til karriereødelæggende skandale.

I et dejligt, roligt og grønt parcelhuskvarter møder jeg Belinda Rathbone og hendes gamle hund, Ink.

Det var en af ​​jer lyttere, der introducerede mig til Belinda. Da jeg kom til New England, skrev jeg et indlæg på Radiovagabonds Facebook-side, der stort set bare sagde: "Jeg er i New England - kender nogen af ​​jer nogle interessante mennesker, jeg skal møde?"

Kaare Grundtvig skrev:

“Belinda Rathbone i Boston. Kender hendes søn som er min halvbror. Jeg har ikke mødt hende selv. Under alle omstændigheder har hun skrevet en bog om sin far der var museumsdirektør for et stort kunstmuseum i Boston. Bogen handler om en skandale hvor faren fik smuglet og Rafael maleri ud af Italien til sit museum. Det røg han ud på røv og albuer for. ”

Det vakte det min interesse, så han introducerede mig – og her er jeg i hendes vidunderlige stue med en kop kaffe og hendes hund, blæk ved min side.

FRA MIDT-VESTEN TIL CAMBRIDGE

Belinda har boet i Cambridge næsten hele sit liv, men hun blev født i Saint Louis, hvor hendes far var direktør for Saint Louis Art Museum. Kan du huske min episode fra Saint Louis? Det er nr. 90, hvis du vil lytte til den. Her forsøgte jeg at besøge Saint Louis Art Museum i Forest Park. To gange. Første gang det havde lukket et par minutter tidligere, og anden gang kom jeg på en dag, hvor det slet ikke var åbent.

Jeg nævnte ikke dette for Belinda. Jeg tænker, at jeg var lidt flov over at skulle fortælle, at jeg aldrig fik oplevet det. Bare fordi jeg var så utjekket og ikke undersøgte åbningstiderne inden jeg kørte en halv time fra det sted, hvor jeg boede. Og gjorde det to gange.

Belinda flyttede her til Cambridge med sin familie, fordi hendes far fik tilbudt et meget prestigefyldt job. Cambridge er en by med en masse kloge mennesker og at komme fra Midt-Vesten, kunne være et problem. Nogle mennesker her føler sig måske bedre og kan være ret afvisende over for folk fra Midt-Vesten. Som Belinda udtrykker det: Midt-Vesten er et overflyvnings-område for befolkningen her fra østkysten.

MØD FORFATTER BELINDA RATHBONE

Belinda er forfatter på fuld tid og havde udgivet flere bøger. En af dem handler om en skandale, som hendes far Perry T. Rathbone var den karismatiske direktør for Museum of Fine Arts i Boston.

Det var tilbage i december 1969, at han og museet skabte overskrifter rundt om i verden, da han annoncerede at have købt ​​et ukendt og ukatalogiseret maleri af den berømte italienske renæssancemester Raphael. Det var et kup for museet, men det blev hurtigt til et mareridt, og Belindas far stod over for den mest udfordrende tid i sin trediveårige karriere.

Perry T. Rathbone formåede at få maleriet, og han var årtiets mand -for Museum of Fine Arts i Boston, da maleriet blev afsløret og sat på væggen bag et rødt fløjlsreb med verdenspressen imponeret.

Selve maleriet er et lille portræt af en ung pige med et blegt ansigt og mandelformede øjne, udsøgt klædt i sit stiveste renæssancetøj. Den er meget lille, kun omkring 20 x 25. Så mindre end et stykke A4-papir.

FRA MEDIESENSATION TIL KARRIERE-ØDELÆGGENDE SKANDAL

Alt var godt - indtil det ikke var det.

I episoden kan du høre Belinda fortælle historien. Hvordan finder du i det hele taget et ukendt Rafael-maleri - og hvordan får du det fra Italien til Boston. Men det største problem var, at eksperter på begge sider af Atlanterhavet stod i kø for at diskutere kunstværket ægthed.

Skandalen førte til, at han måtte træde tilbage som direktør for museet.

Belinda Rathbones bog er en spændende historie bag kulisserne, som afslører, hvordan kunstverdenen, medierne og museerne fungerer. Det er historien om, hvad der faktisk skete, og om en datters søgen efter sandheden.

Så hvis du kan lide historier om kunstbranchen, bør du tjekke Belindas bog, ”The Boston Raphael” med undertitlen ”A Mysterious Painting, an Embattled Museum in an Era of Change & a Daughter's Search for the Truth”.

NÆSTE STOP MAINE

I næste uge skal vi længere ud på landet end jeg har været i meget lang tid. Vi skal tilbringe et par dage sammen med Ben på hans blåbær farm i Maine. Og jeg glæder jeg mig rigtig meget til.

Jeg hedder Palle Bo, og jeg skal videre. Vi ses.

SPONSOR - HOTELS25

Jeg har nogle spændende nyheder. Du ved, hvordan jeg i et par år har fortalt dig om, hvilket godt værktøj min sponsor Hotels25.dk er ... og nu er det blevet endnu bedre.

Denne uge lancerer de en helt nyt forbedret website. Det ser elegant og overskueligt ud, men det er bare én ting. Nu inkluderer den også søgninger fra Booking.com. En af de største hotelsøgemaskiner derude.

I én simpel søgning får du resultater fra Agoda, Kajak, Hotels.com, Expedia, Accor, Hilton, OpenTable, GetaRoom og nu også booking.com. Og mange flere.

Før jeg havde Hotels25, kiggede jeg normalt på Hotels.com og kontrollerede indimellem, om Booking.com eller Expedia havde en bedre pris.

Når jeg søger nu, får jeg det hele. Og det er nogle gange en af ​​de andre ... som jeg aldrig har hørt om, der har en bedre pris. Og vi taler om det nøjagtige samme værelse på det samme hotel, hostel eller gæstehus ... Det er noget, der har sparet mig for mange penge.

Du finder ikke en bedre pris nogen steder – og det er derfor, de kan sige ”garanteret den bedste pris”. Hvis du gør det, tilbagebetaler de forskellen.

Så husk det – til næste gang du skal ud at rejse: Hotels25.dk.

SPONSOR – IMPORTANTCLICK

Denne episode er også delvist sponsoreret af et nystartet webdesign firma. Det drives af digitale nomader og hedder ImportantClick.com. Det er dem, der står bag det splinternye design af Hotels25.dk, som jeg nævnte før.

De har sagt, at jeg kan give dig et specielt tilbud som Radiovagabond-lytter. Så hvis du leder efter et nyt webstedsdesign til din virksomhed eller blog, gå ind på ImportantClick.com/RV (som i "The Radio Vagabond") for at få en speciel pris på webdesign. Prisen starter på under 5000 kr.

Hej igen fra Connecticut, USA!

Velkommen til Del II af mit spændende besøg i Connecticut, USA. Hvis du gik glip af Del I, så lyt til den eller læs blogindlæggether, og bliv opdateret på den magi, denne charmerende by har at byde på.

Hurtigt resumé: Jeg ankom i Connecticut, USA fra Providence, og deltog i en CouchCrash organiseret af Couchsurfing-fællesskabet her. De kalder det ConnectiCOUCH, og det er en weekend fuld af spændende oplevelser og fester for såvel de lokale og rejsende, og en mulighed for at mødes og skabe venskaber. Efter en vidunderlig gåtur gennem Hartford med lokale Margaret, hoppede vi tilbage i hendes bil og kørte mod Manchester. Og det er her vi starter denne episode...

YANKEES' OPRINDELSE

Margaret, som er udfordret på retningssansen, fortæller mig at Connecticut befinder sig mellem New York og Boston, og at staten er delt op mellem Boston og New York sportsfans: I fodbold er de enten Patriots eller Giants fans, og i baseball er det mellem Red Sox og The Yankees. Sports-rivaliseringen er helt skør her.

"Min søn er Yankee fan, og jeg er Red Sox fan, og han drillede mig ved at have sin Yankees hat på i vores hus, for sjov. Det er blot venlig rivalisering, og det er det samme i de fleste hjem i denne region - familier er splittede i forhold til, hvilket sport team de skal hole med", siger Margeret.

Margaret fortæller mig hvordan the Yankees blev til the Yankees.

"Da hollænderne først ankom til Connecticut fra New York satte de et fort op i dette område - nu kendt som Hartford. Omkring den samme tid ankom en engelsk præst fra Massachusetts ved navn Thomas Hooker, og slog sig ned med sin menighed i Hartford, uden hollænderne vidste det. Da hollænderne returnerede til Hartford efter at have været væk et par år, mødte de Hooker og hans folk på deres område. Selvfølgelig opstod der skærmysler over rettigheden til landet, men til sidst lod de Hooker blive, og de forlod stedet. Men de var utilfredse over det, og kaldte nybyggerne 'Jankers', hvilket betyder 'tyv' på hollandsk. På hollandsk udtales bogstavet J som et Y, derfor blev det til navnet Yankees".

Jeg gad godt vide, hvor mange Yankee fans idag kender til navnets oprindelige mening.

CONNECTICOUCH WEEKEND UDFLUGTER

Den første dag var vores Hartford Day. Der var fire forskellige ting at vælge imellem, og jeg valgte en rundvisning på Mark Twain House & Museum om morgenen og Hartford Walking Tour med Margaret om eftermiddagen.

De andre muligheder var at besøge Old New-Gate Prison, et tidligere fængsel og kobbermine, og eventyr i naturen: En vandretur, et besøg i Wadsworth Falls State Park og den River Tubing ting, jeg talte med Jason om i den seneste episode, hvor man flyder ned ad Farmington River lige vest for Hartford.

Før Margaret sluttede sig til os, da jeg udforskede Mark Twain's hus, lavede hun en tour gennem Coltsville National Park hvor Samuel Colt startede sin Hartford fabrik på bredden af Connecticut River i 1847. Ja, dén Samuel Colt, som i Colt skydevåben (se Colt Firearms).

"Samuel Colt var en entreprenør som ville ind i våbenindustrien. Efter at have fejlet første gang i Patterson, New Jersey, returnerede han til sin hjemstavn i Connecticut for at give det et forsøg. I første omgang tog de lokale ikke godt imod ham: Han kunne ikke få fat i land eller finanser, blandt andre ting. På en eller anden måde fik han skrabet penge sammen til at starte sit Colt våben-emperie, som for alvor startede under den amerikanske borgerkrig. Han døde imidlertid allerede, da han var i fyrrerne, og efterlod firmaet til sin kone, hvilket var en kæmpe skandale i de tider. Hans kone, Elizabeth, var ung (i 30erne) og var ikke ret høj, men hun kørte firmaet som en rigtig boss. Hun tog sig af arbejderne, og kørte forretningen endu bedre end den afdøde mand, og gjorde firmaet til det navn, vi kender idag. Hun var en bemærkelsesværdig kvinde, og en af mine personlige heltinder."

Margaret fortæller mig at Samuel Colt heller ikke var til at rende om hjørner med. Rollin White, en af Samuel's venner og ingeniør på fabrikken, kom med et forslag til forbedring af Samuel's pistol-design. Som den hårde mand Samuel var, afviste han forslaget. White tog så sine idéer og patent til Winchester våbenfabrikken og gav dem begge dele. De begyndte at fremstille Colt's pistoler og gav White $0.25 for hvert pistol-salg, hvilket gjorde White til en velhavende mand. Selv da Colt prøvede at opdatere sine designs blev han sagsøgt af Winchester våbenfabrikken.

Efter den lærerige historietime tog Margaret og jeg til ConnectiCOUCH kickoff party hos Tomato Joe's Shea's American Bar & Grill i Margaret's hjemby, Manchester, Connecticut.

Margaret fortæller om Manchester: Hvordan byen har en unik blanding af traditionel og historisk landsby, og en mere moderne side af byen med indkøbscentre og højhuse. Hun fortæller mig at der er et godt fællesskab i området, og at det er et godt sted at starte en familie.

ENGELSK INDFLYDELSE I NEW ENGLAND

Den næste dag var Colchester Day. Ja, endnu et sted navngivet efter en by i gode, gamle England. Men det er ved okay, når vi nu er i New England. I den første episde af denne sæson har jeg allerede nævnt at Boston er opkaldt efter den lille by Boston i England.

Her i New England vil du også finde en Bristol, Leeds, Oxford, Cambridge, Southhampton, Dover, Ipswich, Essex, Middlesex, Kensington, Lancaster, Bath, Surrey, Nottingham, Kent, Coventry, Westminster og Sheffield. De britiske nybyggere led nok af hjemvé og var lidt upfindsomme, da de skulle finde på nye bynavne...

Dette er kun 5% af de engelske stednavne som er blevet genbrugt i New England. Tror du ikke på mig? Så kig på Google'ssøgeresultater, min ven ;)

Og hvis du tror at Manchester, Connecticut er den eneste Manchester i New England, så tro om igen. Så vidt jeg kan se, har de mindst én Manchester i hver af de seks stater i New England. Og der er 35 Manchesters totalt i USA.

I den anledning vil jeg tilføje: Der er ikke en eneste Woman's-Chester... Men det kommer nok snart ovenpå Mr Potato Headepisoden. Hvis du læser dette i fremtiden vil du ikke forstå, hvad jeg taler om, men det var en stor ting i nyhederne her i marts 2021.

Men der er Manchesters over det hele. Så vidt jeg ved, er ikke et eneste American football hold kaldet Manchester United (#missedopportunity). Ret mig hvis jeg tager fejl på theradiovagabond.com/contact. Og jeg kan sagtens tage fejl. For eksempel, da jeg tog fejl af noget jeg nævnte i Del I...Ja, faktisk to ting!

RETTELSE AF MINE FEJL

Okay, der er to ting jeg sagde i sidste episode, som ikke passede:

1. Jeg sagde, at Couchsurfing er helt gratis. Det var det, da jeg tilmeldte mig, og det er det også over det meste af verden, men ikke hvis du bor i USA.

Med COVID og dermed færre rejser og besøgende, er det klart de skal bruge penge for at vedligeholde hjemmesiden. Basisraten for at blive medlem af Couchsurfing fællesskabet er lige nu $14.29 pr. år - hvilket er billigt sluppet, sammenlignet med de oplevelser for livet som man får. Men som nævnt, kun hvis du er amerikaner (marts 2021). Hvis du er godkendt medlem får du første år gratis. Også selvom du er amerikaner.

På deres hjemmeside skriver de:

"Pga. Covid-19 har vi brug for din hjælp med det samme for at holde Couchsurfing i live. Alle os som er medlemmer af Couchsurfing tror på at der er noget større end penge, ejendele og status. Det tog over 14 år at få Couchsurfing fællesskabet på benene. Uden din øjeblikkelige hjælp vil dette fællesskab være tabt for evigt."

For at være ærlig er $14.29/årligt eller $2.39/md ikke meget. Og da jeg kender til fællesskabet, er jeg sikker på, de fleste medlemmer vil give mig ret. Vi kan slet ikke forestille os en verden uden Couchsurfing.

Jeg skrev til ConnectiCOUCH arrangøren Jason (som er med i Del I), for at høre hans mening om det. Dette er hvad han skrev:

"Det koster penge at køre hjemmesider, og de tusinder af dollars jeg har sparet på Couchsurfing opvejer mere end rigeligt de $15 jeg giver årligt i støtte."

TELBEE VIRKER OVERALT

Den anden ting jeg sagde, som ikke passede:

1. telbee app'en som du kan bruge til at sende mig en besked, virker kun i Chrome.

Jeg sagde, at det kun virker i Google Chrome. Det er tilsyneladende ikke rigtigt; den burde virke i alle internetbrowsere. Det lader til, at Bernie Klein, som er direktøren i firmaet telbee selv lytter til Radiovagabond podcasten og læser på bloggen - for han sendte mig en talebesked, hvor han forklarer at app'en virker i alle browsere:

"Hej Palle. Jeg håber det går godt, og at du modtager interessante beskeder. Jeg hørte at du muligvis oplever problemer med at bruge app'en på andre browsere. Men app'en virker skam på alle de store browsers, inklusive Chrome, Safari, Firefox og Edge."

Jeg er ikke sikker på, hvorfor jeg troede andet, for han har fuldstændig ret. telbee virker på alle browsere jeg kunne få fat i, både på min Mac og på min telefon.

Så det var godt at få på plads. Nu har du derfor ingen undskyldning for ikke at sende mig en besked. Bare smut over til KONTAKT-siden og klik på banneret hvor der står "Sig Noget". Når du har optaget din besked, har du mulighed for at lytte den igennem og evt. optage om.

Lige nu vil jeg specifikt gerne vide, om du har erfaring med at bruge Couchsurfing.com.

Hvis du har, så fortæl mig din bedste Couchsurfing historie fra hvilket som helst sted i verden. Hvis du ikke har prøvet det, så fortæl mig om det er noget du kunne tænke dig at prøve - og hvis nej, hvorfor så ikke?

Jeg vil helst have en talebesked, men hvis du er lidt genert og foretrækker at skrive, kan du også gøre det. Alt er påhttp://radiovagabond.dk/kontakt

BESKED FRA EN LYTTER

Og nu en besked fra en lytter i Columbus, Ohio.

"Hej Palle. Det er Dan fra Columbus, Ohio. Jeg har nydt din podcast i et stykke tid nu. Jeg tror min favorit er din 12-timers Afrika podcast ─ og ja, jeg har hørt hvert et minut af den!

Hvis du kommer til Columbus, Ohio, så tag kontakt. Der er tonsvis af interessante ting her. Jeg er også selv rejse podcaster, selvom jeg ikke er digital nomade, som dig. Mit show hedder Zipping Around the World og jeg fokuserer på rejselogistik og det at rejse selv uden hjælp fra et rejsebureau. Og forresten: Jeg elsker marinerede sild.

Tak, Palle, og god rejse!"

Hej Dan,

Fedt at høre fra dig. Jeg er imponeret over, at du faktisk lyttede til min rekordlange episode fra hele min tur i Afrika. Det er rigtigt hvad du siger, at den er mere end 12 timer lang og fuldstændig uden reklamepauser.

Og at du elsker marinerede sild: Wow, jeg er endnu mere imponeret. Ikke mange udlændinge kan lide marinerede sild. Fik du snaps sammen med silden? En dansk akvavit? Det burde du, de to ting går hånd i hånd.

Jeg skrev lidt sammen med Dan efter hans talebesked, og han uddybede at han har nogle venner fra Odense i Danmark, som han og hans kone tilbragte tid med nogle år tilbage.

Ang. din podcast Zipping Around The World: Jeg begyndte at lytte til den efter din besked. Og du har en god stemme, interessante historier og masser af rejsetips.

I en af mine yndlingsepisoder fortæller Dan om at tage færgen fra Hong Kong til Macau på en éndagestur. Det var noget, jeg også gjorde, så jeg kan relatere til hvad Dan og hans kammerat Bill talte om.

TILBAGE I CONNECTICUT

Jeg tilbragte weekenden i Jason og Lee's vidunderlige hus i Colchester, og det var dér gruppen mødtes den næste morgen.

Denne lørdag skulle være Colchester Day, og igen var der adskillige forskellige muligheder at vælge imellem i programmet. Mellem kl. 11 og kl. 15 var der seks forskellige valg:

Devil's Hopyard Hike, Nautilus Nuclear Sub Tour, Fox Farm Brewery ølsmagning, Airline Trail Bike Ride, Nike Missile Site og den jeg valgte: : Godspeed Opera House.

Efter det tog vi Deep River Ferry færgen og besøgte Gillette Castle, som ligner et fort fra middelalderen udefra, men indenfor stenslottet finder man indbyggede sofaer, borde og træudskæringer, som alle peger på det kreative geni William Gillette. Super interessant bygning.

Efter det var vi alle tilbage i Jason & Lee's hus til "ConnectiCOUCH Crash Cookout and Pool Party" - they have a thing for titles. It was a fantastic day.

COUCHSURFING I USA

Det er ikke første gang jeg har oplevelser med Couchsurfing i USA. Før jeg fortæller dig det sidste vi gjorde i ConnectiCOUCH, så lad mig minde dig om en anden oplevelse jeg havde med Couchsurfing. Det var der hvor jeg mødte Steve from Nashville. Lyt til hele episoden efter denne (det er nummer 99).

PEZ CANDY

Om søndagen, den sidste dag i CouchCrash weekenden, var det "New Haven Day" med muligheder for at tage en vandretur i New Haven, en tur til Walnut Beach, en skøn Chauncey Peak vandretur, en klatretur i klipperne, og det jeg valgte: Et besøg på PEZ Fabrikken.

Du kender de ikoniske PEZ dispensere, hvor man vipper hovedet tilbage på figuren og får en lille pebermyntepastil. Jeg voksede op med dem, så det var skægt at være her på fabrikken, som egentlig var et PEZ museum. PEZ er idag samleobjekter verden over.

Fabrikken er i Connecticut, men PEZ slik var faktisk opfundet i Wien, Østrig af Eduard Haas III som et alternativ til rygning.

Navnet PEZ kommer fra det tyske ord for pebermynte, "PfeffErminZ", hvor man har taget det første bogstav, P, det midterste bogstav, E, og det sidste bogstav, Z, til at forme ordet PEZ.

I 1952 kom PEZ til USA og i 1973 byggede man den første slikfabrik i Orange, CT. Jeg besøgte PEZ Visitor Center som de åbnede i 2011.

Det er over 370 m2 og dedikeret til alle ting, der har med PEZ at gøre. Vi fik set den største, mest omfattende samling af PEZ memorabilia i hele Verden: inkl. den ikoniske PEZ motorcykel, verdens største PEZ dispenser, og et lokale hvor vi kunne se ind til produktionen.

Der er også et PEZ trivia spil, handelsområde, interaktiv historisk tidsline og meget mere.

Jeg blev mest forbløffet over hvor mange forskellige PEZ dispensere der var, og det var interessant at lære om et så ikonisk mærke.

VIDERE TIL NÆSTE DESTINATION

Vi sluttede dagen og CouchCrash weekenden med pizza og leg i parken. Jeg havde virkelig en fantastisk tid i Connecticut med alle de interessante mennesker jeg mødte på vejen: Især Jason & Lee, og Margaret. Det er godt at vide, at jeg har nære venner i dette vidunderlige område af USA: Det er det bedste ved at rejse.

Jeg er nu på vej for at møde Belinda tæt på Howard University i Boston. Og det glæder jeg mig rigtigt meget til.

Mit navn er Palle Bo ─ og jeg skal videre! Vi ses!

JEG VIL GERNE HØRE FRA DIG!

Jeg vil gerne høre fra dig. Hvor er du og hvad laver du mens du lytter til denne episode? Du kan enten sende mig en email på [email protected] eller besøg mit website http://radiovagabond.dk/kontakt

Eller send mig en talebesked ved at klikke på banneret. Det smarte ved denne løsning er, at du kan lytte din besked igennem før du sender den. Giv det et forsøg nu! :)

Uanset hvad, vil jeg elske at høre fra dig. Det er altid rart at høre, hvem der er 'på den anden side' .

FORTÆL DINE VENNER

Jeg vil gerne bede dig gøre mig en tjeneste. Hvis du kan lide denne episode, så fortæl det til en ven. Jeg er helt seriøs...Ring eller send en besked til en ven, hvor du fortæller ham eller hende om denne podcast.

Det er den bedste måde at sprede ordet om denne podcast, og det vil glæde mig meget, hvis du vil hjælpe mig på den måde. Du er den bedste.

SPONSOR

En speciel tak til min sponsor, hotels25.dk, som altid henviser mig til de bedste og mest økonomisk overkommelige indkvarteringer.

RADIOGURU

Denne episode var produceret af mig og mit produktionsselskab Radioguru. Hvis du har brug for hjælp til at starte en podcast, eller hvis du har brug for voiceovers i hvilket som helst sprog til online videoer og andet, så sig til.

Velkommen til Connecticut, USA!

I denne tredje del af sæson 6 (afsnit 232 af hele min rejse) kan du tage med på et spændende Couchsurfing eventyr gennem Connecticut i New England. Men lad os starte, hvor vi sluttede i den seneste episode i den mindste stat i USA, Rhode Island – og hvor jeg tjekker ind i min Airbnb i Rhode Island.

ANKOMMER TIL PROVICENCE, RHODE ISLAND

Da jeg banker på døren ved min Airbnb, bliver jeg mødt af min skønne værtsfamilie med en lille, men meget energisk og højrøstet hund. Det tog mig et døgns tid før den lille hund varmede op og blev gode venner med den danske vagabond, der havde invaderet dens hjem. Men det lykkedes.

Det meste af den første dag i Providence brugte jeg bag computerskærmen og måtte vågne midt om natten for at instruere skuespillere i et studie i København. De havde kun tid om formiddagen, hvor det var nat for mig. (#nomade-liv). På vej videre kørte jeg gennem downtown Providence, mens jeg lyttede videre til Crime Town – en true-crime podcast om byen.

NEWPORT, RHODE ISLAND

Herefter besluttede jeg mig for at benytte et forslag, jeg havde set på nettet under "ting at se i Rhode Island" og kørte sydpå til den berømte Cliff Walk i New Port. Et smukt område på en ø med en dejlig udsigt, små stier og enorme huse.

Det var skønt at gå en tur på klipperne og dufte havet.

NEXT STOP: CONNECTICUT

Senere samme dag ankom jeg til Connecticut – den tredje af de seks stater, som jeg ville besøge på denne roadtrip. Jeg havde bestemt mig for at bruge en anden form for indkvartering denne gang. Jeg ville bruge Couchsurfing.

CONNECTICOUCH: ET COUCHSURFING COUCHCRASH

Lad mig fortælle dig lidt om Couchsurfing konceptet inden jeg møder mine nye venner her.

Couchsurfing.com er en gratis platform, hvor rejsende og værter kan finde hinanden og aftale et sted at overnatte. Det hedder Couchsurfing – altså Sofa-surfing, men du sover typisk ikke på en sofa. Jeg har gjort det overalt i verden, og jeg har altid fået mit eget værelse.

Man opretter en profil og får gratis adgang til værter overalt i verden, som åbner deres hjem for en vildt fremmed. Platformen blev startet i 2004 og i dag er der mere end 15 millioner brugere. Du kan søge værter i mere end 200.000 byer overalt i verden, og kan sende en besked til dem, og høfligt spørge om de vil åbne deres hjem for dig.

Der er ingen penge, der skifter hænder, men du bør ikke betragte det som et gratis hotel. Det er forventet, at du bruger tid med din vært og lærer dem at kende. Det er jo derfor de åbner deres hjem. Ja, det er rart at spare penge, men det bør ikke være hovedårsagen til at bruge Couchsurfing.

Det er også normalt at give dem en lille gave. Det kan være en flaske vin, du kan invitere dem ud at spise eller måske tage noget ikonisk med fra din hjemby. Men det kan også være, at du bare synger en sang eller fortæller en historie.

MØDER JASON

En mand går ind på en bar og møder Jason og hans partner, Lee… Jeg ved at det lyder som starten på en dårlig vittighed, men det er, hvad der skete.

Der var meget støj på baren og ikke ideelt til at optage en podcast, så vi gik ud bagved, hvor de har et udendørsområde med nogle borde og iskolde øl – og her mødte vi mange af de andre, der var kommet til CouchCrash, denne weekend.

Jason er hovedmanden bag denne weekends arrangement. De kalder det ConnectiCOUCH, og afholder det hvert andet år i denne lille stat mellem Boston og New York. "Dette er anden gang, vi laver det, efter den store succes, vi havde med den første for to år siden", fortæller Jason. "Vi forsøger at få folk fra hele verden til at komme hertil, og vise dem, hvor fantastisk Connecticut er".

Ikke alene er dette mit første CouchCrash, det er også mit første besøg i Connecticut. Og jeg er ikke den eneste – der kommer ikke mange turister her selvom det ligger meget tæt på både New York og Boston.

"Selvom Connecticut er en meget lille stat, er der en masse interessant at opleve, og der sker faktisk en masse her. Der er masser af historie og smuk natur. Og Connecticut er et sted, som var først med mange ting. Den første hamburger blev lavet her… og den første telefonbox i USA var her"

Når Jason ikke er vært for vagabonder arbejder han som manager i et af statens store kasinoer.

COUCHCRASH

Couchsurfing værterne i området arrangerer dette CouchCrash: En flerdags event, hvor medlemmerne viser deres stat for hinanden og folk udefra. Vi kommer til at lære en masse om området og oplever byerne på en helt ny måde. Det er en helt speciel oplevelse, som jeg nu skulle prøve at opleve for første gang.

"Det er en fantastisk måde at samle Couchsurfing-værter og gæster fra hele landet kommer her til Connecticut og nyder, hvad staten byder på. Vi havde vores første ConnectiCOUCH i 2016 og blev enige om at afholde en hvert andet år. Vi tilstræber at tilbyde noget for enhver smag: udendørs aktiviteter, historiske udflugter, fester, "river tubing", besøg på museer og meget andet".

CONNECTICOUCH OG COVID-19

Denne episode er naturligvis optaget inden Corona-pandemien. Jason har netop fortalt mig, at de havde planlagt at lave endnu en ConnectiCOUCH i 2020, men den blev desværre aflyst. Nu er det planen at afholde den i august 2021, men kun tiden vil vise, om det også er for tidligt. Du kan finde Couchsurfing events over hele verden på Global Couchsurfing Event Calendar.

COUCHCRASH OG FÅ NYE VENNER

Et CouchCrash handler om at opleve noget i et område, men mest af alt handler det om at møde gamle venner og få nogle nye.

"Det er en fantastisk måde at møde mange forskellige mennesker. Specielt når mange kommer langvejs fra for at opleve Couchsurfing stemningen i Connecticut. Mottoet for Couchsurfing er: "Mød venner du ikke har mødt endnu", hvilket meget godt forklarer, hvad det hele handler om. Jeg har fået venner for livet takket være Couchsurfing. Det er helt utroligt at få specielle venskaber på denne måde".

Og det samme gælder for mig selv. Jeg har mødt mennesker rundt omkring i verden på denne måde, som jeg stadig er venner med.

Inden jeg blev nomade, og stadig havde et hjem, var jeg selv Couchsurfing vært. Her havde jeg f.eks. en tysk mand og en colombisk kvinde til at bo hos mig. Tyskeren var på en cykeltur fra Sydtyskland til Nordnorge (og tilbage). En fantastisk mand med nogle vilde historier. Og kvinden boede i København, hvor hun underviste på et universitet. Hun ville gerne se lidt mere af Danmark og jeg viste hende rundt i Aarhus og tog hende med til byfest i Randers. Bagefter lærte hun mig at danse salsa i min stue.

Jeg har også været på en Couchsurfing tur med mine børn. Vi overnattede hos nogle skønne mennesker i Rotterdam, Nederlandene, Gent i Belgien, and Normandiet, Frankrig. Helt fantastiske lokale oplevelser, som vi sikkert ikke ville have fået, hvis vi havde boet på hoteller.

MARK TWAIN HOUSE & MUSEUM

Den næste morgen mødte jeg ConnectiCOUCH'erne på en plads i byen Hartford. Med 125.000 mennesker er Hartford den næststørste by i Connecticut efter den lidt større Bridgeport. Skuespilleren Katharine Hepburn er herfra og i 17 år boede en anden kendt person her: hans navn var Samuel Langhorne Clemens, men vi kender ham nok bedre som Mark Twain.

Huset, som Mark Twain boede i med sin familie, er nu et museum: the Mark Twain House & Museum. Og det var den tur, jeg valgte at hoppe med på. Og det varmede mit danske hjerte at opdage, at der var en LEGO-figur med manden lige indenfor.

Sam Clemens aka Mark Twain blev født I 1835 og han døde i 1910. I 1874, da han var sidst i 30'erne, fik han dette hus bygget og han skrev nogle af sine mest berømte historier her: The Adventures of Tom Sawyer og opfølgeren, the Adventures of Huckleberry Finn. Han er kendt som "faderen af amerikansk litteratur" og "den største humorist, USA har produceret".

Jeg var med på turen gennem huset og museet og lærte en masse interessant om denne forfatter og hans arbejde. Ifølge guiden, kostede huset omkring 250.000 kr. at bygge, hvilket vil svare til godt 6 millioner kr. i nutidens penge. Hvis man medregner designermøblerne i huset, er det hele vurderet til næsten 19 millioner danske kroner. På det tidspunkt var Mark Twain stadig en ukendt forfatter, så det var hans hustrus arv, der betalte for huset.

Det er ret stort – på mere end 1000 m2, og har 25 værelser på tre etager. Arkitektonisk er det et meget specielt hus, så uanset om du er interesseret i Mark Twain eller arkitektur, er det klart et besøg værd. Hvis du vil besøge det (efter pandemien – det er lukket lige nu her i marts 2021), så er det en god idé at lave en reservation i god tid. Det er en populær attraktion, og du risikerer, at der ikke er plads, hvis du venter til sidste øjeblik.

FACTS OM HARTFORD

• De første engelske bosættere ankom her til i 1635, og i starten kaldte de deres by for Newtown, men det blev omdøbt et par år senere til Hartford. Så med næste 400 år er Hartford en af de ældste byer i USA.
• Når den er sådan en gammel by, har de været først med mange ting. De har det ældste offentlige kunstmuseum, the Wadsworth Atheneum og den ældste nulevende avis, The Hartford Courant.
• Hartford har kælenavnet "verdens forsikringshovedstad", fordi mange forsikringsselskaber har deres hovedsæde her. Og forsikring er stadig regionens største industri.
• Det er her i byen, serien Judging Ami finder sted. Den var i luften fra 1999-2005. Den var dog ikke filmet her.

MØD MARGARETE WEBSTER

Efter en tur rundt i Hartford med en af de lokale, Margarete, satte vi os ind i hendes bil – en kæmpestor Chevy Silverado. Jeg spurgte hende, hvorfor i alverden, hun har sådan en stor bil.

"Jeg var på et tidspunkt i gang med at renovere mit hus, og havde brug for en stor bil til at kunne transportere materialer fra byggemarkedet. Da mine børn flyttede hjemmefra, besluttede jeg mig for at tage på en 8-års tur rundt i USA. Og så var det godt at have en stor bil med plads til telt og kajak på taget. Senere købte jeg en autocamper og min Chevy var for stor til at trække efter den. Derfor solgte jeg den og købte en mindre Jeep. Og da den ikke kunne mere bestemte jeg mig for at få en ny Chevy Silverado."

Når folk spørger mig, hvor lang tid jeg vil fortsætte med at være nomade, siger jeg: "Indtil en af mine unger gør mig til morfar". De er begge kun midt i 20'erne og siger, at der kommer til at gå mange år. Amanda studerer design på Den Danske Designskole i Kolding og Clara læser til Antropolog på Aarhus Universitet. Faktisk har hun lige skrevet sin Batchelor om Digitale Nomader (#FarErStolt).

Margarets historie er ret lignende. Hun er bare lidt foran mig…

"Da jeg blev bedstemor, forelskede jeg mig samtidig i en mand. Jeg havde altid lovet mig selv, at jeg ville slå mig ned igen på det tidspunkt. Selvom jeg nyder mit liv, savner jeg stadig mit liv på landevejen".

Vi er på vej mod Manchester lige udenfor Hartford, hvor Margarete bor. Men hun voksede op i Hartford, så hun burde nok kunne finde vej. Men mens hun er i gang med at fortælle mig sin livshistorie, kører hun forkert.

LÆS MARGARETES BOG OG BLOG

Du burde kigge forbi Margarets blog og overveje, at købe hendes bog om livet på landevejen. Den hedder Lessons from the Road, USA by Margarete Webster. Her er lidt af hvad der star på bagsiden:

"Lessons from the Road, USA shares the travel adventures of a funny, single, 50-something-year-old woman, traveling across the U.S. in a pickup truck."

Og så står der videre: "Webster is navigationally challenged…"

Eftersom vi lige er kørt forkert, kan jeg bare sige "No shit, Sherlock".

Du kan bastille Margarets bog på Amazon – klik her. Hendes blog hedder lftrus.com (forkortelse af "Lessons from the Road, US"). Som bogen er den også spækket med gode rejsetips.

"Connecticut er på papiret den rigeste stat i landet, men det afspejler ikke helt virkeligheden. Det er fordi Connecticut er forsikringshovedstaden i USA – og de er en slags "usynlige banker" som slæber en masse penge til staten. Og derfor giver det et lidt skævt billede i statistikkerne".

Det var alt, vi havde plads til i denne episode. I den næste kan du blandt andet høre Margarete fortælle en sjov historie om hvordan "The Yankees" kom til at hedde "The Yankees".

Mit navn er Palle Bo, og jeg skal videre. Vi ses.

TALE BESKED FRA EN LYTTER

Phil fra Yorkshire I England har klikket på banneret, hvor der står "Sig Noget" og sendt mig en skøn talebesked:

"Hej Pablo. Det er Phil Chatterton. Jeg er i solbeskinnede Yorkshire og vil bare sige tak for din podcast. Du har fået mig igennem lockdown her i Storbritannien. Det er fantastisk at rejse med dig, mens jeg gør rent i huset, fodre hunden, bager brød – og samtidig rejser til forskellige lande med dig. Det har været en lang hård lockdown, og vi er ikke ude af den endnu. Men det der rigtigt har fået mig igennem den, er at lytte til dig. Lytte om de steder, du har været og på de mennesker, du taler med. Det giver mig håb og lys forenden af tunnelen. Ha' det godt".

Mange tak, Phil…! Skønt at du ville tage dig tid til at sige hej. Og jeg skal nok lade være med at drille dig med, at du kom til at kalde mig Pablo. Tro mig, jeg er blevet kaldt værre.

Du kan også gøre som Phil har gjort. Klikke på banneret "Sig Noget" på Radiovagabond.dk

Hvis du foretrækker at skrive, kan du sende en mail til [email protected] eller klikke på KONTAKT på radiovagabond.dk.

Skål fra Boston, Massachusetts

Velkommen til andet afsnit i sjette sæson af Radiovagabond rejsepodcast. Jeg er stadig i Boston i den amerikanske delstat, Massachusetts i New England sammen med min ven og rejseblogger (og fantastiske værtinde) Brianne. Hvis du har misset del 1, kan du lytter/læse den her.

CHEERS!

Boston er berømt for et flere ting. For eksempel deres baseball hold, Red Sox, den fantastiske Boston-dialekt (har du set filmen, 'The Depaaaded'), og som stedet, hvor den 35. amerikanske præsident, John F. Kennedy er fra. Men måske vigtigst af alt, stedet, hvor den populære amerikanske sitcom finder sted. Jeg taler naturligvis om Cheers. Så, hvis du nogensinde er i Boston, bliver du nødt til at besøge denne bar, hvor "alle kender dit navn"…

SE BILLEDER PÅ radiovagabond.dk/231-Boston

Når man træder indenfor, kan man konstatere, at selve baren faktisk ikke ligner den vi så på TV. Jeg kunne ikke få øje på Sam og Woody og ikke engang Norms hjørne. Ikke desto mindre var det proppet med mennesker, selv på en ganske almindelig tirsdag eftermiddag.

Folk fra hele verden valfarter hertil for at spise dyre burgere og drikke øl, der også koster meget mere end andre caféer i området. Og så er der to butikker, hvor du kan købe Cheers merchandise: T-shirts, kopper, hatte, køleskabsmagneter og alt mulig andet. Det er virkelig en turistfælde, som jeg faldt i. Da jeg jo er en vagabond-turist, blev jeg nødt til at købe en Cheers t-shirt.

THE FREEDOM TRAIL

Efter mit besøg på Cheers, gik jeg rundt i centrum af Boston et par timer, for at få byen ind under huden. Og her fik jeg øje på en stribe røde mursten i fortovet, som jeg havde hørt om. Jeg havde fundet den historiske Freedom Trail, som er en 4 km lang rute, der tager mig forbi 16 steder, der har betydning for USA's historie.

Turen går fra Boston Common over Charleston Bridge til Bunker Hill. Det er en sjov og underholdende måde at opleve Bostons historie.

SE BILLEDER PÅ radiovagabond.dk/231-Boston

Et af de steder, jeg kom forbi, var Old State House. Det blev opført i 1713 og var hovedsæde for det britiske i byen og samtidig stedet for Bostonmassakren. I dag fungerer det som museum og står stadig velbevaret som et lille hus mellem skyskrabere i centrum af Boston.

KØB BANANER HER HOS MIG – FOR HELVEDE..!!

Efter at have afsluttet min tur langs "the red brick road", var jeg pludselig i et frugt- og grønt marked, der var ved at lukke. Her var jeg vidne til en speciel Boston-oplevelse. En af dem, der havde en bod, var i gang med at undervise sine medarbejdere, hvordan man får solgt de sidste frugter inden lukketid – på en meget højlydt og aggressiv måde. Han råbte og skreg "DOLLAR BOARD! DOLLAR BOARD!" til os potentielle kunder og langede kasser med frugt til én dollar over disken. Samtidig vendte han sig rundt og skreg til de forskrækkede unge medarbejdere "Ka' I se, hvor let det er". Det var en bizar oplevelse – og ikke hvad jeg normalt oplever, når jeg køber bananer.

BOSTON MARATHON BOMBINGS

Cheers, The Freedom Trail og den ikoniske Boston dialekt er nogle af de ting, byen er kendt for. Desværre kom byen også i medierne på grund af det tragiske terrorangreb i forbindelse med Boston Marathon i 2013. Her eksploderede to hjemmelavede bomber tæt på mållinjen, dræbte tre mennesker og sårede hundredevis – herunder 17 mennesker, der mistede lemmer.

SE BILLEDER PÅ radiovagabond.dk/231-Boston

På det tidspunkt havde Brianne besøg af sin far, og han er den type, der altid gerne vil tæt på, hvor tingene sker. Han forsøgte at overtale hende til at de skulle se, om de kunne komme helt tæt på mållinjen, men Brianne var ikke meget for det, da hun ikke bryder sig om kaotiske steder med alt for mange mennesker. Så de endte med at blive hjemme og se det på TV i stedet. Og det viste sig at være en god beslutning…

"Det var virkelig en hård dag", fortæller hun. "Jeg bor tæt på en undergrundsstation, som var lukket, da der var rygter om at der også ville ske noget der. Bomberne sprang kun omkring halvanden kilometer væk, og der var var meget forvirring og lyde af udrykningskøretøjer udenfor. I det hele taget var der en skræmmende stemning".

Jagten på gerningsmændene tog tre dage, og "det var det længste og hårdeste dage i mit liv. Vi blev hjemme og ventede på, at det var sikkert at gå udenfor igen. Vi vidste ikke, hvad der skete, men der var mange sikkerhedsforanstaltninger i byen, hvor f.eks. alle blev undersøgt, når de gik ind i bygninger eller undergrundsbanen".

"Efter de fangede gerningsmændene var vi meget lettede. Oplevelsen var noget, der bragte folk i Boston tættere sammen, hvilket er det eneste gode, man kan tage med fra en tragisk oplevelse som denne".

SE BILLEDER PÅ radiovagabond.dk/231-Boston

Se filmen Patriots Day om begivenheden. Jeg har set den, og fandt den interessant. Brianne er ikke klar til at se den, fordi oplevelsen stadig er for tæt på.

ROADTRIP: VAGABOND STYLE

Den næste morgen var det tid til at forlade Boston. Jeg har lejet en bil og var klar til at starte min månedlange køretur gennem det nordøstlige hjørne af USA. Jeg gav Boston-Brianne en krammer, kløede hendes gamle hund, Lucy bag øret og satte mig i bilen.

Først kørte jeg mod Cape Cod, som er en køn ´halvø. Den ligger lige syd for Boston, har form af en klo og er kendt som et feriested for de rige og berømte. Da jeg jo blot er en "fattig" vagabond, havde jeg ikke råd til at bo der, så jeg fortsatte tilbage mod Providence i Rhode Island, der er den mindste delstat i USA.

Mens jeg kørte, lyttede jeg til podcasten Crime Town som fortæller den interessante historie om hvordan mafiaen terroriserede byen fra 70'erne til 90'erne. Så mens jeg rullede ind i byen, havde jeg podcasten til at køre i baggrunden og kunne blandt andet høre om, hvordan byens borgmester var en del af det hele.

Nu er min roadtrip officielt skudt i gang. Den vil bringe mig en tur over grænsen til Canada og tilbage i den nordlige del af New York State. Men inden da skal jeg gennem alle seks delstater i New England. Jeg kommer til at overnatte i Providence Rhode Island, Colchester Connecticut, Wakefield Massachusetts, Durham New Hampshire, Cherryfield Maine, Lunenburg Vermont og Burlington Vermont.

Der er så mange oplevelser i vente, og jeg kommer til at møde en masse interessante mennesker. Og du kan tage med lige her i sæson 6 af Radiovagabond. Så sørg for at abonnere ganske gratis i din foretrukne podcast app.

Mit navn er Palle Bo – og jeg skal videre. Vi ses.

SE BILLEDER PÅ radiovagabond.dk/231-Boston

BREV FRA EN LYTTER:

Kære Palle

Først lige en lille præsentation: jeg hedder Nete, jeg er 36 år gammel og trofast lytter af din podcast. Især lige nu, hvor jeg er på barsel fra mit job som gymnasielærer i Aalborg. Jeg bor i et dejligt hus i Skørping tæt på Rold Skov.

Jeg er nu (igen) løbet tør for podcast om dit liv som digital nomade. Jeg har lyttet til dem og fulgt med på din rejse siden begyndelsen. I juni 2016 blev jeg nemlig mor for første gang, og dine podcasts blev en af de ting, jeg fyldte tiden ud med under amning, bleskift, gåture med barnevognen osv. Lige nu er jeg så på barsel med mit tredje barn og har fået indhentet de perioder, hvor jeg ikke har haft så meget tid til at lytte. Når jeg lytter, tænker jeg ofte på, at min mor-karriere har varet lige så længe som din nomade-karriere.

Jeg lytter blandt andet fordi, jeg selv kan lide at rejse til lande, der ikke er mål for de store turistflokke og i den forbindelse kan jeg ekstra godt lide at få et indblik i kulturen, hvilket jo nemmest gøres ved at komme i kontakt med lokale, som du selv gør meget ud af. Jeg håber helt sikkert i fremtiden at kunne gøre mere brug af forskellige former at bo på, når jeg rejser, og her har du indtil videre givet god inspiration. Lige nu glæder jeg mig til, du på et tidspunkt når Rusland, da min mand og jeg sammen har rejst med den transmongolske jernbane og gerne vil høre dig møde forskellige personer med forskellige syn på verdens største land – det bliver sjovt at høre, om det matcher vores egne indtryk.

Mange hilsner fra

Nete

Mange tak for din interessante mail, Nete! Det er vanvittigt at høre, at du har fået tre børn i den tid, jeg har rejst. Har du planer om at fortsætte med at producere børn så længe, jeg rejser? I så fald vil du have et mindre fodboldhold, inden jeg engang lægger mit pas i skuffen igen.

Ja, jeg har bestemt tænkt mig at se mere af Rusland. Faktisk har jeg kun besøgt Moskva, og det er slet ikke nok. Faktisk er det højt på min "bucket list", at tage med den Transsibiriske jernbane hele vejen til Mongoliet.

Hils din mand og alle dine børn fra mig.

Hvor er du og hvad laver du lige nu, mens du lytter til denne episode? Du kan enten sende mig en email på [email protected] eller udfylde formularen på Radiovagabond.dk. Eller sende en stemmebesked ved at klikke her.

Uanset hvad du gør, vil jeg meget gerne høre fra dig. Det er altid sjovt at høre, hvem der sidder ude på den anden side af højttaleren.SPONSOR

Som altid tak til min sponsor, Hotels25.dk. Det er et sted, du altid kan finde de bedste priser på overnatning rundt omkring i verden.

Velkommen til sæson 6 af Radiovagabond.

I denne sæson er jeg tilbage i Nordamerika, og du kan vente episoder fra New England, Canada, New York State, Texas, Mexico og Florida. Men inden vi starter, hopper vi tilbage, hvor jeg forlod dig i den seneste sæson i Tjekkiet.

TJEKKER UD AF TJEKKIET

Efter en overnatning i et gammelt træhus, der er konverteret til et charmerende lille hotel i midten af en skov ved en smuk sø, var det tid til at tjekke ud og tage mod lufthavnen for at forlade Tjekkiet. Jeg sludrede kort med hotelejeren, Malene om en kamel, jeg så udenfor mit vindue (ja, en KAMEL). Hun forsikrede mig om, at jeg ikke havde set syner. Kamelen var ganske virkelig, og den tilhører lokale landmænd. Præcis, hvad de bruger den til står hen i det uvisse, men jeg var glad for at få at vide, at jeg ikke var ved at gå fra forstanden.

PÅ VEJ MOD BOSTON

Kort tid efter mit kamel-syn, sad jeg på flyet på vej over Atlanten – mod Boston i Massachusetts. Tid til at "vagabondere" igen. I immigrationen i Boston International Lufthavn skulle jeg tage mit nye ESTA visa i brug. Mit tidligere var udløbet en måned tidligere, hvilket fik mig til at svede, da jeg tilfældigvis opdagede det dagen før. Heldigvis fik jeg det fornyet i tide. Med papirerne i orden fik jeg lov til at komme ind i Guds Eget Land, og tog ind mod byen for at mødes med en god ven.

BOSTON BRIANNE

Jeg kender Brianne Miers fra en rejseblogger konference i Filippinerne to år tidligere. Vi har holdt kontakten og hun tilbød mig en seng i et par dage. Hun bor alene i en skøn lejlighed i Syd Boston sammen med sin gamle hund, Lucy.

Den næste morgen gik vi en tur med Lucy ved Castle Island, en 400 år gammel britisk borg på en lille halvø nær Sydboston. Eller "Southy", som de lokale kalder det. Turen var en perfekt lejlighed for at snakket med Brianne. Hun er oprindeligt fra New Jersey, har lidt boet i Denver, har gået på Graduate School i Washington DC inden hun flyttede her til Boston for omkring 10 år siden. Selvom Boston er meget mindre end f.eks. New York City, byder Brianne byens historie, natteliv og alt det kulturelle, der foregår her. Vi taler også om, at Boston er USA's mest europæiske by, hvilket måske er, hvorfor jeg kan lide den så meget.

BRIANNES BLOG

Brianne er freelance skribent, fotograf og rejseblogger. Hun har været i mere end 45 lande indtil nu siden sin første store udenlandsrejse til Kina, da hun var 11 år gammel. Hendes blog A Traveling Life, fokuserer på at ballancere en professionel karriere med et liv fuld af rejser. Det er hendes mål at tage mindst én rejse om måneden.

"Jeg startede min blog for en del år siden, og det er min intention, at vise mine læsere, at det er muligt at opretholde en professionel karriere, samtidig med at man også rejser en masse. Selvom bloggen er for alle, er den primært målrettet mod amerikanere, som typisk ikke har særlig mange feriedage hvert år. Til dem, der vælger at tage på kortere rejser til Mexico eller Carribien. Jeg vil vise dem, at det er muligt at se meget mere af verden – med lidt planlægning og kreativitet", siger hun.

Brianne kunne være nomade som mig, hvis hun ville, men hun fortæller mig, at hun kan lide at have en base, at komme hjem til efter 3-4 måneder på landevejen. Og så har hun også Lucy at tage sig af. "Når jeg har en bil og et hus, er det faktisk mest, fordi jeg har en hund", siger hun med et smil. "Jeg har også opbygget et meget stærkt netværk her, hvilket er noget der hjælper min karriere meget. Så lige nu har jeg ingen planer om at blive nomade".

FAKTA OM BOSTON

Boston er opkaldt efter en lille by i England. Mange af byens første tilflyttere kom derfra, og beholdt simpelthen bare navnet. Og så er det en amerikansk by, der er først med mange ting.

• Når man tænker på gamle undergrundsbaner i USA, vil de fleste nok tænke på New York. Men faktisk er den første amerikanske "Subway" her fra Boston. Den blev bygget i 1897.
• De har også den ældste offentlige park i USA. Boston Common blev indviet i 1634.
• Den første Dunkin' Donuts findes i Quincy, omkring 20 km udenfor Boston.
• Den første amerikanske chokolade fabrik i USA er også fra Boston. Året var 1765, da Walter Baker åbnede den.
• Det første amerianske fyrtårn – the Little Brewster Lighthouse blev bygget her i Boston i 1716.
• Den første Thanksgiving i USA blev fejret i Boston.
• Og Bostons er hjemsted for det første college i Nordamerika. Jeg taler naturligvis om det legendariske Harvard, som blev grundlagt i 1636.

Efter en afslappende gåtur med Lucy, satte vi os tilbage i bilen netop som det begyndte at regne. Brianne fortsatte med at fortælle mig mere om "Southy". "I dette område og i andre byer på østjysten her i Massachusetts er arkitekturen typisk ret speciel", fortæller hun. "Der er mange "triple deckers". Tre-etagers træhuse med en veranda ude foran. Oprindeligt blev de bygget til at huse fabriksarbejdere, men gennem tiden er de blevet renoveret og gjort mere moderne. Men meget af den ydre struktur af husene er bevaret".

Vi fortsætter vores køretur og kommer forbi en Starbucks, som havde et par demonstranter udenfor. Brianne fortæller mig, at kædebutikker generelt ikke er velsete af mange af de irske familier, som er meget stolte af byens historie. De foretrækker at støtte de lokale forretninger.

Herefter kører vi mod Sea Port ved Boston Harbours bugt. I modsætning til, hvor vi kom fra, er dette et område, med moderne bygninger og en del skyskrabere. Vi taler om hvor forskelligt denne kommercielle del af byen er blevet modtaget af de lokale. Nogen ser det som gode muligheder for at få arbejde, mens andre ikke bryder sig om den måde byens facade bliver ændret. En debat man oplever mange steder i verden.

BERØMTE PERSONER FRA BOSTON

Et par berømte mennesker kommer her fra Boston: skuespiller, Ben Affleck, Late Night vært, Conan O'Brian og standupkomiker Bill Burr. Men nok den mest berømte person, der kommer herfra, er uden sammenligning den 35. amerikanske præsident, John F. Kennedy.

JFK BIBLIOTEK OG MUSEUM

Det fantastiske John F. Kennedy Presidential Library and Museum, i en imponerende bygning på mere end 15.000 m2, som er idyllisk placeret i en stor park med udsigt til havet. Det er en hyldest til John F. Kennedys liv, og alt hvad han har udrettet.

Efter at have købt en billet (til 14 dollars) gik jeg rundt i museet og lærte en masse om JFK. Det var superinteressant og er noget, jeg klart kan anbefale, hvis du kommer til Boston.

TILBAGE MED BRIANNE

Efter mit besøg kørte jeg mere rundt i byen med Brianne. Vi kom forbi Blue Hills Pavillion, som er et sted, som afholder mange udendørs koncerter om sommeren. Vi kom også forbi Yankee Lobster, som serverer de bedste og mest friske fisk i byen (direkte fra fiskekutteren), og naturligvis Harpoon Brewery, som er et meget berømt lokalt bryggeri.

NÆSTE GANG I RADIOVAGABOND

En af de ting, der har bragt Boston i verdensnyhederne i nyere tid er det tragiske terrorangreb i forbindelse med Boston Marathon i 2013. I næste episode er vi tilbage i bilen med Brianne for at høre om hendes oplevelser den dag – og den efterfølgende uge. Og så besøger vi et sted, hvor alle kender dit navn.

Mit navn er Palle Bo, og jeg skal videre. Vi ses.

EPISODE LINK: https://www. radiovagabond.dk/230-boston

Som du sikkert bemærkede i den seneste episode fra Fivelements Retreat Bali, så er direktøren John Nielsen en mand, der taler ufatteligt godt engelsk. Men han kan altså også godt tale dansk. Faktisk et ret pænt dansk. Lidt som man talte for 35-40 år siden. Og det er der en årsag til. Han har nemlig ikke boet meget i Danmark siden starten af 80'erne.

Her er John Nielsens historie om, hvordan han kom ud af en filmfamilie og via nogle år som Spies guide og meget andet landede her… som hoteldirektør på Bali.

Lyt til episoden og start med at drømme om, hvordan du kunne gøre det samme.

Dette var et lille afbræk i kronologien her i Radiovagabond. Der kommer mere fra Bali senere… jeg var der i et par måneder omkring jul og nytår lige inden pandemien brød ud.

Men i den kommende sæson (der starter om et par dage) tager jeg dig med til Nordamerika. Vi starter i Boston og det glæder jeg mig rigtig meget til.

Mit navn er Palle Bo, og jeg skal videre. Vi ses.

SELAMAT DATANG DI BALI

Før den næste sæson af Radiovagabond vil jeg give dig en episode fra et unikt luksuriøst sted. Denne episode blev optaget i januar 2020, men jeg har haft den liggende på hylden på grund af Covid-pandemien, men nu hvor vaccinen er på vej, føler jeg, at det er tid til at give dig lidt inspiration til en super speciel ferie på Bali.

JEG MØDTE JOHN I LONDON

Et par måneder tidligere, i november 2019, var jeg på World Travel Market (WTM) i London. Dette er en enorm rejsemesse, hvor alverdens destinationer, hoteller, flyselskaber og andre, der arbejder i rejsebranchen, viser hvad de laver og indgår handler. Jeg gik rundt med et pressebadge med mit navn på, og da jeg kom til Indonesiens stand, stod en fyr bag et bord. Da han så mit navn sagde han "dav". Jeg har jo et meget dansk navn, og han gættede, at jeg var en landsmand.

John Nielsen er hans navn, og han er direktør på Fivelements Retreat på Bali. Da jeg fortalte ham, at jeg skulle til Bali et par måneder senere, tilbød han mig at bo der et par dage. Og efter at han viste mig en brochure og et par videoer af stedet, var jeg ikke langsom til at takke ja.

MILJØ-BEVIDST WELLNESS-RETREAT

Fivelements Retreat Bali er et prisvindende miljøbevidst wellness-retreat, der ligger idyllisk ved bredden af ​​Ayung-floden i midten af Bali. Det er dybt forankret i de gamle balinesiske traditioner, med autentisk balinesisk healing, hellig kunst og et plantebaseret køkken.

De åbnede i 2010 som virksomhedens flagskib. Et sted, der bygger bro mellem traditionelle healingskulturers visdom og innovative wellness-koncepter.

Da jeg kom til stedet, kørte jeg gennem en lille autentisk landsby med smalle gader og små huse. Så derfor var kontrasten til det, jeg mødte inden, endnu større.

Jeg ved, at jeg siger det ofte, men denne gang er det endnu vigtigere, at du kigger på blogindlægget til denne episode og ser både billeder og videoer på Radiovagabond.dk. Det er virkelig smukt og helt specielt, hvad jeg er ved at opleve i de næste par dage.

I receptionen møder jeg John igen, og han tager mig på en tur rundt i området.

JUNGLE-FORNEMMELSE

Fivelements Retreat ligger midt i et meget grønt område med små, snoede stier, der fører gennem området til hytter med stråtag. Man hører den rislende lyd fra floden, der løber gennem området, fuglene i den jungle-lignende skov og indimellem ​​en lille klokke og en knitrende ild. Det sidste kommer fra et sted, hvor gæster mediterer eller deltager i en traditionel bål-ceremoni.

SACRED SPACE

Lige ved siden af ​​bålstedet er det, de kalder The Sacred Space. Det var faktisk deres plan at bygge receptionen lige her, men så opdagede de nærmest ved et tilfælde, at der skete nogle underlige ting på dette sted. Sten, der ligger i en cirkel omkring stedet, bliver varme – selv på en overskyet dag, man har set metal dreje på en sten, og visse mennesker får en speciel følelse, når de mediterer her.

PLANTEBASERET RESTAURANT

Vi går videre ned ad en lille sti, og på vores venstre side ligger deres prisvindende restaurant, de kalder Sakti Dining Room.

Her serverer de en plantebaseret menu, der (som de siger) er tilberedt med kærlighed, lidenskab og stor opmærksomhed på detaljer. Tanken med menuen er at give optimal plantebaseret ernæring og samtidig inspirere til en gastronomisk rejse med det formål at pleje krop, sind og sjæl. Maden var fænomenal og selvom jeg er ikke vegetar, savnede jeg ikke kød.

Ikke kun smager det godt - det ser også fantastisk ud. En ting, jeg kan anbefale at opleve er "Signature Chef's Specialty Tasting Menus". Se billeder af nogle af de ting, jeg havde her på radiovagabond.dk.

I HAVEN MED TO KOKKE

Madlavningen starter med at indkøbe de fineste lokale ingredienser på højden af ​​vækstsæsonen. De støtter lokale landmænd, bæredygtigt landbrug og bruger udelukkende miljøvenlige produkter. Men de har også deres egen lille have, og her møder jeg deres talentfulde balinesiske kok, Made Tantra.

Mens jeg står der og snakker med ham til denne episode, afbryder John os for at introducere mig til endnu en kok: Hans gode ven Brad French, der er en berømt kok og kokkelærer fra Le Cordon Bleu i Australien. Han er ikke her for at lave mad, men for at slappe af, få et par massagebehandlinger og tage lidt mad-inspiration med hjem. Og naturligvis besøg sin gamle ven og kollega, John – og se, hvad han bedriver her på Bali.

FIVELEMENTS HISTORIE

De startede med ni "Eco-Luxury Sleeping Suites". Enkeltstående villaer langs Balis hellige Ayung-flod. Disse suiter har høje lofter med stråtag, elegant interiør og smukke trægulve. Hver suite har både et indendørs og et udendørs badeværelse med regnbruser udendørs og et privat badekar håndskåret i en enkelt sten ved flodbredden.

Mens jeg var der, var de ved at færdiggøre 11 nye suiter, så de nu har 20 i alt – faktisk var jeg den allerførste til at sove i min suite. De arbejdede de også stadig på deres største villa, deres såkaldte "Signature Suite". Men selv inden byggerierne havde de gæster, der kommenterede byggestøj. Men det var ikke, hvad det var. Det de hørte var lyden af ​​gecko'erne og de andre dyr i junglen.

MIN FØRSTE YOGA-TIME

De tilbyder en række behandlinger på Fivelements, hvoraf den ene er gratis yoga hver morgen. Selvom dette var min første yogatime besluttede jeg at gøre det – nød jeg det virkelig. Efter timen fik jeg en snak med læreren om fordelene ved at dyrke yoga. I episoden kan du blandt andet høre hende fortælle om, hvordan hun var i stand til at slukke en brand, fordi hun er i træning.

Selve Yoga-stedet ligner nærmest en rumraket – 26 meter højt med stråtag (eller rettere "alang-alang" som er et biprodukt fra risproduktion). Det er et rundt tipi-lignende rum med et hul i toppen.

INSTAGRAM-VENLIGT

Mens jeg går rundt med John, har jeg en mikrofon i hånden for at optage, hvad han siger ... men samtidig har jeg også lyst til at tage billeder hele tiden. Det er meget "Instagram-venligt".

Vi tog også en tur i den oprindelige del af Fivelements. Som nævnt startede de med ni suiter langs floden. Disse suiter har høje lofter, også fremstillet af alang-alang.

WELLNESS-BEHANDLINGER

På vej til den store pool passerer vi en mindre pool, hvor de laver en meget unik vandhealings-behandling, også kendt som Watsu. En vandhealings-terapeut bevæger dig yndefuldt gennem vandet og giver dig en luksuriøs massage assisteret af vandet i poolen. Jeg prøvede det ikke, men det lyder fantastisk. Det siges at være meget afslappende, da denne terapi minder om livmodens sikkerhed, tidløshed og fred.

Jeg sluttede mit ophold i et udendørs badekar fyldt med frugt og grøntsager med udsigt over floden efter en vidunderlig massage. Det kunne ikke have været mere idyllisk.

DE ER ÅBNE NU

De er åbne for gæster, så hvis du er på Bali – eller hvis du er i stand til at komme til øen, når grænserne åbner efter pandemien, bør du overveje forkæle dig selv og din bedre halvdel med et ophold der.

Priserne er måske lidt lavere lige nu (på grund af COVID), men da jeg jeg foretog en hurtig søgning kunne jeg se, at et ophold på Fivelements Bali Retreat kun koster omkring 676 kr. I en suite med to personer pr. nat - inklusive morgenmad. Det er overraskende lavt for så meget luksus.

Denne pris er, hvis du bestiller direkte på FivelementsBali.com. Hvis du gennemgår Radiovagabonds sponsor, Hotels25.dk, kan du faktisk spare omkring 15%.

NÆSTE STOP NEW ENGLAND

Om et par dage starter vi den nye sæson, og denne gang skal vi tilbage til Nordamerika. Jeg tager dig med på en biltur gennem de seks stater i New England og derefter et kort besøg i Canada, den nordlige del af staten New York, men vi skal også til Texas, Mexico og Florida. Vi starter i Boston onsdag morgen.

Jeg hedder Palle Bo, og jeg skal videre. Vi ses.

EPISODE-LINK: radiovagabond.dk/228-fivelements-bali

DISCLAIMER

Jeg blev inviteret til at bo her et par dage på grund af denne podcast – og naturligvis i håb om, at jeg ville kunne inspirere dig til at besøge dem. Men som tidligere, når jeg får ture og besøg som dette, er jeg ikke forpligtet til at sige noget, jeg ikke mener, og alt hvad jeg siger, er min egen ægte mening. Jeg beskriver blot mit besøg.

Mens jeg arbejder på den kommende sæson, får du nogle flashback-episoder fra nogle af mine yndlingssteder rundt omkring i verden.

Hvis du er gået glip af disse episoder den første gang, de var ude, er dette en god måde at få fyldt lidt huller ud i min rejse.

Denne episode, som er fra Bahamas og er optaget i juni 2017.

EPISODE LINK: https://www.radiovagabond.dk/081-bahamas/

ABONNÉR:Du kan abonnere gratis, alle de steder, du lytter til podcasts.Apple Podcast Spotify

Google Podcast

Send en talebesked eller udfyld formularen.

Mens jeg arbejder på den kommende sæson, får du nogle flashback-episoder fra nogle af mine yndlingssteder rundt omkring i verden.

Hvis du er gået glip af disse episoder den første gang, de var ude, er dette en god måde at få fyldt lidt huller ud i min rejse.

Denne episode, som er fra New York og er optaget i oktober 2017.

EPISODE LINK: https://www.radiovagabond.dk/175-etiopien/

ABONNÉR:Du kan abonnere gratis, alle de steder, du lytter til podcasts.Apple Podcast Spotify

Google Podcast

Send en talebesked eller udfyld formularen.