Radiovagabond

Mens jeg arbejder på den kommende sæson, får du nogle flashback-episoder fra nogle af mine yndlingssteder rundt omkring i verden.

Denne episode, som er fra Jeju Island i Sydkorea er optaget i marts 2017.

EPISODE LINK:

https://www.radiovagabond.dk/066-sydkorea/

ABONNÉR:Du kan abonnere gratis, alle de steder, du lytter til podcasts.Apple Podcast Spotify

Google Podcast

Send en talebesked eller udfyld formularen.

Mens jeg arbejder på den kommende sæson, får du nogle flashback-episoder fra nogle af mine yndlingssteder rundt omkring i verden.

Denne episode er fra Atlanta og optaget i august 2017.

EPISODE LINK:

https://www.radiovagabond.dk/116-atlanta/

ABONNÉR:Du kan abonnere gratis, alle de steder, du lytter til podcasts.Apple Podcast Spotify

Google Podcast

Send en talebesked eller udfyld formularen.

Mens jeg arbejder på den kommende sæson, får du nogle flashback-episoder fra nogle af mine yndlingssteder rundt omkring i verden.

Denne episode er fra Nomad Cruise fra Malaga til Athen og optaget i april 2018.

EPISODE LINK:

https://www.radiovagabond.dk/212-rejse-moed-249-nomader-og-find-holger/

ABONNÉR:Du kan abonnere gratis, alle de steder, du lytter til podcasts.Apple Podcast Spotify

Google Podcast

Send en talebesked eller udfyld formularen.

ZIM-ZALA-BIM FRA FLORIDA

Velkommen til det sidste afsnit I sæson 6 af Radiovagabond Podcast.

I den rigtige ånd for en sæson-finale er denne ekstra lang og der kommer til at ske en del. Først tager jeg dig med til Key West og besøge Ernest Hemingways katte med seks tæer. Derefter tager vi op til Orlando for at opleve noget magi.

NØGLEN TIL KEY WEST

Key West er det sydligste punkt i USA, og som jeg nævnte i den seneste episode fra Cancún, så er dette også det punkt, der er tættest på Cuba. Man finder byen yderst på Florida Keys, som er flere hundrede små øer, der ligger som perler på en 160 km lang snor fra fastlandet i Florida. Det tager omkring 2,5 time at køre turen langs med dem, men du kan sagtens bruge en hel dag, hvis du stopper flere gange ved nogle af de interessante steder på vejen derud.

Key West er mest berømt for aktiviteter på vandet, et livligt natteliv, skønne strande, historiske steder, pastelfarvede små huse og spændende arkitektur. At opleve byen til fods er nok den bedste måde at se den. Og så er der en god mulighed for at stoppe flere gange og få en "voksen-drik", noget godt mad og opleve noget livemusik i en af de mange gårdhaver.

Jeg foreslår, at du starter i midten af byen med besøg på Key West City Cemetery, hvor du kan få en fornemmelse af byens historie, og se, at de også i gamle dage have en udpræget morbid humoristisk sans. Der er gravsten, hvor der f.eks. står: "I det mindste ved jeg da, hvor han sover i nat" og "Jeg sagde jo, at jeg var syg".

Duval Street er en af de mest festlige gader med en masse butikker, barer og caféer – og Sloppy Joe's bar, hvor den berømte forfatter, Ernest Hemingway indtog mangen en voksendrik. Han boede og skrev omkring 60% af sine værker her i 1930'erne – når han altså ikke havde travlt med at drikke sig en pind i øret på Sloppy Joe's.

HEMINGWAY & KEY WEST

Forfatterens hjem er i dag en af de største attraktioner i Key West: Ernest Hemingway Home and Museum. I huset bor der 56 forkælede katte, og mange af dem har seks tæer på hver fod. Det er ikke utænkeligt, at mange af dem er efterkommere af den kat, Hemingway havde dengang. Katten (Snow White) var en gave fra en kaptajn, og da Key West er en lille ø, er det bestemt ikke utænkeligt, at mange af kattene i huset nu er efterkommere af Snehvide.

At gå rundt i huset med en guide og opleve Hemingways kontor, der stadig står som den dag, han forlod huset, var meget interessant. Det mest imponerende var dog nok den store svømmepøl, som var meget luksuriøst i et almindeligt hjem i 1930'ernes Key West. Den endelig pris i 1938 var over 125.000 kr. – og det var mange penge dengang. Men endnu mere imponerende er det at tænke, hvordan de kunne grave det store hul i den hårde koral-undergrund.

"Hemingway Poolen" var den eneste pool i en 160 km radius og et arkitektonisk mesterværk. Det var mest hans kones projekt, og der går en historie om at han brokkede sig over, hvor dyrt det blev. Efter sigende kastede han en dag en penny og sagde:

"Pauline, du har brugt alt undtagen den sidste penny, så hvorfor ikke tage den også?"

I dag er der en penny støbt ind i cementen i den nordlige del af poolen, for at mindes dette udbrud.

Jeg sludrede med Rusty, der er en af guiderne på stedet. Han er lidt af en Hemingway ekspert, og påstår, at han har læst alt, hvad Hemingway har skrevet.

"The Old Man and the Sea er nok et af hans mest berømte værker og bliver brugt i undervisningen mange steder i USA, Men jeg synes, at et godt sted at starte med Hemingway er hans første roman, The Sun Also Rises som er en skøn opsummering af hans tid i Frankrig og Spanien. Det er en fantastisk roman baseret på hans møder med almindelige mennesker, som han mødte på sine rejser i Europa. Men for mig er To Have and To Have Not nok min favorit. Det er den eneste bog, der finder sted i Key West, og endda har Sloppy Joe Russel også en lille rolle".

"De mange rejser var med til at forme Hemingway til den forfatter, han var. Han var først journalist, så han skrev om, hvad han oplevede og det var hvad der inspirerede hans bøger. Uden sine rejser, var han formentlig aldrig blevet den forfatter, han var," fortæller Rusty.

MAGISKE ORLANDO

Florida er en stor flad stat – og en anden del af den tiltrækker endnu flere turister, mest takket være Walt Disney World, Universal Studios, LEGOLAND og de mange andre forlystelsesparker.

I Orlando møder jeg Stefan Oswald – min Airbnb vært, som også arbejder som tryllekunstner. Han er en meget interessant fyr, som også har været på en spændende rejse. Da han var yngre, rejste han rundt i Europa og tjente penge til rejsen ved at lave magi på gaden.

"Jeg så et foredrag med den store magiker Cos Cosmo, som rejste rundt i verden og levede som tryllekunstner, og jeg tænkte, "wow, det er fantastisk, det vil jeg også gøre". Så jeg lavede et show på Dupont Circle I Washington DC, som fungerede ret godt. Det blev til et show med et større publikum, og jeg havde et deltidsjob samtidig med at jeg lavede trylleshows på gaderne. Det, at lave gade-magi virkede som den bedste måde for mig at rejse. Så jeg købte en enkeltbillet til Madrid, hvor det eneste, jeg havde i baggagen, var de ting, jeg skulle bruge til mit show, et ekstra par underbukser og en tandbørste. Jeg havde ikke engang et kreditkort eller kontanter med mig. Jeg havde et seks-minutters show, som jeg rejste rundt med, og det viste sig, at være et fantastisk eventyr".

Stefan boede på vandrehjem og en tilfældig sofa her og der. Efter Madrid tog han til Barcelona, hvor det blev mere vanvittigt.

"Jeg optrådte med mit trylleshow på Las Ramblas, hvilket er ulovligt. Men der var mange mennesker og i løbet af få sekunder havde jeg et kæmpe publikum, der lod sig underholde – indtil politiet kom og jeg forsøgte at lave mit forsvindingsnummer".

Politiet fortalte ham, at han ikke måtte opholde mig i Barcelona mere… En anden gang, da han var på vej tilbage til sit hostel, i en lidt mere skummel del af byen, blev han antastet af prostituerede, som forsøgte at stjæle fra ham. Men i stedet viste han dem et kort-trick og det endte med at de gav ham drikkepenge".

Efter vores snak lavede jeg en kort Facebook Live video, hvor han laver et hurtigt trick med mine briller. Han tager dem af, lægger dem på et bord og efter at have viftet lidt med sine fingre får han dem til at glemme alt om tyngdekraft og vippe op.

Jeg fatter simpelthen ikke hvordan han gør det, og glæder mig til at høre dit bedste bud på Radiovagabond på Facebook.

OPBYGGE ET IMPERIUM SOM VÆRT

Fra Spanien tog Stefan videre til Paris og derfra til Amsterdam, hvor han lærte en masse fra andre gadekunstnere. På sine rejser opdagede han også Couchsurfing, som inspirerede ham til selv at blive vært. Det blev senere til Airbnb og på dette tidspunkt havde han tre Airbnbs og udlejede også et par biler (en af dem en Tesla) på Turu.

Han havde også en vild plan om at opbygge et hostel-imperium – se denne 3D animation med hans planer om at lave et Top-Hat-hostel. Men den store hostel-plan var noget pandemien satte en stopper for. I hvert fald en pause for. Timingen for et stort projekt som dette, var ikke helt perfekt.

Han har dog ikke ligget på den lade side og blot gået andre veje. Det kommer vi tilbage til senere.

Ud over hans drømme om at opbygge en vandrehjemskæde, er han iværksætter på mange andre måder. Han har arbejdet som professionel krammer gennem firmaet Cuddle Comfort, hvor man kan hyre en person til at give knus. Han har også været sæddonor og vil gerne kunne sige, at han har tusinde børn. Og så hans lille beskedne plan om at have tusinde vandrehjem, der skulle tjene penge til hans drøm om at udvikle teknologi, der vil få os til at leve i 500 år. Nå ja, og så planen om at sende mikroorganismer til mere end 30.000 planeter for at se, hvor liv kan overleve. Og derefter sende selv-formerende robotter til dem, der kan. Ja, visionerne mangler ikke noget.

Han minder mig næsten om ham, der stiftede PayPal, SpaceX, Tesla og konstant får nye vanvittige idéer. Er han mon den nye Elon Musk og hvor kan jeg investere i OsCorp™, som han kalder sin vision.

Wow, right? The way Stefan Oswald's mind works reminds me of someone who has founded PayPal, SpaceX, Tesla, and just comes up with ideas constantly. How can I invest in OsCorp™, as he called it…?

REKINDLING THE MAGIC WITH STEFAN IN 2021

I actually just revisited him a week ago and you're not going to believe all the crazy stuff that has happened – and the plans he has for the future. This is as fresh as it gets and was recorded a week ago here in August 2021. I was back in Orlando, and Stefan offered me to stay at his new house that is officially called The Magic Mansion.

Although he still hasn't started the "thousand-hostel-plan", so much else has happened since then.

"Since we last saw each other, a lot has happened. I founded the Magic Mansion as a place for magicians to come together and learn from each other. My magic career has taken off. I performed at the Great Magic Hall for 3 years until Covid forced my shows to be cancelled. And the lack of turists had a huge impact on my Airbnb rentals. So, I had to convert my apartments into longtime-rental and then I transitioned more into car rentals to make money. I partnered with a magician friend, and we are now running a successful super-host business (Super Host Florida) and car rental business (Sling Kings): we have 6 Teslas and 35 Slingshots now and will get up to 67 in the next few weeks. The business is doing really well now".

Stefan also plans to become a fellow travelling vagabond himself. He has his sights set on traveling to 52 countries in 52 weeks and performing magic in theatres around the world.

You can follow him on Instagram and see if he gets to a city near you.

OG FOR MIT SIDSTE TRICK... TA-DAAA!

Det var alt for Radiovagabond, sæson 6, hvor vi primært har bevæget os rundt i USA – med korte besøg i Canada og Mexico. Men alt sammen Nordamerika.

Sæson 7, som starter i september, bliver ganske anderledes i de henseende. Vi kommer til at bevæge os meget mere rundt – til forskellige lande og endda forskellige kontinenter.

Tag med til Guatemala, Bali, El Salvador, Caribien, Andorra, Uruguay, Yellowstone National Park, Rio de Janeiro og mange andre spændende steder. Det bliver en helt ny oplevelse, at lytte til Radiovagabond fremover – og det glæder jeg mig rigtig meget til at dele med dig.

Mit navn er Palle Bo og jeg skal videre. Vi ses.

Hola fra Cancún, Mexico

I denne episode besøger jeg et af de mest turistede steder i Mexico: Cancún på den Caribiske kyst i landet.

Lad os starte med svaret på et spørgsmål, du meget vel kan få stillet i en pub-quiz på et tidspunkt: Hvad er tættest på Cuba – Key West i Florida eller Cancún her i Mexico? Hvis du kigger på et kort, kan man forledes til at tro, at det er Cancún. Men det er faktisk ikke tilfældet. Key West er 151 km fra det tætteste punkt af Cuba, og Cancún er 206 km fra øen. Skål… og selv tak!

Efter jeg næsten aldrig havde fundet ud til den rigtige gate i Monterrey. fordi alle skilte og højttalerudkald kun var på spansk, befandt jeg mig på flyet og sippede til en kølig Cuba Libre – for at komme i den rigtige stemning. Og kort derefter kunne jeg kigge ned på mit kommende hjem med hvide strande, palmer og et azurblåt hav. Og jeg kunne ikke vente med at komme ned på jorden og udforske stedet, der tiltrækker vildt mange amerikanere og efterhånden også en masse europæere.

TOUCHDOWN I CANCÚN

De to første ting, der var på min liste over ting at foretage mig i Cancún var at komme ud at dykke, og besøge et kunstmuseum. Mit største problem var, hvad jeg skulle foretage mig først (#firstworldproblems). Jeg kløede mig i nakken og besluttede mig for at gøre begge dele – på samme tid.

Men først…

7 OVERRASKENDE FAKTA OM CANCÚN

1. Du brænder ikke fødderne på strandsandet

Du ved, hvordan man ofte brænder fødderne, når man går rundt på en tropisk sandstrand. Det kommer ikke til at ske her i Cancún. Sandet på den 20 km lange hvide sandstrand er faktisk ikke sand. Det er knuste koraller, som ikke bliver varme som sand – selv i høj solskin.

1. Der boede kun tre mennesker her

Cancún er en kæmpe turistmagnet, der tiltrækker hele 700.000 mennesker hvert år. Det er næsten lige så mange, som der bor her. I dag har Cancún et befolkningstal på 888.797 mennesker, men det har bestemt ikke været tilfældet altid. Så sent som 1979 var det officielle befolkningstal 3. Ikke 3000. Ikke 300. Nej kun tre mennesker. Nu er det altså ganske anderledes. Byen har 4674 hoteller og omkring 30.000 hotelværelser.

1. Cancún har et kæmpe mexicansk flag

Hvis du er i den pulserende hotel-zone, vil du bemærke et enormt stort mexicansk flag – eller som de kalder det her gran Bandera Mexicana. Det er fremstillet af det samme stof, der bruges til at lave faldskærme, nok for at gøre det lettere, men det er nu stadig ret tungt. Selve flaget vejer 228 kg og det krævede 40 bomstærke mexicanske soldater at trække det op i en 105 meter høj flagstang. Du kan opleve lignende kæmpeflag i andre mexicanske byer, som en del af et program, der blev startet i 1999, som de kalder "banderas monumentales", spansk for "monumentale flag".

1. Stranden forsvandt efter en orkan

Da Orkanen Wilma ramte Cancún i 2005 blev 12 km af stranden helt ødelagt. Den forsvandt – og Cancún uden en strand er ikke helt den samme turistattraktion. Derfor blev der kastet meget tid og penge i at få den genskabt fra 2009-2010. De trak ubegribelige mængder sand op fra havbunden og det kostede næsten 450 millioner kroner at genskabe den smukke strand.

1. Skildpadderne kommer hjem lægger æg på stranden

Hvert år I maj vender tusindevis af skildpadder tilbage til, hvor de selv kom til verden, for at lægge æg på stranden i den populære hotelzone her i Cancún. Heldigvis gør både hotelejere, medarbejdere og selv turister en masse for at passe på at deres reder og æg ikke kommer noget til. Så hvis du kommer i maj, så vær forberedt på at store dele af stranden er spærret af, for at padderne kan få lidt privatliv.

1. Svøm med tonsvis af hvalhajer

Mellem maj og september har du muligheden for at opleve tonsvis af hvalhajer. Bogstaveligt. Nogle af dem er så store som busser, men de er ganske harmløse, og vil gerne lade dig tage på en svømmetur med dem.

1. Verdens næststørste koralrev er her

Vi kender jo alle Australiens berømte Great Barrier Reef som den største koralrev i verden. Men nummer to er lige her: Maya Barrier Reef er det næststørste koralrev i verden og en af Cancúns største attraktioner. Enestående marineliv, smukke koraller og krystalklart turkisblåt vand. Fantastisk til snorkling og dykning.

CANCÚNS KUNSTMUSEUM PÅ HAVBUNDEN

Apropos dykning, så er det noget, jeg nyder utroligt meget. Derfor gik jeg på jagt efter en dykkeoplevelse, kort efter jeg ankom. Jeg fandt en – som ovenikøbet samtidig er et besøg på et kunstmuseum. To fluer med ét smæk.

Takket være den kreative britiske skulptør, Jason deCaires Taylor og fem dygtige mexicanske kunstnere, så det berømte Cancún Underwater Museum dagens lys – eller rettere havets bund mellem Cancún og Isla Mujeres.

Det er en masse skulpturer, der får en til at gispe efter vejret, så det var godt, at jeg var udstyret med en tank på ryggen med rigelig luft. Museet består af mere end 500 skulpturer i naturlig størrelse, hvilket gør det til en af de største og mest imponerende undervands kunst-installationer i verden.

Da jeg var blevet registreret på dykkercentret, fik jeg muligheden for at sludre lidt med de andre, jeg skulle dykke med. Mine "diving-buddies".

Cancún Underwater Museum er en blanding af skulpturer, fra en gruppe personer, der står i en cirkel og kigger mod himlen, en gruppe mænd, der ligger på knæ med hovedet begravet i sandbunden, til to skulpturer med en ny og en gammel Boble-Folkevogn. Men måske det mest imponerende var en gruppe på næsten 450 beton-mennesker i naturlig størrelse, der stod sammen i en stor gruppe. Det var så syret og næsten uhyggeligt at svømme rundt om dem og over dem – sammen med farvestrålende fisk, søstjerner og skildpadder.

Mange af skulpturerne har smuk koral voksende på dem, og faktisk var en af grundene til at de lavede det også for at beskytte koraller. Man ville lave et andet sted, at dykke, så det nærliggende koralrev bliv skånet en smule.

For at få skulpturerne ned på havbunden uden, de kom noget til, måtte de have en 40 ton special-kran placeret på en færge. Herfra blev de langsomt sunket ned på havbunden og placeret de rigtige steder.

Det hele er lavet i pH-neutral marine-cement, og efter de blev lavet på landjorden, blev de renset grundigt, så der ikke var kemikalier, der kunne skade vandet, dyrelivet eller korallerne.

Der er tænkt på det hele, og det var virkelig imponerende – og er et "must-see", hvis du har dykkercertifikat. Og hvis ikke, så kan du stadig se en del på en snorkeltur eller fra en båd med glasbund.

Men dykning er den bedste made at opleve det – og jeg var næsten i trance, mens jeg svømmede rundt dernede. Det er den mest surrealistiske dykkeoplevelse, jeg har haft til dato.

ISLA MUJERES

Isla Mujeres (kvinde-øen) er et andet fantastisk sted at besøge, hvis du er i Cancún. Den lille søvnige (men også livlige) ø, er blevet ret populær de seneste år. Perfekt for en dagstur. Den er blot en 20 minutters færgetur fra Cancún, hen over skulptur-parken.

Et par dage efter mit dyk, sprang jeg på færgen sammen med en god ven, som var taget hertil fra Danmark for at opleve det sammen med mig. Straks da vi sætter fødderne øen løber vi på José. En af de lokale, som meget gerne vil sælge en oplevelse eller to til os. Og naturliglig vis er det "special price for you, my friends".

Vi bed på og efter morgenmad, gik vi tilbage til José og købte en snorkeltur til 125 kr. pr. person. Prisen på skiltet var 220 kr. pr. person, så enten fik vi en god pris, eller også er de bare smarte og laver skilte med højere priser.

Du kan gøre det samme: Hoppe af færgen og finde en José eller to. Eller også kan du kigge på denne TripAdvisor-liste med masser af forslag.

Isla Mujeres er en smuk, stille tropeø, hvor tingene kører lidt langsommere end i Cancún. Øen er kun 8 km lang og 600 meter på det bredeste punkt. Selve byen, man ankommer til, er ganske lille (kun 4x6 gader) og nem at udforske til fods.

Men selvom den er lille, er der masser at foretage sig. Du kan bruge dagen på aktiviteter i vandet, shopping, udforske og måske møde nye venner.

BILLEJE FRISTRATIONER

Efter at være kommet tilbage til Cancún, planlagde vi at besøge en anden populær seværdighed i området. Men da det er lidt udenfor byen, havde jeg besluttet at leje en bil. Det er noget, jeg gør ofte, og for det meste noget, der er meget nemt. Men ikke her.

Jeg havde bestilt og betalt for billejen online, og da jeg kom for at hente den startede forvirringen. De ville have, at jeg skulle betale stort set det samme en gang mere for en forsikring, jeg ikke havde brug for.

Jeg var der en et par timer, men til sidst lykkedes det, og dagen efter trillede vi vestpå mod de fantastiske Maya-ruiner ved Chichen Itza, med mexicansk radio i højttalerne.

Inden vi kom helt derud, stoppede vi for at få en kop kaffe, og her lod vi os besnakke til at købe en pakkeløsning, som inkluderede parkering, frokost og billetter til templet – noget, der sparede os både penge og en masse tid i lange køer.

BESØGER MAYA-RUINER VED CHICKEN ITZA

Chichen Itza er et af de mest besøgte arkæologiske steder i Mexico – hvert år besøgt af 2,5 millioner. Du kan komme dertil fra Cancún med bil, bus eller ved at booke en tur-pakke. Det er bare 200 km vest for Cancún.

Du kan oversætte Chichen Itza fra mayasprog til "Ved kanten af brønden, hvor de vise mænd fra havet bor", og det blev betragtet som en af de vigtigste bystater i Amerika, i tiden før den spanske invasion.

I dag er det meget kendt for et sted med velbevarede ruiner, og endnu mere kendt efter det blev valgt som et af de New 7 Wonders of the World i 2007.

Chichen Itza er opdelt i to dele: Gamle Chichen og Chichen Itza, og du kan se i alt 26 maya ruiner.

Jeg mødte en maya fyr ved navn Santos, som faktisk kunne tale sproget. Han lærte mig at sige "hvad koster det" på mayasprog, hvilket var praktisk at vide i dette område med mange boder.

Den store pyramide, som kaldes El Castillo, er den mest imponerende maya bygning her på stedet. Dette tempel dominerer midten af området. Mens jeg gik rundt om pyramiden bemærkede jeg en meget underlig lyd. Når man står et bestemt sted og klapper kommer der et meget besynderligt ekko tilbage. Naturligvis optog jeg det, så lyt nu til episoden, hvis du ikke allerede har gjort det.

Det koster 170 kr. for voksne og 25 for børn, at komme ind i dette UNESCO World Heritage site. Måske er det en god investering at bruge en smule mere på at have en guide ved din side. Eller du kan gøre som jeg gjorde: Stoppe for at få en kop kaffe inden du ankommer, og lytte til, hvad de prøver at sælge dig. Måske er det en god løsning, de tilbyder dig.

IS CANCÚN FOR AMERIKANISERET?

Jeg har hørt folk sige, at Cancún er så overrendt af amerikanere, at det ikke er "det rigtige Mexico". Ja, Cancún er berygtet for at være ret "amerikaniseret", men hvis du spørger de lokale, siger det, at det blot er en anden side af Mexico.

Mexico er et stolt og meget mangfoldigt land, så tag det med et gran salt, når folk siger, at "Cancún ikke er det rigtige Mexico", for det er det. Det er lige så rigtigt som andre dele af landet.

Jeg har tilbragt noget tid i Monterrey uden mange turister, og så oplevet noget helt andet her i Cancún, og jeg er glad for at jeg fik oplevet begge sider af Mexico. Men jeg er slet ikke færdig med dette land, så jeg kommer tilbage.

NEXT STOP: FLORIDA

Nu tager jeg til Florida, hvor jeg vil besøge Key West, Miami, Naples, Orlando og et par andre steder.

Det bliver i den sidste episode i denne sæson.

Mit navn er Palle Bo og jeg skal videre. Vi ses.

BIENVENIDO DE NUEVO A MEXICO

Da vi talte sammen sidst, var jeg midt i min vandretur i bjergene med Luis, på vej mod Lastanzuela vandfaldene. Mens vi fortsætter ad de glatte stier efter flere dages regn, spørger jeg Luis, hvad der er det bedste ved at bo i Monterrey.

"Det er nok, at du både kan være i byen og herude i bjergene. Monterrey kan faktisk oversættes til 'kongeriget i bjergene'. Der er altid en masse at lave her".

Og det har helt sikkert også været min oplevelse indtil nu. Jeg blev selv i tvivl, da Luis spurgte mig, hvad der fik mig til at komme hertil. "Monterrey har en masse forretnings-turisme, men ikke det er ikke en særlig oplagt normalt turist-destination", tilføjer han.

JEG STOLEDE PÅ EN ANDEN NOMADE

Som fuldtids-rejsende og nomade, møder jeg mange mennesker, som tit giver mig anbefalinger til, hvor jeg skal tage hen, og fortæller, hvad der er værd at se, de forskellige steder. Mange siger også bare "kig forbi, hvis du er i nærheden". For det meste laver jeg lidt notater, men i dette tilfælde havde jeg bare sat en stjerne i Monterrey i min Google Map.

Så da jeg var i Texas, fik jeg øje på stjernen lige på den anden side af grænsen og tog hertil. Men jeg kunne simpelthen ikke huske, hvem der havde givet mig anbefalingen.

Jeg er glad for, at jeg gjorde det, for det er en fantastisk by. Måske netop fordi den ikke er så overrendt af turister. Byen har en masse historie og kultur, og så er der en storslået natur lige udenfor.

Jeg fik opklaret, hvorfor jeg er her, da jeg fik en besked via Facebook. Det viste sig, at jeg havde mødt en ung mexicaner, da jeg var i Bosnien Hercegovina. Han var på en meget spændende rejse – og jeg møder ham lidt senere i denne episode.

TILBAGE I BJERGENE

Godt forpustet kommer vi frem til det første vandfald, og det er som ventet helt utrolig smukt. Da det havde regnet et par dage, og denne dag var både tåget og stadig dryppede en smule, havde vi stierne helt for os selv. Ingen anden var så tosset at tage på en hike denne dag.

Luis fortæller mig, at det i sommermånederne er normalt at mange, der svømmer under vandfaldet, og får deres egen gratis "vand-massage".

Selvom jeg nød denne hike, så blev min kondition presset til det yderste. Og på et tidspunkt var jeg lige ved at skvatte i vandet, da jeg gled på en mudret sten. Det gjorde ondt i ballerne (og i stoltheden), da jeg satte mig ned – dog kun med den ene fod i vandet.

Men det var det hele værd, og du bør helt sikkert tage på en vandretur til Lastanzuela vandfaldene, hvis du kommer til Monterrey. Specielt om sommeren, så du også kan svømme under vandfaldet.

MEXICANSK MAD VINDER OVER ET LIV SOM GLOBETROTTER

I den seneste episode, fortalte Luis en masse om sin passion for at rejse, men sagde også, at han ikke kunne gøre som mig – fordi han ville savne den mexicanske mad for meget. Jeg troede, vi kunne få mexicansk mad overalt i verden, men nu ved jeg, at det slet ikke er det samme, siger Luis. Det, vi køber, er primært "Tex-Mex", som er noget helt andet. Jeg kan kun give ham ret og besøgte senere en original mexicansk taco-restaurant, og jeg må bøje mig: det er noget helt andet.

Siden vores hike, er Luis stoppet som guide og fulgt sin passion for god mad og åbnet sin egen restaurant med sin kæreste og bror. Den hedder Paellas Sotomayor, og når jeg kigger på hjemmesiden, bliver jeg helt sulten. Det ser så lækkert ud. Hvis du er i Monterrey, så kig forbi, få noget paella og hils fra mig.

FODBOLD MED DE LOKALE

Tilbage i Monterrey booker jeg en anden Airbnb Experience den næste aften. Jeg skal til en kæmpe fodboldkamp med en af de lokale. Han hedder Reuben, og vi mødes hjemme ved ham inden kampen, og mens vi varmer op med en lokal øl, sætter han mig ind i, hvad vi er på vej til at opleve på det nærliggende stadion.

"Jeg tager gæster med til kampe, og jeg har en masse passion for mit hold. Jeg synes, det er spændende at dele denne oplevelser med gæster fra hele verden".

Han fortalte mig, at det moderne Estadio BBVA stadion, blev bygget bare tre år tidligere – noget det lokale hold havde ventet på i årevis. Nu er det et flot rundt kæmpe-stadion med plads til 50.000 mennesker, som bliver brugt til lokale og internationale kampe, men også til store events og koncerter. Det er faktisk det fjerde største stadion i Mexico, og mens vi nærmer os, og de mange fans finder deres pladser på tribunerne, er stemningen elektrisk.

Jeg må indrømme, at min viden om mexicansk klubfodbold var (mildest talt) begrænset, så derfor var det godt at have Reuben på sædet ved siden af.

"Der er et stort hold, her i byen, der er en del af et universitet. De har mange fans fordi mange har studeret på dette universitet – eller kender noget, der har. Det er omkring halvdelen af byen".

Det hold, vi holder med, hedder Royals, og det andet store hold er Tigres, som (på dette tidspunkt) havde seks mesterskaber i deres pokalskab.

Det mexicanske fodbold-publikum er en oplevelse i sig selv. Hele kampen igennem er der en fantastisk stemning med "bølgen", der ruller rundt på det runde stadion og masser af sang. Nogle af disse sange indeholder det spanske bandeord, "puta". Det er noget de synger om modstanderen og dommeren, og har givet anledning til en masse kontroverser i andre spansktalende lande i Latinamerika, hvor det tilsyneladende er endnu mere fornærmende end her i landet.

Det var en fantastisk oplevelse, hvor jeg tog mig selv i at sidde på kanten af stolen i hele anden halvleg. "Vores" hold, Royals vandt, og det gjorde jo ikke oplevelsen ringere.

MONTERREY SOM FORRETNINGS-BY

Da jeg stadig var I bjergene med Luis, fortalte han også om, hvordan byen opstod. Det havde altid været en by, hvor der blev lavet mange forretninger, men da et stort bryggeri, Cuauhtemoc Brewery , startede i 1890 tog byen for alvor fart som den største forretnings-by i den nordlige del af Mexico.

Bryggeriet var startskuddet til udviklingen og de eksporterer blandt andet mange øl til USA. Måske kender du reklamekampagnen for en af deres øl, Dos Equis . Denne fantastiske kampagne om The Most Interesting Man in the World, startede I USA i 2006, først på radio og TV og blev senere et globalt internet-meme. Som du kan se i videoen, jeg linker til herover, oplever man en karismatisk mexicansk gentleman med gråt fuldskæg, samtidig med, at en speakerstemme fortæller om, hvor interessant han er. Det er meget underholdende, langt ude og i det hele taget en rigtig god idé. Kampagnen var så succesfuld, at den kørte helt til 2018, og var i den grad med til at sætte Dos Equis øllen – og dermed Monterrey på verdenskortet.

I dag er Cuauhtemoc Brewery blevet opkøbt og er nu en del af det hollandske Heineken, men der brygges stadig på fuldt tryk her i Monterrey. Og de lokale tager også for sig af de gyldne dråber. Ifølge Luis, er der kun en by i Tyskland, hvor de drikker flere øl pr. indbygger end her. Men det står nu for hans egen regning – og ifølge en artikel, jeg har fundet på CNN.com, er de ikke engang på top-15.

DANFOSS OG LEGO ER HER OGSÅ

Danmark er også repræsenteret i byen. Både danske Danfoss og LEGO har store afdelinger her. Den sidstnævnte er i øvrigt en stor kunde for mig i mit produktionsselskab, Radioguru. Har jeg mon nævnt det før? Jeg har lavet flere forskellige podcasts og såkaldte soundtracks for dem om alt fra Star Wars, Andy Warhol, Harry Potter, Marvel og Mickey Mouse. Det seneste, som udkom i foråret 2021 var i forbindelse med det LEGO-sæt med flest brikker nogensinde. Det er et stort, smukt LEGO Art verdenskort, hvor vi lavede et program med interviews med fire fantastiske globetrottere. Da du jo nok er interesseret i emnet, bør du også lytte til det. Finde det på LEGO.com/Art. Klik på World Map og find en player lidt nede på siden.

Nå, jeg kom lidt ned af et sidespor her, så lad os komme tilbage til Monterrey og få opklaret mere om, hvorfor jeg befinder mig i denne spændende by.

MØD ESTEBAN

Som jeg nævnte tidligere, så er det en anden rejsende, en ung mexicaner ved navn Esteban Murillo, der er skyld i at jeg er her. Jeg mødte ham på et hostel i Bosnien Hercegovina, hvor han arbejdede som frivillig. Efter et års spændende rejse rundt i Europa, er han nu hjemme i Monterrey igen. Som han fortæller mig, er det en andeledes ting at gøre for en ung mexicaner.

"Mens jeg gik på universitet, sparede jeg penge sammen for at jeg kunne starte mit eget firma, men en aften, over nogle øl med en god ven, besluttede vi os for at rejse rundt et stykke tid for at forbedre vores engelsk og lære noget andet end skolen kunne give os. I starten var det planen at tage til Irland, men det var ikke et sted, der var så nemt, at finde arbejde, så i stedet endte vi i Skotland".

Herfra to Esteban til London og senere med en hammer i hånden som håndværker i Wales. Senere tog han videre til Grækenland og i Kroatien arbejdede han på et party-hostel, hvor han passede receptionen og gjorde lidt rent. Det var noget lignende, han gjorde, da vi mødte hinanden på et hostel i Mostar i Bosnien Hercegovina.

"Efter min rejse gik det op for mig, at man ikke behøver at have masser af penge for at leve et spændende liv på landevejen", fortæller han mig.

Nu er Esteban tilbage i Monterrey, men han er blevet smittet med "travel bug" og er langt fra færdig med at rejse. Nu går han og drømmer om en 6-måneder lang motorcykeltur fra Monterrey til Alaska. Og som han siger med et bredt smil:

"Det er faktisk ret simpelt og behøver ikke at være dyrt at rejse. Det eneste du har brug for, er lidt baggage – måske endda bare en rygsæk, og så afsted".

Det med at løbe ind i gamle venner på nye steder, er noget af det bedste ved at rejse.

NÆSTE STOP: CANCUN

Efter ti dage i Monterrey, er jeg nu på vej til et sted, der er en del mere turistet. Jeg skal til en by med en hvid sandstrand ud til det caribiske hav, som ifølge Esteban er " en legeplads for europæere og 'gringos'".

Mit besøg i Monterrey viste sig at være helt uventet fantastisk, og oplevelsen blev endnu større ved at møde både nye og gamle venner.

Nu glæder jeg mig til at dele mine oplevelser fra Cancun med dig i den næste episode. Mit navn er Palle Bo, og jeg skal videre.

BIENVENIDO A MEXICO

Efter mit seneste eventyr i San Antonio ved Tejas Rodeo, arbejdede jeg mig mod grænsen mellem USA og Mexico – på vej mod Monterrey. Det er hovedstaden i delstaten, Nuevo León i den nordlige del af Mexico.

Efter min tur med en Greyhound bus fra Laredo i Texas, hoppede jeg ombord i en Uber til min Airbnb. Her lykkedes det mig at kommunikere lidt med min chauffør, som ikke kunne tale et ord engelsk. Men det var en mulighed for mig for at øve mit spanske.

Som så ofte før, når jeg kommer til en ny by, starter jeg med en Free Walking Tour. Og da jeg mødte de andre gæster på denne, viste det sig, at en af dem, kunne hjælpe mig med at binde en sløjfe på mit besøg i San Antonio. Inden jeg tog til Rodeo, besøgte jeg the Alamo og deres ikoniske River Walk, som er en 20 km lang snoet flod gennem byen med masser af butikker, barer og restauranter. Jeg havde ikke noget med fra denne del af mit besøg i San Antonio, så det er helt fantastisk, at en af de andre gæster er en tur-guide fra netop denne by.

Han hedder Brent, og har et tur-firma, der hedder Amigo Walking Tours.

SAN ANTONIO RIVER WALK

Brent havde en masse at sige om de steder, jeg havde besøgt i sin by, og især San Antonio River Walk.

"Floden er faktisk hele årsagen til at vi har en by. I starten hed den Yaniguana, som betyder 'forfriskende vand'…"

Når Brent ikke viser gæster rundt i sin by, har han et lidt mere tørt fuldtidsjob som finansmand. Han startede som guide, fordi det giver ham et sted at være mere kreativ end han kan med bogføring. Og så er det en god måde at møde mennesker fra hele verden. Brent fortalte videre, at …

"San Antonio er den 7. største by i USA, målt på befolkningstal. Vi er omkring 1,4 millioner mennesker i byen, og noget af det, der skiller os ud fra andre byer, er vores historie. Både med hensyn til, hvad der er sket i området, men også hvad man ser, når man går rundt i byen. Vi er blevet den by i Texas, der får flest turister, på grund af alt det, man kan se og opleve i byen. Austin klarer sig også godt, da de har musikken og det med at de er lidt underlige".

Brent er en fantastisk fyr, og hvis du befinder dig i San Antonio på et tidspunkt, så kontakt Amigo Free Walking Tours og få ham til at tage dig på en guidet tur gennem byen.

SIGHT-SEEING I MONTERREY

Som nævnt nyder jeg meget at tage på en "Free Walking Tour" som noget af det første, når jeg kommer til en ny storby. Det er en god måde at blive introduceret til en by og få et hurtigt overblik over, hvor de gode restauranter, barer, museer ligger – og hvad der ellers er værd at besøge senere.

Vores lokale mexicanske guide hedder Clarissa, og som Brent har hun også et normalt arbejde, der er meget anderledes end det at være turguide.

"Jeg arbejder som geofysiker fra mandag til fredag, og så i weekenden arbejder jeg som turguide for at forbedre mit engelske. Og fordi jeg kommer til at lære folk at kende fra hele verden og kommer til at lære noget om de steder, de kommer fra".

På vores 2-timers gåtur, besøgte vi 12 vigtige steder i centrum af Monterrey. Clarissa forklarede, at den gamle bydel repræsenterer den charmerende bys kultur og historie.

Clarissa er vokset op her i Monterrey, og hun fortæller, at det er en industriby, hvor tingene foregår i et højt tempo. Alle har meget travlt og der er ikke så meget "mañana" over byen, som man ser så mange andre steder i Mexico. Man kan næsten blive helt forpustet, fortæller hun. Det er den tredje mest besøgte by i Mexico, men det er hovedsageligt folk der kommer hertil på forretningsrejser. Hun bekræfter også, at der er de færreste, der taler engelsk: "Uddannelse i denne del af Mexico er ikke så god.

Clarissa var en fremragende guide, og hvis du på et tidspunkt leder efter noget, der kan vise dig rundt i denne del af Monterrey, kan du finde hende på Facebook som Free Walking Tours Monterrey og møde hende om søndagen. Husk at sige hej fra mig.

MUSEO DE HISTORIA MEXICANA

Vi kom blandt andet forbi det historiske museum Museo de Historia Mexicana, som er i en fantastisk arkitektonisk flot bygning tæt ved Canal Santa Lucía. Clarissa fortalte os, at det er byens stolthed og et af de steder, der absolut er et besøg værd. Hun fortalte også, at billetten (som ikke er dyr) giver adgang et andet museum, der ligger lige ved siden af – og i en endnu mere imponerende bygning.

Jeg gjorde, som hun anbefalede, og et par dage senere trådte jeg indenfor i Museo de Historia Mexicana. Selvom det er et historisk museum, er det meget moderne og interaktivt. For eksempel var der en gammel togvogn, som var en udstilling i sig selv. Alle vinduerne var tv-skærme, og når man sad i den, kunne man se det historiske landskab fra 1915-1940 passere forbi. Mens en spansk speaker-stemme fortalte, hvad der foregik.

Det eneste lidt negative at sige, er, at det hele foregår på spansk. De kunne godt lave de små skilte to-sprogede, men det er jo som sagt en by, der ikke tiltrækker mange turister. Jeg så dog, at der var tre skærme, hvor teksten også ville være på engelsk; men to af de tre virkede ikke denne dag.

Det historiske museum er dog et absolut 'must', hvis du er i Monterrey.

MUSEO DEL NORESTE

Det andet museum, der var inkluderet i billetten. var lige ved siden af. Dette hedder Moseo del Noreste – museet for den nordøstlige del af Mexico. Man kommer derover via en gangbro over Canal Santa Lucía og det er i en fantastisk bygning. Også det var meget spændende.

Du bør som sagt besøge de to museer, men det vil være endnu bedre, hvis du er lige så flydende på spansk som mig (eller måske 200% bedre). Eller tag en spansktalende ven med.

EN TUR PÅ KANALEN

Efter de to museer sprang jeg ned i en båd, der fragtede mig ned ad den smukke kanal, til endnu et museum, Museo del Acero Horno 3. Ja, jeg var meget kulturel denne dag. Dette var også meget interessant og fortalte byens stålindustri-historie.

Selve bygningen er i en gammel stålindustri-bygning, og også meget speciel. Og udstillingen også meget spændende.

TID TIL AT VANDRE I BJERGENE

Det meste af min tid i Monterrey var det overskyet og det regnede en del. Alligevel besluttede jeg mig for at tage på en vandretur i bjergene. Jeg fandt en tur med en lokal guide, Luis, hvor vi skulle gennem noget fantastisk landskab og se Lastanzuela vandfaldet.

Det var en oplevelse, jeg havde fundet på Airbnb Experiences og Luis ville komme forbi min Airbnb og hente mig. Kan var lidt forsinket, men som han forklarede, så opererer de med det, de kalder "Mexicansk tid" her. Sjovt nok, hvordan dén undskyldning går de fleste steder i verden (undtagen Tyskland).

Luis så frem til at vise mig den smukke natur, men advarede mig om, at det nok kunne være lidt mudret og glat på grund af vejret den seneste uge.

Dette var første (men ikke sidste) gang, jeg bookede en Airbnb Experience. Faktisk gjorde jeg det igen allerede næste dag, men det vender vi tilbage til.

Luis forklarede mig, at han startede med at lave disse ture, for at tjene lidt penge til paraglidning. På dette tidspunkt læste han til iværksætter – en uddannelse, de kaldte Entrepreneurship, og han fortalte mig, at han havde en drøm om at blive digital nomade:

"Jeg har altid drømt om at have mit eget firma, og kunne rejse rundt i verden".

Sådan sagde han… så jeg tolkede det som om, at han i bund og grund ville være mig, når han blev stor. Men måske overfortolker jeg her.

MERE MONTERREY VEJR

Mens vi fortsatte vores hike, bliv det mere og mere mudret – og mere og mere glat. På et tidspunkt gled jeg og var ved at falde i vandet, men det kommer vi tilbage til i den næste episode. Luis fortalte mig, at vejret skifter konstant og kan være meget forskelligt fra bydel til bydel.

MEXICO ER OGSÅ NORDAMERIKA

Jeg spurgte Luis om, hvad han tænkte, da Trump startede med hele sin "build the wall- kampagne", og han sagde, at det var lidt deprimerende, fordi de føler, at amerikanerne, på mange måder, er et broderfolk.

Vi talte også om, hvordan den tidligere mexicanske præsident havde lavet nogle videoer, der driller Trump. Og Luis fortalte mig, om at der ligger nogle videoer med en anden tidligere præsident, der forsøger at tale engelsk. Han opfordrer mig til at finde klip på YouTube med Mexican President Enrique Peña Nieto speaking English. Jeg fandt det… og det er ret underholdende.

MERE FRA MONTERREY

Det var det hele for denne gang, men i den næste episode fortsætter jeg snakken med Luis, og tager til en fodboldkamp sammen med 50.000 jublende mexicanske fans. Og så modtager jeg en besked, der forklarer, hvorfor jeg i det hele taget befinder mig i Monterrey. Den kommer fra en person, jeg mødte i Bosnien Hercegovina.

Hvis du er nysgerrig, så lad os lave en aftale om at mødes lige her i midten af næste uge.

Mit navn er Palle Bo og jeg bliver lige her… Vi ses.

LAD OS TAGE TIL TEJAS RODEO

Mens jeg var i gang med at gøre mig klar til at forlade mit "housesit" i Lockhart syd for Austin, var der en ting, jeg bare blev nødt til at opleve, mens jeg var i Texas. Så jeg fodrede kattene og kørte mod San Antonio. Efter at have tilbragt det meste af dagen i byen, hvor jeg oplevede The Alamo og den centrale bydel, inden jeg kørte lidt nord for byen for at opleve noget, der er en stor del af kulturen her i denne stat.

Jeg var så heldig, at jeg var blevet inviteret backstage for at se hele denne event meget tæt på, og få en snak med stifteren af Tejas Rodeo, Yancey James. Han havde lovet mig at lære mig en masse om denne sport – for det er en sport. Der er endda et verdensmesterskabhvert år. Yancey forklarer:

"De tager de 15 bedste cowboys i verden og de konkurrer ti dage i træk og til sidst kåres en verdensmester".

Han fortalte videre, at jeg endda ville komme til at se nogle af disse 15 cowboys denne aften.

YEE-HAW! IT'S RODEO TIME.

Det er meget specielt at være bag kulisserne. Jeg kan se arenaen foran mig og tilskuerpladserne bag den. Ved siden af mig er der båse med 10-15 kalve, som skal fanges med lasso senere på aftenen. I en anden bås er der en flok får, som skal bruges, når børn skal i arenaen og se, hvor lang tid de kan holde sig på den uldne ryg.

Bag ved det hele er der nogle unge piger, der rider rundt og opvarmer både sig selv og de heste, de skal i arenaen på lidt senere, når der skal rides om tønder på tid.

I hele backstage-området er der en summen af liv med biler, campingvogne, og cowboys med typiske hatte og store bæltespænder – ganske som det skal være. Og så er der en spændt stemning på at det hele skal til at starte.

Naturligvis er der også en bås med tyre. De skraber og fnyser og ligner ikke dyr, jeg har lyst til at komme for tæt på.

Yancey fortæller, at han og en god ven startede Tejas Rodeo i 2006, og at det gennem årene har udviklet sig til et sted, hvor der sker en masse. Udover det store ugentlige rodeo-show hver lørdag (i sæsonen) byder de på mange andre ting. Der er ride-lektioner, festlokaler og meget andet.

Det ligger en kort køretur fra San Antonio og alligevel så langt udenfor, at man føler, at man er lidt ude på landet.

Dørene åbnes kl. 17.30 og så er der adgang til området med forskellige boder, forlystelser (ja, naturligvis er der en mekanisk tyr) og restauranter, hvor barbecue er en stor ting.

RODEO STARTER MED ET BRAG

Og så starter det hele med et brag kl. 19.30. Arenaen bliver fyldt med heste og ryttere med flag, badet i lys og med et jublende publikum i baggrunden. I baggrunden kan man høre en trompet, der blæser en typisk fanfare, der antyder, at nu sker der noget spændende.

ALLE REJSER SIG TIL NATIONALSANGEN

Hvis du nogensinde har været i USA, så vil du vide, at man ikke kan komme til et arrangement uden, at nationalsangen synges. Det er ikke som os kun ved landskampe. Så alle rejser sig – og det er samtidig med til at sætte stemningen, mens en tilkaldt sanger synger the Star-Spangled Banner.

Og så starter det hele. En af de første events er den de kalder Running of the Barrels – eller "Barrel Racing". Det er normalt unge kvinder, der deltager, hvor en hest og en rytter forsøger at ride hurtigst muligt gennem en bane rundt omkring opstillede tønder.

Og så er der (naturligvis) den ikoniske tyre-ridning "Bull Riding", hvor en cowboy skal forsøge at holde sig på tyren i otte sekunder, mens den vilde tyr gør alt hvad den kan for at smide ham af. Denne del bliver ofte kaldt "de otte farligste sekunder i nogen sport". For at få gode point af dommerne skal han holde sig på tyren i otte sekunder og med den ene hånd holde fast i et reb, der er fastspændt til tyrens forben. Den anden hånd skal være oppe i luften – ikke kun for balance, men det er heller ikke tilladt at røre hverken tyren eller sig selv med den hånd. Gør man det får man nul point. De får flere points jo vildere tyren er. Hvis du aldrig har set det, så tag et kig på denne video.

HVEM ER YANCEY JAMES

Yancey har haft noget at gøre med rodeoer hele sit liv, og har nogle interessante historier om sit liv som professionel rodeo-cowboy.

Når jeg spørger, om han har fået skader siger han tørt, at hvis man rider tyre, så får man skader.

"Jeg har fået tre knæoperationer, to operationer i mine arme – og så har jeg brækket næsen fire gange"

På et tidspunkt var det nok. Et liv som omrejsende cowboy, der altid var på farten, var ikke foreneligt med et liv som familiefar.

Efter et liv som professionel tyreridende cowboy i rodeoer, slog han sig ned i San Antonio og blev medejer af Tejas Rodeo Company. Sammen med sin partner Trey Martin har han haft et rodeoshow hver lørdag (fra marts til november) siden 2006.

ET ARBEJDE SOM RODEO COWBOY

"Man skal huske på, at det er et arbejde disse cowboys og cowgirls. Det er sådan de tjener penge til husleje og alle andre faste udgifter. De rejser rundt i USA, Canada og Mexico og skal gerne deltage i 4-5 rodeo-shows om ugen. De er ikke ligesom professionelle fodboldspillere, der også får en løn, så hvis ikke de vinder tjener de ingenting. De er altid på farten og kommer hertil for at vinde".

MERE OM TYRERIDNING

Han fortæller mig mere om tyreridning, at det starter med en lodtrækning. Hvem får hvilken tyr og hvor vild er den. På den ene side skal det ikke være den vildeste, men på den anden side, så er det måske den, der kan give den gode point. Som jeg nævnte før, så er det de tyre, der "bukker" mest og snurrer mest rundt, og gør det mest svært at være en tyreridende cowboy.

Yancey fortæller, at der også er superstjerner, når det kommer til tyre. Der er en tyr, der hedder Perfect Storm, som tager en hel sejrsrunde i arenaen, når den har smidt en cowboy af – for at fremhæve, hvor stor og stærk han er.

Det er meget tydligt, at dyrene elsker at være med. Og det samme gælder hestene. Ifølge Yancey har de unger piger i Barrel Racing et meget tæt forhold til deres heste.

"Disse cowgirls er partnere med deres heste. De kommer sammen og lærer, hvad der skal til for at få succes".

Det er lidt af et lille samfund, og man mærker, at der er et sammenhold og et tæt venskab mellem de forskellige atleter – selvom de er konkurrenter.

ÉN FOR BØRNENE

Yancey fortæller med stolthed at hans datter på 10 år deltager i barrel race konkurrencen. Men der er også en konkurrence for endnu yngre børn fra publikum. Her bliver de godt polstret med hjelm og knæ- og albuebeskyttere og placeret på et får, der løber rundt i arenaen. De holder fast i ulden og ganske som, når de voksne kommer på ryggen af en tyr, skal de holde sig længst mulig på det.

Jeg fik en snak med aftenens vinder, den 7-årige Evan. Da jeg spurgte om han ikke var bange, sagde han "lidt, lige da jeg skulle til at gøre det. Jeg synes, det gik okay, men faldt af ret hurtigt". Evan stillede stolt op til fotografering med sin præmie.

FANGER EN KALV MED EN LASSO

En anden spændende konkurrence er den, de kalder "Calf Roping". Her er målet for en cowboy på en hest at fange en kalv med sin lasso, springe af hesten, løbe hen til kalven, vippe den op på siden og binde tre af dens ben sammen. Naturligvis på tid. Og for de fleste går der ikke mange sekunder.

"Roping er en af de ældste rodeo-discipliner. Det er noget der startede på rigtige ranches, når de skulle fange kalve for at give dem deres medicin".

Det kan se voldsomt ud, men Yancey fortæller, at de gør meget for at passe på dyrene – og siden de startede i 2006, har de ikke haft nogen skader.

NOGET FOR DE SULTNE

De har et rigtig godt bøfhus på stedet, hvor de serverer store steaks og naturligvis barbecue. De er også værter for en fest med line-dance efter deres lørdags-rodeo. Yancey siger, at der sker en masse, og at det samtidig "er billigere end en biografbillet". Billetterne koster $20 for voksne og $10 for børn.

RODEO TIL OL?

Efter en fantastisk aften og en god snak med Yancey James, kan jeg ikke lade være med at tænke, om det mon er noget, der bliver del af det olympiske program på et tidspunkt. For det er uden tvivl dygtige sportsudøvere, der deltager.

Kæmpe tak til Yancey og resten af holdet bag Tejas Rodeo Company, for at have givet mig en spændende lørdag aften. Hvis du nogen synde er i San Antonio i Texas, skal du sørge for at kigge forbi Tejas Rodeo en lørdag aften.

NEXT STOP MEXICO

Det var den sidste episode fra Texas og også fra USA. I næste uge tager vi hul på Mexico.

Mit navn er Palle Bo, og jeg skal videre. Vi ses.

Cock-a-doodle-doo fra Lockhart, Texas

Efter min fantastiske tid i Houston, hvor jeg blev vist rundt af min gode ven, Doug Harris, tog jeg til min næste destination i Texas. Min GPS viste vej til en lille by langt ude på landet syd for Austin, hvor jeg skulle bo alene de næste ti dage. Ja, ikke helt alene, for der er mange farlige koral slanger, og hvis de bider mig, kan jeg dø. Og de nærmeste naboer er begge døve, så de vil ikke kunne høre mit råb efter hjælp, hvis en sulten slange skulle få lyst til at smage min delikate danske hud. Noget af en velkomst, ikk'?

SSSSSSLANGER I LOCKHART

Mary og Charley har et charmerende hus på landet udenfor Lockhart. De skal på en lille ferie, og havde brug for nogen til at passe deres hus, katte og planter. Så de har bedt mig om at være deres 'trusted housesitter'.

Mens de viser mig rundt og fortæller mig, hvad jeg skal gøre og hvor alting er, fortæller de mig også om de forskellige farer herude på landet i Texas. De har nogle dyr omkring, som er meget forskellig fra da jeg selv boede ude på landet i Danmark. Mary fortæller mig for eksempel, hvad der kan ske, når jeg træder udenfor.

"Når du går udenfor, så hold øjnene åbne. Vi har måtte slå et par koral slanger. Vi har tit måtte slå et par stykker ihjel. De er meget giftige, men de har en lille mund, så du skal være meget uheldig, men pas alligevel på. Og så er de i øvrigt sorte, røde og gule… og meget smukke".

Smukke er da én måde at beskrive dem. Jeg hørte en fyr på YouTube beskrive dem som "... den mest giftige slange i USA, og de har et meget potent gift, som er mere farlig end nogen af klapperslangerne i Texas, og at man kan dø ved lammelse af din membran: dybest set kvæles du ihjel". Skønt at vide…

Ifølge Mary og Charley er det ikke noget at bekymre sig om. Søde ældre Mary siger henkastet "vi slår dem bare ihjel", og da jeg spørger hvad jeg skal gøre, hvis jeg ser én, siger Charley: "du ka' bare la' den være, eller slå den ihjel, hvis du skulle få lyst til det… det er det den lille skovl er til".

Mens de taler, tænker jeg bare "jeg har aldrig slået så meget som en snog ihjel og jeg har absolut ingen planer om at blive koral-slange-morder på dette tidspunkt af mit liv".

Men de er jo ganske små, og jeg tænker samtidig, at jeg da er glad for at der ikke er større slanger heromkring. Men så siger Charley:

"Vi har også klapperslanger og prærieulve".

Fedt… Klapperslanger! Mary mærker min nervøsitet og siger, at det er længe siden, at de har set nogen. Men det hører Charlie, og minder hende om, at det da kun er et par måneder siden, at han sidst havde slået en ihjel.

I sandhed et interessant sted med nogle interessante dyr. Så træder vi indenfor i deres hus, hvor de eneste dyr er søde katte og lidt edderkopper. Jeg lærer kattene at kende og de får at vide, at jeg er deres "mad-mor" de næste ti dage.

Charlie tager mig også med på en gåtur udenfor, hvor han fortæller mig, hvilke planter, der skal vandes hvor meget og hvor tit. Jeg lytter efter og er opmærksom, men må samtidig indrømme, at jeg kiggede ned, så ikke jeg satte foden i nærheden af en koral slange eller noget andet farligt.

LIDT SYD FOR UNDERLIGT

Kan du huske det uofficielle slogan for Austin: "Keep Austin Weird"? Lockhar er omkring 30 miles syd for Austin, så de lokale siger, at de bor "omkring 30 miles syd for weird". Faktisk har Charley dette stående på en t-shirt. Og "weird" er stavet forkert. Underligt.

LOCKHAR ER BARBECUE HOVEDSTAD I TEXAS

Inden jeg blev vist rundt i deres hus, havde Mary og Charley taget mig med på en fantastisk BBQ-restaurant. Og det er en stor ting her, da Lockhart er Barbecue Hovedstaden i Texas. Og det er ganske officielt, og noget de blev udråbt til af den lokale regering i Texas i 1999. Og det er almindeligt kendt i staten. Hver gang jeg har nævnt for andre texanere, at jeg skulle til Lockhart, er deres øjne lyst op og de har sagt, at jeg skulle glæde mig til deres barbecue.

Lockhart har fire berømte barbecue restauranter: Kreuz Market, Black's Barbecue, Chisholm Trail BBQ, and så den, Mary og Charley tog mig med på, Smitty's Market. Lokale anbefaler, at man tager på tur til dem alle fire – men på tom mave medbringende gode venner og masser af servietter. For man bruger ikke gaffel her. Du kan få en kniv til at skære i kødet og en ske til at spise tilbehør med. Men ingen gaffel. Det er forventet, at du spiser med dine fingre og bruger brødet til at samle ting med.

Da vi trådte indenfor, lugter man straks røgen fra det åbne ildsted, og samtidig var det som at træde tilbage i tiden. Smitty's Market ligger faktisk, hvor en af deres konkurrenter, Kreuz Market lå inden de flyttede til deres nuværende placering. Faktisk var det en søster til ejeren af Kreuz, der startede Smitty's efter et skænderi i familien.

Men det er ret specielt, at der er så mange fantastiske BBQ-restauranter i denne lille by. Det giver Mary mig ret i:

"Det er en meget lille by, med bare 14.000 indbyggere. Det er også en meget latinamerikansk by, hvor mange har boet her i mange generationer. Vi har også en meget speciel retsbygning, der er blevet brugt i mange film og serier, fordi ligner noget fra gamle dage".

FAKTA OM LOCKHART

• Lockhart er opkaldt efter Byrd Lockhart, som var en landmåler og efter sigende den første europæer, der satte sine fødder i Caldwell County tilbage i 1800-tallet.
• Lockhart var stedet for et stort slag, hvor texanerne kæmpede mod Comanche stammen ved Plum Creek i 1840. Faktisk hed byen Plum Creek i starten, men blev senere omdøbt.
• The Caldwell County Courthouse er utrolig smukt, og du vil måske kunne genkende det fra mange film og tv-serier – som f.eks. Waiting for Guffman, What's Eating Gilbert Grape, The Faculty, Transformers og HBO-serien The Leftovers.
• Og en sidste ting: Byen har intet med Glitterik Smørhår at gøre. Du ved Gilderoy Lockhart fra Harry Potter.

HOUSESITTING ALENE HJEMME I LOCKHART

Jeg fik sendt Mary og Charley afsted på deres ferie, og jeg havde huset alene med kattene de næste ti dage. Jeg har passet huse og kæledyr før, men hvis ikke du har hørt de episoder, så lad mig lige minde dig om, hvad "Housesitting" er for en størrelse.

Det er hvor husejere (som Mary og Charley) lader nogen bo gratis i deres hus, mens de er ude at rejse, mod at housesittere (som mig) ser efter deres hus og passer deres kæledyr, planter og andet, der skal holdes styr på. I dette tilfælde har vi fundet hinanden på den hjemmeside, der hedder TrustedHousesitters.com.

Der er ingen penge, der skifter hænder. De får nogen, der passer på deres hus og dyr, og jeg får et sted at bo. I det hele taget er det en god ting for alle parter.

De har endda givet mig lov til at låne nøglerne til deres personbil og truck. For sådan én har man jo i Texas.

I det hele taget er det godt at være mobil herude på landet, da det er 8 km fra den næsteste by Lockhart.

LARMENDE HANER

Den næste morgen – som I "tiiiiiiiidliiiigt" næste morgen vågende jeg til lyden af højlydte kyklikyyyyyyy. Naboen opdrætter haner til hanekamp. Denne ikke særlige dyrevenlige sport er forbudt i Texas, men det er åbenbart ikke forbudt at opdrætte dem, for herefter at eksportere dem til et sted, hvor det er tilladt at sende haner i kamp med det formål at hugge hinanden til døde. Ikke særligt charmerende, hvis du spørger mig.

Og hvis du tror, at haner kun galer om morgenen, så tro om igen. Det foregår hele den lange dag og flere hundrede haner kan i den grad lave larm. Hane-farm-ejerne har tilsyneladende ikke noget problem med det. De er begge stokdøve.

PAUL WEYLAND

En af de næste morgener fodrede jeg kattene og kørte et par timer nordpå for at besøge en anden god gammel ven. Som det var tilfældet med Doug Harris i Houston, så kender jeg også denne texaner fra min tid i radiobranchen. Han hedder Paul Weyland og faktisk var vi alle tre sammen i Mumbai, Indien, hvor vi alle var foredragsholdere på en konference. Og som Doug er Paul også en fantastisk foredragsholder og en meget interessant og underholdende mand. Så jeg blev bare nødt til at besøge ham, når nu jeg var i nærheden.

Da vi så hinanden sidst, boede han i Austin, men nu er han flyttet ud i naturen og ombygget sine bedsteforældres hus ved bredden af Lyndon B. Johnson søen i Sunrise Beach Village.

"Da vi boede i Austin, var det i gåafstand til den store park, hvor Austin City Limits Music Festival finder sted. Vores hus var måske kun fire minutters køretir fra centrum, men vi blev trætte af trafikken og trængte til at komme lidt væk fra byen. Så vi solgte det, og flyttede her ud til vores sø-hus, som vi har arvet fra min bedstefar. Tidligere brugte vi det bare som sommerhus, men blev så enige om, at det ville være et perfekt sted at bo. Det er et mindre og meget roligt bysamfund. Det er ret tæt på Austin, men stadig lidt væk fra de mange mennesker. Vi renoverede lidt på huset, men blev så enige om, at det ville være bedre at jævne det med jorden og starte helt forfra. Vi fjernede endda fundamentet, så det er et helt nyt hus. Dog har vi taget enkelte elementer fra det gamle hus, så der stadig er noget nostalgisk ved det".

Det er blevet så specielt og smukt, at det er blevet omtalt i et amerikansk "Bo Bedre", en populær hjemmeside for specielle design-huse ved navn Dwell. Billederne af Pauls hus er taget af en fotograf fra Austin, Chase Daniel. Besøg ham på Instagram og på ChaseDaniel.co.

Efter et glas vand og en rundvisning i det specielle hus med egen bådebro, tager Paul mig på en køretur i området. Vi kommer først igennem Sandy Mountains og oplever en utrolig udsigt over søen og området. Paul gætter på, at det vil tage det meste af en dag at køre hele vejen rundt om søen og måske 6 timer fra den ene ende til den anden. Det er en kunstig sø, som har en dæmning i hver ende, der genererer elektricitet. Han fortæller mig også, at hele dette område var engang Comanche land.

Comanche stammen var ifølge Paul ret brutale. Måske ikke overraskende, når de kæmpede for at beholde deres land for sig selv, da det blev invaderet af folk fra Europa. Paul fortæller mig, at han boede i Europa i tre år, og her var der ofte folk, der sagde, at de var begyndt at opleve "det amerikanske problem med indvandring". Hver gang mindede han dem om, at amerikanerne jo selv er indvandrere. Det USA, vi kender i dag, er bygget op primært europæisk indvandring.

Paul selv, er født og opvokset i USA, men han har rødder fra både Skotland, Tyskland, Alsace i Frankrig og sikkert også andre steder. Hans familie har endda også blod fra den oprindelige befolkning i Nordamerika.

Jeg siger til ham, at jeg helt sikkert er 100% viking. Men siden min køretur med Paul, har eg faktisk fået taget en af de her "Heritage DNA-tests" og fundet ud af, at jeg kun er 98% skandinav. Jeg har rent faktisk også 2%, der enten er græsk eller syditaliensk. Hvordan i alverden det er havnet i mit blod, står hen i det uvisse. Men måske er det netop vikingerne, der på et togt i Middelhavet har taget mere med hjem til Danmark end guld og sølv. Og så er det blevet udvandet af midtjysk blod gennem tiderne. Det er ikke til at vide.

Jeg fortsætter min køretur og snak med Paul Weyland i den næste episode.

Mit navn er Palle Bo, og jeg skal videre. Vi ses.