Radiovagabond

Velkommen til anden halvdel af mine møder med Tarek Kholoussy.

Hvis du ikke allerede har hørt den første halvdel, skulle du næsten gøre det først.

I den fortæller Tarek (tilbage i december 2018, hvor vi netop er ankommet til Brasilien på Nomad Cruise fra Spanien), om sine tre store livsmål: At løbe 25 marathonløb, besøge 100 lande og starte en social hjælpeorganisation.

Alle tre mål var netop gået i opfyldelse, og i dag dykker vi mere ned i hans hjælpeorganisation, Nomads Giving Back.

I Brasilien var det få dage efter den var startet, så han havde svært ved at forudse, hvad der ville ske.

Derfor taler jeg med ham igen på Bali her i 2020.

Hvis du har lyst til at være en del af projektet kan du:

• Blive en del af deres team som frivillig eller ambassadør.
• Tilmelde dig deres nyhedsbrev så du holder dig informeret om deres forskellige events og muligheder for at hjælpe.
• Vær en del af deres Global Tribe på deres Facebook gruppe så du kan blive inspireret sammen med andre socialt bevidste venner.

Jeg håber, du har fundet disse to episoder inspirerende og har lyst til at blive en del af Nomads Giving Back.

Snart kommer der en ny REJSE episode her på Radiovagabond, hvor vi fortsætter den sydafrikanske roadtrip mod Johannesburg.

Denne og den næste episode handler om en nomade, der hedder Tarek Kholoussy, og den er optaget i to forskellige steder på kloden – Brasilien og Bali.

Hans liv havde taget en meget stor drejning for et par år tilbage. I dag og i morgen vil du høre om det.

Dette er den første halvdel af Tareks historie, og gør dig klar til at møde en super interessant fyr.

Det er en historie om forandring, om mål, der er opfyldt, tegn fra universet og en smule "Serendipity"...

Vi starter på Bali, hvor jeg er ved stranden og med en kold øl med Tarek. Og så springer vi til Brasilien.

Lad mig beskrive Tarek for dig. Han har langt hår, der er bundet i en knold og et kort skæg. Jeg har kun set ham med afslappet tøj. Ofte en t-shirt med farverige dekorationer og altid med armbånd.

Jeg føler, at det er relevant at du får et mentalt billede af, hvordan han ser ud nu – fordi det var meget anderledes et par år tidligere, da han arbejdede på Wall Street i New York City. Han arbejdede for Goldman Sachs, handlede med aktier, hvor han havde slips.

Det var 4 år tidligere inden han foretog en markant ændring i sit liv og blev nomade. Og lavede tre mål tusind dage inden hans 40-års fødselsdag.

• Løbe 25 maratonløb.
• Besøge 100 lande.
• At starte en social hjælpeorganisation.

Disse tre mål bliver opfyldt ét efter ét. Og da vi kom til Brasilien, havde Tarek netop besøgt sit land nummer 100.

I min snak med Tarek sagde jeg, at jeg ville tage til Bali næste år og blive lidt længere. Og det er præcis, hvad jeg gjorde.

I anden halvdel af interviewet med Tarek (som kommer i morgen) kan du høre mere om den hjælpeorganisation han startede, der hedder Nomads Giving Back. Idéen opstod blot et par dage inden vi talte sammen i Brasilien. Det skete på den Nomad Cruise, der bragte os dertil fra Spanien.

Du kommer også til at høre, hvad der er sket siden da, og hvorfor han er her på Bali lige nu

Der er så meget at glæde sig til i den næste episode, som udkommer allerede i morgen.

Velkommen til dag 3 og 4 af min sydafrikanske roadtrip fra Cape Town.

I denne episode besøger jeg Safari Ostrich Farm i Oudtshoorn her på Garden Route. Det er den eneste traktorsafari på en strudsefarm i Sydafrika og det var meget interessant at se og lære noget om denne underlige fugl, hvis forfædre rækker helt tilbage til dinosaurernes liv.

Så tager jeg til Knysna – en hyggelig lille by lige i hjertet af Garden Route. Mens Oudtshoorn er berømt for struds er Knysna mest kendt for østers. Så selvom jeg ikke er den store østersspiser bliver jeg nødt til at smage på det, så jeg tager på østersrestauranten 34 South på Knysna Waterfront. Inden det havde jeg gået en lang tur ud til Knysna Head og set solnedgangen.

Da jeg dagen efter fortsætter stik øst mod Port Elisabeth og kommer til Bloukrans Bridge, hvor de har verdens højeste bro-bungyjump, Bloukrans Bridge Bungy.

Det er 216 meter over Bloukrans River.

Her taler jeg med nogle af springerne både før og efter deres spring ned i kløften.

LINKS: Radiovagabond er produceret af Radioguru. Sponsor Hotels25.dk Se billeder på Radiovagabond.dk Følg også RadioVagabond på Facebook, Twitter, Instagram og YouTube.

Radiovagabond podcast er tilbage.

Dette er en episode, der blev optaget inden Covid-19 og er den første del af min roadtrip fra Cape Town til Johannesburg. Jeg starter med en smuk køretur på Garden Route til Kap Agulhas – det sydligste punkt af Afrika, hvor Atlanterhavet og det Indiske Ocean mødes.

Herefter kan du tage med nordpå mod Oudtshoorn gennem noget smukt landskab, og på vejen besøger jeg Ronnies Shop, som ændrede navn til Ronnies Sex Shop som en joke fra hans venner. Først var han rasende over, at de havde malet på bygningen, men da nysgerrige mennesker væltede ind, og han begyndte at tjene mange penge tilgav han. For som Ronnie siger: "Sex sælger".

Du kan se min rute og lidt billeder fra Ronnies Sex Shop og noget af det smukke landskab på Radiovagabond.dk.

LINKS:

Radiovagabond er produceret af Radioguru.

Sponsor Hotels25.dk

Se billeder på Radiovagabond.dk

Følg også RadioVagabond på Facebook, Twitter, Instagram og YouTube.

Velkommen til Radiovagabond episode 200. Hvis det var muligt at købe champagne for at markere dette jubilæum havde jeg klart gjort det.

Efter en mindre pause her i Radiovagabond Podcast universet – hvor jeg har haft travlt med andre projekter, er jeg nu tilbage.

I denne episode, der er optaget inden Covid-19 eksisterede, er jeg stadig i Cape Town og på vej til at besøge min gode ven Jill Poulsen, som jeg lærte at kende på mit første besøg i byen fem år tidligere.

DELTIDS-SYDAFRIKANER

Jill er en dansk rejseleder, der er hernede halvdelen af tiden. Typisk når det er sommer her og vinter i Danmark – og omvendt når det begynder at blive koldere her og de fynske bøgeskove springer ud. Så hun har sin egen lejlighed hernede i den del af Cape Town, der hedder Green Point og det var der, vi havde aftalt at vi skulle mødes.

Jeg havde udfordringer med at finde ind til, hvor hun bor – og her hvor jeg sidder i dag, så virker det helt tosset at jeg ikke kunne finde ud af at ringe på dørtelefonen og gå op på tredje sal. For det har jeg godt nok fået lært. Det er nemlig her jeg selv bor lige nu.

Når Jill ikke er i Sydafrika og i stedet hjemme på Fyn, så lejer hun den ud. Og hendes lejer her under lockdown er mig. Men det vidste vi ikke noget om, da jeg besøgte hende denne gang.

Det er en rigtig fed lejlighed. Man træder direkte ind i et stort rum, hvor der både er spisestue, lækkert fuldt udstyret køkken i midten og stue med store sofaer og fjernsyn i den anden ende. Her er der også store glasdøre ud til en lækker altan.

Og den er i to etager. Ovenpå er der et stort soveværelse med rækværk og udsyn ned til stuen og altanen. Der er faktisk også en lille altan her, hvor man kan nyde morgensolen med en kop kaffe. Her ovenpå er der endnu et soveværelse og hele to badeværelser.

Jeg var dybt imponeret, da jeg så den første gang og skal knibe mig selv i armen, når jeg tænker på, at det er her, jeg bor lige nu.

EN CORONA-UPDATE

Lad mig lige give dig en update på min situation lige nu her i maj 2020. Jeg er som sagt strandet her midt i en Corona lockdown. Og Sydafrika har måske den strengeste lockdown noget sted i verden.

Da jeg havde været her en uges tid gik hele landet i hvad de kalder Level 5, hvor man kun måtte gå udenfor sit hjem, hvis man skal handle. Man måtte ikke engang gå eller løbe en tur eller gå tur med sin hund, hvis man har sådan en.

Desuden har regeringen besluttet, at man alkohol, tobak, tøj, legetøj og stort set alt andet, der ikke er livsnødvendige for at overleve ikke må sælges under Level 5.

Vi startede med at være tre uger i Level 5, men det blev forlænget med endnu to uger.

Så gik vi til Level 4, hvor stort set de eneste justeringer var, at man nu måtte motionere og lufte sin hund (meget tidligt om morgenen), og at enkelte flere butikker måtte holde åbent.

Samtidig blev der indført skrappere regler omkring antallet af mennesker i butikken og at de skal have en medarbejder ved døren, der sprittede dine hænder af. Og det blev lovpligtigt at man skal have mundbind på når man forlader sit hjem.

Det er stadig ikke muligt at købe god sydafrikansk vin. Alkohol er stadig ikke tilladt.

Om få dage går vi i Level 3, som giver en anelse mere frihed. Og vi får endda lov til at købe vin i begrænsede perioder, men kun til at drikke hjemme. Tobak er stadig ulovligt.

Der gik ellers rygter om at Western Cape som denne region i Sydafrika hedder, skulle blive i Level 4 eller måske endda gå tilbage i Level 5, da der er flest tilfælde her.

Men det er faktisk ikke nær så slemt som Danmark. Der bor 5,8 millioner mennesker i regionen altså lidt mere end Danmark og det seneste Corona-dødstal, jeg så var 261. Til sammenligning siger tallet for Danmark 563.

I hele landet – med 58 millioner indbyggere har der været 407 Covid-19 relaterede dødsfald. Altså mindre end Danmark – i et land med 10 gange så mange indbyggere.

Så 261 af de 407 dødsfald i landet er her i regionen. Derfor regnede vi ikke med, at vi fik lov til at gå i Level 3, men så vidt jeg kunne forstå på præsidentens tale søndag aften, så gælder det hele landet.

Og det glæder jeg mig til, for jeg har været hjemme her i Jills lejlighed næsten 24 timer i døgnet i to en halv måned. Og uanset hvor fed lejligheden og forholdene er, så kan det godt blive lidt ensformigt. Det bliver lidt "Groundhog Day" – specielt for sådan en som mig, der er vant til at flytte sig meget. Det er også lidt frustrerende, at jeg ikke kan komme ud og nyde denne skønne by, som jeg ved er lige udenfor.

Men vi er jo alle i samme båd, og jeg har bestemt ingen grund til at klage.

Desuden har jeg haft megatravlt med et stort projekt for en stor international kunde, som jeg glæder mig til at jeg får lov til at fortælle dig om. Det er stadig meget hemmeligt, hvad det handler om.

Dette projekt er også grunden til, at jeg ikke har udgivet så meget her på det seneste. Min nu er jeg ved at være færdig og har igen tid til at redigere og udgive en masse Radiovagabond. Heldigvis har jeg masser af optagelser liggende, så vi kommer ikke til at løbe tør for oplevelser selvom denne lockdown og videre rejse har lange udsigter.

Efter en kop kaffe og en croissant sætter vi os i Jills bil og får en snak, mens vi kører ned mod den smukke kyststrækning mod Chapman's Peak Drive. Vi er på vej ned til en vingård, som har et arrangement med masser af madboder, livemusik og hygge, mens solen går ned.

DAY ZERO

På dette tidspunkt var der vandkrise i Cape Town. Helt bogstaveligt var byen ved at løbe tør for vand. Der var tale om at vi ville ramme "Day Zero" om kort tid og der ville ikke være mere vand i hanerne.

Derfor var der kæmpe kampagner for at få folk til at spare på vandet… Kun 2 minutters brusebad, opsamling af det brugte vand til at hælde i toiletter, kun skylle ud hvis det var nødvendigt – ja, der var skilte overalt på offentlige toiletter, hvor der stod "when it yellow let it mellow when it's brown flush it down". I øvrigt havde næsten alle restauranter lukket for vandet til at vaske hænder og i stedet sat håndsprit.

I det hele taget var der stor kreativitet i kampagnen. Jeg tog en masse billeder af interessante skilte rund omkring i byen som skulle få folk til at spare på vandet – som du kan se på radiovagabond.dk.

Og det virkede faktisk. Mens jeg var her, blev "Day Zero" flyttet fra 1. april til 1. august… og senere blev den helt aflyst fordi befolkningen stod sammen om at spare på vandet. Det synes jeg også, siger en del om sydafrikanerne.

REJSETIPS FRA EN ERFAREN REJSELEDER

Min køretur med Jill er en af mine sidste dage i Cape Town i denne omgang inden jeg begiver mig ud på en 20 dages roadtrip, der skal slutte i Johannesburg. Og som erfaren rejseleder beder jeg Jill om at fortælle mig, hvad jeg skal se på min vej. Lyt til episoden og hør, hvad hun foreslår.

BREV FRA EN LYTTER

Jeg har fået en e-mail fra Grønland.

Hej Palle

Jeg har fulgt dig siden du tog på din rejse. Spændende.

Har lige hørt den sidste du har lagt op. Vi sidder nu i Nuuk GRL hvor alle flyvninger til og fra udlandet er lukket ned.

Vi har haft 11 tilfælde af Covid19. De er alle raske igen, så vi er vist det eneste sted i verdenen, hvor der pt ikke er nogen syge og ingen døde af covid19

Alligevel er der mange restriktioner heroppe, bl.a. er der total alkoholforbud her i hovedstaden og man skal holde afstand.

Hyg dig i Sydafrika, dejlig land.

Mange hilsner

Steen m Jensen

Tak for din e-mail, Steen.

Godt at høre fra dig. Jeg skal lige sige, at jeg modtog denne e-mail den 11. april, så jeg har lige været inde for at undersøge om situationen i Grønland ser anderledes ud. Og ud over, at man har fundet én enkelt mere der er smittet er intet ændret. 12 smittede er fundet og nul dødsfald.

Godt at høre, at I går fri fra Corona'en og at I alligevel tager forholdsregler så det bliver ved med at være sådan.

Og så håber jeg på komme tilbage til Grønland igen på et tidspunkt. Jeg har været der to gange og det er efterhånden ved at være længe siden.

Hvis du også vil sende mig en linje, hvor du fortæller hvor du er og hvad du laver LIGE nu, så send den til [email protected]

Så er det snart tid til, at du kan tage med mig i bilen på vej mod Johannesburg.

Vi ses...!

LINKS: Radiovagabond er produceret af Radioguru. Sponsor Hotels25.dk Se billeder på Radiovagabond.dk Følg også RadioVagabond på Facebook, Twitter, Instagram og YouTube.

Dette er i virkeligheden en historie om Wade Sellers utrolige rejse i livet.

Fra sygeplejerske-studerende – til soldat i Kuwait – til at være udstationeret i Guantanamo – til at arbejde for FBI med at fange pædofile – til at få et højt betalt job i en brandert på en karaokebar – til at arbejde med spionudstyr og være tæt på at blive dræbt i Afghanistan – til at blive app-udvikler og derefter digital nomade.

Wade er også Nomad Cruiser, men vi har aldrig været på et skib sammen. Vi mødte hinanden i Canggu på Bali og fik en snak om hans fantastiske livsrejse. En super flink fyr med en helt utrolig historie.

LINKS:Wades blog AppsWithWade.com og hans nyhedsbrev AppsWeekly.com. Radiovagabond er produceret af Radioguru.Sponsor Hotels25.dk Se billeder på Radiovagabond.dk Følg også RadioVagabond på Facebook, Twitter, Instagram og YouTube.

Som solo-rejsende på fuld tid er det altid skønt at få besøg, især fra ens børn.

Måske kan du huske, at min yngste datter, Clara rejste med mig i fire måneder i begyndelsen af min rejse rundt i Asien. Hun mødte mig i Bangkok, og så var vi i Chiang Mai, Laos, Vietnam, Cambodja, Hongkong, Kina, Nordkorea, Sydkorea. Og da vi kom til Japan, fik vi selskab af min ældste datter, Amanda, og vi havde to skønne uger sammen der – midt i "Cherry Blossom Season".

Siden da har jeg kun set dem, når jeg har været på besøg hjemme i Danmark.

Da de hørte, at jeg tilbage til Cape Town, besluttede de sig for at være spontane og booke en flybillet ned til mig. Og jeg kunne ikke være lykkeligere.

De er her kun en uge, og jeg har planlagt at vise dem, hvorfor jeg elsker dette sted. Jeg har tænkt mig at være den perfekte turguide, og herunder kan du finde min personlige Top 10 liste over ting man bør se, hvis man kun har en uge i Cape Town.

Den første ting på listen er et must-see, når du er i Cape Town. Ligesom San Francisco har Alcatraz, har Cape Town Robben Island. En ø tæt på byen, hvor der tidligere var et fængsel.

Når du besøger Robben Island, starter du med en 40 minutters tur med en lille færge fra V&A Waterfront.

FAKTA OM ROBBEN ISLAND:

• Robben Island, som er et World Heritage Site, har sit navn fra det hollandske ord for sæler (robben), og det hollandske/afrikanske navn Robben Eiland kan oversættes til Sæl-øen.
• Øen ligger 7 kilometer fra Cape Towns kyst – og er 3,3 km lang og 1,9 km bred.
• Robben Island blev første gang brugt som et politisk fængsel i midten af 1600-tallet. Det var her de hollandske nybyggere sendte folk, der nægtede at bøje sig for kolonistyret.
• I 30 år fra 1961 var der et "maximum-security" fængsel på øenm hvor apartheid-styret placerede dem, der protesterede.

En af dem, der sad bag tremmer her i 18 år, var en politisk aktivist ved navn Nelson Mandela. Sydafrikaneren kalder ham også Madiba – og vores guide, der også er en tidligere fange, kalder ham Father Mandela.

I alt afsonede Mandela 27 år i fængsel, indtil han blev løsladt i 1990.

Efter apartheidstyrets fald modtog han Nobels fredspris i 1993 sammen med den tidligere præsident, Frederik Willem de Klerk, og et år senere blev denne tidligere fange af Robben Island selv valgt til præsident for Sydafrika.

Guiden tager os med på en tur rundt i fængslet og fortæller historier om, hvordan det var at være indespærret her. Og så kommer vi ind i korridoren med cellerne i B-Block. En af dem er cellen hvor fange nr. 466/64 (Mandela) boede.

En 2 x 2 meter stor celle med en tynd madras på betongulvet som seng og en spand til et toilet. De fik lov til at have ét besøg om året i en halv time, og ét censureret brev hver sjette måned. Et brev på højst 500 ord.

Udenfor er en gårdsplads, hvor Mandela og hans medfanger spiste morgenmad, trænede og arbejdede lange dage med at hamre sten.

"EN FANTASTISK MULIGHED"

Mens jeg redigerer denne episode, er vi er midt i Corona-pandemien, og jeg er under lockdown alene i en lejlighed i Cape Town. Vi må ikke gå en tur, medmindre det er til et supermarked eller et apotek. Man må ikke engang lufte sin hund. Vi skal blive hjemme.

Det er kedeligt, men når jeg tænker på de 18 år, tilbragte Mandela i denne lille celle på Robben Island, har vi i virkelig ikke noget at klage over. Vi har Netflix, YouTube, Wi-Fi. Vi har musik, radio og podcasts. Vi kan tale med vores venner via videoopkald – og det gør vi hele tiden.

Mandela var bare alene i sin lille celle med sine tanker. Og alligevel sagde han senere, at han kom ud af fængslet som en bedre mand. At være alene med sine tanker gav ham en "fantastisk mulighed" til at tænke.

Sikke en fantastisk mand. Han sagde det endda ikke så længe efter, han blev frigivet fra 27 års fængsel – og det meste af denne tid i en lille celle med en tynd måtte som madras og en spand som toilet. Og en nøgen elektrisk pære, der skinnede ham i ansigtet 24 timer i døgnet.

Lad lige den tanke synke ind.

Og spørg så dig selv, om vi kan bruge denne svære tid med social distancering som en ... "fantastisk mulighed" til at være lidt alene og tænke.

KALKSTEN GJORDE MANDELA SNEBLIND

Derefter var vi på en busstur rundt på øen og passerede et kalkstenbrud. Det var her Nelson Mandela og sine medfanger arbejdede hver dag i 13 år med at grave efter kalksten, hvoraf nogle af dem var brugt til at lave vejen, vi kørte på.

Solen skinnede ubarmhjertigt og lyset i det hvide kalkbrud var så stærkt, at Mandela blev sneblind – noget der beskadigede hans øjne.

Vores guide fortæller også, hvordan Mandela og andre helte fra Sydafrikas anti-apartheid-bevægelse brugte deres tid i dette stenbrud til at lære hinanden litteratur, filosofi, politisk teori og meget mere.

I 1997, tre år efter, at apartheid faldt, blev fængslet omdannet til Robben Island Museum.

Robben Island er et must-see for enhver besøgende i Sydafrika. Der afgår ture fra Cape Town fire gange om dagen, og selvom jeg har været her før, er jeg glad for, at jeg tog tilbage og delte oplevelsen med mine døtre.

BO-KAAP WALKING TOUR

Vi er ved foden af Signal Hill, i udkanten af Cape Town centrum; og vi er på vej på en tur i det, der tidligere blev kaldt "Malay Quater". Vi skal til Bo-Kaap, et af Cape Towns mest unikke kvarterer.

Bydelen stammer fra 1760'erne, hvor en række små huse blev bygget og udlejet til slaver. Disse mennesker blev kaldt Cape Malays og kom her til Western Cape fra Malaysia, Indonesien og resten af Afrika for at arbejde. Det var en af de første sydafrikanske bosættelser med frigivne slaver og muslimske immigranter.

Alle husene er virkelig farverige, men det har ikke altid været tilfældet. Det siges, at det delvis skyldes det faktum, at alle huse skulle være hvide, mens slaverne boede her til leje.

Da denne regel omsider blev ophævet, og de fik lov til at købe ejendommene, begyndte de at male husene i pangfarver som et udtryk for deres frihed.

Vores guide fortalte, at det var en læge, der startede denne trend – for at gøre det lettere for folk at finde hans hus.

"De fleste af husene var temmelig identiske, og folket havde svært ved at finde ud af hvor han boede. Så besluttede lægen at male sit hus rødt med hvide striber. Og så tænkte skrædderen, at dette var en strålende idé, og det samme gjorde den lokale kok. Så de begyndte at male deres huse i farver, der passer til deres branche".

I dag er skræddernes huse stadig orange og lyserøde, og kokkene bruger stadig farven lilla.

Bo-Kaap er lige så levende, som den er kulturel rig. Dette historiske kvarter er en dynamisk smeltedigel med kulturelle attraktioner, traditionelle restauranter, kunsthåndværksmarkeder, museer, en moske og kirker. Et besøg i Bo-Kaap giver både et blik tilbage i tiden, men er også et vindue ind i kvarterets moderne kultur.

Du kan smage på det lokale køkken på en madtur, besøge Bo-Kaap Museum i bydelens ældste bygning eller gøre som vi gjorde: få personlig indsigt fra en lokal på en guidet walking tour.

Vi brugte Free Walking Tours Cape Town.

I øvrigt er Bo-Kaap fantastisk for Instagram. Især hvis du (som jeg) har to smukke modeller med.

LANGA TOWNSHIP ER BÅDE SIKKET OG VENLIGT

Næste punkt på min turplan med mine besøgende døtre, var en tur til den township, der hedder Langa. Det er den ældste sorte township i Sydafrika og også den, der er tættest på Cape Town.

I dag er det en sikker og venlig turistdestination og en meget unik oplevelse. En oplevelse, der er markant anderledes end andre oplevelser i Cape Town.

Vi blev introduceret til et pulserende bysamfund og det kreative Langa Arts Quarter.

Da vi ankommer til Langa, går vi ud i byen til fods. At være til fods er en mere nærværende oplevelse end blot at køre fra et sted til sted. Det giver dig en mulighed for at interagere med borgerne, når bor her.

HISTOEIEN OM DE SORTES DUMME-PAS

Efter et besøg på et kunstværksted besøgte vi Langa Heritage Museum for at høre mere om Cape Towns ældste township. Det kaldes også Dompas-museet.

"Dompas" betyder helt bogstaveligt "dumme-pas". Under apartheidstyret var alle sorte forpligtet til at have disse pas med sig, når de var udenfor deres township. Hvis de ikke havde det, ville de få en bøde, blive arresteret eller deporteret.

Stemningen i museet er en blanding af misbrug, tristhed, trods og triumf.

SHARPEVILLE MASSACRE

Den 21. marts 1960 var der 50.000 mennesker, der brændte deres dompas i protest mod apartheidstyrets paslove.

Den samme dag samledes 5-10.000 sorte sydafrikanere i Sharpeville nær Johannesburg ubevæbnede foran en politistation uden deres pas. Deres mål var at protestere ved at blive arresteret.

Men i stedet åbnede politiet ild på demonstranter og skød dem i ryggen, mens de løb væk. På to minutter fyrede politiet mere end 1300 kugler. De dræbte 69 mennesker (heriblandt otte kvinder og ti børn), og sårede 180 i en hagl af kugler.

Siden 1994 er den 21. marts blevet markeret som Human Rights Day i Sydafrika, og Præsident Nelson Mandela valgte Sharpeville som det sted, hvor de underskrev Sydafrikas nye forfatning den 10. december 1996.

BØRNENE I LANGA

Efter besøget på Dompas-museet gik vi en tur rundt i Langa for at besøge et privat hjem. På vejen dertil mødte vi en gruppe unge drenge i skoleuniformer.

Børnene i Langa er meget åbne for besøgende, som børn er de fleste steder i verden. Disse skønne børn, var meget interesserede i min yngste datter, Clara og hendes kamera. Hun tog en masse billeder af dem, hvor de laver sjove ansigter.

Jeg kan varmt anbefale, at du tager på en township-tur, når du er i Cape Town. Det er en anderledes oplevelse end at besøge Cape Towns spektakulære skønhed. Her er skønheden ikke i bjergene, landskabet eller planterne. Her er skønheden i de mennesker, der bor her.

Som du ved, har Sydafrika været ekstremt adskilt i årtier under apartheid. Og stadig i dag har landet en meget stor adskillelse mellem rige og fattige.

Ved at forstå fortidens kampe, se hvordan folk får mest ud af en svær situation – og tale med befolkningen ansigt til ansigt, forlader du Sydafrika med en helt ny forståelse. Det var en af grundene til, at vi gjorde det, og jeg er glad for, at jeg også valgte at dele denne oplevelse med mine døtre.

TOP 10 TING AT SE I CAPE TOWN

Her er den komplette liste over ting, du bør se, hvis du kun har en uge i Cape Town – ligesom mine døtre.

1. Robben Island.
2. Bo-Kaap.
3. Table Mountain.
4. Langa township-tur.
5. Køretur på Devils Peak Drive.
6. Cape Point.
7. Vintur og se den fantastiske natur i området.
8. De afrikanske pingviner på Boulders Beach i Simon's Town.
9. Lions Head.
10. Se solnedgangen fra Signal Hill.

MERE AT SE

Det var det, der kom med på min liste, men der er mere, kan jeg anbefale. Lav tid til blot at hænge ud i Cape Town City Bowl, besøg markedet på Green Market Square, nyd havet ved Sea Point og tilbring noget tid i V&A Waterfront.

Du bør også undersøge, hvad der spiller i Artscape Theatre Center. De har altid interessante forestillinger. På mine besøg i Cape Town har jeg set alt fra stand-up comedy, ungdoms-forestillinger til de helt store produktioner med ballet og musicals. Jeg har set både Svanesøen, Dirty Dancing og West Side Story. Billetterne er meget billige sammenlignet med vestlige priser.

LINKS:

Radiovagabond er produceret af Radioguru.

Sponsor Hotels25.dk

Se billeder på Radiovagabond.dk

Følg også RadioVagabond på Facebook, Twitter, Instagram og YouTube.

NB. Denne episode blev optaget inden Corona epidemien. Siden er Matt testet positiv, men siger på sin blog, at han har det bedre. - - - Matthew Kepnes er en amerikansk rejseblogger, og blandt rejsebloggere er han en rockestjerne. Han er en New York Times bestsellerforfatter og er blevet set i New York Times, CNN, National Geographic, Huffington Post, The Wall Street Journal og BBC. Matt blev født i Boston i '81 og da han voksede op, han var ikke en der rejste meget. Faktisk var han 23 år før han var udenfor USA. Men i 2004 tog han en tur til Costa Rica, og den oplevelse ændrede hans liv. Fra det øjeblik blev han bidt af at rejse, og da han kom tilbage fra en rejse til Thailand året efter, afsluttede han sin MBA, sagde sit job på og begyndte at rejse verden rundt på fuld tid og blogge om sine oplevelser. Kort sagt blev han til "Nomadic Matt", og i 2008 startede han NomadicMatt.com for at dokumentere sine rejseoplevelser og forsøge at tjene lidt penge på at rejse. Og det må man sige, er lykkedes ret godt. Nu har han opbygget et imperium omkring Nomadic Matt-brandet. Han har online-kurser kaldet Superstar Blogging, han udgiver guidebøger, han ejer et hostel, og han har startet TravelCon – en konference for rejsebloggere, rejsepodcastere og andre, der skaber indhold om at rejse. Hans første bog, "How to Travel the World on $50 a Day: Travel Cheaper, Longer, Smarter", blev udgivet i 2013. Og det var en af de bøger, jeg selv købte, mens jeg planlagde min rejse op til juli 2016. Første gang jeg mødte Nomadic Matt var en uge ind på min rejse, da jeg var til konferencen TBEX i Stockholm. Her var han gæst i Radiovagabond (det er afsnit 12), og siden har vi mødtes flere gange. Blandt andet da han havde sin første TravelCon i Austin for to år siden. Han er stadig "Nomadic Matt", men hans liv som en fuldtidsrejsende er ovre. I hvert fald lige nu. Dette er også emnet for hans nye bog, og da vi begge var i London for WTM, besluttede vi os for at det var på tide at mødes og lave en nu snak.

LINKS: The Nomadic Network Nomadic Matt Se Matts bøger på Amazon. Radiovagabond er produceret af Radioguru. Sponsor Hotels25.dk Følg også RadioVagabond på Facebook, Twitter, Instagram og YouTube.

Velkommen til anden halvdel af mit besøg på et hjem for børn i Cape Town. Hvis du ikke har hørt den første halvdel skulle du næsten lytte til den først. Så vil du vide, at Florian Kraemer, direktøren og grundlæggeren af dette sted, der hedder Vulamasango er meget passioneret om at hjælpe disse børn. Han går meget langt for at gøre hvad der er rigtigt. Han fortæller mig for eksempel om en pige, og om hvor langt han gik i hendes tilfælde. Hendes mor var alkoholiker og ofte var han nødt til at hente hende og slæbe hende med til politistationen for at underskrive papirer, når de f.eks. skulle på tourné til udlandet med deres kor. Han endte med personligt at adoptere pigen. I denne episode går vi en tur rundt i området og ser hvor og hvordan børnene og de unge bor. Vi kommer også til at høre nogle vanvittige statistikker fra Sydafrika, og om hvordan Florian blev kidnappet og næsten dræbt i en township. I slutningen af episoden tager jeg en dugfrisk snak med Florian om, hvordan Vulamasango og de forskellige townships kommer til at klare sig gennem Corona-krisen. LINKS: Vulamasango Radiovagabond er produceret af Radioguru. Sponsor Hotels25.dk Se billeder på Radiovagabond.dk Følg også RadioVagabond på Facebook, Twitter, Instagram og YouTube.

Vi er i Cape Flats i et township område 25 km sydøst for, hvad vi kender som Cape Town city. Her møder vi direktøren og grundlæggeren af børnehjemmet Vulamasango, Florian Kraemer. Dette er en bemærkelsesværdig historie om en ung tysker, der blev reddet af en ung afrikansk dreng. En dreng, der blev dræbt dagen efter i en blodig borgerkrig i Congo. Oplevelsen var et vendepunkt for den unge mand. Han besluttede sig til at dedikere sit voksenliv til at ændre liv for afrikanske børn. Dette er første halvdel af min tur rundt i Vulamasango – og vi fortsætter om et par dage. Her viser Florian mig hvor og hvordan børnene bor, og han fortæller mig om hvordan han endte med at adoptere et barn selv. Vi taler også om townships, unge mødre, aidsproblemet og om hvordan han blev kidnappet og næsten dræbt i en township. Og så laver jeg en follow-up med Florian – med fokus på Corona udbruddet her i 2020. Hvad er konsekvenserne for landet, børnehjemmet og for de mange millioner mennesker, der bor meget tæt i de fattige townships. God fornøjelse med denne første halvdel. LINKS: Vulamasango - Open Gates. Radiovagabond er produceret af Radioguru. Sponsor Hotels25.dk Se billeder på Radiovagabond.dk Følg også RadioVagabond på Facebook, Twitter, Instagram og YouTube.