Rikke siger selv, at hun mister sin datter to gange. En gang under fødslen, hvor datteren mangler ilt og bliver svært handicappet, og en gang mere da hun endeligt forlader denne verden 18 måneder senere. Med Rikke taler vi om at leve med et sygt barn, lettelsen og afmagten da hun dør, og om muligheden for at have sit døde barn hjemme hos sig selv. Vi taler også om en vej og en tid ud af den altoverskyggende sorg; om mindekasser og bøger dedikeret til Lea.