Vi vender snotten hjemad, men på vejen gør vi et tilfældigt stop, der viser sig at være magisk. Vi var egentlig på vej til et bjerg, som vi var blevet anbefalet, men bliver så bjergtaget, da vi kører over et bjergpas, at vi i stedet vælger at stoppe der og tage en spontan vandretur. Alt fra maden til udsigten er fantastisk, og selvom Ukhona ender med at gå helt kold på det sidste stykke op, så bliver humøret reddet men en længere pause. Herfra skiftes vi voksne til at gå videre helt op på toppen - for er der en top, skal den naturligvis udforskes. På vejen ned er det gode humør tilbage hos den yngste vandrer, og hende og Pelle har en fest med at tale engelsk med alverdens accenter, og især engelsk med indisk accent og danglish - engelsk med tyk dansk accent - får Ukhona til at grine. Intet slår dog det grin det afføder, da Pelle kommer til at slippe en ordentlig prut, da vi går forbi en mand på vores vandring - det var sjovt men også uendelig pinligt i pigernes øjne. Kom med på den sidste færd i det smukke Dolomitterne, et sted vi i den grad kan anbefale. Go' lyttelyst!

Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.