Rosenkjærprisen

Det sjette af seks foredrag om politiske unioner i Europa og verden af lektor ved Københavns Universitet Karsten Fledelius, modtager af Rosenkjær-prisen 1999

Det femte af seks foredrag om politiske unioner i Europa og verden af lektor ved Københavns Universitet Karsten Fledelius, modtager af Rosenkjær-prisen 1999.

Det andet af seks foredrag om politiske unioner i Europa og verden af lektor ved Københavns Universitet Karsten Fledelius, modtager af Rosenkjær-prisen 1999.

Det første af seks foredrag om politiske unioner i Europa og verden af lektor ved Københavns Universitet Karsten Fledelius, modtager af Rosenkjær-prisen 1999.

I befrielsessommeren, da Danmark atter var frit, begyndte opgøret mellem modstandsbevægelsens folk og de gamle politikere. Frihedskæmperne var blevet umådeligt populære, både dem til højre og dem til venstre, men de gamle politikere forsøgte at forsvare den førte politik. De ville hurtigst muligt vende tilbage til de parlamentariske tilstande fra før den tyske besættelse, og da den borgerlige protest mod samarbejdspolitikken havde haft Kaj Munk som en af sine samlingsfigurer, blev han politisk og kulturelt marginaliseret i årene efter krigen. Egon Clausen indleder.

Hvad var Kaj Munk? Var han digter, eller var han præst? Det har eftertiden haft svært ved at afgøre. I trediverne kendte de fleste ham som en af Jyllands Postens provokerende debattører, men han var også dramatiker og digter. Under den tyske besættelse blev han en samlende figur for den folkelige modstand mod besættelsesmagten. Efter krigen blev hans betydning reduceret i ledende kredse, men ude omkring i landet synger man stadig nogle af hans sange, og nu synes der at være en fornyet interesse for ham. Per Stig Møller forsøger at forklare hvorfor. Egon Clausen indleder med et kort resumé af de tidligere foredrag.

I trediverne udtrykte Kaj Munk sympati for Hitler, som han mente var en stor historisk figur, der rensede ud og rettede op. I en meget omdiskuteret tale i Ollerup i juli 1940 blev Kaj Munk opfattet som én der hyldede Hitler, men denne kritik skal ses som et led i kampagnen mod Kaj Munk. Demokrat var Kaj Munk dog ikke, og Per Stig Møller spørger, hvordan Munk kunne tage så meget fejl af Hitler? Han forklarer det blandt andet med, at Kaj Munk var polemiker og yndede at sige det modsatte af, hvad man bør sige. Han var hele tiden modstander af den tyske besættelse af Danmark. Denne modstand var national og kristen bestemt, og efter krigen ville ingen vide af den slags.

Fra besættelsens start talte og skrev Kaj Munk imod både samarbejdspolitikken og den tyske besættelsesmagt. I begyndelsen gik han ind for passiv modstand. Senere ændrede han synspunkt. Han blev den aktive modstands folkelige talsmand, og da han blev myrdet i januar 1944, blev han en samlingsfigur for alt hvad der følte sig dansk.

I årene efter krigen havde kredsen omkring tidsskriftet Heretica en dominerende placering i dansk åndsliv. Mange af forfatterne have været inspireret af Kaj Munk, men de ville ikke vedgå det. Per Stig Møller forsøger at forklare hvorfor dette skete. Egon Clausen indleder med et kort resumé af de tidligere foredrag.

Op gennem den danske fortid har krig været et tilbagevendende fænomen, men også et fænomen der har skabt den sikre stat vi har i dag. Uden fortidens krige i jernalderen og vikingetiden havde vi ikke haft så rolig en nutid i Danmark.

Medvirkende: Jeanette Varberg, Museumsinspektør på Moesgård og modtager af Rosenkjærprisen 2014.

Tilrettelæggelse: Kristoffer Frøkjær.

(Sendes også torsdag 19.03,

lørdag 6.03 og søndag 1.03).