Hvor har jeg glædet mig til at dele denne uges podcastepisode med jer. I skal nemlig møde en kvinde, der flere gange hver ugen har fornøjelsen af at møde mig med morgenhår og makeup-fri øjne, når jeg ruller min yogamåtte ud i YO studios, og starter dagen på den bedste vis, før resten af byen vågner.
Lisbet Nicholaisen underviser i yoga, og hun er et af de mennesker, der bare har en helt særlig energi. Hun er tilstede og fylder rummet med både ro og glæde - hvad enten det er under en svedig vinyasa time eller et selvforkælende slow flow. Efter at have faldet i snak med Lisbet flere gange, blev jeg nysgerrig på at dykke mere ned i hendes historie og forhold til yogaen, og det er netop denne samtale, I skal lytte til i dag.
I episoden er yogaen det centrale emne, men vi kommer vidt omkring og fokuserer særligt på det psykiske aspekt, og hvordan man kan tage yogaen med og bruge den i sin hverdag og ikke kun som en motionsform. Podcastet er altså både for yoga-nørder som jeg, men også til de af jer, der er nysgerrige, men endnu aldrig har stået på en yogamåtte før.
{ I denne episode kan du høre om… }
... Lisbets første møde med yoga,
... hvorfor hun valgte at blive yogaunderviser
... hvad yoga betyder for Lisbet, og hvordan hun underviser
... årsagen til yogaens voksende popularitet i den vestlige verden
... råd til hvis du gerne vil igang, men aldrig har stået på en måtte
... samspillet mellem det fysiske og psykiske aspekt af yoga
... vigtigheden af at mærke efter - på måtten og i livet
... hvordan yoga kan bruges, når man møder modstand i livet
... at lytte til sin krop og turde se indad
FIND LISBET I YO STUDIOS
http://www.yostudios.dk/
FIND MIG HER:
emmamartiny.dk/martinypodcast/
www.instagram.com/emmamartiny/
www.facebook.com/emmamartinyblog/?ref=hl