Selvskadens psykologi

I denne episode af Selvskadens Psykologi taler vi med Laura, som deler sin personlige historie om at leve med selvskade og om gradvist at finde en vej ud af den.

Laura fortæller åbent om, hvordan selvskaden blev en del af hendes liv og hvordan den udviklede sig over tid. Vi taler om de første gange andre opdagede selvskaden, om mødet med familie, venner og behandlingssystemet, og om de udfordringer og håb, der har præget hendes recoveryrejse.

Samtidig sætter episoden fokus på, hvad der kan hjælpe, når selvskade fylder i et menneskes liv. Laura deler sine erfaringer med behandling, støtte og de færdigheder og relationer, der har været betydningsfulde på vejen mod bedring. Hun fortæller også om, hvordan hun i dag bruger sine levede erfaringer i arbejdet med forskning og peerstøtte for at hjælpe andre.

Afslutningsvis giver Laura sine perspektiver på, hvordan pårørende, venner og fagpersoner bedst kan møde mennesker, der skader sig selv, med forståelse, omsorg og respekt.

I denne episode af Selvskadens Psykologi møder vi Chris, som deler sin personlige historie om at vokse op med en LGBT+-identitet og om den rolle, selvskade kom til at spille i håndteringen af svære følelser, ensomhed og oplevelsen af at være anderledes.

Sammen taler vi om de udfordringer, der kan følge med at tilhøre en seksuel- eller kønsmæssig minoritet, og hvordan mødet med omgivelsernes normer, forventninger og reaktioner kan påvirke trivsel og psykisk sundhed.

Episoden giver samtidig indblik i, hvorfor selvskade er markant overrepræsenteret blandt personer med LGBT+-identitet, og hvordan minoritetsstress, manglende forståelse og oplevelser af afvisning kan bidrage til psykisk mistrivsel. Vi taler også om, hvad pårørende, lærere, fagpersoner og andre betydningsfulde voksne kan gøre for at skabe trygge og støttende rammer.

I denne episode af Selvskadens Psykologi sætter vi fokus på sammenhængen mellem selvskade og personlighedsforstyrrelser. Selvom selvskade forekommer på tværs af mange psykiatriske lidelser, er forekomsten særligt høj blandt personer med emotionelt ustabil personlighedsstruktur af borderline type. Men hvorfor hænger disse problemstillinger så ofte sammen, og hvordan kan vi bedst forstå og hjælpe mennesker, der lever med dem? Sammen med Per Sørensen, cheflæge på Psykiatrisk Center Stolpegård og overordnet leder af Klinisk Akademisk Gruppe for psykoterapi, undersøger vi, hvad det vil sige at have en personlighedsforstyrrelse, og hvordan selvskade kan forstås i lyset af følelsesmæssig sårbarhed, relationelle vanskeligheder og tidligere belastende erfaringer.

I denne episode af Selvskadens Psykologi sætter vi fokus på mentaliseringsbaseret terapi (MBT) som behandling ved selvskade. MBT er en veldokumenteret terapiform, der tager udgangspunkt i vores evne til at forstå egne og andres tanker, følelser og intentioner. Men hvad betyder det egentlig at mentalisere, og hvilken rolle spiller mentalisering i udviklingen og behandlingen af selvskade?

Sammen med psykolog Frederik Weischer Frandsen undersøger vi, hvordan man med MBT forstår selvskadende adfærd, og hvorfor vanskeligheder med mentalisering kan være en vigtig del af forklaringen på, hvorfor selvskade opstår. Vi taler om terapiens teoretiske fundament, hvordan man arbejder mentaliserende i praksis, og hvilken betydning den terapeutiske relation har i behandlingen.

Undervejs deler Frederik erfaringer fra både klinisk praksis og forskning og giver et indblik i, hvordan en MBT-session kan se ud, samt hvordan mennesker med selvskade kan have gavn af behandlingen.

Hvilken betydning har forholdet til kroppen for udviklingen af selvskadende adfærd? Og hvad er sammenhængen mellem kropsdysfori og selvskade?

I denne episode taler vi med Eva Goldfinger, psykologfaglig konsulent fra LGBT+ Danmark om kønsinkongruens, kropsfremmedhed og selvskade. Sammen kommer vi ind på, hvordan det kan opleves at føle sig fremmed i egen krop, og hvorfor selvskade kan blive en måde at håndtere svære følelser, kontroltab eller kropsligt ubehag på. Vi ser også nærmere på de begreber, der ofte bruges i debatten om køn, identitet og krop, og diskuterer, hvordan omgivelser, relationer og samfundsmæssige normer kan påvirke mistrivsel.

I denne episode sætter vi fokus på dialektisk adfærdsterapi (DAT/DBT) som behandlingsform ved selvskade. DAT er en af de mest anvendte og veldokumenterede terapiformer på området, men hvad indebærer metoden egentlig, og hvordan anvendes den i praksis?

Sammen med psykolog Dorte Blisby undersøger vi, hvordan DAT forstår selvskade som en måde at regulere svære følelser på, og hvordan arbejdet med færdigheder som følelsesregulering, krisehåndtering og relationskompetencer kan skabe alternative handlemuligheder. Vi kommer også ind på den dialektiske tilgang, hvor accept og forandring tænkes sammen, samt de behandlingsprincipper, der guider det terapeutiske arbejde.

Ikke alle der skader sig selv har autisme og ikke alle med autisme skader sig selv. Selvom selvskade ikke knytter sig til bestemte diagnoser og altid bør forstås i relation til det specifikke individ, taler vi i denne episode om hvorfor det alligevel giver mening at zoome ind på forholdet mellem autisme og selvskade.

Vi har besøg af psykolog Julia Ebdrup fra Konsulentenheden Autismefokus, som gennem sit arbejde har haft fokus på at forstå krydsfeltet mellem autisme og selvskade, og de udfordringer der kan opstå hos denne målgruppe. Siden optagelserne er Julia startet i en stilling som specialkonsulent for Forebyggelse og Tidlig Indsats, Familiehuset, Sundhedsplejen og Dagbehandlingen i Norddjurs Kommune.

I samtalen taler vi om, hvordan selvskade kan komme til udtryk hos mennesker med autisme og hvorfor autisme kan medføre en særlig sårbarhed ift. at udvikle selvskadende adfærd. Vi kommer også omkring hvad man som fagperson bør være opmærksom når man samarbejder med mennesker med autisme med selvskadende adfærd og hvorfor det er særlig vigtigt at være nysgerrig og tålmodig i mødet med netop denne målgruppe.

Selvskade og forstyrret spisning bliver ofte behandlet som adskilte problematikker, men i praksis ser vi, at de to adfærdsformer ofte hænger tæt sammen ved enten at pendulere mellem hinanden eller at sameksistere. Hvor den direkte selvskade (som at skære, brænde eller slå sig selv) medfører en umiddelbar skadevirkning på kroppen, så er spiseforstyrrelser indirekte selvskadeformer, hvor skaden typisk opstår over tid - begge adfærdsformer er dog kendetegnet ved, at kroppen bliver bærer af det, der er svært at rumme indeni.  

I denne episode har vi besøg af psykolog, Michela Munk Hansen, fra Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade. Sammen dykker vi ned i forbindelsen mellem direkte selvskade og spiseforstyrrelser, og vi taler om, hvorfor adfærden nogle gange skifter form undervejs i et behandlingsforløb.

Vi kommer også omkring de samfundsmæssige faktorer, der kan påvirke unges forhold til krop, kontrol og mistrivsel og hvad det kræver af os som fagpersoner at arbejde med problematikker, der ofte er vævet tæt sammen.

Døgnafsnittet for Behandling af Selvskade (BAS) i Region Hovedstadens Psykiatri er det første af sin slags i Danmark og dermed en national frontløber for specialiseret behandling af selvskade under døgnindlæggelse. I denne episode har vi besøg af Rikke Stevns Sury, afsnitsledende læge på BAS og leder af den Kliniske Akademiske Gruppe for Selvskade.  

Sammen taler vi om, hvordan selvskade typisk kommer til udtryk hos voksne patienter, og hvordan den adskiller sig fra andre former for risikoadfærd. Rikke giver et indblik i, hvordan man i BAS arbejder tværfagligt med komplekse behandlingsforløb, hvor selvskade ofte sameksisterer med traumatiske oplevelser og PTSD. Episoden runder også de udfordringer, der kan opstå i behandlingen, og peger frem mod de faglige behov og blinde pletter, der stadig findes i forståelsen og behandlingen af selvskade.

I denne episode deler Viktoria Holsting sin personlige fortælling om at leve med selvskade og langsomt finde en vej ud igen. Hun fortæller om, hvad selvskaden betød for hende, hvad der hjalp i processen mod at få det bedre, og hvordan recovery for hende ikke har været et enkelt vendepunkt, en gradvis og kompleks bevægelse. Samtalen kredser også om de fysiske spor, som selvskade kan efterlade. Viktoria deler sine overvejelser om ar, deres betydning over tid, og hvorfor hun har valgt at få fjernet nogle af dem. Med stor åbenhed og refleksion giver hun et nuanceret indblik i smerte, håb og heling.