Selvskadens psykologi

Det er efterhånden udbredt viden, at selvskade er en strategi til at regulere svære følelser. Men hvorfor har selvskade denne effekt? Hvad sker der rent neurobiologisk, når kroppen udsættes for smerte?

I denne episode af Selvskadens psykologi har vi besøg af Nicolas Rescalvo Hansen, som er cheflæge for Psykiatrien Øst i Region Sjælland, som vil gøre os klogere på de biologiske aspekter af selvskade. Nicolas kommer blandt andet ind på, hvordan han mener, at der er store ligheder mellem selvskade og afhængighed, og at vi har indrettet et system, hvor selvskade hos drenge er sværere at opdage sammenlignet med hos piger.

Hvad stiller vi op, når vi som forældre finder ud af, at vores barn skader sig selv? Hvordan reagerer vi på en støttende og konstruktiv måde, når vi samtidig fyldes af frygt, afmagt, utilstrækkelighed og måske endda skyld? Hvordan passer vi på øvrige søskende og familien som helhed?

Når et barn eller en ung skader sig selv, rammes ikke kun den enkelte, men hele familien. Mange forældre oplever en høj grad af bekymring og tvivl, når de skal håndtere selvskadende adfærd hos deres barn og de svære følelser, der følger med. I denne episode får vi besøg af Agnete Holbak, som udover selv at være forælder til en ung, der tidligere har skadet sig selv, også arbejder som forældermentor i Børne- og Ungdomspsykiatrien i Region Hovedstaden og pårørende-repræsentant i Dialogfora for Patientsikkerhed, recovery og tvang. Agnete vil på baggrund af sine egne erfaringer gøre os klogere på, hvordan selvskadende adfærd i familien påvirker os som forældre og pårørende generelt og hvad man kan gøre for at støtte bedst muligt.

I både medierne og i forskningen associeres mennesker som skader sig selv ofte med en ung kvinde fra en socialt belastet baggrund. Men er en sådan stereotyp retvisende og repræsentativ? Hvad ved vi om personer, der skader sig selv? Er der nogle fællestræk? Kan og bør vi overhovedet tale om en bestemt gruppe mennesker her?

Disse spørgsmål afspejler et aspekt ved selvskade, som er grundlag for rigtig mange fordomme og myter i samfundet. I denne episode af Selvskadens psykologi har vi besøg af fagkonsulent og behandler for Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade, Heidi Boserup, der vil gøre os klogere på hvem, der skader sig selv.

Det er ikke muligt at opstille en universel teori til at forstå hvorfor nogle mennesker skader sig selv, da en sådan handling er kontekstuelt bestemt og drevet af individuelle motiver. Alligevel er der nogle fællestræk, når vi skal forstå hvorfor lige præcis selvskade har været eller er en strategi for mere end 10 procent af den danske befolkning. Disse fællestræk kan opstilles i mulige forklaringsmodeller, som viser, at det ikke kun vigtigt at se på de biologiske og psykologiske forståelser af selvskade, men også den sociale kontekst og de kulturelle funktion, selvskade kan have.

I denne episode af Selvskadens psykologi har vi besøg af psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi, specialpsykolog i psykiatri og professor emeritus i klinisk psykologi, Bo Møhl. Bo tager os på en spændende historisk rejse, når han sætter selvskadetrends fra 1800-tallet og frem til i dag i social kontekst, men også hjælper os med at forstå de tre mest anvendte, omfattende forklaringsmodeller om selvskade, som har haft størst betydning for forskningen frem til nu. 

Danske undersøgelser viser, at mere end hver femte elev i niende klasse og hver tredje elev på gymnasiet har erfaring med selvskade, og tallene er tilsyneladende stigende. Selvskade er oftest forbundet med stor skyld og skam, og derfor går mange længe og holder deres selvskade hemmeligt for deres omgivelser. Derfor er det også et fænomen, som mange omkring personen har svært ved at forstå og håndtere.  For hvordan opleves selvskade for den, det hele handler om – personen, der udfører selvskaden?  

Det bliver vi klogere på i denne episode af Selvskadens psykologi, hvor vi har besøg af Mie Andersen, som fortæller om sine egne erfaringer med selvskade. Hun fortæller, hvordan selvskade for hende blev en måde at opleve kontrol over sine følelser på. Mie giver også råd til, hvordan man som pårørende og fagperson bedst muligt kan hjælpe unge, som skader sig selv.

Som med al anden menneskelig adfærd, så tjener selvskadende adfærd et formål for os. Man kan sige, at adfærden har en funktion, og at den hjælper med noget. Forskning tyder på, at størstedelen af de personer, der skader sig selv, opnår en følelsesmæssig lettelse ved adfærden. Der kan dog være mange årsager til selvskade, ligesom det kan have forskellige funktioner og tjene forskellige formål fra person til person og hos den enkelte fra situation til situation.

I denne episode af Selvskadens psykologi har vi besøg af psykolog, specialist i psykoterapi og leder af Team for selvskade i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Region Hovedstadens Psykiatri, Lotte Rubæk, der vil gøre os klogere på de funktioner, som selvskaden kan have – både for personen selv og i relationen til andre mennesker.

Hvad er selvskade, og hvor udbredt er det?
Selvskade er et komplekst fænomen, der findes i mange former og sværhedsgrader. Der har igennem årene hersket stor uklarhed om, hvad definitionen på selvskade skal indeholde, og der er fortsat stor uenighed blandt forskere og klinikere. Præcise definitioner er afgørende for, at man kan forske i selvskade og sammenligne resultater på tværs af studier og landegrænser – blandt andet når man skal afgøre, hvor mange der skader sig selv, og om selvskade er i stigning.

I denne episode af Selvskadens psykologi vil psykolog, specialist i psykoterapi og leder af Team for selvskade i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Region Hovedstadens Psykiatri, Lotte Rubæk, kaste lys over, hvad selvskade er for en størrelse, og hvor udbredt det er.

Kort introduktion til podcasten og Team for selvskade, og hvad formålet og håbet er med podcasten.