Som socialpædagog kan du møde mennesker, der skader sig selv – også uden at det altid er synligt eller let at opdage.

Selvskade kan tage mange former og have forskellige funktioner, men fælles er, at den ofte er et forsøg på at håndtere svære følelser og mistrivsel.

I denne episode fortæller psykolog Lotte Rubæk om fire former for selvskade, du skal kende:

Hun forklarer også, hvilke tegn du kan være opmærksom på som socialpædagog, hvorfor forskellige former for selvskade ofte hænger sammen, og hvad der typisk ligger bag den selvskadende adfærd.

Er du interesseret i mere viden om selvskade? Find flere podcasts og artikler her på Fag og Viden

Medvirkende: Lotte Rubæk, Autoriseret psykolog og specialist i psykoterapi. Overordnet leder af KAG Selvskade og faglig leder af Team for selvskade i Region Hovedstadens Psykiatri

Alt for mange socialpædagoger bliver udsat for vold og trusler. Fokus på arbejdsmiljø og faglighed er nogle af de vigtigste nøgler til at forebygge de voldsomme episoder.

Og her kan Durewall-metoden – eller Nænsom Nødværge®, som den også kaldes – være et godt redskab. Det er nemlig en anerkendt metode til at forebygge og håndtere voldsom adfærd med brug af mindst mulig magt.

Metoden tager udgangspunkt i, at vold ofte kan undgås, hvis man allerede tidligt i en situation formår at nedtrappe spændinger og undgå at fremstå som en trussel over for borgeren.

Når du som socialpædagog arbejder med metoden, lærer du at bruge kropssprog, afstandstilpasning, verbal kommunikation og enkle fysiske teknikker til at beskytte dig selv, dine kolleger og borgeren – med mindst mulig kraft.

Fokus er ikke på magtanvendelse, men på forebyggelse, relation og professionel ro.

Interesseret i forebyggelse af vold og trusler? Så gå på opdagelse i dette tema om magtanvendelser.

Medvirkende: Nicolai Mittet, socialpædagog og Durewall-instruktør på botilbuddet Lunden og Karina Mammen, indehaver af Durewall-instituttet.

Hvad betyder psykologisk tryghed i socialpædagogisk arbejde? Og hvorfor er det afgørende for faglig kvalitet, sikkerhed og trivsel?

Det fortæller psykolog Rikke Høgsted om i dette afsnit.

Hun kommer også omkring, hvad der kan ske, hvis den psykologiske tryghed ikke er tilstede – og hvorfor både medarbejdere og ledere har ansvaret for en god kultur.

Medvirkende: Rikke Høgsted, psykolog og indehaver af Institut for Belastningspsykologi

I afsnittet nævner vi 'høje følelsesmæssige krav' og hvilken rolle lederen spiller ift. psykologisk tryghed – lyt til de to afsnit her:

Hvad er god dokumentation – og hvordan gør du det i praksis?

Dokumentation er mere end en pligt. For når den bruges rigtigt, bliver den et stærkt fagligt redskab til at forstå handlemønstre, følge udvikling og sikre trivsel hos de mennesker, du arbejder med som socialpædagog.

Så hvordan gør du helt konkret? Hvad skal du fokusere på i din dokumentation? Hvilke oplysninger er vigtige – og hvad kan du springe over? Og hvordan skriver du kort, præcist og fagligt?

I podcasten får du hands-on råd og inspiration til, hvordan hele arbejdspladsen kan bruge dokumentation til at løfte fagligheden og skabe bedre trivsel for borgerne.

Medvirkende: Emilie From Jensen, socialpædagog og faglig koordinator på botilbuddet Skelhøj. Lise Lock Berthelsen, neurospecialist hos Cervello.

Interesseret i mere? Gå på opdagelse i dette tema om dokumentation i socialpædagogisk praksis

Som socialpædagog arbejder du hver dag i et felt med høje følelsesmæssige krav. Du bruger dig selv som redskab i mødet med mennesker i svære livssituationer – og det kan slide, hvis ikke der er fokus på at forebygge belastninger.

Men hvad er høje følelsesmæssige krav egentlig? Hvordan påvirker de arbejdslivet mere generelt – og hvilke konkrete tiltag der kan sikre, at du kan holde til at være noget for andre hver dag, uden at brænde ud? 

Det fortæller forskningsleder og psykolog Jesper Pihl-Thingvad om i episoden her.

LINK: I episoden taler vi om forskningsprojektet 'Trods alt - på arbejdet med et smil: Hvordan kan arbejdspladser håndtere høje følelsesmæssige krav?' 

LINK: Er du socialpædagog eller leder på socialområdet? Så har vi også lavet et helt tema om høje følelsesmæssige krav i socialpædagogisk arbejde.

Medvirkende: Jesper Pihl-Thingvad, ledende klinisk psykolog og forskningsleder hos Arbejds- og miljømedicinsk klinik på Odense Universitetshospital

Hvordan bliver man grebet bedst, hvis der har været en voldsom episode på arbejdet? 

Mange vil måske tænke, at der hurtigt skal tilbydes professionel psykologhjælp – men i virkeligheden er den vigtigste førstehjælp lige i nærheden, siger krisepsykolog Rikke Høgsted. Det handler nemlig støtte fra kollegerne og fællesskab.

I denne episode taler vi med hende om, hvordan socialpædagoger bedst kan støtte hinanden efter kriser og voldsomme episoder. Vi dykker ned i Rikkes model ”Arbejdspladsens Hjælpepyramide” – og du får konkrete råd til, hvordan du kan være en god støtte for dine kollegaer, både i hverdagen og når det virkelig gælder.

LINK: Få Rikke Høgsteds 10 råd til den gode kollegastøtte

LINK: Se 'Arbejdspladsens Hjælpepyramide' her

Medvirkende: Rikke Høgsted, psykolog og stifter af Institut for Belastningspsykologi

Socialpædagogerne har lavet en ny podcastkanal om ledelse. Den hedder 'Sammen om ledelse – Socialpædagogernes podcast om fagligt lederskab' og her får du lige en lille forsmag på den.

Find kanalen og første afsnit – 'Dilemma: Hvor går grænsen for fleksibilitet?' – lige her:

Vi håber, du vil prikke din leder på skulderen og sige, at hun eller han skal lytte med – og du er selvfølgelig også mere end velkommen!

'Sammen om ledelse' handler om de dilemmaer og visioner, der er forbundet med ledelse og det at være leder på en socialpædagogisk arbejdsplads.

Tag rigtig god imod: Sammen om ledelse!

Grundlæggeren af den pædagogiske tilgang Low arousal hedder Andy McDonnell - han er britisk psykolog og forsker, og det er ham, du skal møde i afsnittet her.

Low arousal er en ikke-konfronterende tilgang, der fokuserer på at forebygge og håndtere konflikter. Det handler om at møde mennesker i krise med ro, faglighed, tålmodighed og respekt frem for magt og kontrol. Og frem for alt handler det om at være bevidst om sin egen adfærd, og hvordan den kan påvirke positivt eller negativt.

I episoden giver Andy McDonnell dig indblik i de grundlæggende principper i Low arousal, og du får hans råd til, hvad du skal gøre, hvis du står overfor en borger, der er stresset og handler i affekt.

Eftersom Andy taler engelsk, er episoden også på engelsk - men du kan finde en dansk AI-oversættelse ved at klikke på dette link: SocialpædagogernesPodcast_LowArousal_AndyMcDonnell_DANSK

Du kan også gå på opdagelse i dette tema om Low arousal, hvor du kan lytte og læse mere om tilgangen og hvordan du bruger den som socialpædagog: Tema: Low Arousal

Medvirkende: Andy McDonnell, psykolog, forsker, indehaver af Studio 3 og grundlægger af Low arousal-tilgangen.

Hvordan hjælper du mennesker uden et verbalt sprog til at få en stemme og blive hørt og forstået?

ASK – Alternativ Supplerende Kommunikation – kan være løsningen. Det er nemlig en metode til at udvikle kommunikative færdigheder hos borgere med et begrænset eller intet sprog.

Og set gennem socialpædagogiske briller er metoden særlig interessant, fordi du hjælper borgeren til at få et sprog, som omverdenen forstår – og dermed understøtter retten til indflydelse på eget liv.

Lyt med og bliv klogere på, hvordan du arbejder med at oversætte mimik, kropssprog, blikretning, udpegning med hånd/øjne, samt tegn og brug af billeder eller symboler til et sprog, som alle kan forstå – og giver borgeren større trivsel.

I episoden nævner vi artiklen 'Fokus på digital nærkontakt' – find den ved at klikke her.

Find også et hav af spændende artikler, guides og podcasts om socialpædagogisk faglighed hos Socialpædagogernes fagunivers 'Fag og Viden'.

Medvirkende: Louise Deepika Køhn, socialpædagog i Bofællesskabet Postens Vej, Mette Damkjær, socialpædagog og ASK-fagfacilitator i Bofællesskabet Postens Vej.

Produktion og tilrettelæggelse: Mads Christian Heede / Kontekst & Lyd

Redaktør: Frederikke Halling Hastrup

Et afstemt nervesystem smitter. Og vagusnerven – vores 10. kranienerve – spiller en helt central rolle, når det handler om at genskabe ro og balance i nervesystemet. 

I denne episode skal du derfor høre om vagusnerven, den polyvagale teori og det sociale nervesystem – og hvordan, du som socialpædagog kan bruge den viden til at reducere stress hos dig selv og andre.

Rigtig god fornøjelse!

COMPASSION - STORT TEMA: I podcasten henviser vi til et tema om, hvordan du arbejder med self-compassion – find det ved at klikke her.

Medvirkende: Ingelis Arnsbjerg, ergoterapeut og indehaver af Sans&Samling.