Da Pernille Darling havde afleveret sin nye bog til tryk, havde hun lyst til at gemme sig væk i et stykke tid.

Hun vidste godt, at den ville prikke til en masse menneskers dårlige samvittighed. Og udfordre den måde, vi har tilrettelagt vores samfund.

For hun insisterer på at minde os om noget, vi har glemt. Måske også noget, nogen helst vil lukke øjnene for.

Det handler om tilknytning og tryghed – som også er bogens titel. Og om hvordan samfundets indretning i dag har glemt at tage højde for menneskets grundlæggende behov for tryghed.

Med undertitlen ”Samfundets glemte byggesten” sætter hun spot på det, hun ser som en afgørende – men overset – faktor i en af tidens store debatter: børn og unges mistrivsel.

Pernille Darling har ikke gemt sig, efter bogen udkom. Tværtimod.

I et nyt afsnit af PERSPEKTIV folder hun sine tanker ud og uddyber, hvorfor hun peger på tilknytning som en underliggende faktor i debatten om mistrivsel – og hvordan gentagne brud i relationer kan påvirke børns evne til at udvikle sig, indgå i fællesskaber og håndtere modgang senere i livet.

Pernille Darling forholder sig også til den kritik, hun er blevet mødt med: Er det en forsimpling at pege på én grundlæggende forklaring? Er det en måde at få taletid på? Eller bygger hendes perspektiv på et romantiseret billede af tidligere tiders barndom?Det er nogle af de spørgsmål, hun svarer på. Hun fortæller også, om hun i dag ville sende sit barn i vuggestue.

Og undervejs giver hun en indføring i tilknytningsteorien og de forskere, hendes bog bygger på.

Interview og tilrettelæggelse: Niels Svanborg.
Udgivet af Socialt Indblik.

”Det vil være bondefangeri at påstå, at vi kan fjerne smerte. Det er unfair at fortælle folk, at de kan fjerne angst. Men vi kan lære dem at leve et meningsfuldt og rigt liv, hvor angsten ikke styrer.”

Det siger psykolog Cleoh Dharma Søndergaard, der i dette andet afsnit om narcissistiske forældre fortæller om de metoder, hun bruger i sin terapi med voksne, der er vokset op i narcissistiske familier.

For som vi hørte i første afsnit, trækker det dybe spor ind i voksenlivet, når man er vokset op i en familie, hvor den ene eller begge forældre er narcissister.

Men ifølge psykolog Cleoh Dharma Søndergaard er det muligt at skabe en anden retning i livet.

Vi skal blandt andet høre, hvorfor hun arbejder med den terapeutiske form Acceptance and Commitment Therapy (ACT).

Du kan også høre, hvordan Cleoh Dharma Søndergaard hjælper sine klienter med at skabe det, hun kalder posttraumatisk vækst.

Men samtalen stopper ikke ved de voksne. For hvad med børnene, der stadig lever i familierne? Cleoh Dharma Søndergaard peger på, at vi som samfund skal turde reagere tidligere. For netop de narcissistiske forældre kan have svært ved at tage imod hjælp.

Cleoh Dharma Søndergaard har for nylig udgivet bogen Sprækker af lys, der handler om, hvad det vil sige at vokse op med en narcissistisk forælder.

Programmet er en fortsættelse af første afsnit om narcissistiske forældre.

Tilrettelæggelse: Eva Frydensberg Holm.

Udgivet af Socialt Indblik.

”Narcissister tænker først og fremmest på sig selv. Også når de bliver forældre.” 

Sådan lyder det fra psykolog Cleoh Dharma Søndergaard, der netop har udgivet bogen Sprækker af lys, der handler om, hvad det vil sige at vokse op med en narcissistisk forælder.  

For de fleste børn af narcissistiske forældre trækker opvæksten nemlig dybe spor ind i voksenlivet, fortæller hun i et afsnit af ”PERSPEKTIV”. Cleoh Dharma Søndergaard møder børnene af narcissistiske forældre, når de som voksne opsøger hende i hendes klinik.

I podcasten kan du høre, hvad narcissisme er, og hvad det kan betyde for et barn at vokse op med narcissistiske forældre.

Cleoh Dharma Søndergaard fortæller, hvordan hun hjælper dem til at frigøre sig fra og håndtere deres forældre, men også med at komme kontakt med deres egentlige værdier og skabe et meningsfuldt liv.

For det er nemlig muligt at hele efter en opvækst med narcissistiske forældre.

 ”Vi kan ikke fjerne symptomer fuldstændig. Og vi kan ikke fjerne de traumer, der har været, og de konsekvenser, de har haft. Men vi kan arbejde med at ændre vaner, og når det gælder traumer, kan vi få flashbacks til at fylde mindre. Og så kan man lære at rette fokus hen på at mærke, hvad der er vigtigt for én i livet,” siger hun.

I næste program, der kommer om en uge, dykker vi lidt længere ned i de metoder, som Cleoh Dharma Søndergaard bruger, når hun har børn af narcissistiske forældre i terapi.

Tilrettelæggelse: Eva Frydensberg Holm. 

Udgivet af Socialt Indblik.

”Når du i keramikværkstedet arbejder med leret i hænderne, når du strikker, snitter eller laver andet håndarbejde, får du lettere adgang til at mærke dig selv. Alle æstetisk kreative aktiviteter, der stimulerer sanserne, styrker vores oplevelse af at være til stede i verden her og nu, fordi vi får en helt konkret kropslig feedback fra det fysiske materiale, vi har i hænderne.”
 
Det fortæller neurobiolog og dr.pæd. Theresa Schilhab.
 
I årevis har hun undersøgt, hvordan krop og sind er uløseligt forbundet, og hun mener, at psykiatriens nedprioritering af de kreative værksteder har glemt noget helt afgørende: at sindet ikke kan hele uden kroppen.
 
Journalist Anne Anthon Andersen har talt med Theresa Schilhab og fortæller, hvordan håndens arbejde kan genskabe balancen i et psykisk belastet sind, og hvorfor flere nu ønsker de kreative værksteder tilbage.
 
Artiklen er nu udkommet som oplæst artikel. 

Du finder artiklen her

Foto: Jeppe Carlsen

”Nåh, så du er sådan en der vasker numser på gamle mennesker.” 

Når social- og sundhedsassistenter fortæller, at de arbejder i ældreplejen, er det ofte kommentarer som denne, de mødes af.

”Det, vi er optagede af, er, at man skal se mennesker nøgne og vaske dem steder, hvor det er ulækkert. Man kan måske også vide, at de gør rent. Men ellers har de fleste mennesker ikke ret meget fantasi i forhold til at forestille sig, hvad det her arbejde er,” siger psykolog Anneke Dapper-Skaaning.

Hun har selv arbejdet inden for ældre- og demensområdet de sidste 30 år, og hun mener, at der mangler anerkendelse og forståelse for det store arbejde, medarbejderne i ældreplejen yder.  

Sidste år udgav hun bogen ”Verdens vigtigste arbejde”, som hun har kaldt en gave til dem, der arbejder inden for ældre- og demensområdet. Hendes mission er at hjælpe til at genvinde anerkendelsen og respekten for arbejdet i ældreplejen.

”Der ligger en kæmpe faglighed i at skabe den tillid, tryghed og relation, der gør, at man kan træde ind i et andet menneskes liv og hjælpe dem med det, der er svært. Det er der alt for lidt forståelse for,” siger hun.

I podcasten kan du høre, hvad der, ifølge Anneke Dapper-Skaaning, skal til, hvis vi skal gøre arbejdet i demens- og ældreplejen attraktivt for den unge generation – frem for at kigge mod udlandet for at finde arbejdskraft.

Programmet er udgivet af Socialt Indblik.

Tilrettelæggelse: Eva Frydensberg Holm.

Sex, der opsøges uden lyst. Eller sex med det formål at få den anden til at påføre sig skade. Der gemmer sig ofte store traumer bag, når unge bruger sex til at skade sig selv.

Derfor skal vi have langt mere øje for den såkaldte seksualiserede selvskade, som et større og større antal unge bruger, og som indtil for nylig var ubeskrevet i Danmark.

Den gode nyhed er, at vi godt kan hjælpe dem.

Medvirkende:

Lotte Rubæk, der er psykolog og leder af Klinisk Akademisk Gruppe Selvskade og faglig leder i Team for selvskade på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Region Hovedstaden.

Dorte Mølgaard Christiansen, psykolog på Syddansk Universitet (SDU)

Artiklen er skrevet af Eva Frydensberg Holm

Illustration Sille Jensen

Find den digitale version af artiklen her

De senere år har vi set en eksplosiv stigning i antallet af unge, der skader sig selv. Og mens vi engang primært forstod selvskade som noget, den enkelte unge påførte sig selv, må vi i dag forstå begrebet bredere.  

Det mener i hvert fald de to psykologer og eksperter i selvskade Bo Møhl og Lotte Rubæk, der i deres nye bog I tusind stykker introducerer begreber som selvskade by proxy og digital selvskade.

Hvorfor skader flere unge sig selv? Hvordan selvskaden kommer til udtryk? Og hvad kan vi som samfund kan gøre for, at færre unge vælger at bruge selvskade som ’quick fix’ til at regulere svære følelser?

Medvirkende: Lotte Rubæk og Bo Møhl

Tilrettelæggelse: Eva Frydensberg Holm

Udgivet af Socialt Indblik

Lili går i 3.g og får topkarakterer. Men om natten drømmer hun, at hendes lærer ikke kan lide hende, og hun føler, hun ikke er god nok.

Hun er et billede på den store gråzone mellem trivsel og mistrivsel, som sociolog og forsker Søren Juul beskriver i denne episode af ”PERSPEKTIV”.

“Der er en lille gruppe, der virkelig mistrives. Men der er også en meget stor gruppe, som tilsyneladende trives og har det godt. Men bag facaden har de det faktisk ikke så godt.”

Søren Juul er medforfatter til Ungdomsliv i en præstations- og selvrealiseringskultur, hvor han sammen med sine medforfattere både analyserer de store undersøgelser og har talt med unge om deres eget liv.

For mistrivslen handler ifølge Søren Juul ikke kun om skærme, karakterer eller enkelte reformer – men om en kultur, hvor de unge bærer forventninger om at skabe deres egen lykke og præstere på alle livets områder.

“Det er en kamp imod en idé om, at vi skaber os selv og vores eget liv … en kamp for en større fællesskabsfølelse. Det gode liv er ikke noget, vi realiserer på egen hånd. Det gode liv er noget, vi realiserer i fællesskab.”

Lyt med, hvis du vil forstå, hvorfor unges mistrivsel ikke kan reduceres til individuelle løsninger – og hvorfor vejen ud af krisen også er en kulturkamp.

Tilrettelæggelse: Niels Svanborg
Udgivet af Socialt Indblik

Skriv dig op til vores nyhedsbrev

”Den frihed, jeg havde forestillet mig, var der bare overhovedet ikke.”

Da Sara forlod sin voldelige kæreste, troede hun, at alt ville blive anderledes.At hun kunne begynde forfra – uden frygt, kontrol og regler. Men volden fortsatte, bare i nye former.

Han truede med at tage børnene, holdt øje med hendes hus og lod hende aldrig helt i fred.

Samtidig begyndte Saras krop at reagere. Hun mærkede uro, hjertebanken og svigtende koncentration.

Lægen kaldte det en belastningsreaktion – men for Sara var det først og fremmest et tegn på, hvor dybt volden havde sat sig.

”Jeg var bange og utryg – og følte mig igen isoleret og kontrolleret,” fortæller hun.

I podcasten fortæller Sara om vejen ud af volden, om at forstå kroppens reaktioner og om langsomt at genvinde følelsen af frihed.

Tilrettelæggelse og redigering: Eva Frydensberg Holm

Podcasten er prduceret i et samarbejde med Kvindehjemmet. Skriv dig op til Kvindehjemmets nyhedsbrev

”I dag kalder vi næsten alt for traume. Men vi har brug for at kende forskel på belastning, stress og egentlige traumer – ellers mister vi forståelsen af, hvad der virkelig rammer et menneske,” siger psykolog og forfatter Susan Hart.

I PERSPEKTIV fortæller hun om sin bog Traumeforståelse og forklarer, hvad et traume egentlig er – og hvorfor det handler mindre om hændelsen og mere om relationerne og de støttesystemer, der omgiver os.

Hun beskriver forskellen på choktraumer og udviklingstraumer – og hvorfor heling afhænger af, hvordan vi bliver mødt.

”Man kan ikke gøre et barn til spædbarn igen. Men man kan skabe oplevelser, hvor mennesker mærker sig selv og langsomt genopbygger tilliden,” siger hun.

For Susan Hart handler traumeforståelse om at se bag adfærden og finde det, der mangler – ikke kun det, der er gået galt.

Læs mere om programmet her.

Tilrettelagt af Niels Svanborg

Udgivet af Socialt Indblik