
Sign up to save your podcasts
Or


I ugens afsnit af Sidelæns taler vi med udvikler og internetekspert Mikkel Malmberg om udviklingen på kryptomarkedet, hvor han for nylig ramte den klokkerent.
Vi dykker ned i kryptovalutaens verden, bliver klogere på begreberne og finder ud af, hvordan man selv kan komme igang.
I det nye afsnit af Sidelæns taler vi med Martin Tamm Andersen, der tidligere har været udsendt til både Kosovo, Irak og Afghanistan. Var krigen i Afghanistan det hele værd? Var det bare forgæves? Og i hvor høj grad kan man hænge sin identitet op på en begivenhed, der i store træk bliver dømt som en fiasko?
I denne uge er det igen modeuge. Fokus er – selvfølgelig – på bæredygtighed og mode i en post-corona-kontekst, og heldigvis for os mænd er der også stor bevågenhed om herremoden. I det nye afsnit af Sidelæns har vi talt med tre danske brands, som er værd at kaste et særligt blik efter.
I denne uge kan du høre portrættet af Pierre-Emile Højbjerg, der har været i nærkamp, siden han var dreng. Han er ikke bange for at slå sig på en fodboldbane, men det egentlige gennembrud kom først, da han lærte at tænke sig om. 25 år gammel er han fast mand hos Tottenham og på landsholdet.
Vi har talt med arbejdsjernet, som fortæller om kunsten at æde et nederlag, om at arbejde hårdere end de andre, og om hvordan han rejste sig, da han blev tacklet af livet.
Portrættet er skrevet af Jonas Langvad Nilsson. Foto af Paw Gissel.
Sidelæns er gået på sommerferie, men derfor skal du ikke snydes for god underholdning.
Vi har været i arkiverne og fundet noget af det allerbedste og mest læste, vi har bragt i Euroman.
I denne uge kan du høre portrættet af mesterkokken Bo Bech. Da han var ung, var han ikke den bedste til noget. Det var ikke ham, der vandt pokalen. Han havde ingen ambitioner. Han forstod ikke piger. Han anede ikke, hvad han skulle bruge sit liv på. Men en dag opdagede han maden. Vi har mødt et menneske, der smager, snuser og gurgler sig gennem livet. Men der er én ting i tilværelsen, han ikke har formået at finde opskriften på.
I denne uge kan du høre portrættet af Mads Pedersen, der i efteråret 2019 vandt verdensmesterskabet i landevejscykling efter 261 kilometers kørsel i silende regn i Yorkshire.
Fra den ene dag til den næste blev den dengang 23-årige rytter fra Tølløse et internationalt stjernenavn, og planen var, at han hele det følgende år skulle vise den ikoniske VM-trikot frem. Men så kom coronavirussen.
Portrættet er skrevet af Anders Hjort. Foto af Ditlev Rosing.
I denne uge kan du høre portrættet af reklamemanden Knud Romer, der i en sen alder satte alt ind på at blive en seriøs forfatter. Drømmen gik i opfyldelse, hædersbevisningerne og de begejstrede anmeldelser stod i kø. Men spørgsmålet er, om det har gjort ham til et gladere menneske?
Vi har mødt natsværmeren fra Nykøbing Falster, som har gjort en skræmmende opdagelse, der vil forandre hans liv.
Sidelæns er gået på sommerferie, men det er ikke ensbetydende med, at du skal snydes for godt indhold.
Derfor har vi været i arkiverne og fundet noget af det allerbedste og mest læste, vi har bragt i Euroman.
I denne uge kan du høre portrættet af Jesper Buch, som var en genert dreng i Vamdrup og voksede op i en leverpostejfarvet middelklasseverden med en far, der drak sig ihjel.
Farens svigt gjorde ham trodsig, og han blev først kongen af baren på Crazy Daisy og siden kongen i ’Løvens hule’.
Han har arbejdet i døgndrift, tjent millioner og tilsidesat sin familie, men nu er det slut. Tiden er kommet til at drosle ned, for Jesper Buch vil gerne blive ældre, end hans far blev.
I ugens afsnit af Sidelæns har vi en gæst fra egne rækker i studiet: Motorredaktør Christian Grau. Han er fremragende selskab, altid godt kørende og ved mere om biler end den gennemsnitlige entusiast.
Christian Grau fortæller om sin egen bilpark, der efter han solgte en Porsche i foråret er ret nem at overskue. Og så gætter han på hvilken bil, chefredaktør og vært for Sidelæns, Kristoffer Dahy Ernst, mon kører? Et umuligt spørgsmål med et endnu mere umuligt svar.
From the publisher's feed

21 Listeners

4 Listeners

6 Listeners

0 Listeners