
Sign up to save your podcasts
Or


Soundboks stormer frem. Virksomheden har 80 ansatte, omsætter for et trecifret millionbeløb, og om kort tid vil 1% af alle danskere eje en Soundboks. Men for beboere, der ikke selv har valgt festen til, er højttalerne fra Soundboks blevet et symbol på den infernalske larm.
Hvad siger Soundboks til selv at være skydeskive? Og hvordan håndterer Soundboks håndtere det monster, som de selv har været med til at skabe? Det taler vi i ugens afsnit af Sidelæns med Soundboks’ medstifter og CEO Jesper Theil Thomsen om – som noget overraskende ikke er bleg for at diskutere et forbud mod forstærket musik i visse zoner af byerne.
Hvis dine investeringer skal være rigtig sjove, skal du sætte dine penge i ure. For ikke nok med, at det har vist sig fornuftigt økonomisk at eje et eller flere ure: Urverdenen er spækket med følelser, anekdoter og røverhistorier. Vi har inviteret urspecialist Kristian Haagen i studiet til en snak om det vigtigste smykke i mandens garderobe.
Vi får Kristian til at forklare Rolex-urenes himmelflugt. Han fortæller om sit første ur, den mest værdifulde kronjuvel i samlingen. Og så guider han til det oplagte køb for de gryende ur-entusiast, der gerne vil ind på markedet.
Hvorfor er det interessant for kunsten at blande sig med sporten? I det nye afsnit af Sidelæns taler vi med direktøren fra Copenhagen Contemporary, Marie Nipper, om udstillingen ’Art of Sport’.
For to år siden brød Kristoffer Lind sammen og græd uhæmmet i syv timer. Hans job, kærlighedsliv og helbred sejlede, og han kunne ikke overskue det længere. Men hvordan rejser man sig, efter man har mistet fodfæstet? Det har vi talt med ham om i det nye afsnit af vores podcast Sidelæns.
Engang var fodbold de store øjeblikkes sport. Men den sportsgren, vi kendte, er under afvikling. I dette afsnit af Sidelæns får vi besøg af vores journalist Magnus Kraft, der er en af stifterne bag Folkebevægelsen mod VAR, som forsøger at få videodommersystemet afviklet i Superligaen.
Danske Artikel København tænker, designer og producerer 12 stykker tøj om ugen fra deres hovedkontor i København. Det er et opgør med en modebranche, der er kørt ud af proportioner, og på deres helt egen måde er de dermed i gang med at sætte farten helt ned og revolutionere modebranchen indefra. Vi har besøgt de to brødre bag brandet.
Kreativitet og kommerciel forståelse går hånd i hånd i bureauverdenen. Det er svært at komme ind, men når man først er der, kan det være umuligt at komme ud. Vi er taget på besøg hos en kreativ, der snublede ind i branchen og nu driver sit bureau på sin helt egen måde.
Sig farvel til dine udtrådte sneakers og omfavn drømmen om Italien. Denne sommer kommer til at handle om loafers.
I det nye afsnit af Sidelæns besøger vi skomærket Vinny’s, der har fundet en niche, skabt sig en forretning og klædt en ikke ubetydelig dansk mand på i loafers.
I det nyeste afsnit af vores ugentlige podcast ’Sidelæns’ giver vi båndbredde til vores nye podcast ’Søn af alt der gror’, som tager os trygt i hånden og med på sanketur efter naturens vilde smage.
Sankeekspert Thomas Laursen og jæger og fisker Peter Ørbæk viser og fortæller, hvor nemt det er at nyde det vilde spisekammer, når de sammen drager ud i de vilde urtehaver, samler hvad de kan finde, og bruger det i køkkenet.
From the publisher's feed

21 Listeners

4 Listeners

6 Listeners

0 Listeners