Sygt nok

Hvad har irritabel tyktarm, iskiassmerter, diabetes, depression og demens til fælles? Jo, det er alle sygdomme, hvor motion bliver fremhævet som et lykkeligt vidundermiddel til både forebyggelse og behandling. Men hvorfor er det så pokkers godt, dét der motion? Vi har gentaget mantraet "motion er mesterligt, sport er suverænt" i hundreder af år, men vi véd faktisk ikke helt, hvorfor det forholder sig sådan.

Medvirkende: Mette Aadahl, professor i fysioterapi og rehabilitering, fysisk aktivitet og sundhedsfremme på Københavns Universitet og Bispebjerg og Frederiksberg hospital og Michael Kjær, overlæge og professor i idrætsmedicin på Københavns Universitet og Bispebjerg hospital.

Vært: Maja Thiele, læge og forsker.

Producer: Victoria Touveneau.

I alle kringelkroge af vores krop vrimler det med bakterier. De lever på huden, i tarmen og i lungerne. De hjælper os med immunsystemet, fordøjelsen og de livsvigtige vitaminer. Men hvordan er vores tætte parløb med bakterier opstået? Hvad betyder håndsprit, fast-food og antibiotika for den balance, som er opbygget gennem tusinder af år? Og hvordan ville vi klare os, hvis vores krop ikke også var bolig for bakterierne?

Medvirkende: Peder Worning, bakterieforsker på Hvidovre Hospital og Axel Kornerup Hansen, professor ved Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab.

Vært: Maja Thiele, læge og forsker.

Producer: Victoria Touveneau.

Vi kan ikke leve uden salt. Men får vi for meget af det, kan det have den stik modsatte effekt. Og det sniger sig ind på os i forklædning. 80 procent af det salt, vi indtager, kommer fra købte fødevarer og i mad, vi spiser ude. Der er dobbelt så meget salt i pølse som i chips. Men faktisk er det fra brødet, at vi får mest salt. I årevis har vi kendt til sammenhængen mellem hjertekarsygdomme og for meget salt. Men for nylig er en anden vigtig faktor i vores krop blevet opdaget, der kan hjælpe os med at regulere saltet indefra.

Medvirkende:

Ulla Toft, professor i sundhedsfremme og forebyggelse på Frederiksberg hospital og KU.

Boye L. Jensen, professor i kardiovaskulær og renal forskning på Syddansk Universitet.

Vært: Maja Thiele, læge og forsker.

Producer: Victoria Touveneau.

Coronavirus har fået danskerne til at studere sundhedsvidenskab som aldrig før. Vi taler om mikrobiologi ved kaffemaskinen, og forskere er de nye kendisser. Men selvom forskning er rykket tættere på os, er der flere, der slet ikke tror, videnskaben har svaret. Og dem, der gør, bliver nogle gange skuffede, når svaret er kompliceret. I det her program ser vi på, hvordan Corona har muteret vores forhold til videnskaben. Og også ændret videnskaben selv.

Medvirkende: Maja Horst, professor på DTU og Jens Peter Andersen, seniorforsker ved Center for dansk forskningsanalyse på Aarhus Universitet.

Vært: Maja Thiele, læge og forsker.

Producer: Victoria Touveneau.

Menneskets største organ, huden, kan bedst betegnes som en multifunktions-schweizerkniv: Den beskytter os, former vores udseende, indeholder et immunforsvar af Hulk-agtig styrke og sikrer væskebalancen. Men huden har også været med til at give os en gigantisk evolutionær fordel, da vi smed pelsen og begyndte at kunne svede. Og det er måske den vigtigste begivenhed for menneskeheden, og det som virkelig adskiller os fra andre pattedyr. Sygt nok ser på hudens evolution, de sygdomme som præger den og undersøger, om hudcreme egentlig er spild af penge.

Medvirkende:

Jørn Madsen, evolutionsbiolog.

Charlotte Menné Bonefeld, professor MSO på LEO Foundation Skin Immunology Research Center på Institut for immunologi og mikrobiologi på Københavns Universitet.

Christian Vestergaard, overlæge i hud- og kønssygdomme på Aarhus Universitetshospital.

Tilrettelæggere: Frederik Bjerre Andersen og Victoria Touveneau.

Vært: Maja Thiele, læge og forsker.

(Sendt første gang 26. marts).

Fra 20 års alderen gendanner din krop ikke den brusk, der forsvinder, når knoglerne bliver slået og skadet. Så håndbold øger klart risikoen for slidgigt. Dine gener og din vægt spiller også ind.

I dagens udsendelse taler vi om artrose, som slidgigt egentlig hedder. En sygdom, som knap en million danskere lider af. Nogen har smerter, uden artrosen kan ses - og andre har lidelsen på røntgenbilleder uden selv at mærke det.

Lægevidenskaben behandler med alt fra træning til operationer - men i virkeligheden er der ingen, der rigtig kan fastslå, hvad artrose er.

Medvirkende:

Henning Bliddal, overlæge, professor i reumatologi (og leder af Parker Instituttet) ved Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler.

Søren Skou, professor i træning og sundhed (og forskningsleder i forskningsenheden Progrez) på SDU og Slagelse Sygehus.

Tilrettelæggere: Frederik Bjerre Andersen og Victoria Touveneau.

Vært: Maja Thiele, læge og forsker.

De seneste måneder er danske kvinders fødsler rykket fra fødestuerne og ud i det offentlige rum. Her har stressede jordemødre og traumatiserende fødselshistorier fyldt i debatten.

I dagens udsendelse tager vi pulsen på fødslerne og ikke mindst den markante stigning i indgreb og igangsættelser, der er sket i de seneste 20 år. Og vi prøver at finde hoved og hale i diskussionen om, hvorvidt man skal igangsætte en fødsel eller ej. For hvor farligt er det egentlig at gå over tid?

Gæster:

Ulrik Schiøler Kesmodel, klinisk professor i gynækologi og obstetrik ved Aalborg Universitetshospital og Klinisk Institut, Aalborg Universitet.

Mette Juhl, jordemoder og lektor på Professionshøjskolen Metropol.

Tilrettelæggere: Victoria Touveneau og Frederik Bjerre Andersen.

Vært: Maja Thiele, læge og forsker.

Lungekræft, leversygdomme og diabetes. Det er sygdomme, man selv har indflydelse på - og det er selvforskyldt, skamfuldt, unaturligt og ulækkert. Men hvad betyder det, at vi i dag har så meget fokus på forebyggelse og ansvar for egen sundhed? Overser vi den store grad af tilfældighed, der også hersker, når sygdomme rammer? Måske er mennesker ikke gode nok regnemaskiner til at have den del af ligningen med, så stigmatiseringen er kommet for at blive.

Medvirkende: Johanne Stubbe Kristensen, lektor på teologisk fakultet på Københavns Universitet og Carsten Stage, lektor på Institut for kommunikation og kultur på Aarhus Universitet.

Tilrettelæggere: Victoria Touveneau og Frederik Bjerre.

Vært: Maja Thiele, læge og forsker.

[email protected]

(Sendt første gang 19. februar).

Pruttens rejse starter i det renskurede ansigt, når man sluger en mundfuld luft; og det meget hotte emne i medicin - mikrobiomet, tarmens bakterier - er dybt integreret i flatologi, prut-videnskab. Gasser bevæger sig fra tarmen og over i blodet og retur, bakterier fordøjer maden og foretager fermentering, der laver mere gas. Kuldioxid, methan, svovlbrinte bliver produceret og optaget, alt sammen uden du egentlig lægger mærke til det... Lige indtil du er ude og handle eller sidder klemt inde på et flysæde mellem to medpassagerer, og det begynder at rumle i maven. Det kan blive rigtig pinligt i form af både lyd og lugt, hvis en prut kommer ubelejligt... Prutte er noget vi alle gør - kvinder lige så meget som mænd - det er en helt naturlig, sund biologisk proces. Hvorfor er det så så svært at slippe fisen fri?

Medvirkende: Torben Bechmann, socialpsykolog på Københavns Universitet og Christian Lodberg Hvas, klinisk lektor og overlæge på Aarhus Universitet.

Vært: Maja Thiele, læge og forsker.

Tilrettelæggere: Victoria Touveneau og Frederik Bjerre.

Der er noget råddent i danskernes sundhed. Få procent af befolkningen står for en kæmpe del af udgifterne - ikke mindst fordi problemerne ikke bliver forebygget nok. Samtidig er sundhedssystemet et mylder af interessenter, initiativer og gode intentioner. Nu opfordrer Danske Regioner politikerne til at lave en folkesundhedslov, og de bakkes op af næsten 70 organisationer. Men er flere paragraffer den rigtige kur?

Medvirkende: Morten Grønbæk, direktør for Statens Institut for Folkesundhed og Tine Curtis, leder af Center for Forebyggelse i Praksis.

Vært: Maja Thiele, læge og forsker.

Tilrettelæggere: Frederik Bjerre og Victoria Touveneau.