Sygt nok
Download on the App Store

Sygt nok episodes

  • USA's sundhedssystem er verdens dyreste
    Godt en sjettedel af det amerikanske bruttonationalprodukt bliver brugt på sundhed. Men hvordan hænger verdens dyreste sundhedsvæsen sammen med Obamacare, private forsikringer og faldende levetid? På tirsdag d. 3. november er der amerikansk valg. Et af valgkampens helt store emner er sundhedssystemet, som vi dissekerer i dagens Sygt nok.
    Medvirkende: Hans Erik Henriksen, direktør i Healthcare Denmark og Anders Agner, chefredaktør på kongressen.com.
    Vært: Maja Thiele, læge og forsker.
    Producer: Victoria Touveneau Petersen.
    57 min
  • Klimakrise og ødelagt natur betyder nye sygdomme
    I takt med at den globale temperatur stiger, og at vi mennesker ødelægger mere af naturen, risikerer vi også, at flere sygdomme spreder sig til os. Sygdomme båret af parasitter, som fx malaria, flytter sig længere nordpå, når klimaet forandrer sig. Og når vi ødelægger naturlige levesteder, presses dyr tættere på os mennesker - og spreder såkaldte zoonoser til os, sygdomme som fx den corona-virus, der lige nu plager hele verden. Vi går altså en fremtid i møde med flere nye sygdomme - og måske også flere globale pandemier.
    Medvirkende:
    Anna-Sofie Stensgaard, biolog og seniorforsker i sygdomsøkologi på Københavns Universitet.
    Lasse Vestergaard, afdelingslæge på Statens Serum Institut.
    Carsten Rahbek, zoolog og professor på Københavns Universitet og Statens Naturhistoriske Museum.
    Vært: Maja Thiele, læge og forsker.
    Producere: Victoria Touveneau Petersen og Søren Bjørn-Hansen.
    56 min
  • Uro i benene bliver endelig taget alvorligt
    Har du oplevet et underligt ubehag i benene nogle gange fulgt af små spjæt, der gør det svært at falde i søvn og sove? Så er du måske en af de op mod 600.000 danskere, der lider af Restless Legs Syndrome. Sygdommen blev i mange år ignoreret og behandlingen var ofte "gå en tur". Men nu tages den alvorligt - og behandles succesfuldt med medicin, der stort set ikke har bivirkninger. Mange er dog stadig ikke klar over, at de lider af en sygdom, som ødelægger deres nattesøvn. Men hvad er det her RLS så, hvorfor sker det for så mange - og hvordan behandler man det?
    Medvirkende:
    Poul Jennum, professor ved Rigshospitalet og leder af Dansk Center for Søvnmedicin.
    Merete Karlsborg, neurolog ved Bispebjerg Hospital.
    Vært: Maja Thiele, læge og forsker.
    Producer: Søren Bjørn-Hansen.
    57 min
  • Influenza og corona er en farlig cocktail
    Feber, hoste og ondt i leddene - er det corona eller influenza? 2. bølge af corona kommer samtidig med influenzasæsonen i Danmark. Det skaber forvirring ift. symptomer, det kan vælte testkapaciteten, og det kan være farligt at have begge virusser samtidig. Er man ekstra udsat, hvis man har den ene sygdom, kan det være farligt at få begge, og hvad er Danmarks strategi ift. influenza-vaccine? Sygt nok undersøger, hvad vi kan forvente af influenzasæsonen mens Covid-19 raser.
    Medvirkende:
    Lars Østergaard, professor i infektionssygdomme ved Aarhus Universitet.
    Lasse Vestergaard, afdelingslæge på Statens Serum Institut.
    Bolette Søgaard, overlæge i Sundhedsstyrelsen.
    Vært: Maja Thiele, læge og forsker.
    Producer: Victoria Touveneau Petersen og Søren Bjørn-Hansen.
    58 min
  • Arven efter en 100 år gammel nobelpris
    For 100 år siden fik en dansk forsker nobelprisen i medicin og fysiologi. Arven efter zoolog og fysiolog Schack August Steenberg Krogh og hustruen Maries forskning er tydelig den dag i dag. Han grundlagde dansk insulinproduktion og dannede skole inden for en række videnskabelige felter. Sygt nok kigger nærmere på en af de mest indflydelsesrige forskere i lægevidenskabens historie, på forskellen mellem nobelprisen i medicin i 1920 og i dag - og gætter på hvem der modtager nobelprisen i medicin i 2020.
    Medvirkende:
    Helge Kragh, videnskabshistoriker og professor emeritus ved Niels Bohr Institutet.
    Jens Frey Halling, post doc ved Københavns Universitets og medlem af August Krogh Klubben.
    Mads Krogsgaard Thomsen, koncerndirektør i Novo Nordisk.
    Vært: Maja Thiele, læge og forsker.
    Producer: Søren Bjørn-Hansen.
    57 min
  • Hvorfor spiser vi mikrodoser af ulovlige stoffer?
    Tusindvis af danskere spiser små doser af LSD og svampe i hverdagene - mikrodoser kaldes det. Doserne er så små, at der ikke er nogen direkte effekt - man bliver altså ikke skæv af dem. Men spørger man brugerne, hjælper mikrodoserne dem til at fokusere, blive mere kreative og alt muligt andet. Men virker det? Hvordan kan stoffer, man ikke kan mærke overhovedet gøre en forskel? Sygt nok tager et trip ind i en verden af svampedyrkning, frimærker og en hel del placebo.
    Medvirkende:
    David Erritzøe, læge og klinisk forsker i psykedeliske stoffer ved Imperial College London.
    Margit Anne Petersen, lektor ved Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet.
    Martin Kufahl, formand for Psykedelisk Samfund.
    Vært: Maja Thiele, læge og forsker.
    Producer: Søren Bjørn-Hansen.
    57 min
  • Den forvirrende forhud
    Debatten raser endnu engang: Skal omskæring af drengebørn forbydes? Diskussionen er kompliceret og kontroversiel. Men hvad er det egentlig, vi diskuterer? Sygt nok vender tilbage til vores serie om anatomiens evolution og ser denne gang på, hvordan vi mennesker fik vores penis - og dermed vores forhud. Hvad består forhuden egentlig af, og hvad er dens funktion? Hvorfor er omkring 30 procent af verdens mænd omskåret - og hvad siger forskningen om konsekvenserne af indgrebet?
    Medvirkende:
    Jørgen Hoppe, speciallæge i Almen medicin og forsker i forhud og omskæring.
    Morten Frisch, leder af SEXUS og overlæge og epidemiolog ved Statens Serum Institut.
    Jørn Madsen, evolutionsbiolog og oversætter af Arternes Oprindelse.
    Vært: Maja Thiele, læge og forsker.
    Producer: Søren Bjørn-Hansen.
    58 min
  • Hvorfor skal vi bruge masker?
    I begyndelsen af corona-krisen frarådede Sundhedsstyrelsen brugen af masker mod Covid-19. Men efter flere måneders overvejelser besluttede regeringen for nylig at indføre maskepåbud i offentlig transport i Danmark. Hvad ændrede sig? Kom der ny forskning om maskernes effektivitet? Hvorfor tog det så lang tid, før Sundhedsstyrelsen anbefalede masker - og virker maskerne overhovedet? Sygt nok beder eksperter og myndigheder forklare strategien og ideen bag masker og mundbind - og ser på spritny forskning fra Afrika i mundbinds effektivitet i en pandemi.
    Medvirkende:
    Brian Kristensen, sektionsleder ved Statens Serum Institut.
    Christine Stabel-Benn, klinisk professor ved Syddansk Universitet.
    Bolette Søborg, overlæge ved Sundhedsstyrelsen.
    Vært: Maja Thiele, læge og forsker.
    Producer: Søren Bjørn-Hansen.
    55 min
  • Misinformation eksploderer under corona-krisen
    Siden begyndelsen af corona-pandemien har der floreret et hav af myter, misforståelser og konspirationer om virusset og indsatsen for at inddæmme spredningen. Mængden af misinformation er kun taget til, og har ifølge flere undersøgelser kostet tusindvis af menneskeliv. Det faktabaserede samfund er under pres. Men hvor kommer misinformationen fra - og hvorfor opstår den? Sygt nok bevæger sig på udebane til en snak om superspredere på sociale medier, konspirationsteoretikere og kampen om sandheden.
    Medvirkende:
    Eske Vinther-Jensen, direktør ved Common Consultancy.
    Inge Kristensen, direktør for Dansk Selskab for Patientsikkerhed.
    Lone Simonsen, pandemiforsker og professor ved RUC.
    Vært: Maja Thiele, læge og forsker.
    Producer: Søren Bjørn-Hansen.
    58 min
  • Gør corona os syge på langt sigt?
    Danmark er nu otte måneder inde i corona-pandemien. Rundt om i verden rapporteres der om invaliderende langtidseffekter af Covid-19. Patienter oplever alt fra muskelsmerter og træthed til hjerneskader og mistet lugtesans. Har vi stadig kun set begyndelsen på sygdommens hærgen, eller får alt med Covid-19-stemplet bare ekstra opmærksomhed? Sygt nok beder et panel af forskere om at gøre status over, hvad vi ved om de langsigtede effekter af Covid-19 i Danmark.
    Medvirkende:
    Terese Katzenstein, overlæge i infektionsmedicin, Rigshospitalet.
    Jan Christensen, seniorforsker i Ergo- og Fysioterapi ved Rigshospitalet.
    Jann Mortensen, overlæge og professor i klinisk fysiologi og nuklearmedicin, Rigshospitalet.
    Andreas Fløe, læge og PhD ved Lungemedicinsk afdeling på Aarhus Universitetshospital.
    Vært: Maja Thiele, læge og forsker.
    Producer: Søren Bjørn-Hansen.
    58 min

About Sygt nok

From the publisher's feed

Hvad vil det sige at være sund og rask? Hvordan opstår sygdomme? Og hvorfor kan det næsten ikke blive sygt nok, når mediernes overskrifter varsler om dårlige vaner eller lover nye mirakelkure?

More shows like Sygt nok

Sara & Monopolet - podcast by DR

Sara & Monopolet - podcast

66 Listeners

P1 Morgen by DR

P1 Morgen

6 Listeners

Verden ifølge Gram by DR

Verden ifølge Gram

29 Listeners

Investeringspodcasten by Nordnet

Investeringspodcasten

24 Listeners

Supertanker by DR

Supertanker

9 Listeners

P1 Debat by DR

P1 Debat

5 Listeners

Brinkmanns briks by DR

Brinkmanns briks

16 Listeners

Genstart by DR

Genstart

86 Listeners

Hjerteflimmer for voksne by DR

Hjerteflimmer for voksne

9 Listeners

Fodboldlisten by DR

Fodboldlisten

8 Listeners

Flyvende tallerken by DR

Flyvende tallerken

6 Listeners

ADHD & Autisme Podcast med Manu Sareen by Podimo Studios

ADHD & Autisme Podcast med Manu Sareen

10 Listeners