Udsyn

Aleksej Navalnyjs død har endnu engang fået os til at tale om, hvad russerne egentlig synes om krigen og Putin. Er der en større folkelig modstand, et "stille flertal", som inderst inde modsætter sig krigen? Skyldes den fraværende folkelige kritik, at Putin strammer skruen om russerne frem mod det kommende præsidentvalg, eller er der noget andet på spil, noget vi her i vesten har svært ved at forstå om Rusland og det russiske folk?

I dagens Udsyn fortæller Flemming Splidsboel Hansen, Rusland-ekspert og seniorforsker på DIIS, om hvad vi egentlig ved om, hvad der foregår inde i russernes hoveder.

Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Der var engang, hvor vi her i Danmark talte begejstret om nedrustning og gik særdeles stille med dørene, hvis man investerede i våbenindustrien.

Men det er alt sammen en saga blot, for verden har ændret sig og dermed har vi også ændret os. Der er nemlig krig i Europa, og vi kan ikke længere regne med NATO's beskyttelse. Med andre ord skal vi til at opruste, ikke for at kunne invadere fremmede lande på fjerne kontinenter, men for at kunne forsvare os selv fra ydre trusler. I dagens Udsyn taler vi med adjunkt og historiker Iben Bjørnsson om, hvad det betyder for vores generelle syn på forsvaret, investeringerne i våben og våbenproduktion.

Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Vi kommer til at mangle "varme hænder" i Danmark, faktisk mange tusinder. Derfor har regeringen med en række andre partier lavet en aftale, der skal øge rekrutteringen af udenlandsk arbejdskraft til sundhedsvæsenet og ældreplejen - bl.a. fra Indien og Filippinerne. Andre vestlige lande har allerede lavet lignende aftaler. Problemet er bare, at de lande, vi henter arbejdskraft fra, også mangler sundhedspersonale.

I dagens Udsyn fortæller antropolog, forfatter og seniorforsker på DIIS, Sine Plambech, om en global omsorgskrise og om konsekvenserne for de lande, som migranterne forlader for at passe på vores syge og ældre.

Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Genmodificeret mad har længe været noget, vi europæere har rynket på næsen af. GMO har været et fy-ord, både blandt forbrugere og lovgivere. Nu har Europa Parlamentet så givet grønt lys til den nyere version af genmodificerede afgrøder: Nye genomiske teknologier, eller NGT. Men hvor stammer vores modstand mod genmodificeret mad fra - og hvorfor ser vi det som mindre "naturligt" end alle de andre ting, vi allerede spiser, der også er tilpasset vores behov? I dagens Udsyn spørger vi bioetiker Mickey Gjerris, om vi bør pakke afskyen for det unaturlige væk, hvis det kan løse problemer med sult og klimatilpasning.

Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Regeringen vil gøre op med New Public Management og sætte ældreplejen fri. Problemet er bare, at stort set alle regeringer har villet bureaukratiet til livs, men alligevel bliver det ved med at vokse. Det er som Hydra, den mægtige ni-hovedet slange fra græsk mytologi. Hver gang Hercules skar et hoved af slangen, voksede der to nye ud. Sådan synes bureaukratiet også at virke. Men hvorfor er det egentlig sådan - og kan monsteret overvindes? Niels Åkerstrøm Andersen, professor i political management på CBS, fortæller i dagens Udsyn om bureaukratiets udvikling fra frisættende til kvælende.

Vært: Kaspar Colling Nielsen.

FN blev grundlagt i 1945 for at sikre fred og overholdelse af menneskerettigheder i hele verden. Men igen og igen ser vi, hvor svært det er for medlemslandene at nå til enighed. Aktuelt har det været umuligt at nå en fælles beslutning, der kunne stoppe krigen mellem Israel og Hamas. På afstand kan det virke som om FN systemet lider af de selvsamme sygdomme, som det var sat i verden for at kurere. Har vi mistet troen på, at FN magter at sætte sine universelle og ædle principper over medlemmernes nationale interesser? Dagens gæst, professor i international politik, Ole Wæver, mener tværtimod, at FN som institution står stærkere nu, end den har gjort i mange år.

Vært: Kaspar Colling Nielsen.

I de seneste uger har anti-nazistiske slagord lydt i gaderne i alle større tyske byer. Hundredtusinder af tyskere har demonstreret efter afsløringen af et "hemmeligt møde" mellem medlemmer af partiet Alternative für Deutschland og højreidentitære og nynazistiske aktivister. Men på trods af protesterne ligger AfD stadig solidt i meningsmålingerne, som Tysklands næststørste parti - og de andre partier fremstår rådvilde. I dagens Udsyn fortæller Lykke Friis, direktør for Tænketanken Europa og tysklandskender, om fortidens spøgelser og identitetskrisen i tysk politik.

Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Nordic Waste-sagen har sat de ultrariges moralske ansvar på dagsordenen. Normalt lever Danmarks økonomiske elite deres komfortable liv et godt stykke fra avisoverskrifterne, men skandalen om den forurenede jord, der truer med at begrave den lille by Ølst, har nu fået både borgere og politikere til at rette vreden mod forretningsmanden bag firmaet. Spørgsmålet er, hvilke konsekvenser, sagen vil få for ham - og for danskernes forhold til den økonomiske elite.

Det ser Udsyn på i dag, sammen med manden, der studerer dem, der sidder øverst i samfundspyramiden - magteliteforsker, Christoph Ellersgaard.

Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Kong Frederik udelod Gud i sit valgsprog, men kunne kort efter berolige bekymrede sjæle, da han i sin bog, Kongeord, fortalte om kirkegang og aftenbøn. Polemikken om kongens tro er opstået i en tid, hvor interessen for kristendommen synes at vokse. Flere kendte danskere har i de senere år stået offentligt frem og bekendt sig til den kristne tro. Men hvad er det ved kristendommen, der kan virke tiltrækkende i et ellers sekulariseret og individualiseret samfund? Forfatter Anne Lise Marstrand-Jørgensen har vundet flere priser for sine skønlitterære værker, hvoraf flere omhandler religion. I dagens Udsyn fortæller hun om sit eget forhold til troen og behovet for mystik og selvoverskridelse.

Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Statsministerens nytårstale handlede stort set kun om dronningens abdicering - og så lige fertilitetsbehandling. Hvorfor valgte statsministeren af alle mulige politiske emner netop dette? Overalt i Europa er de manglende babyer på politikernes dagsordenen, og selvom deres retorik varierer, har de noget til fælles: Politikerne vil gerne tale mere direkte og empatisk til borgerne - og helt ind i deres kroppe og mest private livsforhold. Men hvad betyder det, når den politiske kommunikation rykker længere ind i intimsfæren? Alberte Bové Rud, der forsker i politisk iscenesættelse ved DIIS, peger i dagens Udsyn på, hvorfor det faktisk kan være en strategi, der kan revitalisere demokratiet.

Vært: Kaspar Colling Nielsen.