Udsyn

Udsyn

By DRNews
Download on the App Store
  • Favorites

    108

    Followers

  • Typical duration

    52 min

    per episode

Based on Podcast App listening data

Udsyn episodes

  • Orientering: Skæbnevalg i Brasilien søndag - går landet med Bolsonaro eller Lula da Silva?
    I Brasilien løber anden runde af præsidentvalget af stablen på søndag - det er altså her, det endelig bliver afgjort, om det bliver den nuværende præsident Jair Bolsonaro eller hans venstreorienterede rival Lula da Silva der får magten i landet de næste fire år. Indtil videre fører Lula da Silva i meningsmålingerne - men hvad er det egentlig for to forskellige scenarier brasilianerne ser ind i hvis de får den ene eller den anden som præsident? Det ser vi nærmere på sammen med vores Sydamerika-korrespondent Kristian Almblad.
    Den amerikanske milliardær og Tesla-chef Elon Musk har nu endelig afsluttet den handel, der gør ham til ejer af det sociale medie Twitter.
    Efter mange måneders juridisk tovtrækkeri er handelen nu faldet på plads - og Elon Musk betaler astronomiske 44 mia dollars for Twitter.
    "Fuglen er befriet", skrev han selv på netop Twitter, med hentydning til Twitters logo, en lille hvid fugl på blå baggrund.
    I går fortalte vi, hvordan kinesiske betjente udstationeret i Holland, uden hollandske myndigheders viden chikanerer kinesere bosiddende i landet, og truer dem, hvis de er kritiske overfor Kinas regering. Hollandske journalister afslørede tidligere på ugen, hvordan det, de kalder "uofficielle kinesiske politistationer", fungerer i Holland, uden myndighedernes viden.
    Mette Vibe Utzon og Henrik Lerche er værter.
    Erik Weir redigerer.
    www.dr.dk/lyd/p1/orientering
    1 hr 51 min
  • Orientering: Verdens klimaløfter er utilstrækkelige
    Den årlige rapport fra FN's Miljøprogram kommer ikke med opløftende konklusioner. For selv med de nuværende klimaløfter, som de 194 lande, der har underskrevet Parisaftalen, er kommet med, så er vi på vej mod en temperaturstigning, der er langt højere end det, der er målet i Parisaftalen. Den årlige Emission Gap rapport, der udkom i dag, måler nemlig klimakløften imellem, hvor meget landene reelt har planlagt at reducere deres CO2-udledninger målt op imod, hvad de burde have planlagt på nuværende tidspunkt, hvis grænsen på global opvarmning på maksimalt halvanden grad skal nås. Vi ser på, hvor galt det står til på verdensplan og herhjemme, og så hører vi fra to klimabekymrede unge, der har skrevet nogle svære beskeder til deres familier og opfordrer dem til at stemme grønt til folketingsvalget.
    I Ukraine er det fortsat ukrainerne, der har fremgangen på slagmarken langt de fleste steder. Men der er et enkelt sted, hvor russiske styrker rykker frem. Byen Bakhmut i den østlige Donetsk region er i øjeblikket under ukrainsk kontrol, men russerne har nu igennem længere tid brugt store styrker og ressourcer på at forsøge at erobre den. Det går ikke hurtigt, kun få hundrede meter ad gangen. Vi ser på, hvordan russiske lejesoldater har forsøgt at indtage byen i månedsvis med store tab til følge, og på hvordan det påvirker det ukrainske samfund, at det er lykkedes russerne at lamme dele af den ukrainske elforsyning.
    Der er mange meningsmålinger. Og der er mange udsving. Men med en lille uge til den store valgdag, er der ét parti, der har ligget stabilt midt i det hele og lige så stille vokser i opbakning. Er forklaringen, at det parti, der lever skjult, lever godt? Og hvor vil partiet gerne se sig selv i en kommende regering, der måske kan blive dannet over midten? Vi spørger SFs formand Pia Olsen Dyhr, der er dagens gæst i valgprogrammet "En stemme på".
    Michael S. Lund og Henrik Lerche er dagens værter. Tine Linde er redaktør.
    www.dr.dk/lyd/p1/orientering
    1 hr 51 min
  • Orientering: Længe ventet løfte om milliarder på vej til de offentligt ansatte
    Så kom det længe ventede forslag fra Socialdemokratiet om bedre løn og arbejdsvilkår til ansatte på velfærdsområdet. Tre milliarder kroner og syv principper for bedre løn og arbejdsvilkår er Regeringen forslag til at løse de problemer, der er i dag er med at rekruttere og fastholde arbejdskraft på flere områder i den offentlige sektor. Pengene skal blandt andet bruges på et lønløft i sundhedssektoren, ældreplejen, i daginstitutioner og i Kriminalforsorgen. Men vil det løse problemet med manglende hænder i blandt andet sundhedsvæsenet, der er ved at knække midt over? Kan den danske model holde til, at Regeringen målretter penge på den her måde? Og er det overhovedet nok til at afværge det reallønstab for den enkelte medarbejder, som den høje inflation har medført?
    I Orienterings valgmagasin, hvor de fleste partiledere efterhånden har været forbi, er gæsten i dag Francisca Rosenkilde fra Alternativet. Et parti, hvor personslagsmål var ved at sende partiet helt ud i kulden, men som nu er tilbage med de grønne mærkesager og bedre meningsmålinger. Men er er de interne slagsmål fortid i partiet, og har de fornyet sig nok til at komme over spærregrænsen?
    Karen Hjulmand og Michael S. Lund er dagens værter. Tine Linde er redaktør.
    www.dr.dk/lyd/p1/orientering
    1 hr 51 min
  • Orientering: Rusland obstruerer nuværende kornaftale med Ukraine - derfor venter 150 fyldte kornskibe på reden ved Istanbul
    Lige nu venter flere end 150 skibe med korn fra Rusland og Ukraine i havnen i Istanbul. De kommer ikke videre med deres last med korn til verdensmarkedet, før de er blevet kontrolleret i henhold til den aftale, der blev indgået i juli i år mellem FN, Ukraine , Rusland og Tyrkiet, men russerne obstruerer aftalen.
    Fem palæstinensere blev i nat dræbt af israelsk militær i byen Nablus på den nordlige del af den besatte Vestbred, som Israel besatte helt tilbage i 1967.
    Drabene fandt sted, da israelsk militær satte et angreb ind mod en palæstinensisk oprørsgruppe, Areen al-Ossoud - Løvens Hule på dansk. Vi kigger nærmere på, hvad der konkret skete i Nablus.
    At tale om feministisk udenrigspolitik afleder opmærksomheden fra det, der er vigtigt, siger Sveriges nye udenrigsminister, Tobias Billström. Han skruer samtidig bissen på overfor blandt andet PKK ved at erklære, at den kurdiske bevægelse er en terrororganisation, som ikke må arbejde i Sverige. Vi ser nærmere på Sveriges nye retning i international politik.
    Mette Vibe Utzon og Karen Hjulmand er værter.
    Erik Weir redigerer.
    www.dr.dk/lyd/p1/orientering
    1 hr 51 min
  • Orientering: Rishi Sunak - efter alle solemærker at dømme - Storbritanniens næste premierminister
    Han var finansminister under Boris Johnson: Han var med til at dolke sin chef og fratage ham jobbet, og så tabte han valget om at blive den næste premierminister til Liz Truss. Men nu er det næsten ganske vist, at 42-årige Rishi Sunak med de indiske rødder, bliver landets næste premierminister efter de 44 dage på posten, som Liz Truss fik. Men hvem er Rishi Sunak egentlig, og hvad står han for? Det giver vi bud på i dagens Orientering.
    I dag præsenterede SF sit landbrugsudspil, og SF sætter som det første parti tal på den CO2-afgift, som partiet mener landbruget skal pålægges. SF vil have, at landbruget skal betale 750 kroner per ton udledt ton CO2 inden år 2030 og forslår i dag, at de landmænd, der dyrker såkaldte lavbundsjorde skal betale den pris allerede om tre år. Men hvordan har SF fundet frem til lige nøjagtig den pris?
    Ukraine er ikke et rigtigt land. Det mener den russiske præsident. Men at opfordre til at drukne ukrainske børn i en flod var trods alt åbenbart for stærkt for chefredaktøren af Russia Today, for studieværten, der kom med den kommentar, er blevet suspenderet. Hør om forskellen på det, russerne hører hver dag, og den del af den russiske propaganda der er beregnet på et vestligt publikum.
    Brita Kvist og Karen Hjulmand er værter og Erik Weir redigerer.
    www.dr.dk/lyd/p1/orientering
    1 hr 51 min
  • Orientering: Xi Jinping cementerer sin magt og skifter grundigt ud i den kinesiske top.
    Kinas præsident Xi Jinping blev tidligt i morges udpeget til endnu fem år som generalsekretær for Kinas kommunistiske parti. Dermed er han så godt som sikker på endnu en periode som præsident for landet, som han allerede har styret i et årti. Partiet foretog samtidigt udskiftninger i de magtfulde organer politbureauet og den stående kommité. Vi taler med en ekspert om, hvad den nye ledelse betyder for Kina - og for omverdenen.
    Vi skal ikke mange dage tilbage, før det ville have lydt helt utænkeligt. Men nu ser det pludselig ud til at være en reel mulighed: At den tidligere premierminister i Storbritannien Boris Johnson, som i sin tid i embedet var ramt af den ene skandale efter den anden, nu er en reel kandidat til posten som ny leder for de Konservative. Johnson og familien kom forleden hjem fra ferie i den Dominikanske Republik og i går aftes mødtes han med den umiddelbare favorit til at overtage posten - tidligere finansminister Rishi Sunak. Det var et kort møde, hvor intet er kommet ud.
    Så nu står vi her med 3 kandidater: Sunak, Johnson og Penny Mourdaunt, som var med i Truss' regering, som outsider.
    Hver søndag op til valget bruger vi den sidste halve time af Orientering til at nærlæse valgkampen og analysere diverse kampagner og initiativer sammen med vores panel af politiske analytikere .
    I dag er det Niels Thulesen-Dahl, politisk analytiker på Jyllands-Posten og Kristian Madsen, ansvarshavende chefredaktør på A4 medier.
    Værter er Brita Kvist og Henrik Lerche.
    Erik Weir redigerer.
    www.dr.dk/lyd/p1/orientering
    1 hr 53 min
  • Orientering: Europa på gaderne i støtte til iranske demonstranter
    Protesterne i Iran fortsætter, og det gør den internationale støtte til demonstranterne også. Her til eftermiddag ved en stor demonstration i Berlin, hvor tusindvis af europæere er samlet for at vise deres opbakning til de mange iranere, der på femte uge kæmper mod styret.
    Italien har nu præsenteret sin nye regering med Giorgia Meloni i spidsen. Og ikke bare er ministrene nye, ministerierne har også fået nye navne, der understreger den værdipolitiske kamp i Italien. For eksempel bliver der et ministerium for "familie, fødsel og lige muligheder". Vi får en analyse.
    Regeringens støttepartier forsøger at få hasselmusen med ind i valgkampen. Et lille dyr, der sover det meste af sit liv væk. Hasselmusen med de store bedende øjne er nemlig en truet art i Danmark, ligesom over 1800 andre arter, og Danmark ligger meget langt fra EUs målsætning når det gælder biodiversitet
    Det vil partierne ændre med en bindende naturlov. Vi har ledt efter hasselmusen og svaret på, hvad der skal til for at rette op på situationen.
    Dennes uges politiske lørdagshjørne består af tidligere næstformand i LO Tine Aurvig-Huggenberger og forfatter, historiker og debattør Christian Egander Skov. De vender ugen, der er gået og den nyeste måling fra Epinion, der gør Moderaterne det tredjestørste parti, og som gør Liberal Alliance på størrelse med Konservative. Og så vender vi denne uges pressemøde i blå blok, hvor partilederne fik solen i øjnene.
    Brita Kvist og Henrik Lerche er dagens værter. Tine Linde er redaktør.
    www.dr.dk/lyd/p1/orientering
    1 hr 53 min
  • Orientering: Tilråb og tilsvinelser præger britisk politik
    Den britiske premiermiister Liz Truss' afgang i går viste endnu engang, at britisk politik kan være en brutal affære - båret af hån og latterliggørelse.
    Der er dårlig stemning mellem Tysklands kansler Olaf Scholz og seks af hans ministerier. Scholz vil nemlig sælge en del af Hamborg havn til det statsejede kinesiske rederi Cosco. Men det salg er en meget stor del af hans koalitionsregering mildest talt ikke enige i.
    I dag er Radikales politiske leder i Folketinget, Sofie Carsten Nielsen, gæst i vores valgmagasin En Stemme på. De radikale står til næsten en halvering i Folketinget.
    Dagens værter er: Mette Vibe Utzon og Henrik Lerche.
    Redaktør er: Christian Brandt Pedersen.
    www.dr.dk/lyd/p1/orientering
    1 hr 51 min
  • Orientering: Liz Truss trækker sig
    I går lovede hun at blive og kæmpe trods byger af kritik. Alligevel trak Lizz Truss sig i dag som premierminister i Storbritannien efter kun 44 dage på posten. Dermed bliver hun den premierminister, der har siddet i kortest tid i Storbritanniens historie. Truss forklarede, at hun kom til i en kaotisk tid, og at hun ikke har kunne levere det, hun lovede. Men hvad fik hende til at tage den endelige beslutning, og hvem skal nu flytte ind på Downing Street nummer 10?
    Russiske tropper gør nu klar til at forlade den ukrainske region Kherson, som sammen med tre andre områder blev annekteret af Rusland ved en ceremoni i Kreml i September. Samtidigt vil den russisk-indsatte ledelse i regionen forflytte 50-60.000 civile ind i det egentlige Rusland. Planen er at efterlade Kherson mennesketomt og infrastrukturen smadret. Normalt vil en russisk TV-seer se flest positive nyheder om Ruslands krig i Ukraine, men nu er beskrivelsen af hvordan det går de russiske styrker blevet mere pessimistisk. "Der kommer ikke nogen gode nyheder de næste par måneder", lyder det blandt andet.
    Ved folketingsvalget i 2015 overraskede det stort, at Dansk Folkeparti blev det næststørste parti. Ved sidste folketingsvalg i 2019 blev Dansk Folkeparti mere end halveret. Under denne valgkamp placerer flere meningsmålinger partiet omkring spærregrænsen. Hvad er årsagerne til, at partiet bløder både vælgere og partimedlemmer i så høj grad, og hvad vil de gøre for at vende udviklingen? Partiformand Morten Messerschmidt gæster dagens valgmagasin "En stemme på".
    Karen Hjulmand og Brita kvist er dagens værter. Tine Linde er redaktør.
    www.dr.dk/lyd/p1/orientering
    1 hr 51 min
  • Orientering: Oppositionen vil ha' Socialdemokraterne ud af busken i Findsen-sagen - mens mange vælger stadig ikke har bestemt sig.
    Berlingske har i dag offentliggjort anklageskriftet mod Lars Findsen. Vi ser på, hvilke nye oplysninger det bringer frem i lækage-sagen.
    Strømafbrydelser og ingen vand i hanen - det er virkeligheden i Ukraine i kølvandet på en række russiske angreb. som ifølge Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj har ødelagt hvert tredje kraftværk på under to uger. Vi er med direkte fra Kyiv.
    Flere og flere partier i valgkampen bliver enige om at en CO2-afgift på landbrugets udledninger skal gennemføres. I søndags kom regeringen med et udspil, som også blev et emne ved statsministerkandidat-debatten om aftenen.
    Mette Vibe Utzon og Karen Hjulmand er værter.
    Erik Weir redigerer.
    www.dr.dk/lyd/p1/orientering
    1 hr 51 min

About Udsyn

From the publisher's feed

Hvad har klimaet med krig at gøre? Er kriser og kærlighed forbundne? Kan vild natur bygges? Er vi på vej mod kaos og verdenskrig eller en mere retfærdig og fredelig verden? Hver weekend udfolder vært…

Best of Udsyn

Ranked by our users in the last 21 days

More shows like Udsyn

P1 Morgen by DR

P1 Morgen

8 Listeners

Verden ifølge Gram by DR

Verden ifølge Gram

25 Listeners

Baglandet by DR

Baglandet

1 Listeners

Kampagnesporet by Jyllands-Posten

Kampagnesporet

30 Listeners

P1 Debat by DR

P1 Debat

3 Listeners

Radio Information by Dagbladet Information

Radio Information

13 Listeners

Ugens gæst by DR

Ugens gæst

6 Listeners

Magten by DR

Magten

16 Listeners

P1 Debat by DR

P1 Debat

6 Listeners

Du lytter til Politiken by Politiken

Du lytter til Politiken

29 Listeners

Ring til regeringen by DR

Ring til regeringen

0 Listeners

Genstart by DR

Genstart

103 Listeners

Frontlinjen by RADIO IIII

Frontlinjen

8 Listeners

Avistid by Weekendavisen

Avistid

18 Listeners

Guld og grønne skove by DR

Guld og grønne skove

3 Listeners

Pilestræde by Berlingske

Pilestræde

11 Listeners

Kampen om historien by DR

Kampen om historien

18 Listeners

Kapitalisterne by DR

Kapitalisterne

1 Listeners

Tiden by DR

Tiden

4 Listeners

Only in America by RADIO IIII

Only in America

25 Listeners

#dkpol by Altinget.dk

#dkpol

7 Listeners

Stjerner og striber by DR

Stjerner og striber

9 Listeners

Radioavisen by DR

Radioavisen

3 Listeners

Sommeren '21 by DR

Sommeren '21

0 Listeners

Stafetten med Clement by DR

Stafetten med Clement

0 Listeners

Svingdøren by DR

Svingdøren

2 Listeners

Sørine & Kærligheden by DR

Sørine & Kærligheden

1 Listeners

Brev til 2050 by DR

Brev til 2050

0 Listeners

Moskva-kontoret by DR

Moskva-kontoret

3 Listeners

Indersiden med Viktor Fischer by DR

Indersiden med Viktor Fischer

0 Listeners

Kejserens nye klub by DR

Kejserens nye klub

0 Listeners

Dårlig stemning by DR

Dårlig stemning

0 Listeners