Udsyn

Udsyn

By DRNews
Download on the App Store
  • Favorites

    108

    Followers

  • Typical duration

    52 min

    per episode

Based on Podcast App listening data

Udsyn episodes

  • Orientering: Ingen corona-medicin til uvaccinerede gravide i Region H - 28. dec 2021
    Indtil lillejuleaften fik alle uvaccinerede gravide, der var smittet med corona og udviste symptomer, forebyggende behandling mod at blive alvorligt syge. Men siden den 23. december er den behandling af de uvaccinerede gravide i Region Hovedstaden stoppet. Forklaringen på stoppet fik vi i går i Orientering fra Jan Gerstoft overlæge og professor på infektionsmedicinsk afdeling på Rigshospitalet. Sygehusene er ved at løbe tør for medicinen.
    Ruslands største og mests betydningsfulde menneskerettighedsorganisation Memorial skal opløses. Det har den russiske højesteret i dag besluttet. En dom som både organisationen selv og mange uden for Rusland betegner som politisk.
    Hele anden time handler i dag om den nye covid-19 variant, Omikron. Hvis man tilbage i sommer-månederne havde spurgt en corona-ekspert, hvad det værste man kunne forstille sig i forhold til denne vinter og corona-pandemien. Ja, så ville svaret enten være: Fremkomsten af en ny og bekymrende flugt-variant. Eller at vaccinerne ikke virkede særlig godt alligevel.
    Og nu har vi en situation, hvor begge dele faktisk er blevet virkelighed.
    Mette Vibe Utzon er dagens vært, Birgitte Gadegaard er redaktør.
    www.dr.dk/orientering
    1 hr 55 min
  • Orientering: Rusland trækker 10.000 soldater tilbage fra grænseområdet til Ukraine - 27. dec 2021
    Forholdet mellem Rusland og NATO er så højspændt som nogensinde siden den russiske annektering af Krim i 2014, og frygten for mulige russiske planer om at angribe Ukraine er ikke drevet over, selv om julen nu er gået - UDEN et russisk angreb. I stedet har det russiske forsvarsministerium nu meddelt, at 10.000 soldater skal hjem. De er færdige med deres øvelse, lyder det. Kan det passe, spørger vi Claus Mathiesen, lektor på Forsvarsakademiet med Rusland som speciale og tidligere forsvarsattache i Ukraine.
    En barndom med fattigdom sætter negative spor både i forhold til børns trivsel, skole og uddannelse, det viser en rapport fra Egmont Fonden, som har undersøgt betydningen af en opvækst i økonomisk fattigdom fra 1989 og frem til 2020. Vi dykker ned i rapporten.
    Hele 2. time af dagens P1 Orientering er sat af til USA og det første år med Præsident Biden. Vi skal blandt andet kigge den amerikanske økonomi - verdens stærkeste - efter i sømmene, og se på, hvordan den amerikanske udenrigspolitik former sig under Biden, ikke mindst i forhold til Kina og os her i Europa.
    Mette Vibe Utzon er vært, Birgitte Gadegaard redaktør.
    www.dr.dk/orientering
    1 hr 49 min
  • Orientering: Nu skal almene boliger på Nørrebro sælges - 23. dec 2021
    Det almene boligselskab Bo-Vita har solgt halvdelen af boligerne i Mjølnerparken til ejendomsselskabet NREP. Mjølnerparken er et område på Nørrebro i København, som står på regeringens liste over parallelsamfund - den tidligere ghettoliste - og derfor skal området leve op til nogle særlige krav, fx må der maksimalt være 40 procent almene boliger. Samtidigt med det her salg finder sted, så har beboerne i Mjølnerparken sagsøgt bolig- og indenrigsministeriet for den lovgivning, de har vedtaget - beboerne mener, den diskriminerer på baggrund af etnicitet. Vi taler med køberne, sælgerne og dem, der bor der.
    Og på lillejuleaften tager vi også den traditionsrige runde til DSB og Vejdirektoratet - for at høre, hvordan det går med juletrafikken på landets veje og tognet - for togrejsende jo nu med krav om ikke alene mundbind, men også coronapas. Hvordan kommer man overhovedet hjem til jul, hvis man ikke kan fremvise en ren coronatest og ikke har egen bil? Det kommer blandt andet an på - hvor sød en far, man har - skal det vise sig! Vi når også forbi udsigterne til hvid jul - både i morgen og de næste mange år.
    Mette Vibe Utzon og Mathias Bay Lynggaard er dagens værter, Tine Møller Sørensen redigerer.
    www.dr.dk/orientering
    1 hr 51 min
  • Orientering: Nu kan de 18-39-årige også få det tredje vaccinestik - 22. dec 2021
    Vi har tilsyneladende ikke opgivet kapløbet med omikron-varianten af corona. Nu kan de 18-39-årige også få fremrykket det tredje vaccinestik, der bliver skruet op for testmulighederne, så en halv million hver dag kan få en pcr-test. Og der er bestilt 65 millioner selvtest til beskyttelse af de mest sårbare. Vi har lyttet med på dagens pressemøde med sundhedsmyndighederne. Og vi ser også ud i verden, hvor dagen har budt på både nedlukninger og nye restriktioner.
    Færøsk politik går på juleferie oven på en dramatisk uge, hvor medlemmer af regeringen brød koalitionsaftalen og stemte et forslag om rettigheder for homoseksuelle igennem. Færøske børn med to forældre af samme køn er nu omfattet af samme regler som alle andre børn, når det handler om arvelov, forældremyndighed og samvær. Men dramaet er ikke slut.
    De dadler mange af os guffer i os kan stamme fra ulovligt israelsk besatte områder i Jordandalen. Sådan lyder konklusionen i en større artikel som det undersøgende netmedie Danwatch i dag har udgivet. Danwatches research har nu fået Fødevareministeriet til at sætte en undersøgelse i gang om, hvor dadlerne i de danske supermarkeder stammer fra. Vi taler om lidt med Danwatch og spørger, hvad det præcist er, de kan afsløre og hvor sikre, vi kan være på deres undersøgelse.
    Brita Kvist og Mette Vibe Utzon er værter. Birgitte Gadegaard er redaktør.
    www.dr.dk/orientering
    1 hr 55 min
  • Orientering: Et flertal har stemt Inger Støjberg ud af Folketinget - 21. dec 2021
    Et flertal stemmer tidligere udlændinge- og integrationsminister ud af Folketinget. Nu diskuteres det, hvilke valgbarhedsregler, der skal gælde for dømte politikere? Mister Folketinget sin troværdighed ved at tidligere dømte medlemmer efter nogle år kan vende tilbage med et mandat? Og hvorfor skal der være forskellige regler alt efter om man er kommunal-, regional- eller folketingspoltiker?
    Københavns Lufthavn, landets største og travleste lufthavn skal være endnu mere travl. Den socialdemokratiske regering har sammen med flere borgerlige partier aftalt at arbejde for en ny lov, så lufthavnen får en kapacitet, der kan matche de internationale konkurrenter, siger partierne. Men flere af regeringens støttepartier er skeptiske, for de har svært ved at få flere flyrejser til at stemme overens med den grønne omstilling. Vi tager debatten mellem transportminister og støtteparti.
    Skolerne åbner 5. januar. Det forsikrede børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil på et pressemøde i dag. Derudover gav hun - bakket op af Sundhedsstyrelsen og Serum Instituttet - forældre en kraftig opfordring til at få deres børn vaccineret i juleferien. Og så kan man med fordel slukke for medierne engang imellem, lød det på dagens corona-pressemøde.
    Mette Vibe Utzon og Søren Carlsen er dagens værter, Birgitte Gadegaard er redaktør.
    www.dr.dk/orientering
    1 hr 51 min
  • Orientering: Kosovo og Danmark underskriver aftale om 300 fængselspladser - 20. dec 2021
    Justitsminister Nick Hækkerup og udviklingsmininister Flemming Møller Mortensen er i Kosovo for at underskrive en politisk erklæring om bl.a. leje af 300 fængselspladser. Vi ser på, hvad det er for et land, som Danmark har valgt som samarbejdspartner. Og hvordan folk i Kosovo tager imod ideen om at skulle huse danske fanger.
    Regeringen i Torshavn er kommet under pres, fordi to lagtingsmedlemmer fra de store koalitionspartier i dag stemmer ja til oppositionens forslag, der giver flere rettigheder til homoseksuelle mødre. Vi får en rapport fra den færøske hovedstad.
    USA's præsident Biden har sat næsten alt ind på at bruge flere tusinde milliarder dollars på én stor, social- og klimareform. Men nu risikerer han, at den falder på gulvet, fordi en af hans egne, den demokratiske senator Joe Manchin fra den lille, fattige kulstat West Virginia ikke vil støtte sit partis og præsidentens store reformplan.
    Mathias Bay Lynggaard og Søren Carlsen er dagens værter. Birgitte Gadegaard er redaktør.
    www.dr.dk/Orientering.
    1 hr 49 min
  • Orientering Weekend: Restriktioner igen-igen-igen - 18. dec 2021
    Tiden, hvor en træner stod og råbte kolerisk på sidelinjen, er endegyldigt forbi. I år er to landstrænere blevet både folkekære og beundrede for deres lyttende og menneskelige facon. I sommer var det fodboldlandsholdets Kasper Hjulmand, der både skabte resultater og respekt med sin stil, og i disse uger er håndboldtræner Jesper Jensen blevet kendt for sin positive og inkluderende tilgang. Og det er en trænerstil, der vinder frem i sportens verden.
    "Vi står et andet sted, fordi vi har vaccinerne" Sådan har det lydt, men så dukkede Omikron op. I dag er varianten blandt store dele af de positive tests herhjemme, og det daglige smittetal overstiger for første gang 10.000. Kunne vi have luret den nyeste variant noget før? Orientering Weekend spørger to af Folketingets sundhedsordførere.
    Vært: Brita Kvist.
    56 min
  • Orientering: En jul i nedlukningens tegn! - 17. dec 2021
    "Uddannelses systemet skal revolutioneres - og vi skal være den centrale del af løsningen". Sådan skriver 38 studerende fra flere af landets store universiteter i et manifest i Politiken i dag.
    De kræver blandt andet, at regeringen dropper den politiske aftale, der pålægger videregående uddannelser i landets fire største byer at reducere ti procent af deres studiepladser frem mod 2030.
    Vi taler med studerende, eksperter og undervisningsminister Jesper Petersen i dagens Orientering.
    Nye nedlukninger på vej. Meget tyder på, at erhvervs- og kulturlivet må holde for. Vi ser på konsekvenserne efter dagens pressemøde, hvor statsminister Mette Frederiksen præsenterer nye nedlukninger med bare en uge til juleaften.
    En FN-konference ser lige nu nærmere på begrebet "autonome våben", altså våben, der er i stand til at handle på egen hånd. Mange er bekymrede over perspektiverne og ønsker et forbud eller særlig lovgivning, mens andre stritter imod. Men fast står det, at dræberrobotter er virkelighed, ikke science fiction.
    Alt dette og meget mere i Orientering
    Værter er Mette Vibe Utzon og Karen Hjulmand.
    Erik Weir redigerer udsendelsen.
    www.dr.dk/orientering
    1 hr 51 min
  • Orientering: EU-topmøde, russisk-kinesisk topmøde og et dansk fængsel i Kosovo - 16. dec 2021
    Skal vi som danskere kunne rejse frit ind og ud af andre EU-lande, mens den smitsomme Omikron variant tordner frem i Europa, og skal indbyggere fra andre EU-lande frit kunne rejse til Danmark og til andre lande - så længe de rejsende altså kan fremvise et vaccinepas eller en overstået smitte, når de checker ind i lufthavnen og ankommer til deres rejsemål? Det mener den italienske regering er en rigtig dårlig idé - og det blev debateret på dagens topmøde i EU. Også situationen i Ukraine var på dagsordenen. Hør nærmere, når Ole Ryborg rapporterer fra topmødet.
    Der er pres på de danske fængsler, derfor er regeringen med opbakning fra et flertal i Folketinget blevet enige om at etablere et dansk fængsel i Kosovo - her skal 300 kriminelle, der er dømt til udvisning, placeres. Men hvordan er forholdene i det lille Balkan-land og hvordan er forholdene i et muligt dansk fængsel skruet sammen? Det ser dagens Orientering på.
    USA har adskillige alliancer, som blandt andet præsident Bidens stort anlagte konference "Summit for Democracy" her for nylig skulle understrege, men Kina og Rusland var ikke inviteret. Men så har de hinanden - og måske netop USAs hårde retorik mod de to stormagtsrivaler har været med til at styrke deres indbyrdes venskab. Det indtryk kunne man i hvert fald godt få efter onsdagens videolink-møde mellem Kinas præsident Xi Jinping og Ruslands præsident Vladimir Putin. Hør mere om den nye Moskva-Beijing akse i Orientering.
    Karen Hjulmand og Søren Carlsen er værter.
    Erik Weir redigerer.
    www.dr.dk/orientering
    1 hr 51 min

About Udsyn

From the publisher's feed

Hvad har klimaet med krig at gøre? Er kriser og kærlighed forbundne? Kan vild natur bygges? Er vi på vej mod kaos og verdenskrig eller en mere retfærdig og fredelig verden? Hver weekend udfolder vært…

Best of Udsyn

Ranked by our users in the last 21 days

More shows like Udsyn

P1 Morgen by DR

P1 Morgen

8 Listeners

Verden ifølge Gram by DR

Verden ifølge Gram

26 Listeners

Baglandet by DR

Baglandet

1 Listeners

Kampagnesporet by Jyllands-Posten

Kampagnesporet

30 Listeners

P1 Debat by DR

P1 Debat

3 Listeners

Radio Information by Dagbladet Information

Radio Information

13 Listeners

Ugens gæst by DR

Ugens gæst

6 Listeners

Magten by DR

Magten

16 Listeners

P1 Debat by DR

P1 Debat

6 Listeners

Du lytter til Politiken by Politiken

Du lytter til Politiken

28 Listeners

Ring til regeringen by DR

Ring til regeringen

0 Listeners

Genstart by DR

Genstart

100 Listeners

Frontlinjen by RADIO IIII

Frontlinjen

8 Listeners

Avistid by Weekendavisen

Avistid

17 Listeners

Guld og grønne skove by DR

Guld og grønne skove

3 Listeners

Pilestræde by Berlingske

Pilestræde

11 Listeners

Kampen om historien by DR

Kampen om historien

18 Listeners

Kapitalisterne by DR

Kapitalisterne

1 Listeners

Tiden by DR

Tiden

4 Listeners

Only in America by RADIO IIII

Only in America

25 Listeners

#dkpol by Altinget.dk

#dkpol

7 Listeners

Stjerner og striber by DR

Stjerner og striber

9 Listeners

Radioavisen by DR

Radioavisen

3 Listeners

Sommeren '21 by DR

Sommeren '21

0 Listeners

Stafetten med Clement by DR

Stafetten med Clement

0 Listeners

Svingdøren by DR

Svingdøren

2 Listeners

Sørine & Kærligheden by DR

Sørine & Kærligheden

1 Listeners

Brev til 2050 by DR

Brev til 2050

0 Listeners

Moskva-kontoret by DR

Moskva-kontoret

3 Listeners

Indersiden med Viktor Fischer by DR

Indersiden med Viktor Fischer

0 Listeners

Kejserens nye klub by DR

Kejserens nye klub

0 Listeners

Dårlig stemning by DR

Dårlig stemning

0 Listeners