Verden til forskel - DIIS podcast

Forud for COP31, FN’s 31. klimakonference, er der opmærksomhed på konsekvenser af klimaforandringerne. I denne udgave af verden til forskel zoomer vi ind på, hvordan lokale politikere, klimaaktivister og repræsentanter fra civilsamfundsorganisationer forestiller sig fremtiden i to områder i Afrika – nemlig Ghana og Somaliland.

I 2025 og i 2026 mødtes Nauja Kleist, seniorforsker hos DIIS, med 29 beslutningstagere, eksperter og repræsentanter fra civilsamfundsorganisationer i Ghana og Somaliland og spurgte dem, hvordan de oplever de værst tænkelige og de bedst tænkelige fremtidsscenarier. I verden til forskel dykker ned vi i svarene.

Medvirkende: Nauja Kleist, seniorforsker på DIIS

Tilrettelæggelse og vært: Maj Bach Madsen

Det står skidt til med verdens natur og klima. Drivhusgasudledning, skovrydning og forurening betyder, at vi står over for en række såkaldte tipping points, hvor vi vil have gjort uoprettelig skade på klodens klima og økosystemer. Derfor er der global konsensus om, at den grønne omstilling haster. Tiden er knap. Naturen er knap. Og de ressourcer, vi skal bruge til den grønne omstilling, er knappe.

I dagens udgave af Verden til forskel skal vi tale om, hvad den fortælling gør ved de grønne projekter, som skal redde naturen og os alle sammen.

Hvorfor omstillingen ser ud til at haste mere i nogle dele af verden end andre.

Og hvordan grønne projekter i Afrika kan føre til nogle af de samme uligheder og konflikter omkring land og ressourcer, som vi historisk har set i forbindelse med minedrift og olieudvinding.

Medvirkende: Marie Ladekjær Gravesen, seniorforsker på DIIS

Tilrettelæggelse, vært og produktion: Marie Barse

En lang række danske overgreb mod den grønlandske befolkning er blevet afdækket og dokumenteret de seneste år.

Vi har hørt om eksperimentbørnene, tvangsflytninger af mindre samfund, om juridisk faderløse børn og senest spiralkampagnen, hvor tusindvis af kvinder og piger fik opsat spiral uden samtykke. Statsminister Mette Frederiksen har sagt undskyld på vegne af den danske stat og lovet erstatning til kvinderne, og både Danmark og Grønland har talt om behovet for en forsoningsproces mellem de to lande.

Men er en undskyldning virkelig nok til at forsone sig med årtiers eller ligefrem århundreders overgreb? Og hvad skal der egentlig til, hvis forsoning skal blive mere end blot et politisk ord?

Det spørger vi om i denne udgave af Verden til Forskel, hvor vi ser nærmere erfaringerne fra forsoningskommissioner i vores nordiske nabolande.

Medvirkende: Astrid Nonbo Andersen, seniorforsker på DIIS, Malin Arvidsson, lektor på Linköping Universitet & Ketil Zachariassen lektor på Norges Arktiske Universitet

Tilrettelæggelse, vært og produktion: Marie Barse

Niels Bohr Instituttets iskernearkiv i Brøndby industripark er en af verdens største samlinger af iskerner.

Isen består af sammenpresset sne, som er faldet gennem millioner af år og er blevet til det, vi i dag kender som den grønlandske indlandsis. Ved at studere iskernerne kan klimaforskere få et ret præcist billede både af isens alder, og hvordan temperaturen på jorden har ændret sig gennem tusinder og atter tusinder af år.

Denne her udgave af DIIS podcast Verden til Forskel handler om iskernerne i Brøndby. Hvordan iskerneboringer blev født ud af et hemmeligt amerikansk militæreksperiment under indlandsisen. Og om hvordan menneskets aktivitet på jorden er lagret og kan aflæses i iskernerne.

Podcasten er del to i en miniserie om klimaforskning og international sikkerhedspolitik. Lyt til første episode: Amerikanske herkulesfly er klimaforskernes eneste livline til iskerneboringer i Grønland: https://www.diis.dk/publikationer/amerikanske-herkulesfly-klimaforskernes-eneste-livline-iskerneboringer-groenland

Medvirkende: Lin Alexandra Mortensgaard, ph.d.-kandidat på DIIS & Jørgen Peder Steffensen, iskernekurator og professor på Niels Bohr Instituttet.

Tilrettelæggelse, vært og klip: Marie Barse

Forskning i iskerner fra den grønlandske indlandsis er afgørende for at forstå fortidens klima. Ved at analysere isen kan forskerne få viden om, hvor gammel isen er, og hvor varmt det var, den gang Grønland var isfrit. Den forskning har kæmpe betydning for vores viden om indlandsisens afsmeltning og efterfølgende havstigninger i dag.

For at transportere sig selv og deres udstyr og proviant op til deres lejr på indlandsisen er forskerne fuldstændig afhængige af amerikansk militær. Amerikanerne er nemlig de eneste i verden med store transportfly, der kan lande på is.

I denne udgave af Verden til Forskel taler vi med ph.d.-studerende Lin Alexandra Mortensgaard og iskerneforsker Sune Olander Rasmussen om afhængigheden af det amerikanske militær, og hvordan forskerne har mærket, at Donald Trump igen er præsident i USA.

Medvirkende: Lin Alexandra Mortensgaard, ph.d.-studerende på DIIS & Sune Olander Rasmussen, iskerneforsker, logistikansvarlig, lektor på Niels Bohr Instituttet.

Tilrettelæggelse, klip og produktion: Marie Barse

På Christianshavns Torv i København står Grønlandsmonumentet. Hugget i granit og lidt tilbagetrukket fra vejen. I midten en høj skulptur af en grønlandsk fanger med sin kajak. Og på hver side af ham en skulptur, der forestiller to kvinder i gang med at fange fisk og sæl.

Monumentet er et af de dyreste monumenter i Københavns Kommune. Faktisk var det så dyrt, at kommunen måtte købe det ad flere omgange. Alligevel blev monumentet aldrig indviet, og der er skrevet utroligt lidt om det gennem tiden. Det har seniorforsker Astrid Nonbo Andersen lavet om på. Hun har nemlig sammen med journalist Martine Lind Krebs skrevet en bog på over 400 sider om lige præcis det monument. I denne udgave af Verden til forskel taler vi om Grønlandsmonumentets plads historien og særligt dets rolle i retssagen i Haag i 1931-33, hvor Danmark vandt over Norge og fik suverænitet over hele Grønland.

Medvirkende: Seniorforsker Astrid Nonbo Andersen

Tilrettelæggelse og klip: Marie Barse & Anne Blaabjerg Nielsen

Vært: Marie Barse

Humor er ikke bare noget, vi griner af. Humor kan også være farlig. Den kan være en skjult protest – en måde for folk at sige noget kritisk om samfundet og magthaverne. Men humor er ikke kun et våben mod magten. Den kan også bruges af magthavere for at styrke deres kontrol.

I dag undersøger vi i selskab med postdoc Fannie Agerschou-Madsen og professor Sune Haugbølle fra Roskilde Universitet, hvordan humor både kan udfordre og støtte magten – og hvordan den bevæger sig på tværs af samfund, stat og internationale relationer.

Podcasten er et resultat af forskningsprojektet "HumourME: Humour and Politics in the Middle East" der er finansieret af Det danske Forskningsråd (DFF).

Læs mere:

Politics of Fun in Saudi Arabia: https://forskning.ruc.dk/da/publications/politics-of-fun-in-saudi-arabia/

‘No Woman No Drive’: The Saudi State’s New Politics of Fun: https://forskning.ruc.dk/da/publications/no-woman-no-drive-the-saudi-states-new-politics-of-fun/

Medvirkende: Postdoc Fannie Agerschou-Madsen og professor i globale mellemøststudier Sune Haugbølle fra Roskilde Universitet.

Tilrettelæggelse og vært: Anne Blaabjerg

Klip: Anne Blaabjerg og Marie Barse

Vi har lånt klip fra Youtube.

Siden Belarus’ autoritære leder Aleksandr Lukasjenko blev genvalgt ved et omdiskuteret valg i 2020, har Belarus i samarbejde med Rusland brugt migranter og flygtninge til at presse Polen og EU. Og efter krigen i Ukraine startede i 2022, blev det kun værre.

Ngo’er fortæller om, at migranterne jages gennem Bialowieza urskoven af belarusisk militær og opfordres eller presses til at angribe grænsehegnet og de polske grænsevagter med sten, kæppe eller knive. Polen har svaret igen med grænsehegn, suspendering af asylreglerne og hårdhændet tilbagesending af migranter.

Denne udgave af Verden til forskel handler om, hvordan mennesker på flugt fra fattigdom og elendighed er blevet våben i en storpolitisk konflikt mellem EU og Rusland. Og hvad EU risikerer at tabe, selv hvis vi måske vinder kampen for at holde migranterne ude.

Medvirkende: Seniorforsker Hans Lucht

Tilrettelæggelse og vært: Marie Barse

Klip: Anne Blaabjerg Nielsen og Marie Barse

Når informationsrummet oversvømmes af støj, løgne og halve sandheder, er det ikke kun vores viden, men selve demokratiets fundament, der bliver testet.

Flemming Splidsboel spørger chefredaktør på Berlingske, Pierre Collignon, hvordan vi som borgere og samfund kan stå imod manipulation – og hvorfor netop tillid er vores stærkeste våben.

En samtale om, hvorfor kritisk sans og åben debat er mere effektive end censur. Forstå, hvordan tillid til institutioner og oplysning gør os robuste. Og se, hvorfor kampen om sandheden i sidste ende er en kamp om demokratiets overlevelse.

DE F*CKER MED VORES HJERNER er en serie i 6 afsnit om desinformation i en verden, hvor viden er blevet til våben. Seniorforsker Flemming Splidsboel fra DIIS, Dansk Institut for Internationale Studier, undersøger sammen med en række eksperter, hvordan manipulation rammer os – fra internationale konflikter til vores sociale mediefeed derhjemme. Hvem står bag? Hvad gør os sårbare? Og hvordan bliver vi bedre rustet til at håndtere det?

Produceret med støtte fra Carlsbergfondet af Pretty Clear Science Communication.

Hvorfor lod millioner sig forføre af coronamyter? Under pandemien blev frygt, usikkerhed og vrede udnyttet systematisk – mens desinformation spredte sig hurtigere end virussen selv.

Lone Simonsen, professor i epidemiologi ved Roskilde Universitet, taler med Flemming Splidsboel om, hvordan coronakrisen blev en case i international desinformation – og hvorfor nogle samfund var langt mere sårbare end andre.

Hør, hvordan konspirationer blev dyrket og forstærket, og hvorfor tillid til myndigheder reddede menneskeliv. Kan næste krise kan blive en åben invitation til manipulation, hvis vi ikke lærer af erfaringerne?

DE F*CKER MED VORES HJERNER er en serie i 6 afsnit om desinformation i en verden, hvor viden er blevet til våben. Seniorforsker Flemming Splidsboel fra DIIS, Dansk Institut for Internationale Studier, undersøger sammen med en række eksperter, hvordan manipulation rammer os – fra internationale konflikter til vores sociale mediefeed derhjemme. Hvem står bag? Hvad gør os sårbare? Og hvordan bliver vi bedre rustet til at håndtere det?

Produceret med støtte fra Carlsbergfondet af Pretty Clear Science Communication.

Musik og post-produktion af William Zinckernagel.