Bøgetræer og rødgran i danske skove overlever næppe klimaforandringerne, viser ny forskning. Det skrev vi for nyligt om på Videnskab.dk.

Heldigvis bliver det ikke så varmt og tørt på vores breddegrader, at skovene slet ikke kan overleve. Der findes træarter, som kan trives i Danmark, når det bliver 3-4 grader varmere i dette århundrede, som klimamodellerne forudsiger.

Træer fra Sydeuropa kan for eksempel plantes i de danske skove. Det kan styrke skovenes evne til at overleve fremtidens klima, siger forskere til Videnskab.dk.

"I Danmark får vi et klima som i Midt- eller Sydfrankrig. Så det en god idé at indføre arter, der er hjemmehørende dernede," siger Jens-Christian Svenning, som er seniorforfatter på det nye studie om, hvordan træarter påvirkes af de igangværende menneskeskabte klimaforandringer.

Netop nu - i forbindelse med Den Grønne Treparts planer om at plante mere skov - er det højaktuelt at finde ud af, hvilke arter der kan overleve i skovene fremover, påpeger professoren.

"Det er allerede varmt nok til, at vi kan begynde at rykke træarter herop fra syd."

Professoren anbefaler at plante mange forskellige træarter, fordi det gør skovenes økosystemer mere modstandsdygtige.

"Artsdiversitet øger sandsynligheden for, at der er arter, som er robuste nok til at klare varmen. De kan sprede deres frø, så skovene overlever. Det er ikke hensigtsmæssigt at plante mange af de samme arter," siger han.

Samme vurdering kommer fra Erik Dahl Kjær, der er professor i skov- og landskabsøkologi på Københavns Universitet.

"Vi skal desværre allerede nu tænke i mulige nye arter og blande dem for at skabe stabile økosystemer," siger professoren, som leder en forskningsgruppe, der netop undersøger, hvordan man sikrer diversitet i danske skove, så de overlever den globale opvarmning.

"I forbindelse med Den Grønne Treparts beslutning om at plante mere skov, er det vigtigt at se 100 år frem. Vi skal plante træer, der kan klare sig i fremtiden. Hvis træerne dør undervejs, er vi lige vidt, for så bliver den kulstof, de optog, mens de voksede, frigivet som CO2."

Flere træarter, der er hjemmehørende under varmere himmelstrøg sydpå i Europa, har allerede vist sig at kunne trives i Danmark, fortæller forskerne. Allerede nu kan vi for eksempel plante:

Ægte kastanje (spisekastanje)

Vild pære

Frynse-eg

Manna-ask

Tyrkisk hassel

Valnød: De stortrives og selvsår sig allerede, fordi det er blevet varmere, påpeger Jens-Christian Svenning.

Fremtidens klimatilpassede skove behøver dog ikke kun bestå af arter, der oprindeligt hører hjemme andre steder i verden.

Flere arter, der er hjemmehørende i Danmark, kan også klare sig i fremtidens klima. Det er for eksempel småbladet lind, avnbøg, stilkeg, fuglekirsebær og navr, nævner forskerne.

"Plan A må stadig være at plante skove, som primært er baseret på hjemmehørende arter med stor genetisk diversitet," siger Erik Dahl Kjær.

Træerne, der bliver hentet fra syd, kan også sagtens være gamle kendinge: Arter, der har vokset i Danmark i århundreder, findes også andre steder i Europa i forskellige racer, der er genetisk tilpasset det klima, der er.

"Egetræer vokser også i Frankrig, hvor de er tilpasset klimaet dernede. De franske ege vil formentlig godt kunne trives i fremtidens danske klima. Der er også ask og lind længere nede i Europa, som allerede er tilpasset højere temperaturer," siger professoren.

Umiddelbart lyder det ligetil: Plant sydeuropæiske træer, så bliver de danske skove fremtidssikrede.

Men desværre er det ikke helt så enkelt, siger Erik Dahl Kjær.

Træerne indgår i komplekse økosystemer der, hvor de hører hjemme. Når man flytter dem, risikerer man at lave ubalance i systemet, og det kan påvirke deres trivsel.

"Tusindvis af organismer - insekter, svampe og bakterier - er knyttet til de forskellige træarter. Så det ikke altid uproblematisk at flytte dem," siger professoren og tilføjer:

"Træerne skal også kunne registrere, hvornår det er forår og efterår. Mange arter bruger dagslængden til at holde styr på...

Vi ved, der er en lang række fordele forbundet med at lære at spille et instrument. Fordele, der strækker sig langt ud over selve musikken.

Forskning viser, at det er fantastisk træning for hjernen, som kan styrke finmotorik, sprogtilegnelse, taleevne og hukommelse og endda hjælpe med at holde hjernen yngre.

Efter mange års arbejde med musikere, hvor jeg har set, hvordan de holder fast i at øve på deres instrument trods smerter fra tusindvis af gentagne bevægelser, begyndte jeg at undre mig:

Hvis det at øve sig på at spille musik kan omforme hjernen på så mange måder, kan den så også ændre, hvordan musikere oplever smerte?

Det er netop det spørgsmål, mine kolleger og jeg har undersøgt i et nyt studie.

Vi ved allerede, at smerte forårsager reaktioner i både krop og hjerne.

Smerte ændrer vores opmærksomhed og tanker, og påvirker også, hvordan vi bevæger os og handler.

Hvis vi for eksempel rører ved en varm pande, får smerten os til at trække hånden væk, før vi rigtig brænder os.

Smerte ændrer også hjernens aktivitet. Normalt mindsker smerte aktiviteten i lillehjernen, som er det område af hjernen, der styrer muskelsamarbejde og koordinering af bevægelser, og som afværger, at vi bevæger en skadet kropsdel for meget.

Det er en reaktion, som hjælper med at beskytte kroppen mod yderligere skade. På den måde fungerer smerte som et advarselssignal, der gavner os på kort sigt.

Men hvis smerterne varer ved, og hjernen bliver ved med at sende disse 'lad være med at bevæge dig'-signaler for længe, kan der opstå problemer.

Lad os tage et eksempel: Hvis du vrikker om på anklen og lader være med at bruge den i flere uger, kan det føre til nedsat bevægelighed og forstyrre hjernens aktivitet i områder, der er forbundet med smertekontrol.

Det kan øge både smerteoplevelsen og pinslen på længere sigt.

Forskning har også vist, at kroniske smerter kan få hjernens kortlægning over kroppen (det såkaldte kropskort), til at skrumpe. Det er hér, hjernen styrer, hvilke muskler der skal aktiveres hvornår.

Denne skrumpning er koblet til mere intens smerte.

Men selvom det står klart, at en del mennesker oplever mere smerte, når deres kropskort skrumper, er det ikke alle, der bliver ramt på samme måde.

Nogle mennesker kan håndtere smerte bedre, og deres hjerne reagerer mindre følsomt på den. Forskere forstår stadig ikke fuldt ud, hvorfor det er sådan.

I vores studie ønskede vi at undersøge, om det at øve sig på en instrument, og de mange ændringer i hjernen, som det medfører, kan påvirke, måden musikere oplever og håndterer smerte.

Derfor fremkaldte vi bevidst smerte i hænderne over flere dage hos både musikere og ikke-musikere for at se, om der var forskel på deres reaktioner.

For at efterligne muskelsmerter med en sikker metode brugte vi et stof kaldet 'nerve vækst faktor' ('nerve growth factor').

Det er et protein, som normalt hjælper med at holde nerverne sunde, men når det sprøjtes ind i håndens muskler, giver det ømhed i flere dage - især når man bevæger hånden. Ømheden er dog midlertidig og der er ikke andre bivirkninger.

Derefter brugte vi en teknik kaldet transkraniel magnetisk stimulation (TMS) til at måle hjerneaktiviteten.

TMS sender små magnetiske impulser ind i hjernen, og med de signaler kunne vi for hver enkelt deltager i studiet skabe et 'kort' over, hvordan hjernen styrer hånden.

For at undersøge, om smerten ændrede hjernens funktion, lavede vi disse 'håndkort' tre gange: Før smerteinjektionen, to dage efter og otte dage efter.

Da vi sammenlignede hjernen hos henholdsvis musikerne og ikke-musikerne, var forskellene slående.

Allerede før vi fremkaldte smerte, viste musikerne et mere fintunet 'håndkort' i hjernen, og jo flere timer de havde brugt på at øve sig, desto mere præcist var dette kort.

Efter vi fremkaldte smerte, rapporterede musikerne, at de generelt oplevede mindre ubehag. Mens 'håndkortet' i ikke-musikernes hjerner begyndte at skrumpe allerede efter to dage med smerte, forblev musikernes kort uændrede - og bemærkelsesværdigt n...

"One small step for man, one giant leap for mankind."

Sådan sagde Neil Armstrong i 1969, da han som den første i menneskets historie tog et skridt på Månen. Nu skal vi tilbage igen, meddeler NASA på en pressekonference.

Den første succesfulde månelanding var en del af NASA missionen Apollo 11. Efterfølgende har ti andre astronauter gået på Månen i forbindelse med NASAs fem succesfulde månemissioner.

Alle missionerne foregik i perioden 1969-1972, og siden har ingen været på Månen.

NASAs nyeste måneprogram, Artemis, har planer om at ændre dette.

Artemis blev etableret i 2017 og foretog i 2022 deres første mission, Artemis I. Her blev en ubemandet raket sendt til Månen som en test.

I februar 2026 regner NASA med at være klar til for første gang i 50 år at sende et bemandet rumfartøj til Månen i missionen Artemis II, siger NASA i en pressemeddelelse.

Missionen vil ifølge NASA vare 10 dage, og astronauterne kommer til at kredse om Månen for at teste og bekræfte, at alle rumfartøjets systemer fungerer som de skal, også når der er besætning om bord.

Herudover skal turen teste hvordan astronauternes kroppe bliver påvirket af at være så langt ude i rummet. Det skal ske via vævprøver fra astronauternes blod før og efter turen, forklarer Dr. Nicky Fox, leder af NASAs videnskabelige afdeling.

"Vi vil gerne undersøge i dybden, hvordan ting som vægtløshed og stråling påvirker astronauternes kroppe. Jeg har selvfølgelig ikke tænkt mig at dissekere astronauterne, men jeg kan dissekere de her små vævprøver og virkelig se på forskellen," forklarer hun til BBC.

I midten af 2027 forventer NASA, at missionen Artemis III bliver udført. Her vil de første astronauter siden 1972 gå på månen.

Artemis-programmets formål er at skabe bemandet måneforskning med et langsigtet mål om en bæredygtig menneskelig tilstedeværelse på Månen. Det skal blandt andet bane vejen for fremtidige Mars-missioner.

Statsminister Mette Frederiksen (S) er onsdag taget til Grønland for at give en officiel undskyldning.

Hun skal på vegne af Danmark beklage de spiraloplægninger, der blev tvangsudført på cirka 4.500 unge piger og kvinder tilbage i 1960'erne og 1970'erne.

Men hvordan giver man egentlig en undskyldning, så den skaber genklang, mening og måske endda forløsning hos den forurettede part?

Det har den engelske professor i psykologi Shiri Lev-Ari fra Royal Holloway University of London undersøgt i et nyt studie, udgivet i British Journal of Psychology.

Hun har bedt mere end 50 briter vurdere kvaliteten af en række opslag på sociale medier, hvor kendte person såsom tidligere premiereminister Boris Johnson, filminstruktør Harvey Weinstein og skuespiller Mila Kunis undskylder for forskellige ting.

For at en undskyldning skal modtages positivt, er det afgørende, at afsenderen giver indtryk af at mene det, vedkommende siger, lyder en af konklusionerne ifølge The Guardian.

I den sammenhæng er det godt at bruge længere ord, når man undskylder - det giver nemlig indtryk af, at man har brugt tid på at vælge de rette ord og bidrager til følelsen af ægthed.

Og så skal leveringen ikke være for staccato, så man oplever den som indøvet og mindre følelsesladet, lyder det fra den engelske forsker.

The Guardian har opstillet en række eksempler på gode og mindre gode måder at undskylde på ud fra studiets resultater:

Giv indtryk af, at du mener, det du siger og vær følelsesladet. Det virker at lægge sig fladt ned og erkende, at man har fejlet. Gerne i længere og følelsesladede vendinger. Det er langt mere effektfuldt at sige, at man er 'ekstremt ked af det', end blot at konstatere; 'vi beklager'.

Undgå at være indstuderet. Modtageren kan lugte på kilometers afstand, hvis der er tale om en undskyldning, der er blevet for manuskriptagtig. Ægthed virker bedst. Brug gerne lange sætninger og lange ord for at give undskyldningen tyngde.

Drop 'undskyld, du fik det dårligt-undskyldningen'. En type undskyldning, der tilsyneladende ikke fungerer, er den klassiske, hvor man undskylder for at have gjort nogle kede af det, men ikke tager reelt ansvar og undskylder for sin handling.

Virker en undskyldning mange år efter noget er sket? Det er der forskellige opfattelser af. I hvert fald har en undskyldning bedst chance for effekt, hvis den er dybfølt, formuleret på den rette måde og følelsesladet, peger det nye studie på.

Mette Frederiksen er ikke den eneste, der underskylder i disse dage.

Jonatan Spang, Værten på DR's populære satireprogram 'Tæt på sandheden', har i dag onsdag undskyldt på Instagram for, at han har haft en "intim relation" til en 15-årig pige, da han selv var 31 år. Det har kostet ham jobbet i DR.

Det er kun de færreste af os, som vil blive mere end 100 år gamle. Så hvis alle stoppede med børn, ville der formentlig ikke være flere mennesker tilbage på Jorden om højst 100 år.

Først ville befolkningen begynde at falde, i takt med at de ældre døde, og fødselskurven er i nul.

Selv hvis alle fødsler stoppede fra den ene dag til den anden, ville nedgangen i befolkningstallet gå langsomt i starten.

Men med tiden ville der ikke være nok unge til at tage over og klare de vigtigste opgaver, og så ville samfund verden over begynde at bryde sammen.

Jeg er professor i antropologi. Min karriere er dedikeret til at studere menneskelig adfærd, biologi og kultur, og må jeg ærligt indrømme, at det ikke ville være noget kønt scenarie, hvis menneskeheden begyndte at forsvinde.

Det ville for eksempel gå ud over vores evne til at producere mad, yde sundhedspleje og sørge for alle de andre ting, vi er afhængige af. Der ville blive mangel på mad, selvom der ville være færre mennesker at brødføde.

Til sidst ville civilisationen bryde sammen.

Det er faktisk sandsynligt, at der ikke ville være mange mennesker tilbage om 70 eller 80 år - for ikke at tale om 100 år - som følge af manglen på mad, rent drikkevand, medicin og alt det andet, vi i dag tager for givet og har brug for for at overleve.

En pludselig forandring kunne også ske som følge af en katastrofe.

Men! Hånden på hjertet så er det meget usandsynligt, at alle fødsler pludselig ville stoppe - medmindre der sker en global katastrofe.

Et muligt scenarie, som forfatteren Kurt Vonnegut med sort humor undersøger i sin roman Galápagos, kunne være en meget smitsom sygdom, der gør alle mennesker i den fødedygtige alder sterile, så ingen længere ville kunne få børn.

Et andet scenarie kunne være en atomkrig, som ingen overlever - et emne, der er blevet udforsket i mange skrækindjagende film og bøger. Mange af disse værker er science fiction med rumrejser og teknologiske scenarier.

Andre forsøger at forudse en mere realistisk fremtid her på Jorden, hvor mennesker ikke længere kan få børn, hvilket fører til kollektiv håbløshed og tab af personlig frihed for dem, der stadig kan få børn.

To af mine yndlingsbøger om dette emne er Tjenerindens fortælling af den canadiske forfatter Margaret Atwood og Menneskebørn af den britiske forfatter P.D. James.

Begge er dystopiske fortællinger, hvilket vil sige, at de foregår i en tid præget af dystre fremtidsudsigter og generelt sortsyn med lidelse og kaos. Begge bøger er blevet filmatiseret.

I 1960'erne og 1970'erne var mange også bekymrede for, at der ville blive alt for mange mennesker på Jorden, hvilket vill føre til forskellige former for katastrofer. Disse scenarier blev fokus i dystopiske bøger og film.

I dag vokser verdens befolkning stadig, selvom hastigheden på væksten går langsommere.

Ifølge beregninger fra forskere i befolkningsudvikling vil Jordens befolkningstal toppe på cirka 10 milliarder i 2080'erne, fra 8 milliarder i dag og 4 milliarder i 1974.

I dag er USA's befolkningstal på 342 millioner. Det er omkring 200 millioner flere, end da jeg blev født i 1930'erne.

Det er mange mennesker, men både globalt og i USA kan befolkningstallet stille og roligt falde igen, hvis der dør flere, end der bliver født.

I 2024 blev der født cirka 3,6 millioner børn i USA - et fald fra 4,1 millioner i 2004. Til sammenligning døde omkring 3,3 millioner mennesker i 2022, mod 2,4 millioner for 20 år tidligere.

I takt med, at disse mønstre ændrer sig, er det afgørende at forsøge at opretholde en nogenlunde balance mellem unge og ældre.

Det er vigtigt, fordi det ofte er de unge, der driver samfundet fremad. Det er typisk dem, der tager nye idéer til sig og producerer de ting, vi alle sammen benytter os af.

Samtidig har mange ældre brug for hjælp fra yngre mennesker til helt basale ting som at lave mad eller klæde sig på. Desuden er en lang række jobs også bedre egnede til personer under 65 end til personer, der har nået den typiske pensionsalder.

I mange lande får kvind...

I Nordsøen, sydvest for Danmark, findes et gådefuldt kæmpe-krater.

Krateret, der kaldes Silverpit og måler 20 kilometer i diameter, ligger tæt ved Doggerbanke i den sydlige del af Nordsøen, og det har længe været uvist, hvordan det blev skabt.

Nu tyder ny forskning på, at krateret blev forårsaget af et asteroide- eller kometnedslag for mellem 43 og 46 millioner år siden, skriver det skotske Heriot-Watt University i en pressemeddelelse.

Forskere fra universitetet står bag et nyt studie publiceret i tidsskriftet Nature Communications. I studiet har forskerne brugt metoder, der ifølge dem selv er det hidtil stærkeste bevis for, at krateret er et meteoritkrater.

Krateret blev opdaget i 2002, og er tre kilometer bredt. Det befinder sig på 36 meters dybde, og er begravet under mere end 270 meters aflejringer.

De første undersøgelser pegede på, at krateret var skabt af nedslag fra rummet. Siden har teorier gået på, at kraterstrukturen var forårsaget af salt, der bevægede sig dybt nede under kraterbunden. Endnu en teori går på, at havbunden var kollapset på grund af vulkansk aktivitet.

Det er blandt andet prøver fra en oliebrønd i området, hvor forskerne har fundet spor af en sjælden type krystaller - såkaldte feldspatkrystaller - der ifølge forskerne understøtter teorien om et asteroide- eller kometnedslag som årsagen.

"Vi var usædvanligt heldige at finde disse (prøver, red.). De beviser hypotesen om nedslagskrateret, fordi de har et stof, der kun kan skabes af ekstreme stødtryk," siger Usidean Nicholson, professor i geovidenskab ved Heriot-Watt University, i pressemeddelelsen.

Han forklarer også, at beregninger viser, at der var tale om en 160 meter bred asteroide, der ramte havbunden i en lav vinkel fra vest.

Da den ramte, skabte den indenfor få minutter et halvanden kilometer højt 'kløft' af vand og klipper, som forårsagede en tsunami på over 100 meter.

Med den nye forskning kan vi forstå, hvordan asteroidenedslag har formet vores planet gennem historien, ligesom vi også kan forudsige, hvordan et eventuelt nedfald vil forårsage i fremtiden, forklarer forskeren.

Du står i kø i 7-Eleven fredag aften. Du skal have en flaske vin, tyve blå kings og en pakke kondomer. Inderst inde ville du helst købe det uden at blive mødt af en ung kvinde, der smiler kækt til dig og siger 'god aften'.

Kan du genkende dig selv i det? Så er du ikke alene. Et nyt studie viser, at forbrugere er mere positivt indstillede over for automatiseret kundeservice, end forskere havde forventet.

Studiet har samlet data fra 327 forskellige tidligere studier med i alt omkring 282.000 deltagere. Formålet var at undersøge forbrugernes respons til 'automatiserede agenter' versus 'menneskelige agenter'.

En 'menneskelig agent' skal forstås som et helt almindeligt menneske, der betjener dig. Det kan være en kundeservicemedarbejder, der svarer på dine spørgsmål over telefonen eller en butiksassistent, der scanner dine varer.

En 'automatiseret agent' forstås som, når selvsamme opgaver er blevet erstattet af et digitalt system eller en maskine. Det kan være en chatbot, der guider dig igennem et køb eller en selvbetjeningsskærm, der hjælper dig med at bestille og købe dine varer.

Ifølge professor Holger Roschk fra Aalborg Universitet og medforfatter, udfordrer studiet en grundlæggende opfattelse om kundeservice.

"Den generelle opfattelse i litteraturen, baseret på tidligere studier, er, at menneskelige agenter er bedre end automatiserede agenter."

"Vi fandt frem til, at når man kigger på kundeadfærd, ser man faktisk ikke det mønster."

Der er en uoverensstemmelse mellem, hvordan vi som forbrugere opfatter automatisering i kundeservice, og hvordan vi agerer, siger professoren til Videnskab.dk.

Studiet fandt frem til, at der er situationer, hvor forbrugerne foretrækker fuldstændigt at undgå mennesker, eller det, der overhovedet minder om et menneske, forklarer professor Holger Roschk.

"Af og til bliver chatbots givet en menneskelig avatar og et navn, så man tror, man taler med et rigtigt menneske," siger han.

"Men det vil kunderne ikke altid have."

"Man behøver ikke at føle, at man taler med et menneske, når man bliver betjent af en chatbot og gerne vil købe et produkt eller vejledes. Det er unødvendigt," uddyber han.

Særligt når vi skal købe ting, vi synes er en smule pinligt, er de automatiserede agenter noget, vi foretrækker, så vi netop undgår mennesker.

"Forbrugere kan i mange situationer foretrække den diskrete digitale kontakt, som kan gøre en stor fordel ved pinlige indkøb. Og så kan vi lide det faktum, at vi ved, at vi interagerer med en maskine, som giver os det, vi vil have, hurtigt og nemt."

Det er vigtigt at være opmærksom på nuancerne i studiet, siger professor i sprog og teknologi ved SDU, Kerstin Fischer, som har læst studiet for Videnskab.dk.

"Man skal passe på med at generalisere for meget mellem de forskellige typer automatiserede agenter," siger hun.

"Det handler om at tænke over konteksten for, hvordan man bruger disse teknologier, så man bruger dem mest effektivt."

Professor Holger Roschk er enig i, at den pointe er vigtig for studiet. Produktet man køber, og den situation man køber det i, spiller en stor rolle.

"Hvis du for eksempel tager på en fin restaurant, vil du måske ikke have en robot til at betjene dig. For du betaler ikke kun for maden, men også for atmosfæren og oplevelsen. På en fastfood-restaurant, hvor du betaler for at få maden hurtigt og effektivt, er situationen en anden," siger professoren.

Udviklingen af automatiserede agenter hos forbrugere kan ændre på, hvordan vi kommer til at opleve at blive betjent af et menneske, siger Thomas Bolander, professor i kunstig intelligens ved DTU.

"Jeg tror, vi kommer til at sætte mere pris på værdien af at blive serviceret af en ægte person," siger professoren til Videnskab.dk.

"Det er lettere og billigere at servicere forbrugere med for eksempel chatbots, så jeg tror, vi vil komme til at føle en eksklusivitet, når vi så får lov til at kommunikere med et rigtigt menneske."

Professoren understreger, at udviklingen ikke nødvendigvis er dårlig.

"Det kan pote...

Vilde chimpanser indtager alkohol svarende til en eller to øl om dagen. Det viser, ja, sprit-nye observationer af amerikanske forskere.

Resultatet stemmer overens med, at man ved, at mange aber godt kan lide alkohol. Ifølge et tidligere studie af chimpanser i fangenskab valgte de selv at drikke frugtjuice med hele 10 procent alkohol.

"De kan opsøge rusen," siger Torfinn Ørmen, som er lektor ved OsloMet og zoolog med speciale i primater. Han har ikke deltaget i den nye forskning, men har læst det nye studie.

Ifølge forskningen er chimpanser sandsynligvis tilpasset et liv med en noget nær konstant promille, og det skyldes deres kost:

Chimpanser spiser meget store mængder frugt - omkring 4,5 kilo om dagen. De foretrækker moden og overmoden frugt. Sød, overmoden frugt gærer - og får dermed et alkohol-indhold.

I det nye studie, som er offentliggjort i tidsskriftet Science Advances, forsøger forskerne at beregne, hvor meget alkohol der findes i de mest almindelige frugter, som chimpanser i både Øst- og Vestafrika spiser.

"De foretrækker at spise den frugt, der har det højeste alkoholindhold," siger Torfinn Ørmen efter at have læst studiet.

Ifølge forskerne er der tale om en bestemt type figen. De vurderer, at chimpanserne kan få omkring 10 gram alkohol ved at spise cirka 75 overmodne figner.

De 4,5 kilo frugt svarer som nævnt til et sted mellem én og to genstande om dagen ifølge forskernes beregninger. Men betyder det, at aberne også er berusede?

Nej, aberne går ikke berusede rundt, selvom de måske får alkohol hver eneste dag, siger Torfinn Ørmen.

"De bliver ikke fulde af det. Der skal alt for meget frugt til (før det sker, red.)."

Der er dog også en del usikkerhed. Forskerne har estimeret alkoholindholdet i abernes foretrukne frugt, men hvor meget de faktisk får i sig fra dag til dag, kan variere en del.

Både aber og andre dyr kan dog aktivt opsøge beruselse. Torfinn Ørmen fremhæver især marula-frugten - en gul og særligt sød frugt, der vokser på træer i det sydlige Afrika.

Her flokkes bavianer, elefanter, vortesvin og mange andre dyr omkring de overmodne marula-frugter, der er faldet til jorden. Og de spiser så meget af den gærede frugt, at de faktisk bliver berusede og tumler rundt.

Her kan du se et marula-'drukgilde' i et klip fra en gammel naturdokumentar:

Idéen om, at aber og vores forfædre har tilpasset sig en kost med lidt alkohol, kaldes 'the drunken monkey'-hypotese.

Den går ud på, at vi med tiden er blevet mere tilpasset alkohol, og at alkohol er blevet et næringsstof, vi sætter pris på - både smagen og virkningen.

"Den alkohol, vi indtager, indgår i kroppens stofskifte," forklarer Torfinn Ørmen.

Torfinn Ørmen påpeger, at det varierer, hvor godt mennesker kan udnytte energien i alkohol. Altså, hvor effektivt kroppen nedbryder alkohol til energi. Det kan derfor være en evolutionær fordel at kunne udnytte alkohol bedst muligt.

Forskerne nævner også et andet studie af vilde chimpanser, som stjæler gæret og alkoholholdig saft fra palmer, som mennesker har tappet.

Alkohol spiller derfor måske ikke kun en rolle som næringsstof.

©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.

To-tre større droner lukkede mandag aften Københavns Lufthavn, der indstillede al lufttrafik i fire timer. Dronerne forlod området af sig selv og blev ikke taget ned af danske myndigheder.

Det er hverken første eller sidste gang, Danmark får uventede dronegæster fra det, politiet har betegnet som "en kapabel aktør" - underforstået næppe drengestreger.

I januar blev et større antal droner observeret nær et militært område på Køge Havn. Også her er det stadig uvist, hvem der stod bag.

Københavns Politi har meddelt, at man af sikkerhedshensyn valgte ikke at skyde dronerne over lufthavnen ned, da risikoen for, at vragdele skulle ramme mennesker, fly og brændstofanlæg var for stor.

Men hvordan kan man uskadeliggøre droner i dansk luftrum?

Videnskab.dk har talt med to eksperter, Alexander With, droneekspert ved Forsvarsakademiet, og Jerome Jouffroy, professor og leder af gruppen SDU Drone Mechatronics, der forsker bredt i droneteknologi, herunder antidronesystemer.

Her præsenterer vi fem bud:

Jamming går ud på at forstyrre en drones radiosignaler, så den enten ændrer kurs, lander eller styrter ned. Kort fortalt bombarderes dronen med kraftigere signaler på den samme frekvens, som dronen benytter.

"Den ukrainske hær bruger jamming med stor succes mod russiske droner, men teknologien kan være svær at bruge i fredstid," siger Alexander With, der er orlogskaptajn og militæranalytiker ved Forsvarsakademiet.

"Det skyldes, at det ofte kræver et bredt og kraftigt signal at ramme visse droner. Derfor risikerer man at forstyrre fly, der flyver i nærheden."

"Af samme årsag ville det også være svært at bruge jamming i Københavns Lufthavn, fordi man ville komme til at påvirke en helt masse andre signaler derude," siger Alexander With.

Spoofing ligner jamming, men er mere avanceret og målrettet. Her fodres en fjendtlig drone med signaler, der overtager styringen af fartøjet. Herfra kan dronen omdirigeres og sendes til en 'sikker zone'.

"Også her kan der være risiko for utilsigtet at forstyrre fly og andre fartøjer i nærheden," siger Jerome Jouffroy fra Syddansk Universitet.

"Samtidig foregår der i øjeblikket et våbenkapløb, hvor der hele tiden udvikles algoritmer, der beskytter droner mod både jamming og spoofing," tilføjer han.

En tredje mulighed er at indfange fremmede droner ved hjælp af net.

Det kan foregå ved at skyde et net mod dronen fra et våben på jorden eller ved, at en eller flere større droner kaster et net nedover en fjendtlig drone i luften.

"Net, der skydes mod droner fra jorden, vil få dem til at styrte ned, mens droner, der bruger net til at indfange andre droner, gør det muligt at hive fjendtlige fartøjer mere eller mindre uskadte ned på land, så de kan undersøges," siger Jerome Jouffroy.

"Det mindsker også risikoen for, at hele eller dele af en drone falder ned og rammer mennesker eller infrastruktur," tilføjer han

Der kan også opstå situationer, hvor det bliver nødvendigt at skyde fremmede droner ned. Her peger Alexander With på Forsvarets nye isenkram som gode bud på det rette isenkram.

"Maskinkanonen Skyranger, som Danmark har købt til Hærens nye luftforsvar, er fremragende til at skyde droner ned med. Kanonen monteres på en pansret mandskabsvogn af typen Piranha 5. Dog opstår samme problem som ved jamming, nemlig at dronen kan forårsage skade, når den styrter ned."

Droner kan imidlertid flyve i forskellige højder, og flyver de for højt, er de vanskelige at ramme med maskinkanoner, siger Alexander With:

"Her taler man om vigtigheden af et lagdelt luftforsvar, der gør det muligt at ramme mål i forskellige højder. Det kan vi med missiler, som dog typisk er langt dyrere end droner."

"Man vil derfor ofte bruge missiler til at forsvare sig mod andre missiler eller til at beskyde fly. I princippet kan de dog bruges mod større droner," slutter Alexander With.

Kig på din hånd, og studer dine fingre.

Tænk så over, at det er fiskens numsehul - også kaldet gat - der er årsagen til, at du har dem. Dine fingre. Sådan lyder teorien ifølge ScienceAlert i et nyt studie, der netop er publiceret i tidsskriftet Nature.

Selvom det lyder som en vanvittig sammenhæng, er forklaringen faktisk mere simpel end man skulle tro… Sådan da.

Forskerne bag studiet viser nemlig, at den såkaldte genetiske tænd-sluk-knap, der startede med at regulere dannelsen af fisks gatåbning for 380 millioner år siden, også er den genetiske knap, der har styret udviklingen af fingre og tæer.

"Det faktum, at disse gener (fra fiskens gat, red.) er involveret, er et slående eksempel på, hvordan evolutionen innoverer og genbruger det gamle for at skabe det nye," siger genetiker Denis Duboule fra Genève Universitet i Schweiz til ScienceAlert.

"I stedet for at opbygge et nyt reguleringssystem for fingrene har naturen genbrugt en eksisterende mekanisme, der oprindeligt var aktiv i numsehullet."

Hvordan dyr har udviklet 'fingre' fra vores fiskeforfædre, har længe været et mysterium for forskere. En tankegang var, at fingrene stammede fra fiskenes finner, men det er ikke den eneste mulige forklaring.

For fingerudviklingen er nemlig kodet ind i gener, der kaldes for 'Hoxd'. Og med den viden begyndte en forskergruppe fra Schweiz og USA at undersøge fiske- og musegenomener.

Ved at undersøge fostre fra zebrafisk (Danio rerio o.a.) og mus, kunne forskere se, at de genetiske tænd-sluk-knapper, der styrer fingerudviklingen, også styrer zebrafiskens gat.

"Det fælles træk mellem endetarmsåbninger og fingrene er, at de repræsenterer ender," siger genetikeren Aurélie Hintermann, der arbejdede ved Genève Universitet under forskningen og nu er på Stowers Institute i USA, ifølge ScienceAlert.

"Nogle gange er de enden af rør i fordøjelsessystemet, nogle gange enden af fødder og hænder, altså fingre."

Forskerne opfordrer dog til, at emnet undersøges nærmere.