Videnskabens veje

Samspillet mellem psykologi og biologi kan gøre os klogere på, hvorfor mennesker med psykisk sygdom reagerer vidt forskelligt på behandling. Det kan give et indblik i overgangene fra sårbar til syg og fra syg til rask.

I den nye episode af podcasten Videnskabens Veje taler vi med Tina Dam Kristensen, psykolog og postdoc ved Center for Neuropsykiatrisk Skizofreniforskning, om hendes forskning i sammenhængen mellem hvid substans og psykoser.

Hendes håb er, at man kan finde biomarkører for mekanismerne i blandt andet skizofreni og dermed skabe bedre udredning og behandling

Når man har en personlighedsforstyrrelse, har man ofte varierende grader af ubehag og svækket evne til at fungere socialt. Tegn på angst eller depression og problemer med at indgå i sociale relationer kan pege i retning af den psykiske sygdom, der kaldes for Ængstelig Evasiv Personlighedsforstyrrelse, som er en overset sygdom både klinisk og forskningsmæssigt. Derfor sætter vi fokus på Ængstelig Evasiv Personlighedsforstyrrelse i den nyeste udgave af podcasten Videnskabens Veje. Her kan du høre Sebastian Simonsen, psykolog og konstitueret forskningsleder på Psykoterapeutisk Center Stolpegård, fortælle om den særlige behandlingsform, man her har udviklet til patienterne. En behandling der blandt andet styrker patienternes selvværd, deres relationer til andre mennesker og evnen til at mærke sine følelser og fx føle glæde.

Længe inden patienter i psykiatrien får gavn af nye behandlinger, ligger der mange års arbejde i den prækliniske forskning. I den nye udgave af podcasten Videnskabens Veje kan du komme med på besøg på Neuropsykiatrisk Laboratorium, hvor man forsøger at blive klogere på hjernens hemmeligheder. Du kan høre om fulde mus, mayonnaise-diæt og alkoholabstinenser hos mennesker, når vi taler med seniorforsker Morgane Thomsen om hendes seneste forskning. Målet er at finde en skånsom behandling, der kan mildne de fysiske og psykiske gener ved afrusning og mindske risikoen for, at patienterne falder tilbage i misbrug.

Opmærksomheden på patienter, der tidligere har været tilknyttet distriktspsykiatrien, er blevet skærpet gennem mere intensive behandlingsforløb med hjemmebesøg. Det viser et nyt forskningsstudie, der for første gang har sammenlignet ambulante tilbud og opsøgende psykiatriske teams med den såkaldte F-ACT-model. F-ACT blev introduceret i Region Hovedstadens Psykiatri i 2016 og er en sammensmeltning af ambulant behandling og besøg i borgernes hjem.

I den nye episode af podcasten Videnskabens Veje taler vi med Camilla Munch Nielsen, ph.d.-studerende ved Psykiatrisk Center København, om hendes forskning, der i efteråret 2020 blev publiceret i The Lancet Psychiatry.

I psykoterapiforskningen har vi brugt lang tid på at finde den bedste behandlingsform til den enkelte patient, men vi ved stadig meget lidt om, hvorvidt længden af behandlingen betyder noget. Sådan siger Sophie Juul, psykolog og ph.d.-studerende ved Psykoterapeutisk Center Stolpegård. I den nyeste udgave af vores podcast Videnskabens Veje, kan du komme med ind i maskinrummet ved udviklingen af Sophie Juuls ph.d.-studie. Et randomiseret klinisk forsøg hvor hun, sammen med seniorforsker Sebastian Simonsen og klinikere på Stolpegård, vil undersøge effekten af et specialudviklet kortere forløb med mentaliseringsbaseret terapi til patienter med borderline sammenlignet med den længerevarende standardbehandling. Studiet skal blandt andet undersøge, om patienterne får færre symptomer, mindre selvskade, bedre livskvalitet og højere funktionsniveau. Men måske kan det også være med til at give et fingerpeg om, hvilke patienter der kunne have gavn af en kortere og mere intensiv behandling. Sophie Juul håber, at studiet kan være en trædesten til en mere alsidig og individuel behandling til mennesker med borderline.

Udsving i stemninger kan være en voldsom belastning for mennesker med bipolar lidelse, men en app på mobilen kan vise sig at gøre en stor forskel. Det er omdrejningspunktet i et forskningsprojekt i Region Hovedstadens Psykiatri, der begynder til sommer. Med appen kan deltagerne blandt andet rapportere informationer om humør, udsving og velbefindende til en sygeplejerske, der samtidig kan komme med gode råd og vejledning. Forskerne fra Rigshospitalet var de første i verden til at udvikle og afprøve en app til monitorering af bipolare symptomer. Tidligere forsøg har påvist, at appen kan mindske stress og øge livskvaliteten, og mange patienter fortæller, at det har stor betydning for dem, at de har mulighed for at holde øje med deres stemningsleje. Men arbejdet har været som at betræde nyt land, hvor forventede resultater er udeblevet, og ny viden er dukket op undervejs. Du kan høre meget mere om det banebrydende Monarca-projekt i den nye udgave af vores podcast Videnskabens Veje, når vi besøger Maria Faurholt-Jepsen, læge og seniorforsker, på Rigshospitalet.

Børn der vokser op med en forælder med en alvorlig psykisk sygdom er særligt udsatte for selv at udvikle psykiske sårbarheder. Der er også en risiko for, at barnets trivsel bliver overset i en presset hverdag med en syg forælder. Forsknings- og interventionsprojektet VIA Family giver støtte til både børn og forældre og hjælper familierne med at finde et sprog for den psykiske sygdom. Målet er at mindske risikoen for mistrivsel hos børnene.

Med udgangspunkt i, hvad den enkelte familie har brug for, tilbyder VIA Family blandt andet børnegrupper, forældreundervisning og psykoedukation. Familierne fortæller, at indsatsen har gjort en kæmpe forskel og mange har for første gang haft modet og støtten til at kunne tale med deres børn om, hvad psykisk sygdom er. I den nyeste udgave af podcasten Videnskabens Veje har vi talt med Anne Thorup, overlæge, professor og forskningsleder hos VIA Family, om arbejdet med familierne og de foreløbige resultater.

Børn af flygtninge med post traumatisk stresssyndrom er særligt sårbare for selv at udvikle en psykisk sygdom - også selvom de er født og opvokset i Danmark. Et nyt omfattende registerstudie fra Region Hovedstadens Psykiatri og Københavns Universitet har undersøgt mere end 50.000 flygtningebørn og deres kontakt til psykiatrien.
Studiet viser, at hvis begge forældre er diagnosticeret med PTSD, så har deres børn 75 procent større risiko for at have kontakt med hospitalspsykiatrien, inden de fylder 18 år.
I den nyeste udgave af podcasten Videnskabens Veje fortæller Jessica Carlsson Lohmann fra Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri om forskningsstudiet, og hvad vi kan bruge resultaterne til for bedre at hjælpe børn af forældre med PTSD.

Elektrochok (ECT) har været benyttet som behandlingsmetode i mere end 80 år, men er stadig omgærdet af en vis mystik. For selvom det er dokumenteret, at ECT har en gavnlig effekt på blandt andet svære depressioner, så ved man stadig ikke helt hvorfor behandlingen virker.

I et nyt studie fra Psykiatrisk Center Glostrup har forskningsenheden undersøgt, hvordan opfører hjernen sig, når den udsættes for ECT-behandling, hvilke dele af hjernen der påvirkes og hvordan det kan hænge sammen med den antidepressive effekt.

Håbet er, at man med tiden kan forudsige hvilke patienter, der har gavn af behandlingen og hvem, der har størst risiko for bivirkninger.

Det kan du høre meget mere om i den nyeste udgave af podcastserien Videnskabens Veje, hvor vi har talt med speciallæge i psykiatri og PhD studerende Krzysztof Gbyl, der står bag det nye forskningsprojekt.

Kunstig intelligens og big data spiller en stadig større rolle i forskningen i sundhedsvæsnet - også i de psykiatriske specialer. Det kan bruges til at finde mønstre og sammenhænge i store mængder af data, der kan gøre os klogere på, hvordan psykiske sygdomme udvikler sig, og hvordan man bedst behandler dem.

På Psykiatrisk Center Glostrup forsker man i skizofreni og her spiller big data en afgørende rolle. For eksempel til at kunne finde nuancer af sygdommen, så behandlingen kan blive endnu mere målrettet. Håbet er, at man i de kommende år vil kunne finde nye veje til at behandle patienter, der har meget lidt eller ingen gavn af den medicin, der findes i dag.