Videnskabens veje

Stine Bjerrum Møller, specialpsykolog, ph.d. og leder af Forskningsenhed på Psykoterapeutisk Center Stolpegaard, fortæller om et studie i ruminationsfokuseret kognitiv adfærdsterapi.

Mange kender til følelsen af, at negative tanker kører i ring. Især i perioder, hvor man føler sig stresset eller humøret ikke er i top. Rumination betyder helt bogstaveligt "at tygge drøv", og i en psykiatrisk sammenhæng dækker det altså over, at køre de samme tanker igennem igen og igen. Derfor kan rumination være med til både at udløse og forstærke psykisk sårbarhed. I den nyeste udgave af podcastserien Videnskabens Veje fra Region Hovedstadens Psykiatri kan du høre meget mere om rumination, og hvordan man gennem ruminationsfokuseret kognitiv adfærdsterapi, kan være med til at bryde kæden af negative tanker.

Hvordan sætter man håb og drømme på formel? Det lyder som en nærmest umulig opgave, men ikke desto mindre er det en af hovedtankerne bag recoverymetoden, der vinder mere og mere indpas i psykiatrien i disse år. Det handler om at tage udgangspunkt i, hvad den enkelte har af ønsker for netop sin behandling og at arbejde ud fra et mål om, at alle kan komme sig helt eller delvist efter en psykisk sygdom.

I Region Hovedstadens Psykiatri skal al behandling være recoveryorienteret. Det understøttes blandt andet gennem recoverymentorer, der selv har haft psykisk sygdom tæt inde på livet. De er med til at vise mennesker med en psykisk sygdom, at der er masser af håb for fremtiden, også når det ser sortest ud.

I den nyeste episode af podcasten Videnskabens Veje kan du høre meget mere om arbejdet med recovery, når vi taler med Anna Kristine Waldemar, sygeplejerske, ph.d. og postdoc, fra Kompetencecenter for Rehabilitering og Recovery ved Psykiatrisk Center Ballerup.

Post. Doc. Trine Madsen og forskningsleder Michael Eriksen Benros fortæller i dette afsnit om sammenhængen mellem hovedtraumer og den øgede risiko for selvmord. Et stort studie fra Psykiatrisk Center København, hvor forskerne har kigget på 7,4 millioner danskere i perioden fra 1980 til 2014, viser, at personer med hospitalskrævende hovedskade har næsten dobbelt så stor risiko for at begå selvmord i forhold til personer uden hovedskade. Hør de to forskere fortælle om nærmere studiet og bliv klogere på, hvorfor det er vigtigt at have fokus på de psykiske konsekvenser, der kan opstå efter et hovedtraume.

Professor Anne Katrine Pagsberg fra Børne og Ungdomspsykiatrisk Center fortæller om forskning i effekt og bivirkninger ved de to mest almindelige præparater (aripiprazol og quetiapin) mod psykose for børn og unge. Dette har indtil nu har været underbelyst. Problemet har været, at man ikke nødvendigvis kan overføre viden om effekt og bivirkningerne fra de voksne til børn og unge, fordi centralnervesystemet er under udvikling i denne fase af livet. Hør om studiet, der har været uafhængigt af medicinalindustrien, og om hvordan resultaterne kan bruges i behandlingen.

Professor og forskningschef Thomas Werge fra Psykiatrisk Center Sct. Hans, fortæller om den genetiske forskning inden for psykiatrien. Genetikken og den menneskelige arvemasse vil med stor sandsynlighed kunne hjælpe med at finde personer, som af forskellige grunde er i højrisiko for at udvikle psykisk sygdom. Og med den viden vil man kunne lave undersøgelser, som specifikt er rettet mod de konkrete sygdomsdisponerende forhold, som giver risiko for sygdom.