Der sker så meget både brugbart og hypet, teknisk og forretningsmæssigt, psykologisk og kulturelt med kunstig intelligens for tiden, at vi ikke kan dy os for at tale om AI – igen. Hvor det for bare få måneder siden var visuel, generativ AI, der for alvor gjorde væsen af sig, er de store sprogmodeller, LLM’erne, kommet i vælten igen her i begyndelsen af det nye år. Det har fået absurde, måske endda skræmmende, udtryk i hvert fald for nogle brugere af udvidelsen af Microsofts søgemaskine Bing med chat. På den anden side har vi begge på forskellig vis haft glæde af OpenAI’s ChatGPT, der jo også hjalp os med vores julehilsen sidste år. Teknologiens nyvundne brugbarhed rejser en lang række spørgsmål, ikke bare om teknologien i sig selv, men også om os som mennesker, hvordan vi omgås og forholder os til den, og om det kommer til at spejle sig tilbage på, hvad vi ser som menneskeligt. Hvad gør det fx ved os, når et stykke teknologi kan generere udsagn, der lyder som noget, som vi kunne finde på at sige til hinanden, og dermed vække følelser i os, som vi kan have svært ved at rumme?

****

Nu også på YouTube — hvis du bedst kan lide din podcast med uden video. https://youtube.com/@silberblom

****

Hvem betaler for Silberbauer & Blomseth?

Det gør vi selv. Vores indhold er på ingen måde egnet til sponsorer eller reklamer for proteinpulver, VPN-forbindelse eller e-bøger. Så hosting, udstyr og alt det der er på egen regning. 

Det eneste vi beder om til gengæld (hvis du altså kan lide det, vi laver) er at du smider stjerner, og måske oven i købet en lille anbefaling, efter os på Apple Podcast. Det betyder alverden. Vi higer jo allesammen efter anerkendelse i en eller anden form. 

Husk at følge os på Bluesky (@silberblom)

Linktree