Altinget Ajour

Altinget Ajour

Download on the App Store
  • Favorites

    63

    Followers

  • Typical duration

    29 min

    per episode

Based on Podcast App listening data

Altinget Ajour episodes

  • Ajour #562: Hvad ved vi om FE-sagen?

    Først blev Lars Findsen hjemsendt. Så blev han varetægtsfængslet og sigtet. Nu er han så løsladt igen, men fortsat sigtet for landsforræderi efter paragraf 109 – og det samme er tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen.


    Både danske og internationale medier skriver om varetægtsfængslingen af chefen for Forsvarets Efterretningstjeneste, Lars Findsen. Derfor holder vi i dagens Ajour tungen lige i munden, og tager en status på sagen – og den kritik, som den har medført.


    I sidste uge var det en række pensionerede departementschefer, som stod for en kritik af regeringens håndtering af sagen. Men måske siger det mere om den kulturforskel, der er blandt nye og gamle embedsmænd, som blandt andre Barbara Berthelsen står i spidsen for.


    Det fortæller Altingets forsvarsredaktør, Andreas Krog, som samtidig ser både tilbage og frem mod, hvad der skal ske med sigtelsen mod Lars Findsen.

    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

    17 min
  • Ajour #561: Politisk boykot af OL i Kina – vil man gå længere til VM?

    Der har hverken været politikere eller kongelige fra Danmark på tilskuerrækkerne til det netop overståede vinter-OL i Kina. Men hvorfor egentlig ikke?


    For de danske politikere ligger beslutningen i et krydsfelt mellem at slå ned overfor Kina, fordi de overtræder menneskerettighederne, mens man på den anden side ikke vil gå glip af handel med den økonomiske stormagt.


    I dagens Ajour ser vi frem mod VM i Qatar – for skal vi regne med at se for eksempel kronprins Frederik og statsminister Mette Frederiksen på tilskuerrækkerne til den tid?


    Det tror Altingets idrætsredaktør, Rasmus Dahl Løppenthin, ikke. Men han understreger samtidig, at OL i Kina og VM i Qatar er to vidt forskellige ting for de danske politikere. Hør hvorfor i dagens Ajour.


    I en tidligere version af denne podcast fremgik det, at udenrigsministeren havde fjernet et tweet, hvor ordet diplomatisk boykot indgik. Den oplysning er der dog ikke dokumentation for, og derfor har vi foretaget en rettelse. Altinget beklager fejlen.

    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

    14 min
  • Ajour #560: Facebook er under pres, og regeringen får bægeret til at flyde over

    Facebook og Google er længe blevet kritiseret af den danske regering, og nu bliver de det igen i det nye medieudspil.


    I udspillet anklager regeringen blandt andet Facebook for at være skadelig for demokratiet og for børn og unges trivsel. Derfor vil regeringen i fremtiden bede techgiganterne om at dele oplysninger om, hvordan algoritmerne påvirker netop trivslen hos børn og unge.


    Det har fået Facebooks chef i Norden til at kalde regeringens kritik for ”aggressiv hadtale”.


    Sammen med Altingets redaktører Chris Lehmann og Simon Lessel dykker vi ned i regeringens historisk kradse kritik af Facebook – og spørger, hvad der får bægeret til at flyde over for Facebook? Hør med i dagens Ajour.

    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

    14 min
  • Ajour #559 med Holstein: Messerschmidts første to uger har været fyldt med problemer – men han har undgået katastrofen

    Den interne uenighed i Dansk Folkeparti er stadig at finde i pressen, men Morten Messerschmidt har dog formået at holde folketingsgruppen intakt, siden han overtog formandsposten. Altingets politiske kommentator gør status på Dansk Folkeparti med Messerschmidt som formand.


    Uenigheden er stadig til at få øje på i Dansk Folkeparti, hvor der stadig er beskyldninger på tværs i gruppen og offentligt i pressen.


    Men det at Morten Messerschmidt dog har holdt sammen på folketingsgruppe er et positivt tegn for den nye DF-formand, mener Altingets politiske kommentator, Erik Holstein.


    Han påpeger dog, at Messerschmidt ikke kan nøjes med at have opbakning i baglandet, men at der skal findes en løsning, der kan give mere ro blandt politikerne på Christiansborg, som formentlig vil kræve aftaler med de øvrige fløje i partiet.


    I dagens udgave af Altinget Ajour forklarer Erik Holstein mere om, hvilke svar vi har fået om Dansk Folkepartis i de første uger med Morten Messerschmidt som formand.

    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

    16 min
  • Ajour #558: Med et "anderledes" medieudspil vil regeringen lade Netflix betale for dansk indhold

    ”Normalt ville sådan et medieudspil handle om, hvordan vi fordeler mediestøtten,” sagde kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen, da hun præsenterede regeringens medieudspil.


    Men dette her udspil er ”anderledes, fordi verden er forandret", fortsatte hun, "ikke mindst det digitale". Derfor vil regeringen for eksempel have streamingtjenester som Netflix og HBO til betale en afgift, som skal gå til danske film og nyheder.


    Altingets kulturredaktør, Christina Houlind, forklarer, at regeringens medieudspil er så godt som renset for kroner og ører – og i stedet lægger op til, at nogle af de grundlæggende vilkår for mediebranchen skal ændres. Derfor lægger regeringen også op til, at aftalen skal indgås med partier fra begge fløje.


    Hør mere om det nye medieudspil og om knasterne i de kommende forhandlinger i dagens Ajour.

    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

    11 min
  • Ajour #557: Derfor giver klimaloven problemer for de danske ministre

    Transportministeren blev væltet på ikke at fortælle om de negative klimaeffekter, og en lignende historie breakede på skatteministerens ressort umiddelbart efter. Hvorfor skaber klimaindsatserne problemer for den danske regering? Det handler dagens Altinget Ajour om.


    Benny Engelbrecht tilbageholdt information om de negative klimaeffekter, der fandtes om regeringens stort anlagte infrastrukturplan - og derfor er han ikke længere minister for transport.


    Umiddelbart efter Engelbrechts afgang dukkede en lignende historie op om - nu tidligere - skatteminister Morten Bødskov.


    To gange inden for kort tid kom regeringen i problemer på klimaområdet - og fælles for de to problemer er, at de i sidste ende handler om ambitionen om at nå klimaloven og målet om at reducere 70 procent af drivhusgasserne inden 2030.


    Men hvorfor er de problemer opstået for regeringen?


    Det handler dagens Altinget Ajour om, hvor politisk redaktør Esben Schjørring er gæst.


    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

    14 min
  • Ajour #556: Nu skal prisen på CO2 op – men kan røde og blå partier blive enige?

    Ét ton CO2 for 200, 700 eller måske 1200 kroner? Forhandlingerne om prisen på en ny, ensartet CO2-afgift står for døren.


    Men når Mette Frederiksen skal finde sit flertal, bliver det også et spørgsmål om, hvor meget hun har en valgkamp i sigte.


    For hun kan enten fortsætte i sporet med de partier, som var med i den seneste aftale om en grøn skattereform: Venstre, Konservative, Radikale og SF. Eller hun kan gå efter at få Enhedslisten med, så rød blok går solo – og på den måde vise forskellen mellem at stemme på en rød eller en blå statsminister.


    Altingets Energi og Klimaredaktør, Morten Øyen, fortæller om de politiserede CO2-afgifter i dagens Ajour.

    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

    13 min
  • Ajour #555: Sådan vil Danmark være en aktiv, troværdig og engageret Nato-allieret

    En ny udenrigspolitisk strategi er lanceret af regeringen, og med den ønsker Danmark at bevæge sig ind i kernen af Nato. Vil det ønske så også betyde flere penge til Forsvaret? Altingets forsvarsredaktør analyserer i dagens Altinget Ajour.


    Spændingerne mellem verdens stormagter er større end længe, og oveni de spændinger lancerede regeringen i begyndelsen af ugen en ny udenrigspolitisk strategi.


    I den er der blandt andet fokus på at bevæge Danmark ind i kernen af Nato og vise sig som en aktiv og engageret allieret, ligesom der er fokus på, at USA - sammen med Nato - er garanten for Danmarks sikkerhed.


    Hvad vil ønsket om at blive en del af kernen i Nato konkret føre til - og hvordan vil man gøre det?


    Altingets forsvarspolitiske redaktør, Andreas Krog, analyserer den nye strategi i dagens udgave af Altinget Ajour.

    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

    11 min
  • Ajour #554: Efter 32 dage med minkafhøringer - her er spørgsmålene, kommissionen formentlig grubler over

    Hvad vægter kommissionen højest – mundtlige eller skriftlige kilder? Har det betydning, om der rent faktisk blev ageret ulovligt, og hvad kan kommissionen sige om ansvaret? Altinget ser på en række af de mest interessante spørgsmål, som kommissionen skal forsøge at svare på.


    Læs Andreas Arps overbliksartikel om minkafhøringerne her.


    Mink har fyldt meget i mediebilledet, siden regeringen besluttede at slå dyrene ned på et hæsblæsende møde i november 2020.


    Nu har minkkommissionen færdiggjort sine afhøringer, og til sommer bliver offentligheden klogere på, hvad kommissionen så konkluderer på baggrund af dem.


    Kommer de mange mundtlige beretninger til at veje højest eller vil Magnus Heunickes noter - der pludselig dukkede op – have større vægt, når det skal afgøres, hvem der sagde hvad på mødet? Hvad kan kommissionen overhovedet sige om ansvar – og hvilken vægt kommer det til at have af betydning, om der rent faktisk blev handlet efter den melding om at aflive minkene, som regeringen gav på pressemødet?


    Det forklarer Altingets fødevareredaktør, Andreas Arp, om i dagens udgave af Altinget Ajour.

    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

    18 min
  • Ajour #553: Corona har rykket døden ind på Christiansborg

    Der er ikke grænser for, hvad sundhedsvæsenet kan behandle i dag – selv hos gamle og syge mennesker. Derfor er døden blevet et vigtigt politisk emne under coronapandemien. For hvem skal have lov til at bestemme, at de ikke vil genoplives, når de dør?


    Det skal alle, som er over 60 år, foreslår regeringen nu. Aktørerne er glade for idéen om mere selvbestemmelse, men der er fortsat en debat om, hvordan det helt praktisk skal foregå.


    Tidligere har statsministeren også sagt, at ”ethvert dødsfald med corona en tragedie” – en udtalelse som blev kritiseret af en overlæge i et indlæg her på Altinget. Men mener hun fortsat det?


    Altingets sundhedsredaktør, Signe Løntoft, fortæller i dagens Ajour, hvordan corona har sat fokus på døden som et politisk emne.

    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

    12 min

About Altinget Ajour

From the publisher's feed

På Altinget er vi eksperter i politik, og derfor giver vi dig to gange om ugen baggrund, perspektiv og sammenhæng for de vigtigste politiske historier i Danmark og EU.

Hosted on Acast. See

Best of Altinget Ajour

Ranked by our users in the last 21 days

More shows like Altinget Ajour

Udsyn by DR

Udsyn

30 Listeners

Verden ifølge Gram by DR

Verden ifølge Gram

27 Listeners

BorgenUnplugged by Qvortrup Media

BorgenUnplugged

33 Listeners

Kampagnesporet by Jyllands-Posten

Kampagnesporet

30 Listeners

Radio Information by Dagbladet Information

Radio Information

13 Listeners

Magten by DR

Magten

16 Listeners

Altinget taler om Europa by Altinget

Altinget taler om Europa

7 Listeners

Avistid by Weekendavisen

Avistid

16 Listeners

Pilestræde by Berlingske

Pilestræde

12 Listeners

Borgerlig Tabloid by B.T.

Borgerlig Tabloid

31 Listeners

Under gulvtæppet by Jyllands-Posten

Under gulvtæppet

4 Listeners

Sig det' løgn by RADIO IIII

Sig det' løgn

3 Listeners

Øverste hylde by Ekstra Bladet

Øverste hylde

5 Listeners

#dkpol by Altinget.dk

#dkpol

7 Listeners

BorgenUdenFilter by Lars Trier Mogensen, Henrik Qvortrup, Podads

BorgenUdenFilter

13 Listeners