Altinget Ajour

Altinget Ajour

Download on the App Store
  • Favorites

    63

    Followers

  • Typical duration

    29 min

    per episode

Based on Podcast App listening data

Altinget Ajour episodes

  • Ajour #552: Danskernes varmeregninger når skyerne – er løsningen en skattefri check?

    Torsdag gav klima- og energiminister Dan Jørgensen (S) regeringens første bud på, hvad der skal gøres ved de stigende energipriser, som rammer danskernes pengepung. Udover den eksisterende varmepulje på 100 millioner kroner foreslår han en skattefri check til de danskere, som er hårdest ramt.


    Partierne har løbende meldt deres bud på løsninger – i blå blok ser man helst, at elafgifterne skrues ned, så det ikke kun er de hårdest trængte, der får hjælp til at betale varmeregningen. Men udenfor Christiansborg er økonomerne ikke enige i, at man nødvendigvis bør skride ind politisk.


    Altingets energi og klimaredaktør, Morten Øyen, sætter energipriserne i verdensperspektiv i dagens Ajour, hvor han også ser frem mod forhandlingerne fredag.

    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

    12 min
  • Ajour #551 med Holstein: Den nye blå firkant har malet sig selv ind i et hjørne

    Fredag kunne regeringen sammen med SF, Radikale, Kristendemokraterne – og til dels DF – præsentere en aftale, som skal skaffe mere arbejdskraft. Én af knasterne var beløbsgrænsen for udenlandsk arbejdskraft, og derfor står DF udenfor den del af aftalen.


    Selvom Mette Frederiksen har lovet vælgerne, at hun ikke vil sætte grænsen ned med socialdemokratiske stemmer, kommer hendes finansminister nu til at foreslå det i folkesalen. Her er spørgsmålet, om Venstre og Konservative af taktiske årsager vil blokere for en sænkning af beløbsgrænsen, selvom de længe har presset på for en sænkning. Venstre og Konservative har i hele forløbet kørt nært sammen med Liberal Alliance og Nye Borgerlige i en ny blå firkant.


    Derfor er fokus – i stedet for statsministerens løftebrud – landet på de blå partier og deres styrkeprøve med regeringen. Erik Holstein vurderer, hvor partierne står efter den nye og politisk sprængfarlige aftale om arbejdsudbud i dagens Ajour.

    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

    15 min
  • Ajour #550: Hvem vidste hvad, da politiet ringede til minkavlerne?

    Minkkommissionen har ikke kun fokuseret på, hvem der fik tilsendt hvilke SMS’er, og hvem der sagde hvad til det møde, hvor beslutningen om at aflive minkene blev truffet. Nu er fokus i stedet rettet mod det actioncard, som de folk fra politiet, der ringede ud til minkavlerne, gjorde brug af.


    I afhøringerne er det kommet frem, at forfatteren var en underordnet medarbejder, som var blevet udlånt til Rigspolitiet fire dage inden, han fik til opgave at skrive actioncardet – en opgave han brugte 45 minutter på.


    Spørgsmålet er nu, om politiet pressede for meget på for at få aflivet minkene, i forhold til hvad der var hjemmel til i lovgivningen? Altingets fødesvareredaktør, Andreas Arp, forklarer om den sag i dagens udgave af Altinget Ajour, hvor han også ser frem imod afhøringerne, der venter i slutningen af denne uge.

    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

    17 min
  • Ajour #549: Den sværeste opgave for Morten Messerschmidt venter forude

    Et splittet parti skal samles, og et såret parti skal genopbygges. Morten Messerschmidt har med formandssejren klaret den mindst udfordrende af de opgaver, der venter DF-formanden fremover. Altingets politiske redaktør analyserer Messerschmidts sejr.


    Uenighederne i Dansk Folkeparti har været åbenlyse i den seneste tid.


    Formandskandidaterne har skændtes højlydt og sendt hårde beskyldninger imod hinanden, men nu er tiden kommet til, at partiet skal lægge uenighederne bag sig og samle sig bag én partiformand, nemlig Morten Messerschmidt.


    Men den opgave er naturligvis ikke ligetil – kan Messerschmidt agere samleren i Dansk Folkeparti og få overbevist kritikerne om, at han er den rette til at genrejse det sårede parti?


    Altingets politiske redaktør, Esben Schjørring, analyserer på Morten Messerschmidt valgsejr i dagens udgave af Altinget Ajour.

    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

    13 min
  • Trine Bramsen: Mange vil vores demokrati ondt

    Forsvarsminister Trine Bramsen (S) har to helt klare målsætninger for Danmark: Den stærke relation til Nato skal bevares, og der skal sættes flere penge af til forsvaret. I serien om Danmarks sikkerhedspolitiske fremtid har Altinget talt med Trine Bramsen truslerne mod Danmark.


    Forsvarsminister, Trine Bramsen (S) lægger ikke fingre imellem - hvis Danmark skal forblive trygt og sikkert, skal vi opretholde relationen til Nato. Og ministeren er indstillet på, at realiseringen af det mål kommer til at koste flere penge til det danske forsvar.


    "Der er ikke nogen tvivl om, at vi kommer til at skulle bruge flere penge på vores forsvar og sikkerhedspolitik," siger ministeren.


    Ifølge Bramsen stammer det stigende behov for økonomisk dækning, at sikkerhedspolitikken sniger sig ind i områder, der ikke før har været så skrøbelige. Det er for eksempel handelspolitik, forskning, erhverv og forsyning.


    I denne sidste episode af serien om Danmarks sikkerhedspolitiske fremtid ser forsvarsministeren på truslerne imod Danmark, og hvem Danmark skal alliere sig med for at forblive sikkert.

    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

    30 min
  • Ajour #548: Ukraine er lusen mellem Rusland og Natos negle

    Rusland fortsætter med at opstille tropper på grænsen til Ukraine, mens Nato-landene sender militært udstyr til Ukraine.


    Samtidig foregår der et intenst diplomatisk spil, hvor den amerikanske udenrigsminister Anthony Blinken er på lynrejse i både Bruxelles, Rusland og Ukraine for at tale sig ud af en militær konflikt. Også den danske forsvarsminister Trine Bramsen og udenrigsminister Jeppe Kofod været i Ukraine indenfor den seneste måned.


    Altingets forsvarsredaktør, Andreas Krog, fortæller i dagens Ajour om den spændte situation mellem Rusland og Nato, som har battleground i Ukraine. 

    Han svarer også på, hvor stor risikoen er for en væbnet konflikt, hvordan det kan få betydning for Danmark – og hvorfor man skal holde øje med en mulig false-flag operation, hvor Rusland får det til at ud som om, Ukraine angriber dem.

    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

    13 min
  • Ajour #547 med Løkke: Jeg har selv været skyldig i blokpolitik - derfor kan jeg også ændre på det

    Den tidligere statsminister løftede lidt mere af sløret for, hvad hans nye parti – Moderaterne – kommer til at have af holdninger i weekenden. Altinget har interviewet ham om partiet, analysen af at dansk politik er låst i blokkene – og om drømmene med partiet.


    Læs Esben Schjørrings artikel på baggrund af interviewet her.


    I weekenden blev Moderaternes holdninger en smule mere klare, end hvad de har været tidligere.


    Det gjorde det, da Lars Løkke Rasmussen blandt andet præsenterede en idé om en borgerpligt for alle unge, samt hvordan Moderaterne mener, at SU’en skal indrettes, så udgifterne til den ikke bare fortsætter med at stige.


    Det er dog ikke alle spørgsmål, der er svar på endnu – og derfor har Altinget interviewet den tidligere statsminister om det nye projekt, om hvad projektet giver Løkke selv - og om et af de overordnede temaer som partiet bygger på – at dansk politik er låst i blokpolitik, hvilket Løkke i øvrigt selv benyttede sig flittigt af i sin tid som statsminister.


    Altingets politiske redaktør, Esben Schjørring, har interviewet Løkke, og det interview kan du lytte til i dagens udgave af Altinget Ajour.

    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

    17 min
  • Ajour #546: Sådan skal 49.000 ledige med handicap have kortere vej til ansættelseskontrakten

    Der er generel mangel på arbejdskraft, men Danske Handicaporganisationer (DH) har en løsning for, hvordan virksomheder lettere får overblik over, hvordan personer med handicap kan besætte de ledige stillinger. Det handler dagens Altinget Ajour om.


    Der er omkring 49.000 ledige personer med handicap, og deres evner skal i højere grad fremhæves for virksomhederne.


    Det mener DH, der vil skabe en databank med info om personer med handicap i området. Meningen er, at virksomheder og jobcentre skal få bedre indsigt i, hvilke evner der findes i nærområdet, så virksomhederne også ser mod ledige med handicap, når de ledige stillinger skal besættes.


    Den overordnede ambitionen om at få flere personer med handicap i job deles af regeringen, og forslaget møder bred politisk opbakning, men helt køreklar er den ikke, mener virksomhedernes interesseorganisation.


    Lyt med i dagens udgave af Altinget Ajour, hvor Altingets erhvervsredaktør, Christoffer Lund-Hansen, forklarer om den sag.

    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

    12 min
  • Ajour #545: Hvad ved vi om statsministerens ældrelov?

    Det er svært at være imod, at man i en ældrelov vil lave "præcis lovgivning" og ”droppe unødigt bureaukrati”. Sådan siger redaktør på Altinget Kommunal, Kim Rosenkilde, om statsministerens måde at fremlægge en ældrelov i sin nytårstale 1. januar.


    Derfor er der heller ikke umiddelbart nogen partier, som er imod sådan en ny ældrelov. De borgerlige partier har dog i hvert fald ét forbehold, der siger, at der fortsat skal være "frit valg" for den ældre til at vælge mellem offentlig og privat pleje.


    Men hvad er det for nogle problemer, regeringen synes, skaber behovet for en ældrelov? Og hvordan er det gået i de kommuner, hvor man har forsøgt at ”sætte ældreplejen fri”? Det dykker dagens Ajour ned i sammen med Kim Rosenkilde, som også fortæller, hvad han glæder sig til at vide mere om, når regeringen sætter flere ord på indholdet af en ældrelov.

    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

    15 min
  • Fra terrortrusler til atomaftalen med Iran: Her er de sikkerhedspolitiske trusler, Danmark står overfor

    I denne serie om Danmarks sikkerhedspolitiske trusler ser vi nærmere på, hvilke trusler Danmark står overfor, i nærmeste fremtid - herunder terror, cyberangreb, Kinas fremtog og forhandlingerne om en ny atomaftale mellem USA og Iran. 


    Siden 11. september 2001 har terroren stået højt på listen over trusler, der har præget vesten. Herhjemme har Muhammedkrisen sat Danmark på verdenskortet som muligt terrormål. 


    Men i dag er truslerne mange og fletter sig ind i hinanden. 


    Cyberangreb er en overhængende risiko, der kræver nye og bedre sikkerhedsforanstaltninger for såvel virksomheder og den danske stat. Ovenpå et hektisk exit fra Afghanistan har den danske stat ved årets begyndelse sendt 105 soldater til Sahelregionen i Afrika, for, sammen med Frankrig, at bekæmpe Al Qaeda og Islamisk Stat. 


    Sideløbende arbejdes der i disse dage for at forhandle en ny atomaftale på plads mellem USA og Iran, ovenpå den foregående aftales forfald, da USA, ledet af Donald Trump, trak sig ud af den i 2018. 


    Dette sker samtidig med, at USA i stigende grad omtaler Kina som en trussel mod vesten, mens resten af de allierede holder vejret frem mod 5. november 2024, hvor det står klart, om Donald Trump endnu engang vinder retten til Det Hvide Hus. 


    Tidligere chefanalytiker hos Forsvarets Efterretningstjeneste, Jacob Kaarsbo, er i studiet, hvor vi taler om, hvilke trusler Danmark står overfor. 

    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

    32 min

About Altinget Ajour

From the publisher's feed

På Altinget er vi eksperter i politik, og derfor giver vi dig to gange om ugen baggrund, perspektiv og sammenhæng for de vigtigste politiske historier i Danmark og EU.

Hosted on Acast. See

Best of Altinget Ajour

Ranked by our users in the last 21 days

More shows like Altinget Ajour

Udsyn by DR

Udsyn

30 Listeners

Verden ifølge Gram by DR

Verden ifølge Gram

27 Listeners

BorgenUnplugged by Qvortrup Media

BorgenUnplugged

33 Listeners

Kampagnesporet by Jyllands-Posten

Kampagnesporet

30 Listeners

Radio Information by Dagbladet Information

Radio Information

13 Listeners

Magten by DR

Magten

16 Listeners

Altinget taler om Europa by Altinget

Altinget taler om Europa

7 Listeners

Avistid by Weekendavisen

Avistid

16 Listeners

Pilestræde by Berlingske

Pilestræde

12 Listeners

Borgerlig Tabloid by B.T.

Borgerlig Tabloid

31 Listeners

Under gulvtæppet by Jyllands-Posten

Under gulvtæppet

4 Listeners

Sig det' løgn by RADIO IIII

Sig det' løgn

3 Listeners

Øverste hylde by Ekstra Bladet

Øverste hylde

5 Listeners

#dkpol by Altinget.dk

#dkpol

7 Listeners

BorgenUdenFilter by Lars Trier Mogensen, Henrik Qvortrup, Podads

BorgenUdenFilter

13 Listeners