
Sign up to save your podcasts
Or


Based on Podcast App listening data
Det er ikke realistisk, at Dansk Folkeparti får Danmark ud af EU lige nu, og ej heller Menneskerettighedskonventionen. Merete Dea Larsen vil i stedet fokusere på at ændre politikken indefra, og så vil hun samle kræfterne i partiet ved at bygge sin opbakning på baglandets støtte.
Dansk Folkeparti skal stabiliseres, hvis Merete Dea Larsen bliver valgt som partiets formand. Der skal ikke være fokus på bombastiske udtalelser og hurtige quickfixes.
I stedet skal der fundamentalt styr på partiet, så alle ”tramper i samme retning”, og det er hun helt klar over vil betyde, at partiet formentlig ikke vil stryge op i meningsmålingerne som det første.
Merete Dea Larsen vil være garant for det lange, seje træk, der skal sikre et bedre fundament for Dansk Folkeparti at stå på. Hun vil hellere dyrke enigheden imellem partiet, frem for kun at fokusere på uenighederne og dermed iscenesætte sig selv.
Hun har heller ikke som det første på programmet, at Danmark skal ud af EU eller Menneskerettighedskonventionen, som flere af hendes konkurrenter har. Og selvom hun godt er klar over, at den tilgang formentlig ikke er den mest populære blandt partimedlemmerne, så er det den mest realistiske, som hun påpeger.
I sidste udgave af Altinget Ajours interviews med Dansk Folkepartis formandskandidater, kan du i denne omgang høre, hvordan Merete Dea Larsen vil sikre opbakning til DF som formand.
Fredag kan du i podcasten #dkpol høre Altingets politiske redaktør, Esben Schjørring, analysere formændenes svar. Det gør han i fællesskab med Altingets politiske kommentator, Erik Holstein.
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Dansk Folkeparti skal finde forskellene til Nye Borgerlige, når vælgerne skal overbevises om at stemme DF i stedet for NB, fortæller Morten Messerschmidt. Han mener at have planen klar. Lyt til interview med formandskandidaten her.
Nye Borgerliges menneskesyn er grundlæggende anderledes fra Dansk Folkepartis, og den forskel vil blive udpenslet med Morten Messerschmidt som formand for Dansk Folkeparti.
Det fortæller han om i Altinget Ajours interview, hvor han også udpensler, at han vil ud af menneskerettighedskonventionen, så Folketinget kan vedtage strammere udlændingelove – blandt andet en strammere hjemsendelsespolitik.
I denne udgave af Altinget Ajour kan du lytte til Messerschmidt forklare om sit kandidatur som DF-formand.
Medlemmerne i partiet skal for første gang stemme om, hvem der skal være ny frontfigur i partiet til det ekstraordinære årsmøde i Herning 23. januar.
Altinget har interviewet alle fire formandskandidater, og vil i denne uge udkomme med et nyt interview hver dag.
På fredag vil Altingets politiske redaktør, Esben Schjørring analysere de svar, som formandskandidaterne er kommet med. Den analyse vil du kunne lytte til i podcasten #dkpol.
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Den nordjyske byrådspolitiker Erik Høgh-Sørensen ville helst have været ude af EU i går. Hør, hvorfor han vil være ny formand, i andet afsnit af Altingets serie med formandskandidaterne til Dansk Folkeparti.
Står det til den nordjyske byrådspolitiker Erik Høgh-Sørensen, skal vi i 2025 have en folkeafstemning om at træde ud af EU. Samme år skal Danmark træde ud af Europarådet, så vi kan gøre mere på udlændingepolitikken.
De to mærkesager skal "omgående" skrives ind i et regeringsgrundlag, hvis det kommer så vidt til næste valg. Alligevel vil Erik Høgh-Sørensen ikke pege på en statsministerkandidat, for det handler om, ”hvem der giver DF mest i forhandlingerne.”
I dagens Ajour kan du høre endnu en formandskandidat fortælle om sine visioner for Dansk Folkeparti – denne gang Erik Høgh-Sørensen.
En serie i fire afsnit
Efter fire valgnederlag i træk for Dansk Folkeparti er det blevet tid til at finde en ny formand for partiet.
Nu skal medlemmerne så for første gang stemme om, hvem der skal være ny frontfigur i partiet, når fire formandskandidater stiller op til det ekstraordinære årsmøde i Herning 23. januar.
Altinget har interviewet alle fire formandskandidater, og vil i denne uge udkomme med et nyt interview hver dag.
På fredag vil Altingets politiske redaktør, Esben Schjørring, og Altingets chefredaktør, Jakob Nielsen, analysere de svar, som formandskandidaterne er kommet med. Den analyse vil du kunne lytte til i podcasten #dkpol.
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Vejen frem for Dansk Folkeparti er at se tilbage til de dyder, som var synonym med Dansk Folkeparti, da partiet var allerstørst. Til kanten på udlændingepolitikken, og helt ud af EU. Det mener Martin Henriksen i første udgave af Altingets serie med formandskandidaterne i Dansk Folkeparti.
Efter fire valgnederlag i træk for Dansk Folkeparti er det blevet tid til at finde en ny formand for partiet.
Og nu skal medlemmerne så for første gang stemme om, hvem der skal være ny frontfigur i partiet, når fire formandskandidater stiller op til det ekstraordinære årsmøde i Herning 23. januar.
Martin Henriksen er en af de kandidater, der vil være formand for Dansk Folkeparti og føre partiet ud af den krise, det er havnet i. Det skal blandt andet ske ved at få Danmark helt ud af EU, ligesom det skal stå fuldstændig klart, hvilken del af befolkningen som partiet er til for, samt at man får strammere udlændingepolitik ved at stemme på DF.
Altinget har interviewet alle fire formandskandidater, og vil i denne uge udkomme med et nyt interview hver dag. I denne omgang kan du lytte til Martin Henriksens svar.
På fredag vil Altingets politiske redaktør, Esben Schjørring, og Altingets chefredaktør, Jakob Nielsen, analysere de svar, som formandskandidaterne er kommet med. Den analyse vil du kunne lytte til i podcasten #dkpol.
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Danmark har igennem Rigsfællesskabet og Grønland en unik adgang til Arktis Råd, hvor flere af verdens største magtnationer er medlemmer. I tredje episode af serien om Danmarks sikkerhedspolitiske trusler ser vi nærmere på, hvad Arktis Råd betyder for Danmark, og hvilken rolle Grønland spiller for Danmarks position.
Danmark sidder i en unik situation, fordi vi som eneste land i verden er medlem af både EU, NATO og Arktisk Råd.
I Arktis Råd har Danmark tæt kontakt til både USA og Rusland, der begge også er medlemmer af rådet, og derudover er Kina også til stede som observatørstat.
Rådet er i stigende grad presset af, at de forskellige medlemslande har forskellige interesser, hvor Kina eksempelvis ønsker at området frigives, så søfartsruterne er tilgængelige for alle.
Men hvilken indflydelse har Danmark ved at være medlem af Arktisk Råd - og hvis Grønland på et tidspunkt melder sig ud af Rigsfællesskabet og bliver en selvstændig nation, hvad vil det så få af betydning for Danmarks rolle i storpolitikken?
I tredje episode af serien om Danmarks Sikkerhedspolitiske Fremtid ser vi nærmere på Danmarks medlemskab af Arktisk Råd. Redaktør for Altinget Arktis, Andreas Krog, og forsker ved DIIS, Flemming Splidsboel Hansen, er gæster i studiet.
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
På årets første arbejdsdag udgiver vi den nytårsudsendelse, som Altingets politiske redaktør, Esben Schjørring, og Altingets chefredaktør, Jakob Nielsen, har udgivet i vores nye podcast #dkpol.
Her kan du med de to se frem imod 2022 for de borgerlige partier, og hvad der bliver mest interessant at følge med i. Og hvis du synes om udsendelsen, så kan du finde tre afsnit mere i #dkpol-podcasten. Bare søg på #dkpol, hvor du lytter til dine podcasts. Der kan du også finde en udgave, der ser frem imod 2022 for de røde partier.
Vi er tilbage med dine normale Ajour-udsendelser fra næste uge. Godt nytår!
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
I denne serie om Danmarks sikkerhedspolitiske trusler ser vi nærmere på, hvorfor migration i stigende grad volder EU og Danmark problemer – og hvordan migrantkriserne adskiller sig.
Siden den store migrationskrise i 2015 har emnet været højspændt politisk og årsag til splittelse i EU, hvor unionen delte sig i såkaldte slapper- og strammergrupper.
Senest har vi set, hvordan EU stod i et diplomatisk dilemma, da migranter forsøgte at komme ind i Polen fra Belarus. Præsidenten for Belarus, Aleksandr Lukasjenko, havde fragtet flygtninge og migranter til EU’s ydre grænse, for at presse EU til at lempe de sanktioner, man har underlagt Belarus.
Krisen er afværget for nu. Men har Lukasjenko fundet dét, der er EU’s akilleshæl?
I anden episode af Danmarks Sikkerhedspolitiske Fremtid ser vi nærmere på migrationsproblematikken for en union, der klassisk beror sig på diplomatiske værdier.
EU-redaktør for Altinget, Rikke Albrechtsen, og seniorforsker ved DIIS, Ninna Nyberg Sørensen, er gæster i studiet.
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
I denne serie om Danmarks sikkerhedspolitiske trusler ser vi nærmere på, hvor og hvordan Nato påvirker Danmark – og på hvorfor Rusland og NATO så ofte ender med at puste sig op overfor hinanden.
Helt siden NATO blev oprettet efter anden verdenskrig, har der været uenigheder imellem den vestlige forsvarsalliance og Rusland.
Senest er den uenighed blevet gentaget på grænsen til Ukraine, hvor Rusland opruster, mens ukrainerne beder NATO om hjælp. Et andet sted hvor de to puster sig op over for hinanden er i de baltiske lande.
Her er også danske styrker til stede for at bidrage til at lave en markering overfor den russiske præsident, Vladimir Putin.
I denne første episode af en serie på fem ser vi nærmere på NATO og Danmarks forhold til Nato. General for 1. brigade, Henrik Lyhne, og forsker ved DIIS, Flemming Splidsboel Hansen, er gæster i studiet.
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Et politisk begivenhedsrigt 2021 er ved at være overstået, og de store historier er nærmest snublet over hinanden. Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, runder året af og ser tilbage på de mest opsigtsvækkende sager.
Rigsret, minkkommission, corona, kommunalvalg – og en DF-formand, der er gået af, er nogle af de begivenheder, der har fyldt mest i dansk politik i 2021.
Inger Støjbergs rigsretssag gav et udfald til historiebøgerne, og så er det ifølge Erik Holstein overraskende, hvordan Socialdemokratiet har håndteret presset fra Minkkommissionen.
Derudover går Venstre ud af 2021 i god form, og noget af det interessante, der er at se frem til i 2022, er, om minkkommissionens beretning vil føre til endnu mere pres på rød blok og mere vind i sejlene for de blå.
Du kan høre mere om året der gik i årets sidste normale udgave af Altinget Ajour.
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Omikron-varianten har ført til nye restriktioner og debat om reelle nedlukninger verden over. Den variant blev opdaget i Sydafrika, hvor få er vaccineret. Så har verdens ledere en plan for at undgå, at denne situation gentager sig i fremtiden? Altingets udviklingsredaktør forklarer.
Der er stigning i smittetallene, og verdens ledere reagerer ved at genindføre restriktioner.
Omikron-varianten har givet coronapandemien nyt liv, og de restriktioner der er fulgt med, kan have store konsekvenser for økonomierne i flere lande.
I Afrika er meget få vaccineret, og en del af årsagen til det er manglende vacciner – noget som resten af verden ellers har lovet at ville donere til kontinentets lande.
Så har verdens ledere en plan for at gøre det, så man kan undgå nye corona-mutationer? Og er der overhovedet interesse for at blive vaccineret blandt de afrikanske borgere?
Altingets udviklingsredaktør, Maja Hagedorn Hansen, forklarer om den sag i dagens udgave af Altinget Ajour.
Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
From the publisher's feed
Hosted on Acast. See
Ranked by our users in the last 21 days

30 Listeners

27 Listeners

33 Listeners

30 Listeners

13 Listeners

16 Listeners

7 Listeners

16 Listeners

12 Listeners

31 Listeners

4 Listeners

3 Listeners

5 Listeners

7 Listeners

13 Listeners