Det blev et blåt protestvalg i Grønland. Vælgerne i Grønland har forkastet de to røde, traditionelle regeringspartier, mens det liberale Demokraatit er blevet tredoblet og nu er det største parti. Signalet til både København og Mar-a-Lago er klart, mener Lars Trier Mogensen: Grønlænderne har stemt for historisk forandring, men først og fremmest i form af kontante reformer af den hjemlige, økonomiske politik. Et klart flertal ønsker, at løsrivelse må vente, indtil Grønland står væsentligt stærkere rent økonomisk. Og at Trump skal stikke piben ind. Lars Trier Mogensen er igennem fra Nuuk, hvor han har fulgt valget. 

Det er i denne uge fem år siden, at Danmark blev lukket ned for at dæmme op for coronasmitten. Og tilsyneladende har de fleste af os lagt den vilde og samfundsomvæltende begivenhed bag os. Men mens 70-80 procent af den danske befolkning kom ud på den anden side af nedlukningerne med en større tiltro til både egen og samfundets robusthed, viser den seneste valgundersøgelse fra Aarhus Universitet, at 15 procent i dag nærer »meget lille tillid« til de danske politikere. Glemte vi dem, der følte sig udskammet og overhørt? 

I en ny serie undersøger Information coronanedlukningernes samfundsmæssige senfølger. Sundhedsmedarbejder Louise Drivsholm  har mødt en af dem, der mistede tilliden til samfundet under coronakrisen – førtidspensionisten Mette Bækgaard – og kommer i studiet og fortæller. 

Vi skal selvfølgelig også forbi den helt store dagsorden, nemlig den europæiske sikkerhedssituation, som ikke er, hvad den har været, efter at vores største og vigtigste allierede ikke længere kan betegnes som en venligtstillet stat. Så hvad gør Danmark ved, at vi i 2023 indgik en aftale med USA, der åbner for amerikanske militærbaser på dansk jord? Og hvad stiller vi op med den gigantiske ordre, vi har ingået om amerikanske F35-kampfly? Chefredaktør Anton Geist undersøger mulighederne – også de knap så heroiske.