Asterisk 96, december 2020. Tema: Pædagogik i en coronatid

Hensynet til andre samfundsborgere ligger de unge meget på sinde – også i en coronatid. Sådan lyder det fra to forskere, der i denne artikel kommer med en karakteristik af en generation, der gør op med individualismen, for i stedet at søge fællesskab om noget større end dem selv, nemlig klimaet. Og selvom de bliver skudt i skoene, at de ikke er solidariske med ældre generationer i coronatiden, så peger forskningen på, at hensynet til andre samfundsborgere ligger de unge endog meget på sinde.

Se mere på dpu.au.dk/asterisk

Asterisk 96, december 2020. Tema: Pædagogik i en coronatid

Nedlukningen af skoler verden over kommer ikke til at ændre skolesystemerne fundamentalt. Men den har stillet skarpt på vigtige problematikker. Blandt andet at digital undervisning ikke er noget reelt alternativ. Selv de største tilhængere af digital undervisning har svært ved at argumentere for netop det i sin reneste form. Sådan lyder det fra tre forskere, der opfordrer til at tage ved lære af corona-erfaringerne uden at forvente de store omvæltninger i skolesystemerne. For skoleudvikling tager tid.

Se mere på dpu.au.dk/asterisk

Asterisk 95, september 2020. Tema: Den reflekterende praktiker

Hvordan styrker vi forbindelsen mellem teori og praksis på læreruddannelsen, så den nyuddannede lærer undgår praksischok? Asterisk har talt med to DPU-forskere om, hvordan lærerstuderende kan øve sig på at være reflekterende praktikere, der formår at bruge teoretisk viden til at kvalificere praksis. Det vil styrke deres faglige profil og stille dem stærkere i mødet med en uforudsigelig skolevirkelighed.

Se mere på dpu.au.dk/asterisk

Asterisk 95, september 2020. Tema: Den reflekterende praktiker

Pædagoguddannelsen skal tage legen mere alvorligt og uddanne pædagoger, der både kan lege, handle og reflektere. Legen er den vigtigste aktivitet i dagtilbud, og den skal tilbage og stå centralt i pædagoguddannelserne, lyder det fra to forskere fra DPU. For leg opstår ikke af sig selv blandt børn; den skal inspireres og understøttes af omgivelserne. Det kræver pædagoger, som kan være både reflekterende, handlende og legende i deres praksis.

Se mere på dpu.au.dk/asterisk

Der blæser nye vinde i testverdenen, hvor der løbende kommer nye typer af test til. Vi tester fx elevers demokratiske dannelse, deres samarbejdsevner, deres empati og deres evner til at få idéer og løse problemer. Det er positivt, at vi tester andet end de traditionelle fag, men det kalder på nye og skærpede krav til kvaliteten af testene, mener to DPU-forskere.

De nationale test har mødt bred kritik, og politikerne har besluttet at skabe et nyt testsystem. Men har vi overhovedet brug for at teste eleverne i skolen? Ja, lyder det samstemmende fra tre forskere, som Asterisk har stillet spørgsmålet. Hvis systemet vel at mærke måler korrekt og tester meningsfuldt, og hvis formålet er klart og pædagogikken i højsædet.

Asterisk 93, marts 2020. Tema: Diversitet

Tænk hvis man så mennesker som mennesker, før man så dem som mænd, kvinder, gamle, unge, rige, fattige, brune, hvide eller hvad vi nu har. Asterisk har spurgt tre forskere, hvorfor vi ofte putter hinanden i kasser, og hvad det gør ved vores muligheder for at udfolde os.

Se mere på dpu.au.dk/asterisk 

Diversitetsarbejde er også stemningsarbejde, fortæller professor Dorthe Staunæs, der skal forske i, hvorfor noget motiverer, mens andet provokerer, når det gælder diversitet.

Forskelsbehandling og privilegier er emner, der kan få sindene i kog. Derfor er det at arbejde med diversitet ikke bare at arbejde med holdninger, men i høj grad også et arbejde med stemninger. Et nyt forskningsprojekt ledet af professor Dorthe Staunæs fra DPU, Aarhus Universitet, skal undersøge, hvordan man skaber en skolekultur, der kan forholde sig til diversitet uden at gå i hårdknude.

Se mere på dpu.au.dk/asterisk

Det danske uddannelsessystem giver på overfladen lige muligheder for alle. Men ved nærmere eftersyn er længden på vores uddannelse stadig tæt forbundet med størrelsen på vores forældres pengepung.

I Danmark bryster vi os af et uddannelsessystem med lige muligheder for alle. Men reelt er det stadig størrelsen på vores forældres pengepung, der afgør ikke bare længden på vores uddannelse – men også i nogen grad, hvordan vi er stillet, når vi træder ud på arbejdsmarkedet.

Kulturen i klasserummet, forventninger og kønsstereotyper er afgørende for, hvordan piger præsterer i matematik og naturvidenskab. Det bliver ofte en selvopfyldende profeti. Nyt projekt undersøger skolekulturens betydning.

Pædagogikken og kulturen i klasseværelset præger eleverne i kønsstereotype retninger, hvor piger præsterer mindre, især i matematiske og naturvidenskabelige fag. Det betyder, at vi ikke får fuld valuta for pigernes evner. Et nyt dansk forskningsprojekt er ved at undersøge, hvordan skolekulturen bidrager til kønsuligheden.