Asterisk - DPU's digitale magasin

De nationale test har mødt bred kritik, og politikerne har besluttet at skabe et nyt testsystem. Men har vi overhovedet brug for at teste eleverne i skolen? Ja, lyder det samstemmende fra tre forskere, som Asterisk har stillet spørgsmålet. Hvis systemet vel at mærke måler korrekt og tester meningsfuldt, og hvis formålet er klart og pædagogikken i højsædet.

Asterisk 93, marts 2020. Tema: Diversitet

Tænk hvis man så mennesker som mennesker, før man så dem som mænd, kvinder, gamle, unge, rige, fattige, brune, hvide eller hvad vi nu har. Asterisk har spurgt tre forskere, hvorfor vi ofte putter hinanden i kasser, og hvad det gør ved vores muligheder for at udfolde os.

Se mere på dpu.au.dk/asterisk 

Diversitetsarbejde er også stemningsarbejde, fortæller professor Dorthe Staunæs, der skal forske i, hvorfor noget motiverer, mens andet provokerer, når det gælder diversitet.

Forskelsbehandling og privilegier er emner, der kan få sindene i kog. Derfor er det at arbejde med diversitet ikke bare at arbejde med holdninger, men i høj grad også et arbejde med stemninger. Et nyt forskningsprojekt ledet af professor Dorthe Staunæs fra DPU, Aarhus Universitet, skal undersøge, hvordan man skaber en skolekultur, der kan forholde sig til diversitet uden at gå i hårdknude.

Se mere på dpu.au.dk/asterisk

Det danske uddannelsessystem giver på overfladen lige muligheder for alle. Men ved nærmere eftersyn er længden på vores uddannelse stadig tæt forbundet med størrelsen på vores forældres pengepung.

I Danmark bryster vi os af et uddannelsessystem med lige muligheder for alle. Men reelt er det stadig størrelsen på vores forældres pengepung, der afgør ikke bare længden på vores uddannelse – men også i nogen grad, hvordan vi er stillet, når vi træder ud på arbejdsmarkedet.

Kulturen i klasserummet, forventninger og kønsstereotyper er afgørende for, hvordan piger præsterer i matematik og naturvidenskab. Det bliver ofte en selvopfyldende profeti. Nyt projekt undersøger skolekulturens betydning.

Pædagogikken og kulturen i klasseværelset præger eleverne i kønsstereotype retninger, hvor piger præsterer mindre, især i matematiske og naturvidenskabelige fag. Det betyder, at vi ikke får fuld valuta for pigernes evner. Et nyt dansk forskningsprojekt er ved at undersøge, hvordan skolekulturen bidrager til kønsuligheden.

Økonomiske begreber som produktivitet, investering og effekt er blevet en del af pædagogikken. Men hvordan måler man værdien af en uddannelse, når den også har en værdi i sig selv?

Forurener økonomerne pædagogikken med al deres snak om produktivitet, investering og effekt? Eller er det faktisk pædagogikken, der har brug for en håndsrækning, hvis den ikke skal spille fallit? Asterisk ser på, hvordan økonomi og pædagogik krydser bane i velfærdsstatens tjeneste, men undervejs får billedet af skolens formål til at stå uskarpt. 

Det er svært at tale ondt om omsorg. Men kan den blive for meget af det gode? Og hvem har egentlig ansvaret for den? Asterisk er gået ombord i den omsorg, vi drager for os selv og hinanden.

Den omsorg, vi drager for os selv og hinanden, ser vi normalt som noget positivt. Men ifølge to professorer, som Asterisk har talt med, kan omsorg også være både omklamrende, ulighedsskabende og et redskab til at sikre, at borgerne forbliver arbejdsduelige.

Som pædagog skal du ikke kun drage omsorg for børnene, men også for dig selv. Med enkle teknikker kan pædagoger træne deres egenomsorg. Det hjælper dem til at navigere i en presset hverdag, uden at de mister grebet om sig selv. Det gør dig til en bedre pædagog, lyder det fra to DPU-forskere. Med enkle teknikker kan pædagoger træne deres egenomsorg, og det hjælper dem til at navigere i en presset hverdag, uden at de mister grebet om sig selv. Men det kræver en åben og tillidsfuld kultur og en leder, der viser vejen.

Gennem litteraturen får vi mulighed for at indleve os i andre mennesker – men det sker ikke af sig selv, blot vi åbner en bog. Litteratur kan have en værdi i mange flere professioner end den snævert danskfaglige. Asterisk har spurgt to litteraturforskere, hvorfor og hvordan læsning kan blive til medmenneskelig læring.

Pædagoger skal ikke elske børn; de skal udøve professionel omsorg. Men er det en medfødt personlig egenskab, eller kan man lære at være professionelt omsorgsfuld?

At tale om, at der skal være kærlighed i det pædagogiske arbejde, er at nedgøre pædagogfaget. Til gengæld er evnen til at drage omsorg helt essentiel for alle pædagoger. Men er det en medfødt personlig egenskab, eller kan man lære at være professionelt omsorgsfuld − også over for mennesker, som man egentlig ikke kan lide?