Berørth
Download on the App Store

Berørth episodes

  • Efterliv: Bruce Greyson
    Vi bør tale om døden hver dag, mener Bruce Greyson, der som en af verdens førende forskere i nærdødsoplevelser ved, hvor meget godt det gør os. Selv kender han alt til tabuet om døden. Og har selv frygtet den. Men ikke længere.

    ”Hvorfor skulle jeg,” spørger han.

    ”Når dem, der har været døde, har været glade for det?”

    I dette enestående interview over en lidt skrattende netforbindelse, afslører han overraskende viden om, hvor almindelige nærdødsoplevelser er, og hvorfor de kan få selv ellers stabile ægtepar til at blive skilt.

    Selv kender jeg til nærdødsoplevelser og har skrevet om dem i nogle af mine bøger. Alligevel var jeg overrasket over meget af det, Bruce Greyson fortalte. Blandt andet om den ensomhed, der kan ramme mange efter sådan en oplevelse. Den genkender jeg efter mine egne oplevelser, og det var en tryghed at få at vide, at der er mere viden på vej om neotp det at leve med oplevelserne – på både godt og ondt.

    Bruce Greyson er professor emeritus i både psykiatri og neurologi ved University of Virginias School of Medicine og globalt anerkendt som værende blandt de største lægelige eksperter i nærdødsoplevelser og manden bag den skala, de rubriceres efter, Greysonskalaen.

    Han er forfatter til ”After”, udkommet på dansk som ”Efter – en læge udforsker, hvad nærdødsoplevelser fortæller om livet og efterlivet”, Gyldendal, 2021.
    24 min
  • Børn: Dorte Toudal Viftrup
    Lektor Dorte Toudal Viftrup er netop nu midt i et tre-årigt forskningsprojekt, der skal lære voksne at tale med børn om noget af det, mange voksne selv har umådeligt svært ved at tale om: Åndelighed.
    ”Men vi er faktisk forpligtet til det,” konstaterer hun, der er lektor ved Forskningsenheden for Almen Praksis ved Institut for Sundhedstjenesteforskning, Syddansk Universitet.
    I følge folkeskolelovens § 1 skal folkeskolen ”i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder,” der ”fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling”, herunder det, som det kaldes ”den åndelige” udvikling.
    Og WHO, FNs sundhedsorganisation,forpligter Danmark til at prioritere ”spiritual care”, åndelig og eksistentiel omsorg for alle.
    Hør i samtalen med hende, hvorfor det er så vigtigt og få på www.charlotteroerth.dk en række gode råd til at tage samtalerne med dit barn, barnebarn, nevø, niece eller gudbarn.
    30 min
  • Oplevelser: Marianne Rankin
    I sine tidligere studier har Marianne Rankin Ph.D. i lighed med andre forskere slået fast, at mindst hver anden af os har en oplevelse i løbet af vores liv, og at der ikke er nogle grupper af mennesker, der ser ud til at være mere eller mindre modtagelige end andre.
    Hun har desuden også fastslået, at der ikke er særlige oplevelser, der rammer særlige befolkningsgrupper.
    I sin nyeste forskning har hun nærstuderet 2000 af 6600 beretninger om spirituelle oplevelser i The Alister Hardy Religious Experience Research Centre Archive.
    Hvad er frugterne? Hvad er det, der gøres ved os?
    ”Der er mange, mange forskellige slags oplevelser”, fastslår hun, men følelsen, de efterlader, er oftest den samme. Flertallet ”har oplevelser af pludselig at føle sig elsket på en måde, som de ikke havde forventet.”
    Hvad gør det ved os?
    29 min
  • Kærlighed: Christian Suhr
    Hvad har vi til fælles på tværs af religioner og kulturer? Professor Christian Suhr, Aarhus Universitet, søger efter svar ved at undersøge oplevelser af kærlighed hos kristne, muslimer og buddhister med de spirituelle oplevelser, som de fleste af os får i løbet af vores liv. Det er på tide at rette fokus mod det fælles, mener han, der tidligere har forsket i ekstremisme.
    40 min
  • Rødder: Peter Halldorf
    ”Den svære kærlighed” hedder den seneste bog ud af langt over 30 styk, som den svenske præst Peter Halldorf, 63 år har skrevet. Bogen, der netop er udgivet på dansk, er lille og tæt og handler om, hvor sammenvævede, vi mennesker er. Faktisk er vi så tæt på hinanden, at vi ikke eksisterer uden andre. Det gør ikke kærligheden lettere, snarere tværtimod, men netop derfor må vi undersøge den, mener manden, som jeg netop har været på retræte med.
    Efter en vandring ved Hammershus på Bornholm satte vi os og talte en god halv time om et råd, han engang gav mig. Et råd, jeg gerne vil dele med andre. Fordi det hjalp.
    Bliv, hvor du er og gør godt derfra, opfordrede den tænksomme og vidende pinsepræst.
    Han er selv i alle årene rejst ud, men altid vendt hjem igen for at inddrage den nye viden i det liv, han lever i Sverige.
    Dette med at tro, at alt er bedre, mere interessant, vildere og dybere et andet sted, er et grundlæggende træk i mennesket, mener han. Men rastløsheden kan vendes til det gode, hvis man husker at vende hjem.
    Glemmer man sine rødder, vil man til at gå for meget op i det ydre. Det gælder også troen, hvor man kan komme til at fokusere på de ydre udtryk for troen fremfor selve kernen af troen. Derfor her Peter Halldorf i mere end 30 år arbejdet på at få trukket mere af den tidlige kristendom ind i den moderne hverdag.
    At læse Peter Halldorfs bøger – den seneste og ”At drikke dybt af ånden” blandt andet - er for mig som at spise og drikke åndelig føde og væske. Sådan er det også at tale med ham og at være på retræte med ham. Jeg håber, at også vil få glæde af denne cirka 35 minutter lange samtale med Nordens store og samtidig stille og rolige stemme.
    38 min
  • Morgendialog: Daniel Nørgaard
    Der findes mange mennesker, jeg gerne vil lære af. En af dem er Daniel Nørgaard, tidligere præst ved den katolske domkirke i København, netop udklækket jesuit og snart indehaver af en master i netop den form for spiritualitet, jesuitterordenens grundlægger, spanske Ignacio de Loyola (1491-1556), har udviklet.
    Ved at være den, han er, leve i cølibat og blive ved at undersøge sin tro, udvider han min horisont, men fastholder mig samtidig i den kerne af tro, jeg mærker stærkere, jo flere sorger og glæder, der kommer min vej. Lyder det mærkeligt? Prøv at lytte vores samtale, tag den med på en god halv times gåtur, og jeg tror, du vil opleve – som jeg – at Daniel taler ind i en bevægelse, der i disse år vokser sig større i Danmark. Flere og flere mærker, at det er vigtigt at tænke over, hvorfor så mange tror og altid har gjort det? Hvad er det i os? Hvordan undersøger vi det? Jeg gjorde det sammen med Daniel Nørgaard. Det blev jeg klogere af.
    Måske bliver du det også?
    37 min
  • (om)sorg: Ann Sofi Lægsgaard Andersen
    Krigen i Ukraine og eftervirkningerne af Covid-19 giver mange af os en tung tid, men kan vi tillade os at være ked af vores eget? Og hvordan kan vi hjælpe hinanden med både små og store sorger?
    Det ved jeg meget mere om efter at have talt med sognepræst Ann Sofi Lægsgaard Andersen om bibelsk sjælesorg – og om at have mistet sit barn.
    Vi mødtes i forårssolen væltende ind af de mange vinduer på præstegården i Jerslev i Vendsyssel, hvor hun bor og arbejder – blandt andet med samtaler og grupper i bibelsk sjælesorg, en måde at hjælpe andre, som er udviklet i krigszoner og bruges i flygtningelejre og andre steder til mennesker med voldsomme traumer. Men det kan også bruges til daglig. Også af den, der ikke tror.
    34 min
  • Bøn: Anders Gadegaard
    Nede i kælderkontoret skråt overfor Københavns Domkirke sidder Anders Gadegaard. Han fik mig næsten til at rødme, da vi indspillede dette afsnit af Berørth, der handler om bøn.
    Til september går han på pension efter snart 25 år ikke blot som domprovst, men også som primær ansvarlig for morgenandagten i Danmarks Radio. Hvor mange tusinde gange, han har bedt, har han ingen anelse om. Måske havde det været interessant at tælle, men for Anders Gadegaard, 59 år, er det er bønnen her og nu, der er den mest interessante. Bøn handler om at være til stede. Som i elskov. Som han skriver i sin seneste bog om netop brug af bøn i Danmark i dag: ”Åh, jeg be´r”:
    De fleste gør det. Enkelte gør det aldrig. Rigtig mange gør det alene. Færre gør det sammen. Det bringer mange helt ud af sig selv og anses af flertallet for at være temmelig grænseoverskridende. Det kunne lyde som indledning til en beskrivelse af erotikkens væsen, men …
    Som han siger:
    ”At bede er en forening mellem Gud og menneske, og den har man i århundreder også beskrevet med erotikkens sprogbrug. Gud og menneske forenes. Bliver ét. Hvornår bliver mand og kvinde det? Ja, det ved vi jo godt, ikke?”
    38 min
  • Buddhisme: Silje Kvamme Bjørndal
    Flere i vesten end nogensinde tager elementer af buddhismen til sig. Og med god grund, mener generalsekretær i den kristne organisation, Areopagos, Silje Kvamme Bjørndal, for den kan lære os at blive mere optagede af klodens og andre menneskers ve og vel. Men, hvorfor vil hun så forblive kristen? Efter min halve times samtalen med Silje Kvamme Bjørndal, der taler et letforståeligt norsk, er jeg blevet langt klogere på, hvorfor så mange netop nu drages af østen - og jeg kan bedre se, hvad der binder mennesker sammen kloden over – i krig og fred og i en tid, hvor de velkendte religiøse mønstre er opløsning, og vi selv plukker fra trosretningerne.

    ”Der et noget i buddhismen, som vi lader til at have mistet i vores protestantiske kristendom, og som falder sammen med den tid, vi lever i nu”, siger Silje Kvamme Bjørndal blandt andet.

    Areopagos arbejder med blandt andet dialog mellem de to religioner fylder 100 år i år.

    ”For 100 år siden var det vældig kontroversielt, men nu er buddhismen blevet en integreret del af mange menneskers liv i Norden,” konstaterer Silje Kvamme Bjørndal. Hun er uddannet teolog, opdraget i den norske pinsekirke og har før sit hverv som generalsekretær forsket i netop troens betydning i samfund som sit eget norske og det danske sekulære samfund.
    37 min
  • Krig og Corona: Henrik Reintoft Christensen
    Henrik Reintoft Christensen har som leder af Center for Samtidsreligion på Aarhus Universitet gjort mig meget klogere på, om troen overhovedet har betydning for os i en i en tid med så voldsomme begivenheder som pandemien og invasionen i Ukraine. Den nyeste forskning og hans overblik gør ham sikker i sin sag. Den spirituelle side af religionen – vores egne samtaler med det større om livets mening – vil vokse. Samtidig vil den konventionelle kirkegang blive mindre, og dogmernes betydning mindskes. Med andre ord så betyder Gud, eller hvad vi kalder ham/den/det fylde mere, men organiseringen af troen vil blive mindre fast. Vi vil blive mere og mere individuelle og selv sy vores trosliv sammen, forudser han, men vi vil stadig gøre det sammen med andre - men i mere forskellige og måske også skiftende fællesskaber. For vi lærer netop nu med de kriser, vi lever i, at vi mennesker er forbundne. På godt og på ondt.

    Lyt til Henrik Reintoft Christensen og bliv klogere på, hvad tro er for os i dag. Hvad er den for dig?
    God lyttelyst.
    36 min

About Berørth

From the publisher's feed

Berørth – en podcast om at være i livet

Berørth er en podcast for dig, der tvivler og søger mening og gerne vil være noget for andre. Den er for dig, der har mod på at gå nysgerrigt og…

More shows like Berørth

Sørine & Livskraften by Kristeligt Dagblad

Sørine & Livskraften

53 Listeners

Damerne først by DR

Damerne først

12 Listeners

Reflektoriet by Ekumeniska kommuniteten i Bjärka-Säby

Reflektoriet

2 Listeners