Berørth

"Kristendommen var aldrig blevet til uden kvindernes indsats, da Jesus levede og i årene derefter".

Det fastslår Marianne Aagaard Skovmand, cand. theol. PhD og forfatter til et omfattende værk om kvinder i kristendommens første tid.

Selv om man har studeret de kristne tekster indgående i 2000 år, dukker der hele tiden ny viden op. Ofte er det viden, der giver kvinderne en større rolle.

"Det var ofte kvinder, der organiserede og finansierede møderne mellem kristne de første år, ligesom de sørgede for Jesus og hans følge", fastslår hun efter sin indgående forskning forud for udgivelsen af ”De skjulte ledere – om kvinderne i den tidligere kristendom”, på Gyldendal 26. oktober.

Forfatteren, der tidligere har oversat både Maria- og Thomasevangelierne, dokumenterer, hvordan Jesus og senere Paulus, der formede begyndelsen på kristendommen og konstant inddrog kvinderne i beslutningerne, og det i en tid, hvor det var endnu mere provokerende end i dag.

"Det betyder noget at kunne fastslå det, for det er selve kernen af kristendommen, at både kvinder og mænd er skabt af Gud i hans billede og derfor har samme værdi og samme rettigheder. Nu kan vi se, at Jesus og også Paulus faktisk stod ved det og kæmpede for det i de år", påpeger Marianne Aagaard Skovmand, hvis forskning understøttes af professor Joan Taylor, Kings College, London, en af verdens førende eksperter i Jesus og den tidlige kristendom.

"Netop det at inddrage kvinder var en afgørende del af Guds projekt med Jesus", fastslår Joan Taylor.

Nogle af de bedst sælgende bøger i Norge – og Danmark handler om Jesus. Spændingsromanerne skrevet af nordmanden Tom Egeland er fermt skrevet med en helt klassisk page-turning fremdrift i hælene på arkæologen Bjørn Beltø. Men Tom Egeland er ateist, så hvorfor bruger han de fleste af sine vågne timer på at skrive bøger, der drejer sig om hændelser fra Bibelen?

Lyt med, når han med sin journalistiske grundighed, men med en forfatters frihed, taler og skriver med et helt særligt formål. Og nej, det handler ikke om at tage troen fra folk, påstår han.

Hvem har taget det sidste stykke pålægschokolade?
Sådan undgår du at blive den mest utålelige synder af os alle. Lyt til samtalen med præst Kristian Bøcker og lær fire greb, der kan gøre dig til et menneske, du selv og andre kan holde ud.

1. Stå ved dine fejl, du er elsket alligevel.
2. Fællesskabet er større end dig.
3. Du, jeg, vi, dem, vi sejler alle i båden.
4. Tag ikke dig selv højtideligt.

Kristian Bøcker er redaktør på det kirkesatiriske onlinemedie ”Hyrdebrevet Søndag Morgen”, sognepræst i Jelling, tidligere viceforstander på Brandbjerg Højskole og forfatter til bogen ”Synd for begyndere”.

"Jeg fik et chok, der vil præge mig resten af livet", siger norske Alf Kjetil Walgermo, forfatter til en af året mest omdiskuterede bøger oppe nordpå, ”Bibelens kvinner”.

Selv ikke han, der som journalist og forfatter har skrevet om kristendom i årevis, kendte ikke til en brøkdel af de mange hundrede kvinder i Bibelen. Han var vildt forundret. Indtil det gik op for ham, at det ikke er selve Bibelen, der er kristendommen i vores lande, det er tolkninger af den bog. Tolkninger, som mænd med magt har lavet.

Men nu, siger han, nu må det stoppe. Nu må vi læse Bibelen på ny og tale om kvinder. Lyt med på et stilfærdigt norsk og gå så måske selv i gang med at læse Bibelen med et nyt blik.

Hvad sagde Jesus om #MeToo? Og hvorfor kommer det ikke-troende ved? Københavns biskop, Peter Skov-Jacobsen, har et overraskende bud.

"De sidste par år har lært os mænd meget. Også, at der er nogle kulturer, som bare må holde op" fastslår han, der ønsker mere feminisme i den danske folkekirke, mens man i Norge diskuterer, hvad kvinderne i Bibelen egentlig har at lære os i dag.

"Næsten lidt for meget", siger Alf Kjetil Walgermo, forfatter til den meget omtalte bog ”Bibelens kvinner”.

Selvoptaget spiritualitet er so last year, fastslår en af de mest spirituelt indflydelsesrige personer i verden, præst og forfatter, Cynthia Bourgeault. Selv om kernen i alle trosretninger altid kan siges at være noget fælles menneskeligt, er der en stærk tendens til, at man udvikler sig spirituelt for sin egen skyld. Men nu sker der noget i det kristne, spirituelle landskab. For alvor.
Lyt til en kvinde med en mission, der har mere med danskerne anno 2021 at gøre, end de fleste tror, hvad end de er troende eller ej.

Samtalen er på engelsk.

Der findes fire bogstaver, som er helt centrale i kristendommen. De fire bogstaver danner ordet nåde. Et af det allersværeste ord i verden. Ikke kun for dem, der lever med den tro, der her i Danmark er mest udbredt, men også for dem, der afviser den.

Ved man ikke, hvad nåden er, kan man hverken sige ja eller nej til kristendommen, fastslår hende, der herhjemme forsker mest dybdegående i, hvad nåden egentlig betyder: Sasja Emilie Mathiasen Stopa, cand.theol., ph.d., Postdoc på Grundtvig Centeret ved Aarhus Universitet.

Og der er mere brug for den end nogensinde, mener både hun og forfatter og præst Cynthia Bourgeault, USA, der netop har udgivet en bog om, at et fælles fokus på nåden kan være en vej ud af klimakrisen.

Læs artikel med hende på www.pov.international

"Vi havde talt så meget, Lotta og jeg, om, at vi ikke ville have drengene for evigt, men når døden bliver kød og blod og virkelighed, er den altid noget andet, end man forestillede sig," siger den svenske forfatter og præst Tomas Sjödin i den samtale, han og jeg havde om at miste vores sønner.

Lyt til hans omhyggelige svenske og se, om du – som jeg – kan finde trøst og lys, hvad end du selv har mistet eller er tæt på nogle, der har.

Er der mening med galskaben? Noget af det vildeste i kristendommen er fortællingen om, at Jesus rejser sig fra de døde. Hvad sker der dog? Ingen ved det, fastholder forfatter og præst Lene Højholt og argumenterer alligevel for, at også ikke-troende mærker opstandelsen flere gange i løbet af deres liv. Måske endda i morgen tidlig? Men møder vi dem, vi har mistet? Præst Tomas Sjödin er ikke i tvivl om, at han møder sine sønner senere, men hvordan ved han ikke.

Troen skal sætte grænser for videnskaben, mener Eske Willerslev - DNA-professoren fra Københavns og Cambridge universiteter, som også i denne samtale kommer ind på den videnskabelige pligt til at begynde at forske i nærdødsoplevelser og andre spirituelle fænomener.
"Jeg læser om dem non-stop," siger han om de oplevelser, han som forsker ”bliver mere og mere grebet af” efter selv at have erfaret dem. Det samme gælder Jan-Olav Henriksen dr.philos. og dr.theol, Oslo og Oxford, der pludselig en dag kunne heale. Og gjorde det. "Havde jeg været yngre, havde jeg måske tiet om det, men nu er jeg så gammel i gårde, at jeg kan stå ved det. Og det er godt for nysgerrigheden og forskningen," siger Jan-Olav Henriksen.