
Sign up to save your podcasts
Or


I dagens påskeepisode åbner Nana op for at ferie med børn får nogle skyggesider frem hos hende, som hun håber kan inspirere flere til at få taget et godt og grundigt kig på egne skyggesider og påbegynde et vigtigt arbejde med at imødekomme og indse ens eget indre barns behov💛
Lyt også med for gode lifehacks til ferielivet generelt og for at få en god feriestemning i kroppen, da de to damer fejrer et halvt års podcast fødselsdag.
Denne episode er et ‘must listen episode’, hvis du spørger værterne Nana og Pernille. Birgitte giver i dagens afsnit virkelig fundamentale svar på dagens kvindeliv og en historisk samt statistisk forklaring på, hvorfor lige i et samfund som vores, ikke altid er det samme som ens.
Dagens episode tager fat på nogle efterrefleksioner på kvindernes internationale kamp dag. For skal det være en kamp? Kan det være noget andet? Og hvad går kampen ud på i dag frem for tidligere? Lyt med hvis du også ønsker at forstå og få blik for hvordan dagen fortsat er meningsfuld og hvad vi kvinder fortsat skal stå sammen om. Du vil opleve flere gange hvor dine værter Pernille og Nana kommer helt op i det røde felt eller for den sags skyld også helt ned i det røde felt, når snakken om menstruation og skammen om menstruation fylder snakken blandt de to damer.
I dagens episode er Nana blevet genforelsket i Mr. Narrativ. Han har sniget sig tilbage i hendes liv og skuffer ikke. Pernille og Nana får i dag en reflekteret snak om hvilke historier vi alle går og fortæller os selv og hinanden, og hvordan de er med til at definere hvad der er muligt for os at gå ud i verden og gøre. Tør du at tage et lidt grundigere kig på dine egne dominerende fortællinger og på hvad de muliggør og begrænser, så lyt endelig med. Men hvis du mest ønsker at lade fortællingerne styre dig frem i blinde, så er dette afsnit ikke noget for dig 😉
Pernille og Nana undres i den grad i dette afsnit over egne og andres voldsomme problemer med at holde fingrene fra telefonen. Få svar på hvorfor vi drages, bliver afhængige og simpelthen må se dybt ned i redskabsposen for at genvinde magten. I dagens afsnit smidder Nana og Pernille sig selv godt og grundigt under bussen, så det kan garanteres, at du ikke bliver udskammet eller føler skyld og dårlig samvittighed - men i stedet får øget din forståelse og måske også bliver en anelse vred! Hvem ved - måske hopper du med på damernes væddemål (cliffhanger) og melder ind i insta brevkassen - hvor nemt/svært du fandt det - god fornøjelse 😉
Du er ikke alene med at overtænke - i dagens afsnit tør Pernille og Nana godt antage, at du har masser af erfaring med dagens tema - desværre!
Eller måske ikke desværre, for dine tanker er også med til at holde dig i live.
Lyt med for få nogle god fif og tricks til at få styringen tilbage når tankerne går amokka. Og så erfarer du også hvorfor Lizzo og MGP har noget med dagens tema at gøre.
Vi ved, at der er så pokkers mange bekymringer der aldrig bliver til noget - så lad os saqmmen minimere den tid og energi vi bruger på dem.
Ønsker du at støtte os lidt på vores podcastrejse, så er alle beløb velkomne, og modtages med et ydmygt og hjerteligt tak ❤️ Støtte: Mobilepay-box 1249RV - småt er godt.
I dagens afsnit summer damerne omkring det at sætte grænser og sige til og fra. Det er så pokkers svært for så mange. Lyt med hvis du vil høre hvorfor Pernille råber ‘hold kæft’ af unge mennesker og hvorfor Nana så sig selv stå og efterabe sin 8 årige datter op i hendes ansigt. Lær også hvorfor den dårlige samvittighed faktisk er livsvigtig for os, men også hvordan vi skal lære at give den en kærlig High five, når den ikke er vores ven.
I dagens afsnit er Pernille og Nana optagede af samfundets evige fokus på vores forskellige personligheder og hvor meget vi alle sammen inderst inde ønsker bare at plante hinanden i kasser – det er ligesom nemmere. Lyt med hvis du vil have nogle genkendelige grin omkring forskellige personlighedstyper, eller hvis du er sygt nysgerrig på hvad horoskoper og personprofiler har tilfælles. Kan vi virkelig forstå hinanden ud fra kasser, eller er verden mere kompleks? Lyt med og hør de to damers tanker omkring emnet.
Lyt med til dagens afsnit, hvis du også nogen gange hører dig selv være passiv aggressiv i din tone, eller hvis din lunte er kortere hjemme end på arbejdet. Pernille og Nana deler i dagens afsnit gavmildt ud af egne og andres kommunikationsbommerter og guider lytteren til at forstå, hvad det er der går galt, når vi miskommunikerer og ender i konflikter. Forstå dine egne trigger-punkter og få også inspiration til at finde modet til at gå ind i nogle af de svære samtaler. Du er ikke alene om at føle skam, skyld eller frygt, men sjældent hjælper de følelser os, når vi forsøger at undgå en konflikt - så lyt med og face dæmonerne i godt selskab.
From the publisher's feed