
Sign up to save your podcasts
Or


Utroskab er et af de mest tabubelagte emner i parforholdet – og samtidig langt mere udbredt, end vi tror.
Mørketallene er store, og det kan ramme alle – også dem, der aldrig troede, det ville ske.
I denne episode dykker vi ned i, hvad utroskab egentlig er – følelsesmæssig, fysisk, digital – og hvorfor det ikke kun handler om sex, men om tilknytning, kemi og svigt.
Du får indsigt i:💔 Hvorfor utroskab sker – og hvordan hjernen og hormoner spiller med.
🕵️ Hvorfor mørketallene er høje, og hvad vi (ofte ikke) tør sige højt.
🧠 Hvordan du kan forstå det, hvis det sker – for dig eller din partner.
💬 Hvad du kan gøre, hvis i vil videre – sammen.
🌱 Kan man komme styrket ud på den anden side? Ja – nogle gør faktisk. Hør hvordan.
Dette er en episode om at turde se smerten i øjnene, forstå mekanismerne bag – og finde styrken i ærlighed, refleksion og valg. For utroskab definerer ikke nødvendigvis slutningen – men det kræver, at vi tør mærke, forstå og handle.
Relaterede episoder:
#64 Skam
#91 Kommunikation
#92 Samtalekit til parforhold - når samtalen er gået i stå
#130 Ensomhed iparforholdet
#105 Følelser
#71 Gending gnisten i sengen med gæst Marlene Hollmann
#72 Still talking about sex med gæst Marlene Hollmann
Anbefalede kompetente parterapeuter/psykologer:
Anne Vonger
Anja Gundelach
Nanna Hauch
Malene Hollmann
I denne episode kigger vi nærmere på Freud, psykoanalysens grand old man og hans isbjergmodel. Modellen viser os, at langt størstedelen af vores tanker, følelser og handlinger styres af det ubevidste.
Det påvirker hvad vi gør, hvordan vi reagerer i forskellige situationer og fastholder vores reaktionsmønstre - også dem vi helst er foruden.
Dertil ser vi nærmere på hvorfor du kan hige efter en hverdag med mere ro og forudsigelighed for så at ville væk fra den straks den rammer dig. Dette bedre kendt som leverpostejshverdagen og flugten derfra.
Sidst men ikke mindst tager vi et smut omkring popcornhjernen. Hvad det egentlig er, hvordan det er en gave og en forbandelse og hvilke gode redskaber, der hjælper dig, hvis du også er den heldige ejer af en sådan pophjerne.
Relaterede episoder:
# 82 Traumebearbejdning
#96 Forsvarsmekanismer
#115 Stop op og bliv hvor du er
#129 Hvordan naturen påvirker din krop og sind
Kender du det, når hjertet galoperer, vejrtrækningen bliver kort, tankerne suser rundt som i en orkan og du føler at det her er helt ude af kontrol. Du kan ikke gøre noget ved det og det har overtaget din krop?
Vi kalder det angst. Men hvad hvis vi sagde, at det faktisk er et tegn på, at dit system fungerer? Angst er nemlig en helt naturlig reaktion. En meddelelse fra dit nervesystem om, at det forsøger at passe på dig… selv når truslen måske ikke er reel. Provokerende ikke?
I denne episode af Lev Kvinde dykker vi ned i angstens landskab for at forstå hvad angst er og hvordan den påvirker din krop og din psyke.
Vi taler om:
Hvad angst egentlig er, og hvorfor den opstår – både evolutionært og i dit daglige liv.
Forskellige former for angst: generaliseret angst, panikangst, social angst og mere.
Hvad der sker helt konkret i din hjerne og krop, når angsten aktiveres – vi kigger på amygdala, det sympatiske nervesystem og kroppens kamp/flugt-respons.
Lyt med – for måske er angsten ikke noget, der skal fixes, men forstås. Og måske begynder vejen ud af angsten med at vide, at der ikke er noget galt med dig. Dit system overreagerer bare voldsomt på en irrationel fare.
Du får også små øvelser og konkrete tips til at møde angsten og forebygge den.
Så sæt dig godt til rette, træk vejret helt ned i maven – og lad os tale om noget, der er svært, men vigtigt.
Relaterede episoder:
#94 Overtænkninger
#96 Forsvarsmekanismer
#109 Den metakognitive tilgang og terapi
#113 Vejrtrækning - din direkte adgang til at berolige nervesystemet
#129 Hvordan naturen påvirker din krop og din psyke
Ensomhed er følelsen af at være uønsket alene. En længsel efter en dyb relation, hvori du kan føle dig fri og hel.
Ensomheden i Danmark har været stigende i mange år og ja man kan sagtens være ensom selvom man har venner, partner, et godt arbejde og børn. Sågar blandt andre mennesker.
I denne episode kigger vi nærmere på ensomhed og gode relationer. Hvorfor er gode relationer noget af det mest livsvigtige vi har og hvad er social paramoia?
Det og meget mere får du svar på i dagens episode, hvor vi også åbner op for værktøjskassen og giver råd til, hvordan du som voksen kan bryde ud af ensomhed og få nye venner. Intet er for sent.
Rigtig god lyttelyst
Relaterede episoder:
# 33 Voksenvenner
#65 Ensomhed og skam går hånd i hånd
Kig også på MaMaMesh der er et fællesskab for mødre som hjælper dig til at møde andre kvinder og finde nye voksenvenner efter børn.
#ensomhed#skam#tabu#socialparanoia#levkvinde#psykologi#relationer
Kender du typen, som har en holdning til absolut ALT. Personen som altid kender et lidt bedre pizzasted, som kan fortælle dig om, hvilken politisk retning du i hvert fald ikke skal gå og om hvilken farve du bør vælge til din stuevæg.
Typen der går op i alt uden at vide noget om det hele, men altid - virkelig altid har noget at sige om en sag.
Og kender du typen, som egentlig godt gad engagere sig mere i ansvarsområderne på arbejdet, som faktisk ikke er enig i det vennegruppen beslutter, men som aldrig siger det højt.
Typen der går op i dybden med ting og som derfor ved en del om dem, men som ikke tør ytre sig eller kaste sine holdninger på bordet.
Vi kender dem begge og i dagens episode vil du høre om, hvorfor begge parter er vigtige og om hvordan vores frygt for at miste position og relationer forkludrer vores forhold til holdninger.
Andre episoder indenfor samme tematik:
#64 SKAM
#69 Dårlig samvittighed
Craft - det nye fede ord for håndværk, der gør dig lykkelig.
Craft dækker over alle former for håndarbejde og håndværk, hvor du med hænderne skaber noget ud af et materiale, så har du ledt efter en undskyldning for at hive strikketøjet frem til enhver tid eller gode argumenter for, hvorfor du hellere skal være i haven end på arbejde, så får du det hele her.
Psykologien har nemlig undersøgt, hvad der præcist er så sundhedsfremmende, når du bruger dine hænder til at skabe noget - og det er ikke så lidt.
Det er alt fra at strikke, lave mad eller bygge en gapahuk
og ikke bare sænker det dit blodtryk, det gør dig også glad. Sådan helt inde fra din urgenetik.
Lyt med i ugens episode om craft-psykologi og om Anne Terp, som er kvinden bag begrebet.
Tal med ved bordet, når snakken går på, hvor kvinder til stadighed ikke behandles med samme ligeværd som mænd.
Det sker i dit hjem, hvor du stadig står med størstedelen af opgaverne, på dit arbejde, hvor du sørger for den gode stemning og i forskningen, hvor der forskes langt mere på mænd end kvinder.
Psykologen og coachen, Nana og Pernille giver dig konkret indblik i, hvor det går galt og løsninger på hvordan du selv kan være med til at ændre på at kvinder til stadighed har et godt stykke at gå for at opnå ligeværd med mændene.
Lyt med for din egen skyld, for dine medsøstre og for dine børn.
Hvad fanden er det der sker?
Når det føles som om, at verden er af lave og din krop rammes af afmagt og håbløshed, fordi du ikke kan gøre en dyt ved det.
Den følelse rammer rigtig mange af os lige nu og derfor giver vi dig i denne episode indsigt i, hvad der helt konkret sker i din krop, når negative nyheder påvirker dit system og smider stresshormoner ud i din krop.
Kender du ikke til negativity bias, så gør du det i hvert fald efter denne episode, hvor du også vil få tips om gode nyhedssider samt det vigtigste nyhedsmedie af dem alle.
Rigtig god lyttelyst.
Værter: Psykolog Nana Therkildsen og Coach Pernille Lykke
Bøger: Factfulnes af Hqans Rosling
Andre episoder indenfor samme tematik: #54 Nyhedstræt
I dagens episode kaster vi os selv godt og grundigt under bussen, da vi kigger ind i hvordan det egentlig lige går for coachen og psykologen, med at tage vores egen medicin her i 2025. Cliffhanger: Det går ikke skide godt!Temaet handler om at udvise mod, turde at gå efter det vi drømmer om, og så få sat frygten og alle de indre kritiske stemmer godt og grundig under loop. Vi deler ud af egne traumer men også hvilke redskaber vi bruger for at komme back on trap. Et afsnit med fuld fart på, masser af god stemning, men også et hudløst ærligt kig ind til vores indre lille barn. Savner du selv inspiration og redskaber til at turde gå efter det du drømmer om, så er dette afsnit et lyt værdEpisoder indenfor samme tematik:
#96 Forsvarsmekanismer
#83 Dit indre barn
#82 Traumebearbejdning
Hvordan fortæller i jeres børn at i skal skilles? Hvilken deleordning er egentlig den bedste og hvad er det vigtigste for jer som forældre at tænke på, når i har taget valget om at gå fra hinanden.
Det får du svar på i denne uges episode, hvor vi deler ud af viden og gode råd til hvordan du snakker med dine børn om skilsmissen og hvad du absolut også bør undlade i den forbindelse.
Anbefalet side at kigge på i forbindelse med et brud, hvor i har børn er hos børns vilkår:
https://bornsvilkar.dk/skilsmisseguiden/
Dette var sidste epsiode i rækken om skilsmisser.
Andre epsioder indefor samme tematik:
#2 Tvivlen om skilsmisse
#3 Skilsmisse - når du står midt i den
#4 Efter skilsmissen. Hvad fanden gør du nu
From the publisher's feed