Forfatteren Peter Øvig beskriver i sin seneste bog ”Jeg er hvad jeg Husker” hvordan han selv fik elektrochok på Rigshospitalet som en del af behandlingen for depression. En behandling som han i sin ungdom var kritisk overfor. Han undersøger både sine egne fordomme og dykker ned i diskussionen om elektrochok i bogen.

”Mit verdensbillede blev vendt på hovedet. Elektrochok var nærmest symbol på mishandling, lige indtil at det var den metode der bragte mig selv tilbage til livet.” siger Peter Øvig.

Han tog han rundt på foredrag og fortalte, at han var blevet helbredt.

Ved et af hans foredrag – på Vejle Hovedbibliotek – deltog en kvinde ved navn Pernille Frandsen. Hun havde selv fået elektrochok, men hendes oplevelse var meget anderledes: hun havde fået slettet en del af sin hukommelse. Hun gik grædende hjem fra foredraget, fordi Peter Øvig slet ikke havde blik for elektrochokbehandlingens bivirkninger.

"Jeg tromlede bare hen over hende - uden at vide det - med min mirakelhistorie." fortæller Peter Øvig. Det blev starten på den nye bog "Jeg er hvad jeg husker".

Konfrontationen på Vejle Hovedbibliotek ledte til kontakt med Pernille, og til en periode med research i elektrochokterapiens kontroversielle historie – både hans egne oplevelser og de mange kulturelle stridigheder om behandlingsformen.

Tilrettelagt af Claus Vittus

MUSIK: Sign – Loving Caliber               

(www.epidemicsound.com)