DUS-Podcast

Dansk udenrigspolitik og menneskerettighederne: Historien

I dette første afsnit, fokuserer vi på Danmarks historiske forhold til menneskerettighederne. Ved udgangen af 2021, trådte Danmark ud af FNs Menneskerettighedsråd efter en tre-årig periode som medlem.

Men hvad har Danmark bidraget med ift. menneskerettigheder og er der nogle meritter vi kan bryste os af? Det har vi snakket med seniorforsker og PhD i historie fra Institut for Menneskerettigheder, Steven Jensen, om. Steven Jensen er også medlem af Humanity in Actions bestyrelse. Han har forsket i Danmarks forhold til menneskerettigheder og menneskerettigheder i et globalt historisk perspektiv især i forhold til det globale syd.

Gør Ukraine-krigen det nødvendigt at Danmark opgiver sit forsvarsforbehold i EU?  

Den 1 juni skal vi hver især tage stilling til spørgsmålet ved en folkeafstemning. Hvad vil vi med forsvarspolitikken i EU?

Denne gang er lektor og PhD i internationale relationer Rasmus Brun Pedersen, Århus Universitet, vores faste DUS-podcaster, sikkerhedspolitisk journalist Tage Baumann i samtale med Charlotte Flindt Pedersen. 

Tre topmøder på én dag – det er nok rekord, selv for det topmødevante Bruxelles. Det var den  russiske præsident Putins krig i Ukraine som fik lederne af NATO, de store industrilande i G-7 gruppen og EU til at samles i den belgiske hovedstad.USA's præsident Joe Biden kom til NATO-mødet og mødet i G7 og helt usædvanligt også som gæst på et EU-topmøde.

Charlotte Flindt Pedersen er i samtale med professor, dekan på det samfundsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet Mikkel Vedby Rasmussen, vores faste DUS-podcaster, sikkerhedspolitisk journalist Tage Baumann.

Ruslands præsident Vladimir Putin vil holde NATO så langt fra Ruslands grænser som muligt. Men han kan have opnået det stik modsatte med Ukraine-overfaldet. For første gang nogensinde vil et flertal i Finland med i NATO og landets politiske elite med præsident Niinestö i spidsen har skudt medlemsdebatten i gang. 

Vores faste podcaster Tage Baumann taler med dr. Tomas Ries, lektor på Försvarshögskolan i Stockholm.

Stemningen var dyster men også sammenbidt på den årlige sikkerhedskonference i München. Rusland kan starte en krig mod Ukraine når som helst var det ene gennemgående tema. Det andet var at der endnu er tid diplomatiske løsninger. Og det tredje var, at det bliver dyrt for præsident Putin hvis han slipper sit militær løs på ukrainerne.

Dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik skal handle om værdier, om tryghed, om klima, migration og økonomi. Regeringen kalder det ny strategipapir for et kompas for dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik.

Men hvad betyder det konkret i forhold til det som Danmark hidtil har stået for i verden? Hvor er brudfladerne – og er der eventuelle snubletråde?

Ulrik Federspiel er en af Danmarks mest erfarne diplomater. Han har haft de tungeste ambassadørposter, været direktør for Udenrigsministeriet og er nu formand for Det Udenrigspolitiske Selskab

Vladimir Putin er i gang med at skaffe sig en undskyldning for at angribe Ukraine militært. Det siger både det amerikanske udenrigsministerium og USA's forsvarsministerium, udløst af en foruroligende russisk militær opbygning langs Ruslands grænser til Ukraine.

Krisediplomatiet har i første omgang gjort sit – uden resultat. Svenskerne styrker sit kystforsvar og udelukker ikke en direkte russisk trussel mod svensk territorium. Danmark sender en fregat og kampfly til Baltikum og udenrigsminister Jeppe Kofod haster til Ukraine og besøger fronten i det østlige ukraine. 

Men går det virkelig mod en krig mellem Rusland og Ukraine? Og hvis den kommer, hvad gør NATO og EU så?

Lektor i russisk ved forsvarsakademiet Claus Mathiesen og sikkerhedspolitisk journalist Tage Baumann

En af de største humanitære katastrofer nogensinde” kalder FN det, der er på vej i Afghanistan. Og den tyske regering siger i en indtil videre fortrolig rapport at undertrykkelse, forfølgelse og død truer den afghanske befolkning under det Taliban-styre, der forsøger at regere landet siden den amerikanske præsident Biden trak de amerikanske styrker ud af landet. Alle andre internationale styrker fulgte efter, og de efterlod et dysfunktionelt Afghanistan til Taliban-lederne.

Tage Baumann og Charlotte Flindt Pedersen i samtale med Dr. Malek Sitez, konsulent, PhD i politisk filosofi og Master of Law i international humanitær ret og mangeårig projektleder for Institut for Menneskerettigheder i Afghanistan og chefkonsulent, leder af Forsvarsakademiets Center for Stabiliseringsindsatser David Vestenskov. 

En af de største humanitære katastrofer nogensinde” kalder FN det, der er på vej i Afghanistan. Og den tyske regering siger i en indtil videre fortrolig rapport at undertrykkelse, forfølgelse og død truer den afghanske befolkning under det Taliban-styre, der forsøger at regere landet siden den amerikanske præsident Biden trak de amerikanske styrker ud af landet. Alle andre internationale styrker fulgte efter, og de efterlod et dysfunktionelt Afghanistan til Taliban-lederne.

Tage Baumann og Charlotte Flindt Pedersen i samtale med Dr. Malek Sitez, konsulent, PhD i politisk filosofi og Master of Law i international humanitær ret og mangeårig projektleder for Institut for Menneskerettigheder i Afghanistan og chefkonsulent, leder af Forsvarsakademiets Center for Stabiliseringsindsatser David Vestenskov. 

Det Indo-asiatiske område placerer sig i stigende grad som den centrale region i verden. Her finder vi nogle af verdens mest dynamiske økonomier såsom Japan, Sydkorea, Indien, og ikke mindst Kina. De økonomier er også førende, når det gælder innovative teknologiske løsninger og viden. Men det er også i Asien, at USA og Kina støder mest direkte sammen. USA’s position som den dominerende militære og dagsordensættende magt i regionen udfordres i dag af Kina.

Camilla Tenna Nørup Sørensen fra Forsvarsakademiet og konsulent Jesper Segelcke Thomsen fra Udenrigsministeriet - er begge vores podcast-gæster denne gang, hvor det handler om Indo-Asien. Med er også vores faste podcaster, sikkerhedspolitisk journalist Tage Baumann.