Én dag tilbage

Én dag tilbage

Download on the App Store

Én dag tilbage episodes

  • Sara Bro

    Som 27-årig fik Sara Bro konstateret brystkræft. Det var et stort chok for hende, og selvom hun ikke var tæt på at dø, blev døden nu en del af hendes liv og bevidsthed: Erfaringen af, at livet pludseligt kan blive taget fra én, i et bagholdsangreb, ændrede noget i hende. 

    Sara begyndte at leve sit liv mere målrettet: "Det gik op for mig, at der ikke er nogen grund til at sidde og vente på, at der kommer én og præsenterer en mulighed for dig, som du gerne vil. Hvis du er klar over, hvad du gerne vil, så bare løb efter det!" 

    Og det må man sige, at Sara har gjort – og stadig gør! Hendes imponerende CV inden for radio og tv taler for sig selv, men også på Saras sidste dag er der fuld fart på. Uden at sige for meget vågner vi op på en bjergside i Schweiz, og derfra er stilen ligesom lagt...

    Jeg håber, at du vil lytte med til et rigtig fint og ærligt afsnit!

    Podcasten sponsoreres af kommercielle samarbejder og kan derfor indeholde reklame.

    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

    59 min
  • Esben Bjerre

    Selvfølgelig skal Esben Bjerre spise og drikke godt på sin sidste dag, så vi er taget på restaurant! Eller... Det var vi, indtil strømstikket røg ud. Det betyder, at starten af afsnittet er taget om – og du hører derfor ikke, da vi hilser på Margrethe Vestager og hun anbefaler os artiskokken fra menukortet. Du må leve med referencerne. 

    Om det skyldes hans jyske ophav eller hans erfaring som en af landets efterhånden mest garvede podcastværter, ved jeg ikke – men Esben er en mand, der er svær at få på glatis: Han er lige så velovervejet i sine tanker og udtalelser som i sine madbestillinger, og han er overraskende usentimental, når det kommer til døden og den sidste dag.  

    Hvad der derimod kan ryste Esben, er visse menneskers behov for at cykle rundt på alternative cykler i København. Ja, faktisk er der tale om et decideret had, som han og jeg deler, og vi kommer da også hurtigt op i det røde felt, da snakken falder på en bestemt cykeltype og dens fører... 

    Lyt med!

    Podcasten sponsoreres af kommercielle samarbejder og kan derfor indeholde reklame.

    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

    47 min
  • Johanne Schmidt-Nielsen

    Som den første gæst vælger Johanne Schmidt-Nielsen at tilbringe sin sidste dag mange år ude i fremtiden – mere præcist som en 90 år gammel og utroligt livsklog version af sig selv. I den alder er kroppen jo ikke, hvad den har været, men det passer heldigvis Johanne godt med en sidste dag uden de store udskejelser.

    Som tidligere folketingsmedlem for Enhedslisten og nu generalsekretær og daglig leder hos Red Barnet er Johanne kendt for at råbe op om uligheder og tale andres sag, men når det kommer til hende selv, er hun langt mere beskeden: Hun vil gerne have kvæde-te med mælk, P1 på radioen og en dejlig plaid, og så kan dagen ellers komme an!

    Jeg hygger mig gevaldigt med Johanne, ikke mindst fordi vi hurtigt finder ud af, at vi er vokset op tæt på hinanden på go'e gamle Fyyyyyn jo. 

    Podcasten sponsoreres af kommercielle samarbejder og kan derfor indeholde reklame.

    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

    47 min
  • Umut Sakarya

    Umut Sakarya var nået til et punkt, hvor han ikke længere kunne se meningen med livet. Hans tre restauranter var populære som aldrig før, på skærmen tonede han frem i nogle af landets største tv-programmer, og efter arbejdstid var han festens midtpunkt. Alle ville have en bid af Umut, men problemet var, at der til sidst ikke var mere tilbage... 

    Vendepunktet kom, da Umut startede i terapi: Her lykkedes det ham at vende tilbage til den lille dreng, der var blevet efterladt for mange år siden, og tage ham i hånden. I dag har Umut lagt sit liv fuldstændigt om, og det stråler ud af ham, at han er et bedre sted.

    Umuts historie er vild og inspirerende, og jeg håber, at du vil lytte med!

    Podcasten sponsoreres af kommercielle samarbejder og kan derfor indeholde reklame.

    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

    1 hr 8 min
  • Sarah Grünewald

    Sarah Grünewald levede i mange år et festligt, men hårdt liv. Et liv, hvor hun var god til at danse med på andres musik, men glemte at lytte til sin egen. Selvom hun i dag er et andet og lysere sted, fortryder hun ikke årene – for det er kun ved at have besøgt de mørke steder, at hun ved, hvad hun ikke vil tilbage til.

    Sarah og jeg lærte for alvor hinanden at kende, da hun sidste år inviterede mig ind i sin store, dejlige Vild med dans-familie. Her har jeg mærket hendes varme omsorg, smittende latter og gode selskab, og der er ingen tvivl om, at jeg kommer til at savne hende, når hun næste år overlader mig til en ny medvært... 

    MEN inden da har jeg heldigvis fornøjelsen af at være med på sidelinjen på hendes sidste dag, og den står totalt i Sarahs tegn: Vi skal blandt andet danse og skråle med på høj musik, vi skal spille minigolf, og så skal vi selvfølgelig et smut til Falster.

    Det er virkelig blevet et fint afsnit, hvor jeg ser nye, ærlige sider af Sarah – lyt med!

    Podcasten sponsoreres af kommercielle samarbejder og kan derfor indeholde reklame.

    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

    1 hr
  • Jacob Mark

    Jacob Mark bliver valgt ind i Folketinget for SF som 23-årig, da partiet ligger tæt på spærregrænsen. Som SF's unge stjerne og politiske håb er vejen lagt frem for Jacob, og de næste år kører han i fuld fart ud ad dén vej uden at se sig tilbage. Indtil han en dag ikke kan se overhovedet: Han har mistet 80% af synet. 

    Jeg taler med Jacob om livet før og efter stressen, og om den svære balance i at brænde for noget uden at brænde ud. Han fortæller mig også – ganske uplanlagt – om dengang, han næsten fik stomi. En historie, jeg åbenbart kan relatere lidt for meget til... 

    Stomi-episoden er dog langtfra den eneste gode historie, Jacob disker op med i dette afsnit. Faktisk er hans sidste dag spækket med low key-overraskelser, og uden at røbe for meget kan jeg sige, at Jacob gerne vil starte dagen ud med øl og RISK, at han gerne vil lede et symfoniorkester og nå at gå viralt for klimaet. What's not to like?

    Podcasten sponsoreres af kommercielle samarbejder og kan derfor indeholde reklame.

    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

    54 min
  • Jeanette Ottesen

    Som en kvinde, der har brugt store dele af sit liv i vand, kommer det ikke bag på mig, da Jeanette Ottesen vælger at rejse til en strand på sin sidste dag. Derimod overrasker det mig, hvad hun gerne vil på stranden... Og så har jeg ikke sagt for meget!

    Mange kender Jeanette fra hendes tid som elitesvømmer, hvor hun for alvor var med til at sætte Danmark på vandkortet. Ja, faktisk er hun med sine 50 internationale medaljer den mest vindende danske atlet nogensinde – en titel, der bestemt ikke er kommet af sig selv, og som både rummer store triumfer og hårde nedture.

    Udadtil virker Jeanette stålsat og selvsikker, men bag ydret gemmer sig også en sårbar og følsom kvinde, som bekymrer sig om, om hun gør det godt nok. Vi taler om, hvad livet har lært hende, hvad hun selv vil lære videre til sin datter, og hvorfor det er så vigtigt for hende med masser af romantik på den sidste dag.

    Lyt med!

    Podcasten sponsoreres af kommercielle samarbejder og kan derfor indeholde reklame.

    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

    50 min
  • Anders Breinholt

    Anders Breinholt sidder med sin fars hånd i sin og tager hans puls, da den lige så stille ebber ud. Det er efterår og mørkt udenfor, og inde på hospitalsstuen har personalet tændt stearinlys. Øjeblikket er sørgeligt, men også meget smukt og fredfyldt – og derfor er det også dén stemning, Anders gerne selv vil ramme, da hans sidste dag er ved at være slut...

    Inden vi når så langt, har Anders og jeg været vidt omkring i Danmark og udlandet, for han er en veltalende levemand, der gennem årene har samlet på både gode oplevelser og anekdoter om dem. Med andre ord keder man sig aldrig, når man er i selskab med Anders – og denne dag er bestemt ingen undtagelse.

    Kom med på en underholdende tur!

    Podcasten sponsoreres af kommercielle samarbejder og kan derfor indeholde reklame.

    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

    48 min
  • Rasmus Brohave

    Selvom Rasmus Brohave og jeg efterhånden kender hinanden godt, så skal det ikke være nogen hemmelighed, at vi ikke er vant til at tale dybt. Derfor bliver vi da også hurtigt udfordret i dagens afsnit, og ikke mindst da samtalen nærmer sig Rasmus' dybfølte afsked med sin familie... 

    Som en af Danmarks første – og største – youtubere har Rasmus Brohave inspireret og underholdt mennesker, siden han var 14 år gammel. Ulig mange af sine jævnaldrende blev han i en tidlig alder selvstændig og måtte lære sig selv at tale forretning med voksne mænd i jakkesæt. Måske derfor er Rasmus et af de mest modne og ordentlige mennesker, jeg kender, men føler han egentlig, at han er gået glip af sin ungdom? 

    Jeg håber, at du vil lytte med – og at du også griner (bare lidt), når vi griner. For ellers bliver det et langt afsnit!

    Podcasten sponsoreres af kommercielle samarbejder og kan derfor indeholde reklame.

    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

    51 min
  • Emilie Lilja

    "Jeg tror, at jeg er det rigtige sted i mit liv, for det har jeg valgt at tro på," siger Emilie Lilja, da jeg spørger hende, om hun er tilfreds med det sted i livet, hun er lige nu.

    Emilie slår mig som en enormt rolig og reflekteret kvinde med styr på sine ting, og det er hun glad for, at jeg bemærker, for sådan har det ikke altid været. Faktisk har det været en længere proces at nå frem til, hvor hun er i dag, og det har krævet, at hun har set mere indad end nogensinde før. Vi taler om, hvorfor det kan være svært at prioritere roen efter mange år med fart på, og om hvordan man finder sig til rette i, at ens liv ikke følger ens jævnaldrendes. 

    Efter Emilies ønske optager vi i dag podcasten udenfor; for udover at være en inkarneret bypige er Emilie også lidt af en naturpige, så selvfølgelig skal dele af hendes sidste dag foregå i naturen! Og hvem ved, måske bliver der tid til en lille dukkert? 

    Podcasten sponsoreres af kommercielle samarbejder og kan derfor indeholde reklame.

    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

    55 min

About Én dag tilbage

From the publisher's feed

Hver uge stiller Martin Johannes Larsen det samme spørgsmål til sin gæst: Hvis du kun havde én dag tilbage at leve i, hvad ville du så gøre?


Sammen gennemspiller de gæstens sidste dag fra…

More shows like Én dag tilbage

Det, vi taler om by RADIO IIII

Det, vi taler om

46 Listeners

Mørkeland by Camilla & Kristine

Mørkeland

356 Listeners

Danske Drabssager by Rayo

Danske Drabssager

99 Listeners

Genstart by DR

Genstart

102 Listeners

Go' Tur Hjem by Oliver Stanescu

Go' Tur Hjem

12 Listeners

Den Hvide Væg by Anders Matthesen

Den Hvide Væg

19 Listeners

Så har vi balladen by Mark Le Fêvre og Pelle Lundberg

Så har vi balladen

11 Listeners

Fantino og Bonde by Rayo

Fantino og Bonde

22 Listeners

Dybt Go' Nat DK by Michael Schøt & Mikkel Klint Thorius

Dybt Go' Nat DK

20 Listeners

Op med humøret - med Mathias Helt by RADIO IIII

Op med humøret - med Mathias Helt

6 Listeners

Ikke Et Ord Om Politik by Morten Messerschmidt

Ikke Et Ord Om Politik

16 Listeners

Elefanten i rummet by Lasse Rimmer Andreas Bo

Elefanten i rummet

3 Listeners

Danske Hjerter by Bo Østlund

Danske Hjerter

9 Listeners

Akavet, Emma by Podimo

Akavet, Emma

0 Listeners

Nationens Mareridt by Buddy Buddy

Nationens Mareridt

39 Listeners