The Shadow of the Torturer skildrer en døende jord under en lunken sol langt ud i fremtiden, hvor menneskeheden lever under middelalderlige vilkår. Det er egentlig science fiction, men det smager som fantasy.

Gene Wolfe (1931-2019) var en rigtig forfatternes forfatter. Neil Gaiman og Ursula K Le Guin nævner ham som inspiration. Le Guin kaldte ham for genrens Herman Melville. Da han i 1980 udgav The Shadow of the Torturer gav Harlan Ellison den følgende anmeldelse: “Gene Wolfe er engageret i den hellige opgave med at skrive enhver anden forfatter under bordet. Han er intet mindre end en af de fineste, mest originale forfattere i verden i dag. Hans arbejde er enestående, hypnotiserende og forbløffende over sammenligning.”

Bogen er første bind i en serie på 4, som tilsammen går under navnet The Book of the New Sun. Den første bog handler om Severian, der er i lære som torturbøddel, og ikke mindst om de eventyr han kommer ud på, da han bliver smidt ud af sit tortur-laug.

Vi befinder os i subgenren Dying Earth – en genre som portrætterer verden langt ude i fremtiden, hvor ressourcerne er opbrugt og entropien er ved at få bugt med os. Genren er opkaldt efter en novelle-samling af Jack Vance. Men man finder sågar scener i H.G. Wells tidsmaskinen, der bringer os så langt ud i fremtiden, at solen er ved at gå ud. I The Shadow of the Torturer er situationen lidt den samme. Verden er fuld af rester fra “Ancients” der har magiske og mytiske kræfter. Og overalt i bogen lægger Wolfe drilske spor ud, der lader os gisne om den fortid, der forlængst er glemt.

Vi befinder os i den første del af bogen isoleret med Severian i torturbødlernes tårn i den store borg i byen Nessus. Her er livet alvorligt og tiden går med at pine klienterne efter nøje udstukne retningslinjer.

Så det er også lidt af en chok for os da Severian må forlade tortur-lauget og bevæger sig i byen, og oplever teater, dueller, hestekærrejagter og en ulidelig lang tur i botanisk have.

Bogen er meget ujævn men smukt skrevet og stemningsfuld. Wolfe kan på få sider fange essensen af en scene i et kapitel, men som læser kæmper man med fornemmelsen af, at der ikke rigtig er en plan. Men det er der nok. Jens og Anders har SCIFI Snakket The Shadow of The Torturer.”