Mary Doria Russell har skrev syv bestseller-romaner, herunder science fiction-klassikerne “The Sparrow” og “Children of God.” Hun er ph.d. i biologisk antropologi fra University of Michigan og denne ekspertise er med til at forme plottet i “The Sparrow.” Bogen var hendes debut i 1996.

“The Sparrow” åbner i år 2059, hvor Emilio Sandoz er den eneste overlevende fra missionen til Alpha Centauri og planeten Rakhat. Han er frygteligt tilredt af sin rejse tilbage til jorden og hans hænder er frygteligt lemlæstet og opereret om til at være forlængede, kloagtige og ubrugelige. Sandoz vil ikke tale med nogen, men frygtelige anklager mod ham om mord og hor florerer.

Sandoz er det eneste medlem af en en privatfinansieret rummission. Da man opfanger signalet fra rummet i 2014 er det (gudhjælpemig) jesuitter ordenen der rykker hurtigst og sender en hemmelig og privat mission afsted med videnskabsfolk og jesuittermunke.

Bogen skifter mellem 2060, hvor Sandoz forhøres af overhovedet for jesuitter ordenen, i forsøget på at forstå, hvad der egentlig skete. Og som læser følger man spændt med. Mary Doria Russell skaber i Emilio Sandoz en fascinerende og pirrende gåde, som man langsomt venter på bliver afsløret. Hvad skete der?

Parallelt i bogen får vi fortællingen fra 2014-2019 hvor Emilio Sandoz er i Puerto Rico, da vennen Jimmy opfanger de første udsendelser fra Alpha Centauri. Emilio Sandoz får tanken at det er guds hånd der er på spil og kalder ham til at drage ud.

Mary Doria Russell skriver noget fantastisk prosa. Historiens karakterer er levende på siden. En stor del af bogen har meget lidt med Science Fiction at gøre. Først i bogens sidste tredjedel kommer vi til Rakhat og får afsløret, hvad der tilfaldt jesuitternes rummission. Jens og Anders har SCIFI Snakket “The Sparrow.”