I 1980, i en alt-history version af England, har Thatcher lige tabt Falklandskrigen; og Charlie… han har lige fået leveret sin nye robot: Adam. I denne version af verden spiste computerpioneren Alan Turing nemlig ikke det forgiftede æble, men levede og berigede verden med endnu flere vigtige computer-gennembrud. Så nu kan man altså hvis man er heldig få sig en af de første menneskelignende intelligente robotter.

I Machines like Me fortæller Ian McEwan historien om, hvordan det går, når en superintelligent robot flytter ind hos to helt almindelige og forvirrede mennesker, og hvordan robot-drømme, robot-etik og robot-intelligens reagerer i mødet med det helt ordinære mennekse.

Ian McEwan er ellers mest kendt for at være en traditionel litterær forfatter. Men i en alder af 70 år udgav han pludselig sin første Science Fiction roman med Machines like Me. Eller en Speculative Fiction roman som han selv foretrækker at kalde den. Og så ved jeg godt, at du kære læser tænker: “Åh gud skal vi nu høre på den gamle diskussion igen.” Næh! Lad og bare lade den ligge. Får når man både skriver Alt-History og menneskers samliv med Androider – så ender man på Scifi hylden og vores litterære supermarked.

Machines like Me er dog en meget speciel science fiction bog. Den foregår primært i Charlie Friends lejlighed. Det er et lille fortættet psykodrama om tre tæt forbundne skæbner, hvor personlighederne og deres historier langsomt folder sig ud for vores øjne. For hvordan kan en super-intelligent robot leve i en lejlighed, hos mennesker som basalt set ikke har nogen ide om, hvad de vil med ham? Machines like Me er 50% historie. 50% filosoferen over en kommende fremtid. Jens og Anders har SCIFI Snakket “Machines like Me.”